Retur til Artikler og bøger

André Palsgård: Orgelsagen i Højby Kirke 1906
Bogen blev udgivet 1997. ISBN 87-986484-03

I 1904 ønskede menighedsrådet ved Højby Kirke i Odsherred på Sjælland at anskaffe et orgel og indhentede tilbud fra ikke færre end 6 orgelbyggere. Resultatet blev, at Højby Kirke i 1906 fik et traditionelt bygget orgel leveret af orgelbygger I. Starup på Fælledvej i København. Bogen fremlægger de håndskrevne breve med kommentarer og en del noter til belysning af tidens smag vedrørende orglers mekanik og klang. Orgelmæssigt set var det en brydningstid, hvor man forlod de gamle orgelbyggertraditioner og i stigende grad gav sig "pneumatikken" i vold. Dokumenterne har imidlertid også interesse for alment historisk interesserede, idet de beskriver en svunden tid, hvor det eneste effektive transportmiddel til lands var jernbanen, og hvor elektricitet ikke var almindeligt anvendt. Såvel forretningsbreve som mere private breve er formuleret på en ganske anderledes måde, end vi er vant til nu om dage. Eksempelvis kan nævnes brevet fra Nykøbing Kirkes organist, lærer Jensen Kjær, der er bange for, at hans orgel skal bryde sammen, for "Bælgene stønner og hvæser som en lungesyg Ko, Mekanikken rasler som jeg ved ikke hvad og Stemningen er ganske hen i Vejret."

Bogen er udsolgt. Derfor aftrykkes den fulde tekst neden for. Der er angivet en del kilder og noter, der kan nås ved at klikke i teksten.

Indholdsfortegnelse

Side 3

Forord
Under forarbejdet til min bog "Kirkeorgelafdelingen på harmoniumsfabrikken Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing, 1897-1908" kom jeg i besiddelse af en kopi af et brev skrevet i 1905 af orgelbygger Joh. P. Andresen til præsten i Højby. Brevet er på 3 sider og giver råd og vejledning med hensyn til orglets disposition og et tilbud på et passende orgel. Brevet indeholder interessante oplysninger om orgelbyggeriet og dets kontakter i udlandet, og man får et indtryk af modefænomener inden for orgelbygning og forretningslivets omgangstone i perioden, kort før elektriciteten og automobilet var blevet almindeligt udbredt. Orgelbygger Olav Haugland gjorde mig opmærksom på, at han lå inde med hele Højbysagen i kopi.

Højbysagens akter fortæller endnu mere om menneskene og forretningslivet dengang. Men sagen er specielt interessant derved, at den indeholder tilbud på samme orgel fra ikke mindre end 6 forskellige orgelbyggere i en brydningstid ved århundredets begyndelse. Muligheden for tværgående vurdering af de forskellige orgelbyggeriers formåen hører ellers til sjældenhederne. Hvad kunne danske orgelbyggere byde på ved 1900-tallets begyndelse? Var alle blevet grebet af de nye modestrømninger?

Mit studium af materialet foreligger her i form af en afskrift af brevene, der for størsteparten er håndskrevne. De originale tekster ledsages af mine kommentarer og overvejelser, der ikke nødvendigvis vil deles af læseren, men kan bruges som udgangspunkt for læserens egne overvejelser. Tal i parentes henviser til afsnittene "Kilder" og "Noter". Derefter følger navnelister over de vigtigste person- og stednavne, der forekommer i korrespondancen og noterne. Bagest i bogen kan fortabte læsere eventuelt finde den fornødne tekniske forståelse for datidens orgler.

Orgelbygger Olav Haugland takkes for udlån af sit materiale og interesse for sagen. Orgelhistoriker Ole Olesen, Den Danske Orgelregistrant, og forskningsbibliotekar Anne Ørbæk Jensen, Musikhistorisk Museum i København, takkes for stor hjælpsomhed. Pastor Henning Schjørring, lektor Gerda Schjørring og organist Niels Morsing takkes for korrekturlæsning og gode råd.

Søborg, september 1997          André Palsgård

Side 4

Højby Kirkes instrumenter
Højby Kirke ligger i Odsherred på Sjælland. I 1893 fik kirken et harmonium af mærket "Petersen & Steenstrup, København" (1). Det blev i 1906 afløst af det kirkeorgel, denne bog handler om. Orglet blev nedtaget i 1974, da kirken fik nyt orgel bygget af Poul-Gerhard Andersens Orgelbyggeri. Orgelfacaden fra kirkens orgel fra 1906 blev genanvendt og forsynet med nye piber, der dog afviger i antal og målforhold i forhold til de oprindelige prospektpiber (1). Resten af det gamle orgel kom i privat eje hos kirkens organist i årene 1972-77, orgelbygger Olav Haugland.

Sagsakterne fra orgelsagen i Højby Kirke 1906
Kirkens sognepræst under orgeludskiftningen i 1974, pastor Andreas Dahlerup Koch, sørgede for, at den ny husorgelejer også fik historisk materiale med om det gamle orgel. Han fotokopierede orgelsagen fra 1906 og arkiverede senere sagsakterne indpakket i papir på præstegårdsloftet. De er siden sporløst forsvundet. Jeg har eftersøgt dem i Lokalhistorisk arkiv for Odsherred (i Vig), på Stenstrup Museum (i Højby) og i Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (på Jagtvej i København) - altsammen uden resultat.

Tidens strømninger (orgelmæssigt) 
1900-tallets første årti var en brydningstid på det orgelbygningsmæssige område. De gamle orgelbyggertraditioner blev forladt til fordel for en helt ny orgeltype, der såvel spilleteknisk som repertoiremæssigt brød med fortidens traditioner. Idéerne kom til Danmark sydfra med årtiers forsinkelse. Man ønskede at undgå de gamle sløjfeladeorglers skavanker: Utætheder ved sløjfer og ventiler (som følge af, at træet ikke kunne klare de store temperaturskift i kirkerne, der nu blev opvarmet kort før brug) og tungt spil, der blev endnu tungere ved kobling.

Den nye teknik gjorde det muligt at koble pedal til manualet eller koble manualer indbyrdes uden ændring af tangenttrykket. Den medførte tekniske hjælpemidler, der kunne variere spillet, f. eks. oktav- og baskoblinger (så oktavtonen over eller under den spillede også klang med) og frikombinationer (så nye sammensætninger af stemmer kunne forberedes før spillet og udløses ved tråd på en pedal) - og for de store orglers vedkommende tillige generalcrescendo, så organisten trinløst kunne øge lydstyrken fra det svageste svage til et bragende forte fortissimo. De mange tekniske finesser blev styret af et servosystem bestående af småbitte kilebælge opsat i rækker over hinanden under spillebordet - en økonomisk overkommelig indretning.

Disse moderne pneumatiske orgler havde den fordel, at orgelbyggerne mere tvangfrit kunne foretage opstillingen, idet de mekaniske forbindelser fra spillebordet til vindladens ventiler var erstattet af blyrør, hvorigennem luftstrømme blev sendt som udløser. Ulempen ved de pneumatiske orgler var bl. a. en forsinket ansats. I en kortere periode optrådte en overgangsform mellem de 2 typer orgler - nemlig et orgel, der var udstyret med samme type vindlade som de pneumatiske, men alligevel havde mekanisk traktur - det mekaniske registerkancelladeorgel. Denne type orgler er ganske præcise, men lidt mere støjende og ofte lidt mere pladskrævende end sløjfeladeorglerne. Fra slutningen af 1920erne skete der en bevægelse i modsat retning, så der nu i et halvt århundrede så godt som udelukkende er blevet bygget sløjfeladeorgler i Danmark.

Side 5

Orgelsagen i Højby Kirke 1906. Sagens akter med kommentarer
Øverst i bunken af sagsakter ligger måletegninger af kirken med signaturen Niels Rosenkjær og dateret 1905. Snitbillederne viser midterste del af kirken set ovenfra, mod vest og mod nord før og efter de bygningsmæssige ændringer. På en af skitserne ses et orgelprospekt med fritstående piber. Orglet er anbragt på et pulpitur under buen til det nordre kapel, således at orgelfacaden flugter med kirkeskibets nordvæg. Bygningsændringerne omfatter bygning af en trappe til loftet over kapellet og en forsænkning af loftsrummets gulv i den ende, der vender ud mod kirken, så der dannes et orgelpulpitur.

De øvrige sagsakter er breve. Korrespondancen består af indgående breve til kirkens præst, mens den udgående del af korrespondancen mangler. På grundlag af det foreliggende materiale kan man imidlertid fornemme, hvilken vej vinden blæste. Næsten alle breve er håndskrevne med blækpen. I det følgende gennemgås brevene kronologisk. De er afskrevet bogstav for bogstav og tegn for tegn. Skrivefejl og speciel tegnsætning vil derfor kun blive kommenteret, hvor det kræves af hensyn til forståelsen af teksten. Brevenes tekst trykkes med fed skrift (og håndskrift desuden i kursiv), mens mine kommentarer skrives med normal skrift.

Det første brev fremsendes uopfordret af Roerslev Margaard's Orgel- & Pianofabrik. Indehaveren Hans Jørgen Hansen har hørt en fugl synge om en forestående orgelanskaffelse i Højby. Fabrikken havde til huse på bondegården Roerslev Margaard, der fra 1892 var leveringsdygtig i såvel landbrugsprodukter som orgler og pianoer. Fabrikken fungerede indtil 1925 på adressen og man nåede i disse år at bygge ca. 70 kirkeorgler og ca. 6.000 pianoer (2). Se endvidere note (14).

ROERSLEV MARGAARD'S                                                                                                                                       ORGEL- & PIANOFABRIK.                                                                                                  Nørre-Aaby St.                                                                                                                                                                Indehaver: H. J. HANSEN                                                                                                                                                                                                 Hr Pastor Christensen
                                                Høiby             Den 21-11-1904

I henhold til en idag fra Hr Stationsforst Jespersen modtagen Skrivelse, hvori bl. A. meddeles at der agtes anskaffet et nyt Orgel til Højby Kirke, tillader jeg mig ærbødigst at anbefale mig med Leveringen af samme. Jeg tilsikrer Dem en i enhver Henseende reel og samvittighedsfuld Behandling, og kan jeg tilføje at De ikke andetsteds fra kan faa et lige saa godt og smukt Orgel til samme Pris grundet paa at jeg har betydelig billigere Driftudgifter end som i en større By og er forsynet med Nutidens nyeste og bedste Maskiner samt et ældre veløvet Arbejderpersonale. Min Produktion af Kirke Orgeler er cirka 1 maanedlig. Jeg har nylig opstillet i Vester Ulslev Lolland Tanderup Assens og har under Arbejde til Brædstrup Horsens Søndersø pr Odense Søbysøgaard pr Aarslev Fyn. Jeg kan ikke godt opgive nogen bestemt Pris eller sende Tegning da jeg ikke kjender Kirkens Størrelse og Stil, som man jo plejer at tage Hensyn til. Ønsker De at forhandle nærmere med mig er jeg villig til at rejse derover og tage nogle Tegninger med. Sluttelig undlader jeg ikke at tilføje at jeg paatager mig livsvarig Garanti for alle er jeg overbevist om at De ikkefra min Fabrik udgaaede Orgeler, og er jeg overbevist om at De ikke

Resten af brevet mangler. Orglerne, der er nævnt i H. J. Hansens brev er nærmere omtalt i note (15).

Side 6

Det følgende brev er fremsendt af lærer, organist ved Nykøbing Sjælland Kirke, Jensen Kjær - hans fornavn kendes ikke. Præsten ved Højby Kirke må have bedt ham om råd vedrørende dispositionen for et fremtidigt orgel til Højby Kirke. Se evt. note (16) vedr. organist Jensen Kjær.

                                                                                                             Nykøbing S. d 23/5 05    
                  Hr Pastor Christiansen
Herved sender jeg dem en Beskrivelse af et Orgel saadan som jeg mener, det bør være.
Orglet skal være forsynet med 1 Manual og Anhangspedal. Manualet skal række fra C-f ''' (angivet ved 3 vandrette streger over f) og have 7 Stemmer.
Stemmerne skal fordeles paa følgende Maade:                                                                          1. x Principal 8 Fod.                                                                                                                   2. x Bordun 10 Fod. Tilføjelse: fyldig, blid
3. Viola di Gamba 8 Fod.Tilføjelse: blød, indsmigrende
4. Gedakt 4 Fod.
5. x Octav 4 Fod.
6. Fløjte 4 Fod.7. x Octav 2 Fod.
Orglet skal indrettes saaledes, at man ved Hjælp af 2 smaa Trin kan skyde de med x betegnede Stemmer fra og til.
Alle de aabne Stemmer skal forfærdiges af 12 lødig Tin, de lukkede Stemmer af Metal (50 Dele Tin og 50 Dele Bly. Orglet skal endvidere forsynes med 2 kubiske Bælge.
Her opgiver jeg nogle Adresser på Orgelfirmaer:

A. H. Busch & Søns Orgelfabrik København.
J. V. (rettet flere gange) Henriksen, Frederiksberg Alle 29. Kobenh.
N. K. Jensen, Lyngbyvej (St) 34 do
J. Starup, Fælledvej 16 do.
E. G. C. Nielsen, Aarhus
Johan P. Andresen & Co Ringkøbing.-

Hjærtelig Hilsen med Tak for sidst Jensen Kjær
Jeg har skrevet dette Brev efter min Broders Diktat, da han er syg og sengeliggende. N.Kjær

Hvad mener hr. Jensen Kjær mon med betegnelsen Bordun 10 fod? Det er sandsynligt, at hans bror har noteret diktatet forkert. Det er ganske almindeligt at finde en Bordun 16 fod i de små orgler fra denne periode. Hvis der skulle spares, kunne nogle af de største piber undværes, f. eks. C-F. Den faste kombination blev dengang ofte kaldt et kollektiv. Kollektiver kunne betegnes ved ord som Piano (svag), Dolce (blød), Mezzoforte (middelkraftig), Forte (kraftig) og Tutti (alle stemmer). Det her anbefalede kollektiv omfatter Bordunen og alle stemmerne i principalrækken (8', 4' og 2') og kunne passende betegnes "Forte". Det anføres, at kollektivet skal udstyres med 2 pedaler. Almindeligvis til- og frakoples et kollektiv dog med samme pedal.

Af de 6 orgelbyggere er N. K. Jensen ikke umiddelbart kendt - se note (17).
Datoerne på de følgende sagsakter viser, at præsten har været hurtig til at fremsende dispositionen til de forskellige orgelbyggere med anmodning om et tilbud på et sådant orgel. Orgelbyggerne svarer prompte.

Side 7

Roerslev Margaard
Orgel- og Pianofortefabrik
ved Nørre Aaby, den 27-5-1905.
H. J. Hansen
Telg.-Adr.: Roerslev Margaard
Telefon: Indslev Nr. 30 a. Hr

Pastor Christiansen                                    Høiby pr. Høiby

I Henhold til ærede af 25 ds angaaende(overstreget) angaaende Pris for Bygningen af 1 Orgel af fölgende Disposition x1 Principal 8 2x Bordun 10 3 Viola di Gamba 8 4 Gedakt 4 5x Octav 4 6 Fløite 4 7x Octav 2 7 Stemmer Manualet 4 1/2 Octav fra C-f = samt Anhangs Pedal; maa jeg venligst bemærke, at den foreslaaede Stemme Sammensætning ikke er heldig, idet en saadan Disposition giver for lidt Nyttevirkning, der er for mange 4 Fods og for lidt 8 Fods Stemmer Grundtonen 8 Fods bliver for svag naar samtlige 4 og 2 Fods Stemmer tages med, de vil beherske de 2 ottefods og Spillet mister derved noget af sin høitidelige Velklang og bliver for skrigende, hvilke et Orgel jo ikke gjerne maa være, det er jo ikke heldig at have et Orgel med 7 Stemmer hvoraf de 2 a 3 Stemmer ere overflødige eller ingen Virkning giver. Et saadant Orgel kan bygges endel billigere idet de 8 Fods Stemmer ere mere end dobbel saa dyre som de 4 Fods. Endvidere fornemmer jeg at det beror paa Fejltagelse naar der er anført 1 Bordun 10 Fod, samme vil give 1 stor (tilføjet) Kvinttone og vil ikke kunne anvendes uden i et meget større Orgel 25-30 Stemmer. En Bordun må være 16 Fod og angive Octaven under Principal 8, den giver Orgelet en høitidelig, dyb og blød Klang og maa ikke gjerne savnes i noget Orgel, ligeledes ville jeg helst udskyde Octav 2 og benytte enten en Salicional 8 Fod eller 1 Kvint 2 2/3 og dersom Kirken er temmelig stor vil jeg anbefale Octav Kopler, Orgelet bliver da som med 14 Stemmer, og er der da absolut ingen Brug for Octav 2, idet Octav 4 samtidig afgiver den Tone. Fölgende Disposition foreslaas

Principal 8 Fod      54 Toner, 12 lødig Tin dybeste Octav fortinnet zink
Bordun 16     -         30      -         12 - - 24 Toner Træ Ialt 54 Toner
Gedakt   8                 30     -          12 - - 24 - - - - - - - - 54 Toner
Viola di Gamba 8   42 -  fælles Bas med Gedakt
Octav    4                  54      -           12 lødig Metal 75 % Tin 25 % Bly
Travers Fløite 4      54      -          30 Toner dobbel Længde og Overblæsende
Kvint 2 2/3               54       -         12 lødig

Ovenstaaende Sammensætning er almindelig brugt i bedre Orgeler saavel herhjemme som i Udlandet. Som De vil se er sidste Octav i Principalen af fortinnet Zink, af 12 lødig Metal vil den blive endel dyrere cirka 150 kr Store C er 138 m/m i Diameter 4 M lg (4 m lang) foruden Foden. Zinken er fortinnet paa begge Sider og holdbart samt meget tykt, dybeste Octav vejer cirka 175 u (pund). Bordunen kan man ikke godt lave af Metal da den største Fløite er 150 m/m i Diameter (i Tin) kun de 30 Toner i Diskanten. Gedaktens 2 dybeste Oktaver laver jeg gjerne af Træ da det er bedre end Metal idet Tonen kan blive blödere. Alle de øvrige Stemmer a 12 lødig Metal. Fløiten er aaben helt igjennem 30 Toner er af dobbelt Længde og Overblæsend kun derved kan man faa den rigtige Fløitetone, med en almindelig Fløite er Prisen 40 Kr billigere, men jeg anbefaler foranstaaende som aldeles glimrende. 

Side 8

Prisen for et saadant Orgel med 1 Anhangs Pedal 25 Toner vil blive, opstillet og færdig til Brug 2500 Kr med Oktav Kopler 100 Kr mere. Orgelet er Kegel Lade af bedste existerende Materiale, meget letspillende, omtrent som et Stue Orgel, og saaledes konstrueret at Organisten også kan registrere det med Foden med 1 Pedal ligegyldig hvilken som helst Stemme eller hvormange Stemmer. Registerne ere til at dreje rundt, og alle de Register der bliver drejet saa Navnet staar lodret tager Pedalen; de Registre som ere trukne ud med Navnet Vandret vedbliver at spille, man kan da frembring Crescendo og Decrescendo alt efter behag idet de gaar tilbage af sig selv naar Foden tages af. Endvidere kan Pedalen indstilles saa de spiller med hele Tiden. Koplerne kan tages paa lignende Måde med en Pedal. Den ældre Metode med kun bestemte Registre anbefaler jeg ikke den anvendtes paa de gamle Schleiflader (eller Paralel Lader) men der klæber den mangel ved dem at Temperaturen har for stor Indflydelse. Schleiferne eller Parallerne vil nemlig banne ud eller krympe sammen eftersom Vejret er tørt eller fugtig hvad der har til Følge at Registerne gaar enten for trangt eller for let, hvilke ogsaa øver stor Indflydelse paa Stemningen idet Piberne ikke faar den samme Luft altid

Paa det af mig anvendte System har Luftforandringer og Temperaturen næsten ingen Indflydelse. Huset laves i en elegant Udførelse efter forud indsendt Tegning om saadan ønskes og helst i Stil med Kirken. Bælgerne ere enten Kassebælge eller Magasin Bælge (fransk System) hvor Kirkerne ere nogenlunde tørre anbefaler jeg Magasin Bælge, de gaar lettere og giver mere ensartet Vind samt kan betjenes af et barn paa 8-10 Aar og ere holdbare. Kassebælgerne ere tungere og maa betjenes af en Mand. For enhver Mangel hidrørende enten fra Konstruktion Materiale eller Arbejde paatager jeg mig livsvarig Garanti eller mindst 15-20 Aar og garanterer absolut bedste Materiale og Arbejde og Overhovedet det bedste der kan præsteres. Jeg har i Øjeblikket et Orgel under Arbejde til Odense som bliver færdig om 14 Dage og kunde da begynde forsaavidt De ønsker at overdrage mig Arbejdet hvad jeg er overbevidst De ikke nogensinde vil faa Grund til at fortryde og maa jeg bemærke at Priserne i Forhold til Arbejde og Materiale ere ansat saa lavt som mulig

Med Hojagtelse
H J Hansen

I venstre margin er på langs skrevet 2 linier, hvoraf den nederste delvis mangler:

Ønskes Forandring i Stemmerne kan samme foretages og er jeg gjerne til Tjeneste - rejse over at se Forholdene og tale med Dem.

H. J. Hansen foreslår kollektivet erstattet med en sindrig mekanisme, der kendes fra Tanderup Kirkes orgel og vel nærmest kan kaldes en frikombination: Når man drejer et registertræk 90 grader, kobler man registret til en kollektiv indførings- og annulleringsmekanisme, der styres med en pedal - se note (15). H. J. Hansen anbefaler keglelade (Tanderuporglet havde mekanisk keglelade). Han fraråder at anskaffe et sløjfeladeorgel, da de ikke så godt tåler temperaturskift.

Fem år tidligere havde H. J. Hansen udstyret et nybygget sløjfeladeorgel med en frikombinationsindretning, der var mindre heldig - se note (18). Den anbefalede disposition er opfindsom og giver gode muligheder for klangvariationer. Den anbefalede oktavkoppel var meget anvendt i pneumatiske orgler, idet lydstyrken næsten kan fordobles for en lille merudgift. Men tonerækken bliver uegal, da den øverste oktav ikke har nogen oktavtone. Det er også en ulempe, at oktavtonen kun kan spilles sammen med grundtonen. For nogle registres vedkommende medfører det skrigeri i diskanten, så indretningen skal bruges med omtanke. Elektrisk orgelblæser nævnes ikke, så der skal bruges kalkant til at skaffe lufttrykket. Bemærk, at det bruges som salgsargument for de moderne magasinbælge efter fransk System (importerede?), at de kan betjenes af børn.

Side 9

Brevet fra firmaet A. H. Busch & Sønner har følgende ordlyd:

Kjøbenhavn - den 27 Mai 1905
S.T. (stilet til ?)
Velærværdige Hr Pastor N. P. Christiansen      
                                                                            Høiby

Deres ærede Skrivelse af 25de ds have vi modtaget og have herved Fornøielsen at fremsende vedlagte Tilbud paa Bygningen af et Orgel til Høiby Kirke.
Vi tillade os at anbefale os til Deres ærede Velvillie, idet vi turde henvise til den almindelige Anerkendelse vore Instrumenter have.
Ærbødigst.
A. H. Busch & Sønner. Orgelbyggere.Vestergade No 25.

Overslag og Tilbud
paa et Orgel med 1 Manual indeholdende 7 Stemmer og Anhængspedal til Høiby Kirke.
x 1. Principal 8 Fod, fra C-Gs af Træ, fra A staa saa mange som kunne i Facaden og blive af Tin polerede. Resten af 12 lødig Tin.
x 2. Bordun 16 Fod, fra C-h af Træ, fra c af Metal.
3. Viola di Gamba 8 Fod, den dybe Octav sammenført med No 4. fra c af 12 lødig Tin.
4. Gedackt 8 Fod, fra C-H af Træ, fra c af Metal.
x 5. Octav 4 Fod af 12 lødig Tin.
6. Fløite 4 Fod af Metal.
x 7. Octav 2 Fod af 12 lødig Tin. Klaviaturet af Omfang 4 1/2 Octav fra C-f . 54 Tangenter. Heltonerne belægges med bedste Sort Elfenben, Halvtonerne af Ibentræ.
Pedalklaviaturet af Omfang 2 1/4 Octav fra C-d. 27 Tangenter forfærdiges af Fyr- og Egetræ.

I Orgelet indsættes Forte og Piano Trin, hvormed de med x betegnede Stemmer skydes til og fra. Orgelets Luftforsyning sker ved en Kassebælg med 2 kubiske Kasser forarbeidet af Fyrretræ. Orgelhuset forfærdiges af Fyrretræ, og passende i Stil til Kirken.

12 lødig Tin bestaar af 75 Dele Tin og 25 Dele Bly. Metal af 50 Dele Tin og 50 Dele Bly.

For Orgelet garanteres i 10 Aar.Til det hele Arbeide benyttes kun 1ste Sort Materiale der forarbeides omsorgsfuldt i alle Enkeltheder.

Piberne forfærdiges efter en videre Mensur end tidligere brugelig, hvorved der opnaaes en fyldigere og blødere Tone

Et Orgel efter forannævnte Dispositioner tilbyde Underskrevne at levere og opstille i Høiby Kirke Sjælland for Kr 2500 skriver To Tusinde og Fem Hundrede Kroner, der udbetales naar Orgelet er afleveret. I Tilbudssummen er Transport og Opstilling af Orgelet indbefattet.

Kjøbenhavn den 27 Mai 1905.
A. H. Busch & Sønner. Orgelbyggere.
S.T.
Velærværdige Hr Pastor N. P. Christiansen.
                                                                            Høiby.

Side 10

I den anbefalede disposition er Gedaktens fodtal ændret fra 4 til 8. Det er en ændring til det bedre. Orgelbyggeriet nævner ikke, hvilken type vindlade orglet skal have. Der nævnes intet om pneumatik, men det vides, at firmaet aldrig overgav sig til pneumatikkens lyksaligheder - se note (19). Orgelbyggeriet anvender uden diskussion de gammeldags (stabile, men tunge) kassebælge og eneste tekniske finesse på det foreslåede orgel er et kollektiv, der ifølge teksten kobler de afkrydsede stemmer til og fra ved hjælp af 2 pedaler med betegnelserne "Forte" og "Piano". Hvorfor skal der bruges 2 pedaler til 1 funktion? Teksten er ikke entydig. Måske er der tænkt på 2 kollektiver med hver sin betegnelse,men så mangler der en nærmere definition af stemmesammensætningen i mindst et af kollektiverne. Kollektiver er nemme at indbygge i registerkancelladeorgler, så det er muligt, at det orgel, A. H. Busch & Sønner vil bygge, er et mekanisk registerkancelladeorgel. Forslaget indebærer en besparelse på 12 store piber, idet to af 8 fods registrene må deles om 12 piber i store oktav.

Busch definerer omhyggeligt tinlegeringerne: 12 lødigt Tin er en legering bestående af 75% tin og 25 % bly, mens Metal består af 50% tin og 50% bly (der også kan kaldes naturguss eller naturstøbning).

Hvordan skal man bedst overbevise en kritisk præst om, at man har det bedste tilbud? Måske på prisen og ved at invitere sig selv på besøg, sådan som I. Starup gør det i følgende brev.

I. Starup.                                     Kjöbenhavn d 29/5 05
Orgelbygger
Fælledvei 16, 4 N.

Velærværdige
                Hrr Pastor Christiansen!

Et nyt Orgel bygget i nøie Overensstemmelse; efter Hrr Pastorens ærede Skrivelse af 25ds ; leverer jeg opstillet i Höiby Kirke;(dog uden Maling) for 1980 Kr.
Da jeg i næste Uge kommer til Dragsholm, vil jeg tillade mig at komme til Höiby; for med Hrr Pastorens Tilladelse at se Kirken; dels angaaende Pladsen til Orgelet; som for Facadens Stilart; og skulde det glæde mig meget, at kunde komme til nærmere Forhandling i denne Sag

Med særdeles Höiagtelse
ærbödigst I Starup.

Brevet fra Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing, består af 3 sider. Den første side har et meget fint fortrykt hoved med gotisk skrift - i midten firmanavnet flankeret af stiliserede blomster. I venstre side læses teksten: " Fabrik for Stue- og Kirke-Orgeler. Nyeste og bedste Konstruktion". I højre side står der følgende tekst: "Dampkraft og nye tidssvarende Maskiner. Solid og elegant Udførelse". Brevets første side er aftrykt i (7). Fabrikken var Danmarks største harmoniumsfabrik, der i sin funktionstid fra 1891 til ind i 1930erne nåede at bygge ca. 15.000 harmonier. Fabrikken husede i årene 1897-1908 en kirkeorgelafdeling. Firmaet havde vind i sejlene og byggede stadig til. Da fabriksgrunden var fuldt udbygget i 1908, fravalgte Joh. P. Andresen i 1908 kirkeorgelafdelingen, der blev foræret kvit og frit til nevøen, Marinus Sørensen, der til gengæld måtte underskrive en håndfæstning med løfte om, at han aldrig ville konkurrere på harmoniumsområdet. Marinus Sørensen videreførte kirkeorgelafdelingen under navnet Horsens Orgelbyggeri. I 1924 solgte Marinus Sørensen Horsens Orgelbyggeri til orgelbyggeriet Th. Frobenius & Co. i København. Horsens Orgelbyggeri blev videreført som jysk filial af Københavnerfirmaet (7).

Side 11

                                                                                             Den 2 Juni 1905
Velærv.
            Herr Sognepræst N. P. Christiansen  
                                                                        Højby
Undskyld at der er hengaaet et par Dage før vi fik svaret paa Deres æf (formentlig forkortelse for ærede), der laa ved vor Hjemkomst efter en Reise saameget der skulle expederes - Vi tillade os at bemærke at den i Deres æf Brev anførte Disposition paa et Orgel efter vor Mening og efter Tidens Krav er uheldig, der er formange af de smaa Stemmer (4 Fods) der ganske vist ere billige, men det bliver i musikalsk Henseende ikke noget godt Værk, navnlig ikke efter de Fordringer man nu stiller til et Orgel - Der savnes saaledes en blød 8' Stemme til svagt Præluderen f. Ekpl. under Altergang, og da vi ikke gjerne lægger Navn til noget som ikke i enhver Henseende kan betegnes som noget virkelig godt saa tillade vi os hoslagt at fremsende Forslag til en anden Disposition som ganske vist stiller sig lidt dyrere men staar ogsaa i musikalsk Henseende langt over den anden. Orgelet bygges efter de nyeste forbedrede Principer enten Mekanisk (System: Keglelade) eller Pneumatisk, (det nyeste og behageligste) og Bælgen selvfølgelig i en til Værket passende og rigelig Størrelse - Vi bruge en Konstruktion kaldet, Universal Pneuma Bælge, og ikke de gamle Kassebælger, undtagen i meget fugtige Kirker, hvor de ere de bedste - Med hensyn til Pibematerialet bemærkes at de dybeste 12 Piber af Principal 8' laves af lakeret eller fortinnet Zink; i Tin ville de blive meget kostbare og til ingen Nytte. Prospektpiberne fiint forarbeidede med ophøjede Labium -  Skulle Prisen for det her foreslaaede Værk nu være højere end hvad der tænkes anvendt paa et Orgel, da er vi istand til, ved Hjælp af vor, paa den berømte Keiserlige Hof Orgelfabrik i Østrig, erhvervede Konstruktion saakaldt "kombinerede Registre" at bygge Dem et Orgel med samme Disposition men 2 a 300 Kr. billigere. Denne Konstruktion bestaar i en mere økonomisk Udnyttelse af Pibeværket, der bruges færre Piber (derigjennem Besparelsen) og dog har Orgelet samme Tonefylde og Velklang, og i Brugen ikke Spor af Forskjel fra den almindelige Konstruktion, blot billigere - Da fornævnte store Fabrik nu i mange Aar har bygget cirka 80 Kirkeorgeler aarlig af denne Konstruktion kan det vel nok siges at have staaet sin Prøve - Vi skulle ikke her komme nærmere ind paa at beskrive denne Konstruktion, men vi er om det ønskes gjerne til Tjeneste dermed, og vil De overdrage os at bygge et Orgel ere vi villige til at komme tilstede for at see Kirken og Pladsen, og nærmere aftale det fornødne. 
                                                                Ærbødigst   Joh P. Andresen & Co.  

Disposition til et Orgel med 7 klingende Registre og 2 Collektive. System Keglelade, mekanisk, eller efter Pneumatisk. Klaviaturomfang 4 1/2 Octaver -
1) Principal 8' de 12 dybe Piber af lakeret eller fortinnet Zink de øvrige, hvoraf cirka 25 Piber i Prospekten, 75% Tin (12 lødigt) 54 Piber 
2) Bordun 16' de dybe Piber af træ, de øvrige 45% Tin eller 50% Naturguss 54 - 
3) Gedackt 8' (eller Rørfløjte 8') dybe Octav af Træ, de øvrige 60% Tin 54 -  
4) Viola di Gamba 8' (eller Salicional 8') fra c 75% Tin. dybe Octav med tilført Bas - 42 -  5) Octav 4' 75% Tin 54 - 
6) Fløite 4' (aaben) 60% Tin 54 - 
7) Octav 2' 75% Tin              54                                            
                                              366 Piber  

Side 12 

Collectiver: 
8) Mezzoforte
9) Forte Anhangspedal med 27 Taster - 

Til Orgelets forskjellige Dele benyttes kun 1st Kls. og det for Øiemedet bedst tjenlige Materiale, 1st Kls. Arbejde. Pris: 2,250 Kr Kontant.  Franko nærmeste Statsbanestation og opstillet i Kirken. I fornævnte Pris er beregnet en hvad man kalder jevn smuk Facade, men ønskes denne særlig elegant vil Prisen være at forhøje i Forhold dertil -  

Joh. P. Andresens disposition er magen til den anbefalede disposition fra orgelbyggeriet A. H. Busch & Sønner. Andresen vælger kollektivbetegnelserne "Forte" og "Mezzoforte", men angiver ikke hvilke stemmer, der skal indgå i kolektiverne. I somrene 1896 og -97 var harmoniumsfabrikant Joh. P. Andresen på studietur i Tyskland, hvorefter han åbnede sin kirkeorgelafdeling. Han fik hjælp hertil af den danskfødte, svenske orgelbygger C. Schuster, der kom fra Tyskland og i januar 1898 bosatte sig i Ringkøbing med sin kone og 6 børn. I kirkeorgelafdelingens første år blev der bl. a. bygget sløjfeladeorgler, som C. Schuster signerede. I 1901 tog C. Schuster tilbage til Sverige, hvor han åbnede eget værksted i Östersund. Herefter blev der ikke bygget sløjfeladeorgler hos Andresen. Joh. P. Andresen tog atter på studietur i udlandet i 1901. Hans kontakt til det kejserlige østrigske Hof Orgelbyggeri Gebrüder Rieger i Jägerndorf medførte import af en hel del færdigbyggede orgler med prangende facader og orgelværker, der enten var mekaniske eller pneumatiske keglelader. Gebrüder Rieger var berømt for et pibebesparende system, hvor 2 registre (f. eks. 8' og 4' eller 16' og 8') deles om 66 piber, således at det dybe register spiller på piberne 1-54, mens det høje register spiller på piberne 13-66. Systemet er beskrevet af J. G. Töpfer i bogen "Theorie und Praxis des Orgelbaues" (udgivet 1888). Systemets ulempe er uegal og "tynd" klang nogle steder, når 2 kombinerede registre trækkes samtidig, for en pibe kan ikke klinge dobbelt, når den får luft fra 2 ventiler. Fordelen i forhold til oktavkoppel er, at oktavtonen kan spilles uafhængigt af grundtonen og at oktavregistret også klinger i højeste oktav. Andresen anbefaler de moderne svømmebælge, der var almindelige i pneumatiske orgler.

Næste sagsakt er et tilbud fra orgelbygger I. P. Henriksen.

                                                                                    Kjöbenhavn d 3 Juni 1905
Gl Kongevej 85 Mezz 

Velærværdige
                    Hr Pastor Christiansen
                                        Höjbÿ Præstegaard pr. hojbÿ Sjælland  
Saadan et Orgel som De skriver om nemlig
1 x Principal 8'
2 x Bordun 16'
3 Viola di Gamba 8'
4 Gedakt 4'
5 Ocktav 4'
6 x Flöjte 4'
7 x Ocktav 2' 
4 1/2 Ocktav Klaviatur fra C-f med Anhangspedal og bedste Magasinbælge til at spille fra den ene Ende af Orgelet kan jeg levere for Kr 2600oo/oo Orgelet  

Side 13

bliver da bÿgget mekanisk, pneumatisk vil Prisen stille sig noget höjere, Bordunen bÿgges af Træ de 2 dybeste Ocktaver Resten af 50% Tin Naturstöbning. Gambas dÿbeste Ocktav af zink Resten 75% Tin Ocktav 4' af 75% Tin, Principalen og Ocktaven danner Prospekten og bliver 75% Tin paa nær de allerdÿbeste af Principalen det bliver Træ dersom der bliver en Fløjte 4' bliver den af Træ eller 75% Tin bliver der en Gedakt 4' kan den være af 50% Naturstöbning Ocktav 2' 75% Tinn  Dersom det skulde falde i min Lod at bÿgge dette Orgel vil jeg foreslaa Dem en mere Tidsvarende Disposition Der mangler könne Stemmer til at præludere med og der er for meget 4' og 2'. Orgelet bliver Lirekasseagtig og skrigende og nu til Dags raader vi over virkelig Klang og Fÿlde saa vi ikke behöver at skrige med vore Orgeler. Dersom Deres Kirke ikke er meget stor og det skulle knibe med Summen saa kan Orgelet vidst godt bÿgges med en Stemme mïndre og man kunde da benÿtte Ocktavkopler, jeg har havt det Tilfælde at én kom og sagde til mig om et Orgel med 6 Stemmer da Han hörte det, jeg troede der var 16! naar man bruger store fÿldige Stemmer og høj Trÿk saa fÿlder en 6 a 7 Stemmer udmærket til i en Kirke. Orgelet vil blive en 4 1/2 a 5 Alen bred 6 a 7 Alen höj cirk 2 Alen Dÿb er der plads til det? Dersom De tænker paa at jeg skulde bÿgge dette Orgel og De tænker paa at jeg skulde bÿgge dette Orgel og De (overstreget) ønsker en anden Disposition udbeder jeg mig med et par Ord Kirkens Störrelse, hvormange Folk den cirka rummer og om Orgelet skal staa paa Pulpitur eller Gulv. Har Kirken Rund eller Spidsbuer? Hvælvet eller Flad Loft? Ære  I. P. Henriksen 

I venstre margin står skrevet følgende tilføjelse på langs:
De med x mærkede Stemmer sættes til og fra med Foden, men De kan og faa Orgelet saaledes indrettet at De kan trække hvilken som helst Stemme De vil til Præludium Forspil o. s. v. og saa sætte Resten til med Foden det holder jeg for bedre. 

I. P. Henriksen er som de andre orgelbyggere ikke tilfreds med den af præsten foreslåede disposition. Der bør være flere dybe stemmer i forhold til lyse stemmer. Skal der spares på økonomien, kan orglet gøres en stemme mindre. Til gengæld kan det så udvides med oktavkopling - og hvis der ikke er styrke nok, kan vindtrykket sættes op. I. P. Henriksen vil helst bygge mekanisk. Det fremgår ikke, om han tilbyder at bygge sløjfeladeorgel eller mekanisk registerkancelladeorgel. Vedr. I. P. Henriksen og hans orgler - se note (20). De sidste bemærkninger viser, at I. P. Henriksen opfatter, at de afkrydsede stemmer skal indgå i ét kollektiv. Han har forøvrigt i kollektivet byttet 4 fods oktaven ud med 4 fods fløjten i forhold til forlæggets kollektiv. Det er dog stadig vanskeligt at forestille sig nytten af et kollektiv med denne stemmesammensætning. I. P. Henriksen foreslår derfor klogt, at alle stemmer skal indgå i kollektivet. Et sådant kollektiv ville kunne få betegnelsen "Tutti" eller "Forte".  

De i det følgende brev nævnte anbefalinger findes ikke i sagsmappen.

                                                                                                                d 7 Juni 1905
Velærværdige Hr Pastor Christiansen 
Indlagt tillader jeg mig at sende Dem et par Udtalelser om mine Orgeler én fra Pastor Mollerup Præst i Frihavnskirken - og én fra nu afdöde Professor, Komponist Joh Barthody Kantor ved Mattæuskirken. -   Tegner med særd. Agtelse I. P Henriksen Gl Kongevej 85 Mezz Kjøbenhavn V.

Side 14 

Derefter følger et maskinskrevet tilbud fra orgelbygger Emil Nielsen: 

Tilbud paa et Kirkeorgel fra Orgelbyggeriet i Aarhus ved Emil Nielsen.
1 Bordun 16 Fod af Træ og Metal............................................54 Piber
2 Principal 8 " " Zink " "              .............................................54 "
3 Viola di Gamba 8 " " Metal, fælles Bas m/ Gedakt 8'.........42 "
4 Gedakt 8 " " Træ og Metal...................................................54 "
5 Octav 4 " " Zink og Metal.....................................................54 "
6 Fløjte 4 " " Metal....................................................................54 "
7 Octav 2 " " " ...........................................................................54 "
8 Anhangspedal 9
2 stk. Kombinations-Knapper.
a, MF. Gamba 8' Gedakt 8' og Fløjte 4'.
b, F. Fuldt Værk 10 
Klaviaturen 54 Taster fra C til f. 11  2 stk. Kassebælge.   
Facaden udføres i en Stil svarende til Kirkens øvrige Inventar. Skulle den ønskes i andre Træsorter end Fyrretræ, bliver Prisen noget højere,  Orglet leveres fragtfrit paa nærmeste Jærnbanestation og opstilles i Kirken. Transporten fra Stationen til Kirken maa Køberne selv afholde, ligeledes den fornødne Hjælp under Opstillingen.  
Det første Aar efter Opstillingen vedligeholdes det gratis, og Aarsdagen derefter stemmes det en Gang, ligeledes uden Honorar.  For mangler som mulig kan indtræffe og som kan paavises, at hidrøre fra daarligt Materiale eller mangelfuldt udført Arbejde garanteres til enhver Tid. Forinden Orglets Størrelse endelig bestemmes, er jeg villig til at foretage Rejsen for selv at se Forholdene i Kirken og derved give Dem et Raad desangaaende. Skulde der mulig ønskes yderligere Oplysninger, er jeg gerne til Tjeneste ligesaavel som Firmaets Anbefalinger, men da Forretningen har bestaaet siden 1820, er der i den Tid bygget adskillige Orgler, der staa som den bedste Anbefaling.  En Fortegnelse over de leverede Orgler kan, om ønskes ogsaa faaes.   Pris Kr. 2600,00 kontant.  Aarhus den 8 Juni 1905.   Ærbødigst                                                                      
                                                                                            Emil Nielsen 
Orgelet i Grevinge
Principal 4'
Bordun 16'
Gamba 8'
Gedakt 8'
Octav 2'  
Til  velærværdige Herr Pastor Christiansen Høiby

Side 15  

Orgelbygger Emil Nielsen anvender kassebælge som A. H. Busch & Sønner, og han ønsker at udskifte Gedakt 4' med Gedakt 8' som de andre orgelbyggere. Kollektiverne bærer betegnelserne "Mezzoforte" og "Forte" som i tilbudet fra Joh. P. Andresen & Co., men bliver her omhyggeligt defineret. Emil Nielsen oplyser, at firmaet blev grundlagt i 1820 - se note (21). Emil Nielsen anfører dispositionen for orglet i Grevinge i Odsherred som et godt eksempel og understreger, at Gedakten bør være 8'. Orglet i Grevinge var et sløjfeladeorgel bygget af orgelbygger Knud Olsen i 1894. Det måtte i 1973 vige pladsen for et nyt orgel bygget af orgelbyggeriet Jensen & Thomsen (11). Af Emil Nielsens tilbud kan man ikke se, hvilken type vindlade, han ville anvende, men det er sandsynligt, at han ville bygge mekanisk. Orgelbygger Knud Olsen blev i 1898 efterfulgt af en af sine svende, orgelbygger Carl Immanuel Starup (I. Starup) - se note (22).  De næste papirer i sagen er tilbudet fra orgelbygger I. Starup. Brevet er på 3 sider.

I. Starup.                                                                      Kjöbenhavn d 20/6 05
Orgelbygger Fælledvei 16, 4 N.
            Velærværdige                          
                        Hrr Pastor N Christiansen!  
Idet jeg hermed fremsender Overslag; til et nyt Orgel i Höiby Kirke; bedes dette taget under velvillig Overveielse; og lover et i enhver Henseende godt Orgel, med kraftig og smuk Intonation.  
                                                    Med særdeles Höiagtelse
                                                                                    I Starup.  

I. Starup.
Orgelbygger  Fælledvej 16, 4 N.
Overslag til  Et nyt Orgel med 7 Stemmer til Höiby Kirke.
1 Manual og Pedaltilknytning.  
1 Principal 8 Fod C - H - Træ resten Tin
2 Bordun 16 - - - - - C - h - - Metal
3 Viola di Gamba 8 - C - HTræ - Tin
4 Gedakt 8 - C - H - Metal
5 Octav 4 - Tin
6 Flöite 4 - Metal
7 Octav 2 - Tin

2 Kollektiver
Orgelet stemmes i Kammertonen.
Klaviaturet udlagt 4 1/2 Octav, de hele Tangenter belægges med Elfenben, de halve med Ibentræ.
Pedalklaviaturet C-d med Egetræs Belægning.
Bælgen (Magasin) med 1 Pumpe og Vindladen med Plads til 7 Stemmer udföres af fint Fyrretræ, ligesom alle Træpiber forarbeides samvittighedsfult.

I Prospektet de aabne Piber paa Vindladen 45% Tin
85% Tin - lukkede - - - 50% -

Med Orgelhus og Bænk, men uden Maling leveres Orgelet opstillet Færdigt paa Pladsen for                      den Sum 2100 Krr

Side 16

Garanti i 10 Aar.
Som 8de Stemme vil jeg foreslaa indsat en Voix-celeste 8 Fod fra c; denne fordyrer Orgelet med 130 Krr
Naar Orgelet skal anbringes over Ovnene, - bør de ædlere Dele, som Vindlade Klaviatur og Mekanik udføres i Mahogni, og fordyrer dette Orgelet med 135 Kr.

Til afhentning af Orgelet ved Höiby Station forventes det, at der stilles 2 Vogne til Disposition.

Kjöbenhavn d 20 Juni 1905 I Starup
Til
Menighedsraadet for Höiby Kirke.

Starups tilbud er billigt. Viola di Gamba 8 Fod og Gedakt 8 Fod har fælles store oktav. Det er genialt er tilbyde registret Voix celeste for en lille merpris, idet tilførsel af en stille 8' stemme forøger orglets muligheder. Det er fint, at vitale dele kan leveres i mahogni for en beskeden merpris. Mahogni er betydeligt mere modstandsdygtig overfor fugt, udtørring og temperaturskift end fyrretræ. Brevet forekommer professionelt, overskueligt og tillidvækkende. Der anvendes moderne magasinbælg. Bælgen beskrives ikke nærmere. Der nævnes intet om vindladetype. Kollektiverne defineres ikke nærmere.

Præst og menighedsråd har åbenbart også været interesseret i tilbudet, for i august 1905 følger det endelige tilbud:

I. Starup.
Orgelbygger
Fælledvei 16, 4. N.

Overslag til
Et nyt Orgel med 8 Stemmer til Höiby Kirke.
1 Manual C-f med Tilknytnings Pedal C-d.
1 Principal 8 Fod C-H - Træ resten Tin
2 Bordun 1 6 - C-h - - Metal.
3 Viola di Gamba 8 - - Tin
4 Voix-celeste 8 - C-H Træ fra c Tin.
5 Gedakt 8 - resten Metal.
6 Octav 4 - ............................Tin
7 Flöite 4 - ............................Metal
8 Octav 2 - ............................Tin.

2 Kollektiver. Pedal Klaviatur.
Orgelet stemmes i Kammertonen.
Klaviaturet udlagt 4 1/2 Octav; de hele Tangenter belægges med Elfenben, de halve med Ibentræ.
Bælgen (Magasinbælg) med 1 Pumpe og Vindladen med Plads til 8 Stemmer udföres af fint Fyrretræ; ligesom alle Træpiber forarbeides samvittighedsfult.

Metallets Legering er i Prospektet 85% Tin i de aabne Piber paa Vindladen 75 % Tin; de lukkede 50% Tin

Side17

Med Orgelhus og Orgelbænk, men uden Maling leveres Orgelet, opstillet................. færdigt paa Pladsen for den Sum 2230 Krr Kjöbenhavn d 9/8 1905. I Starup

I dette tilbud deles Viola di Gamba 8 Fod, Voix celeste 8 Fod og Gedakt 8 Fod om de 12 piber i store oktav.

Menighedsrådet beslutter sig for orglet, orgelsagen kører og den orgelsagkyndige skal spørges. Nu tager det tid! Der er 8 måneder imellem det næste brev og det dernæst følgende.

I. Starup.
Orgelbygger Kjöbenhavn   

Garanti i 10 Aar.
Som 8de Stemme vil jeg foreslaa indsat en Voix-celeste 8 Fod fra c; denne fordyrer Orgelet med 130 Krr
Naar Orgelet skal anbringes over Ovnene, - bør de ædlere Dele, som Vindlade Klaviatur og Mekanik udføres i Mahogni, og fordyrer dette Orgelet med 135 Kr.

Til afhentning af Orgelet ved Höiby Station forventes det, at der stilles 2 Vogne til Disposition.

Kjöbenhavn d 20 Juni 1905 I Starup
Til
Menighedsraadet for Höiby Kirke.

Starups tilbud er billigt. Viola di Gamba 8 Fod og Gedakt 8 Fod har fælles store oktav. Det er genialt er tilbyde registret Voix celeste for en lille merpris, idet tilførsel af en stille 8' stemme forøger orglets muligheder. Det er fint, at vitale dele kan leveres i mahogni for en beskeden merpris. Mahogni er betydeligt mere modstandsdygtig overfor fugt, udtørring og temperaturskift end fyrretræ. Brevet forekommer professionelt, overskueligt og tillidvækkende. Der anvendes moderne magasinbælg. Bælgen beskrives ikke nærmere. Der nævnes intet om vindladetype. Kollektiverne defineres ikke nærmere.

Præst og menighedsråd har åbenbart også været interesseret i tilbudet, for i august 1905 følger det endelige tilbud:

I. Starup.
Orgelbygger
Fælledvei 16, 4. N.

Overslag til
Et nyt Orgel med 8 Stemmer til Höiby Kirke.
1 Manual C-f med Tilknytnings Pedal C-d.
1 Principal 8 Fod C-H - Træ resten Tin
2 Bordun 1 6 - C-h - - Metal.
3 Viola di Gamba 8 - - Tin
4 Voix-celeste 8 - C-H Træ fra c Tin.
5 Gedakt 8 - resten Metal.
6 Octav 4 - ............................Tin
7 Flöite 4 - ............................Metal
8 Octav 2 - ............................Tin.

2 Kollektiver. Pedal Klaviatur.
Orgelet stemmes i Kammertonen.
Klaviaturet udlagt 4 1/2 Octav; de hele Tangenter belægges med Elfenben, de halve med Ibentræ.
Bælgen (Magasinbælg) med 1 Pumpe og Vindladen med Plads til 8 Stemmer udföres af fint Fyrretræ; ligesom alle Træpiber forarbeides samvittighedsfult.

Metallets Legering er i Prospektet 85% Tin i de aabne Piber paa Vindladen 75 % Tin; de lukkede 50% Tin

Side17

Med Orgelhus og Orgelbænk, men uden Maling leveres Orgelet, opstillet................. færdigt paa Pladsen for den Sum 2230 Krr Kjöbenhavn d 9/8 1905. I Starup

I dette tilbud deles Viola di Gamba 8 Fod, Voix celeste 8 Fod og Gedakt 8 Fod om de 12 piber i store oktav.

Menighedsrådet beslutter sig for orglet, orgelsagen kører og den orgelsagkyndige skal spørges. Nu tager det tid! Der er 8 måneder imellem det næste brev og det dernæst følgende.

I. Starup.
Orgelbygger Kjöbenhavn                                                 d 15/8 1905
Fælledvej 16, 4. N.

Velærværdige
                  Hrr Pastor N Christiansen!

Tegningerne har jeg forelagt Professoren men; - der önskes yderligere Oplysninger, - saaledes et Motiv taget fra Kirkens Arkitektur, til Balustraden fra Orgel til Mur; ligeledes er der noget med Buen som ikke flugter, og som skal ordnes; og flere Ting. Jeg har derfor talt med en ung Arkitekt-Elev Rosenkjær om at foretage det fornödne; og kommer saa til Höiby paa Söndag Kl 1. Udgifterne dertil, vel ikke over de 50 Krr haaber jeg at Menighedsraadet vil Honorere mig. Der syntes at være de bedste Udsigter til Planens Realisering.
                                Med særdeles Höiagtelse
                                                                        I Starup


Kjöbenhavn d 3/4 06
Höiærværdige
            Hrr Pastor N Christiansen!

Hermed følger de laante Tegninger, samt Planerne for Pulpituret, saaledes som Arkitekten önsker det, nu da det er i Arkitekthaand.

Det förste Udkast var fra mig, men nu da Planen er realiseret, og det er kommet i Arkitekthænder, vil det være rettest at fölge de vink (overstreget) Anvisninger, som jo tjener til et harmonisk Hele; og hvad der endnu kommer til at foreligge af Tegninger, vil ikke fordyre Arkïtektens Honorar, af nogen Betydning, ud over hvad der alt kan fordres. Med Udkastet til den sidste Orgel Skitze staar Professor Jensen sikkert bagved, (Hrr Rosenkjær er nemlig der), og kedeligt vilde det være, naar Professoren kommer til Höiby, der da var gaaet udenom dennes Bestemmelser. For mig bliver Facaden, efter sidst Plan dyrere at udföre, men det skal jeg gerne finde mig i.

I Beklædningen fra Loft, og ind til Orgel, maa der være en Aabning paa 1 a 10'' i Breden, at Bælgen kan komme den Vei ind, og den antydede Beklædning ind paa Loftet, vil bliv höiere, da Bælgen ellers ikke kan staa der i Höiden.

Med særdeles Höiagtelse
Ærbödigst  I Starup

(1 alen 10 tommer = 2 fod + 10 x ca. 2.5 cm = ca. 88 cm).

Side 18

Der indhentes tilbud på bygningsmæssige ændringer på orgelpulpituret og trappe til pulpituret. Trappen ses på arkitekt Niels Rosenkjærs snittegning mod vest. Det fremgår af tegningerne, at orglet skal stå på pulpituret i det nordre kapel med facaden under buen ud mod kirkeskibet.

Tilbud til Højby sogns Menighedsraad

Gulv og Skellerum bag paa Buen med dør- og Jelle Laas med Arbejslønd
og Materiale - - - 7842
Trappe efter aftale - - - 5000
Tømmer som skal falses til
Gulv og 4 St Konsoller - - - 2050
Arbejslønd for ombygning af
di smaa Bjælker renskæring af Gamle Loft og Forskalning med
andet dertil hørende samt Fragt 4200
Kr 190,92
saa re Bræderne beregnet No 1 Fyr men hvis det maa være Grand saa
kan der spares 14 Kr 40 Ø

Svinning d 16/4 1906 L. Madsen
Tømrer

Så nærmer tiden sig for orglets opstilling:

I. Starup.
Orgelbygger                                                  Kjöbenhavn d 8/5 06
Fælledvej 16,4 N.

Velærværdige
            Hrr Pastor N P Christiansen!

Om alt gaar som tænkt, haaber jeg at opstille Orgelet i Dagene fra d 30te Mai - 2d. Juni; og tackker meget for Opholdet i Præstegaarden i de Dage.
Med et Kort, skal jeg meddele, naar Orgelet kan afhentes ved Stationen

Med særdeles Höiagtelse
I Starup.

Der skal også skaffes penge til veje. Det følgende brev er skrevet på en blanket med fortrykt hoved med punkterede linier med plads til adressatens navn og adresse i venstre side og fortrykt afsender i højre side.

Meddelelse
til   Hr. Pastor N. P. Christiansen
fra Højby Sogns Spare- og Lånekasse Højby Stenstrup pr. Højby S., d. 14. Maj 1906

De 600 Kr. skal være tilrede til Udlån d. 26. Maj, selv om der intet Indskud kommer paa Sygekassens Konto. Vi kan ellers ikke låne ud i denne Tid, da vi ikke har det Beløb, vi skal have, for at kunne det: 15000 Kr. disponible; men det blev vedtaget, at de 600 Kr. kunde ydes uden Hensyn til dette.

Side 19

Vedlagt tilsendes Dem Schemaet i udfyldt Stand og en Klade til et Gældsbevis til det omtalte Lån. Jeg håber, De ikke har noget imod at underskrive et sådant Bevis tillige med en Mand til af Menighedsrådet, når De modtager Pengene. Er der imidlertid noget, som De önsker anderledes, så kan De træffe mig og 3 af Bestyrelsen i Højby Rejsestald første fredag Eftermiddag efter Kl 3, så kan vi der tale om det.

Venlig Hilsen.
Anders Jørg. Pedersen.

Orglet sendes med jernbanen fra København. Orgelbyggeren aftaler de nærmere detaljer for orglets videre færd:

I. Starup.
Orgelbygger Kjöbenhavn d 25/5 06 Fælledvej 16,4 N.

Velærværdige
            Hrr Pastor N Christiansen!

Orgelet har jeg idag kundet faa afsendt til Höiby, hvor det allerede er paa Söndag. Det vild hjælpe til at faa Orgelet hurtigere opstillet, naar der kunde blive paabegyndt Opkörselen til Kirken, om Formiddagen; Kl 1 10 kommer jeg; og var det heldigt om Snedkeren var tilstede. Paa Torsdag haaber jeg saa at Orgelet er færdigt.

Med særdeles Höiagtelse
I Starup

Fjedervogne maa benyttes, og er det Regn Presenninger.
I S.

Næste akt i sagen er skrevet med sparekassebestyrelsens håndskrift. Det er den kladde, som præsten har kunnet formulere sit gældsbevis efter. Det originale gældsbevis har stempelmærke i venstre øverste hjørne. Stempelmærket er overskrevet med datoen 26/5 06 og signaturen Anders J. Pedersen. Det orginale gældsbevis er affattet således:

Gjældsbevis
Underskrevne Sognepræst N. P. Christiansen af Høiby tilstaar herved i Egenskab af Formand for Høiby Menighedsraad paa dette Raads Vegne at have laant af Høiby Sogns Spare- og Laanekasse 600 Kr til et Orgel i Høiby Kirke, hvilke Sex Hundrede Kroner jeg forpligter Høiby Menighedsraad til at tilbagebetale Kassen d. 26 Mai 1908. Laanet henstaar i disse to Aar aldeles rentefrit og uden nogen Udgift fra Debitors Side.

Høiby Sj. 26 Mai 1906 N P Christiansen

Til Vitterlighed:
Andreas Larsen Jens Madsen

Underskrevne Mejeribestyrer P Madsen indestaar herved paa Høiby Menighedsraads Vegne som Kautionist og Selvskyldner for Opfyldelsen af ovennævnte Forpligtelse.

Høiby Sj d. 26. Mai 1906.              P. Madsen

Til vitterlighed:
Niels Jensen V. Bulow

Det fremgår af senere påtegninger på gældsbeviset, at lånefristen d. 25. april 1908 blev forlænget til d. 26. maj 1909 og at lånet blev indfriet 7. juni 1909. Se også note (23).

Side 20

Regningen fra arkitekten er smukt skrevet og lyder:

Højby Kirke, Sjælland
til
Niels Rosenkjær
Aaboulevard 34. Kbhvn.

For udførte Tegninger til Bygningsinspektør, Prof. Alb. Jensen og Kirken, med
tilhørende Rejse, Opmaalinger og Beregning af Dragere ogBjælkeværk m. m.-- 50,00 Kr.
Endelige detaillerede Tegninger til Udførelse af Orglet m. m.                               50,00 Kr.
                                                                                                              ialt Kroner 100,00 Kr.

Kjøbenhavn. d. 28-5-1906.

Menighedsrådet havde øjensynlig ikke ventet, at arkitektens honorar var så stort. De følgende 2 breve taler deres tydelige sprog om flere af den unge arkitekts problemer. Den lille og gnidrede skrift er endnu et vidnesbyrd om brevskriverens ubehag ved at fremføre de pinlige emner:

                                 København d. 13/6 - 06.
Hrr. Pastor. Christiansen.
Jeg vilde gerne bede Dem om muligt være saa venlig paa Kirkens Vegne (jeg ved nemlig ingen anden jeg kunde skrive til) at sende mig en Del af mit Tilgodehavende. Jeg staar i meget stærk Pengeforlegenhed, da jeg havde regnet med i disse Dage at faa nogle Penge fra Dem. Jeg ville være Dem meget taknemlig for blot en 35 Kr. nu. I alle Tilfælde vil jeg bede Dem blot skrive mig et Par Ord til i de første Par Dage, da jeg ellers maa se mig om efter Pengene, jeg skal bruge, andetsteds, og det tager jo altsammen Tid. Det drejer sig nemlig om et Kursus i Landmaaling, hvortil jeg skal være indmeldt inden Den 25de ds. ellers skal jeg vente et Aar. Jeg hørte fra Hr. Starup at De var blevet meget forbavset min Regning. Jeg kan ikke sige andet end at jeg har sat min Betaling efter de Timer jeg har anvendt derpaa. Jeg har regnet 75 Øre i Timen, det kan da ikke siges at være meget. Naa ogsaa derom vilde jeg gerne høre lidt fra Dem og havde ogsaa ventet noget; det er jo en ærlig Sag, som man jo godt kan snakke om.

Hr. Starup fortalte ogsaa at Orglet stod noget skævt for Buen. Jeg kan ikke nægte, at jeg er meget ked af det, saa meget mere som det godt kunde have været klaret. Det maa jo se noget mærkeligt ud og Folk vil sige at det maa have været en daarlig arkitekt de har haft - og lign.; men jeg kan ikke gøre ved det. Jeg skrev jo op til Pastoren en gang i Foraaret for at komme i Forbindelse bl. a. med Mureren; saa havde jo det hele gaaet, jeg havde faaet Underretning om Skævheden og det var ordnet altsammen; men nu er det jo for. sent.

Ja. Undskyld Hr. Pastor. Jeg skriver saadan lidt ligefrem, men jeg haaber ikke De bliver vred paa mig for det, jeg er vant til at sige alting rent ud.

Hvis det engang bliver fotograferet derinde i Kirken, at De ved af, ville jeg umaadelig gerne havet et Billede deraf. Jeg ville gerne have haft Raad at rejse derop en Dags Tid for at se det, men det er ugørligt foreløbig. Naa nu vil jeg bede Dem undskylde mig alt mit Skriveri. Jeg haaber saa at høre fra Dem snarest, med en Udtalelse om Pengespørgsmaalet, som vi nok kommer overens om.

Deres ærbødige
                Niels Rosenkjær                    
                                Aaboulevard 34 Kbhvn. N.

Side 21

                                                        København d 22./6 06
Hr. Pastor Christiansen.

Tak for Brevet og jeg vil ogsaa takke Dem for. Resten af Pengene De har lovet at sende mig. Kun beklager jeg at der aldrig har fundet nogensomhelst Aftale ang. dette Spørgsmaal Sted, og saaledes kan De heller ikke bebrejde mig at jeg satte min regning efter det, jeg syntes jeg fortjente efter mit Arbejde dermed. At det ikke er Murerne der har muret skæv Bue, er selvfølgeligt men derfor er det lige beklageligt, da det meget godt kunde have været ordnet paa en pænere Maade. Til Slut vil jeg sige Dem og Menighedsraadet Tak for denne Gang og jeg haaber at, dersom De en anden Gang deroppe har brug for en Architekt, at De saa tænker paa mig. De kan da se, at jeg ikke er saa urimelig, naar vi først faar snakket om Sagerne.

Venlig Hilsen fra Deres ærbødige
Niels Rosenkjær.

Orgelbyggeren sender en lille måned efter opstillingen af orglet en hilsen til præsten med tak for samarbejdet:

I. Starup.
Orgelbygger
Fælledvej 16, 4 N.                                      Kjöbenhavn D 24 Juni 1906.

Velærværdige
                Hrr Pastor N Christiansen!

Skønt saa længe efter (jeg har egentlig först nu faaet lidt Ro) - föler jeg Trang til at takke Hrr Pastoren med Frue, for den store Gæstfrihed der blev mig udvist i Præstegaarden, saavel som Hrr Pastorens Interesse for Sagen under Opstillingen af Orgelet.

Hvor der er saa stor en Tilslutning, ogsaa fra Menighedens Side som i Höiby, er det en Fornöielse for Orgelbyggeren at levere et Orgel, og er det nu mit Haab, at Orgelet fremdeles maa kunde blive til Glæde.

Min hjærteligste Tak med Hilsen til Hrr Pastoren med Frue fra Deres

Med særdeles Höiagtelse
I Starup.

Her kunne orgelsagen passende slutte. Men det gør den nu ikke. Orglet er leveret i nøgent ubehandlet fyrretræ og skal naturligvis males i overensstemmelse med farverne på kirkens øvrige inventar. Her følger 2 tilbud fra malermestre:

Nykøbing S d 28/6 1906

Velærværdige Hrr Pastor Christiansen        
                                                                Høiby.

I Anledning af, at Meieribestyrer P Madsen har anmodet mig om, at give Tilbud om Malingen af Træværket ved Orgelet i Høiby Kirke, skal jeg, efter at have taget nævnte Arbeide i Øiesyn, tilbyde følgende:

Træværket stryges 3 Gange med Oliefarve i fine Toner, derefter dekoreres det i Stil med Prædikestolen og overstryges sluttelig med Matlak,Gulvet ferniseres,alt for en Pris af Krn50,00

Trappen males paa Vanger og Underside samt Ballustre og Haandlist med Hvid Farve, medens den øvrige Del af Trappen ferniseres. Lem med Indfatning males paa Undersiden, hvid, for Krn 8,00.

Side 22

Idet jeg anbefaler mig til at udføre nævnte Arbeide, skal jeg tilføie, at jeg, hvis det overdrages mig, skal gjøre mig Flid for, at ramme de smukke Stilarter der findes i Høiby Kirke, særlig paa Prædikestolen.

Ærbødigst
A Jørgensen         Maler.

Arbeidet med Maling af Orglet i Høiby Kirke, tilbyder undertegnede at udføre. Jeg formener ikke at kunne give et bestemt Tilbud med bestemt Pris, da Fordringerne til udførelsen af Arbeidet, jo ikke er bestemt formulerede. Men paa Basis af hvad jeg ved Overveielse har tænkt udført, (og i Samraad det ærede Menighedsraad) mener jeg at kunne udføre Arbeidet for en Sum efter Fordringerne, mellem 35 a 45 Kr.

Høiby den 17 Juli 1906.
Ahlmann Weile

Selv et nybygget orgel kan volde problemer - især hvis det står under forhold med store ændringer i temperatur eller luftfugtighed. Det må være orgelbyggerens største problem, at han forventes at løse opståede mekaniske problemer meget hurtigt - også selvom han opholder sig et helt andet sted i landet. Heldigvis kan nogle typer af problemer klares ved hjælp af gode råd pr. brev. Her giver orgelbyggeren gode råd vedrørende hylere og fastsiddende tangenter. Rådgivningen vedrørende det første problem er ledsaget af en lille skitse, der viser tangenterne, træklodserne til siden for disse og listen over tangenterne. Der er anbragt et kryds i hver side på overgangen mellem klodsen og listen med navnepladen. De fastsiddende tangenter bringes til at fungere ved hjælp af "tangentmassage", der beskrives indgående.

Kjöbenhavn d 4/12 06
Velærværdige
            Hrr Pastor N P Christiansen!

Fugten staar sikkert endnu i den murede Hvælving, som er Grunden til at Træet kan trække sig ud, og Mekaniken blive for stram; som saa bevirker at Ventilerne ikke slutter til, og at Orglet hyler.

Maatte jeg bede Hrr Pastoren om at fölgende maa blive forsögt; Listen over Tangenterne med min Navneplade, skal løftes lidt op, ved x stikkes en Kniv ind under Listen, og denne hæves godt, altsaa saa meget at Tangenterne kan komme saa höit at det ikke hyler mere, naar der er Luft. men i Navnelisten er der bagved Skruer, som maaske maa løsnes; for at faa Listen nok op. Hver Tangent styres af en Stift som gaar i Filt; dersom der efter at Listen er hævet, endnu er noget der kan spille med, maa den Tangent findes; og ved at bevæge Tangenten op og ned, og samtidig trykke den haardt snart til höire snart til venstre; bliver Filten trykket sammen og Feilen hæves.

Med særdeles Höiagtelse
Ærbødigst I Starup

Side 23

Det sidste brev i sagen bærer fremad: Det handler om prisen for de fremtidige orgelstemninger. Brevet er skrevet i 1919. Prisen har været uændret i de 13 år, der er gået fra orglets opstilling. Pastoren er i mellemtiden steget i graderne og er blevet provst.

I. Starup                                                                                 Kjöbenhavn d 18 Mai 1919.
Orgelbygger
Fælledvej 16, 4 N

Höiærværdige
        Hrr Provst N. P. Christiansen!

For det aarlige Eftersyn og Stemning af Orgelet i Höiby Kirke er mit aarlige Honorar 20 Krr som er en Accord fra 1906.

Da Lönninger til Personale siden den Tid er steget med 205% som ogsaa Befordrings Takster og Ophold er foröget, maa det være mig tilladt, under disse Forhold naar Regning fremsendes til Nytaar, at beregne det fremtidige Honorar til 28 Kroner.

Med Höiagtelse
I. Starup.

Supplerende kommentarer på grundlag af kilde (1) og beskrivelsen af orglet i Den Danske Orgelregistrant: I. Starups orgel til Højby Kirke var i brug i årene 1906-1974. Det havde mekanisk aktion, nemlig sløjfevindlade. Dispositionen var som anført i I. Starups tilbud dateret d 9/8 1905: 1 manual med 8 stemmer og fast anhang (Pedalet kunne ikke til- og frakobles). Der var et kollektivt indførings- og annulleringstrin for Principalkoret (Sammenlign med, at I. Starups tilbud omtaler 2 kollektiver, der ikke defineres nærmere). Prospektpiberne af tinlegering var klingende. Spillebordet var anbragt ved gavlen til højre for facaden.

Side 24

Kilder
(1) Danmarks kirker, Holbæk amt, udg. 1990, side 2174.
(2) Karen Margrethe Christophersen: Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik. Vends 1992, side 67-71.
(3 ) Erhvervsarkivet i Århus: I. Starups arkiv: Orgelsagen i Nykøbing Sjælland Kirke:
Korrespondance mellem organist Jensen Kjær og I. Starup. Afskrift 1994 ved orgelhistoriker Ole Olesen.
(4) André Palsgård: Indslev Kirkes Roerslev Margaard orgel 1900-1974 på Middelfart Museum.
Rapport med fotosamling, 7 eks., febr. 1995.
(5) André Palsgård: Et sløjfeladeorgel med 4 stemmer og frikombination, 1995, utrykt artikel. (Artiklen er senere trykt i "Orglet"  2/1998, side 42-43 (AP 2001)).
(6) Orglet 2/ 1975, side 9-14. Poul-Gerhard Andersen: Gamle Busch.
(7) André Palsgård: Kirkeorgelafdelingen på harmoniumsfabrikken Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing, 1897-1908. 
Udg. 1997 på eget forlag, Kildebakkegårds Allé 23, 2860 Søborg, tlf. 31672261.
(8) O. Hougaard og A. Wedderkop Hedegaard: Danske Købstæders Historie og deres Erhvervsliv, l. del: Danmarks Hovedstad, side 569-71, udg. 1919 af Dansk Handel & Industri Forlag.
(9) Niels Friis: Orgelbygger P. U. F. Demant, Orglet 1/1971.
(10) Aage Nørfelt: Orgelbygg. Frederik og Emil Nielsen, Dansk Orgelaarbog 1981-82,side 35-78.
(11) Danmarks kirker, Holbæk amt, udg. 1990, side 2359.
(12) Ole Olesen: I. Starup & Søn 1858-1983, Syrinx, udg. 1983.
(13) Forhandlings Protocol for Höibÿ Kirke (1873-1912) (Stenstrup Museum i Højby).

Noter
(14) Supplerende kommentarer på grundlag af den interessante artikel (2): Hans Jørgen Hansen blev født i 1860 på Roerslev Margaard - en gård på 40 tdr. land beliggende nær landsbyen Roerslev, der ligger tæt ved Nr. Aaby ved Middelfart. Han voksede op på fødegården. I 1889 blev han viet til Mette Kirstine Andersen og overtog fødegården, hvor parret fortsatte med at drive landbrug. Gården rummede også på et tidspunkt et gårdmejeri. I løbet af de næste 9 år fik parret 6 børn, hvoraf sønnen Aksel Hansen var den førstefødte. Hans Jørgen Hansen var meget musikinteresseret. Han studerede bøger om pianoers og orglers indretning og besøgte orgelbyggerier i Odense og Tyskland. Derefter åbnede han i 1892 Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik. Produktionen af instrumenter gik strygende, og man ved, at jorden ihvertfald i 1906 var bortforpagtet. Familien ændrede i 1915 efternavnet til Hansen- Margaard. Hans Jørgen Hansens ældste søn, Aksel Hansen-Margaard, var aktiv medarbejder i firmaet og overtog det senere. Virksomheden flyttede til Odense i 1925 og beskæftigede sig fra da af med mindre instrumenter, bl. a. violiner, og fra 1927 flyttede familien fra gården.

(15) På grundlag af Orgelregistrantoplysninger beskrives nedenfor de 5 Roerslev Margaard-orgler, der nævnes i orgelbygger H. J. Hansens brev (side 5):  Vester Ulslev Kirke, Storstrøms amt. Opstillet 1904. Pneumatisk keglelade, 1 manual (C-f '''), opr. disposition er ukendt. Prospektpiber var attrapper af sølvbronzeret træ. Nedtaget 1983. Det ombyggede orgel kom i privat eje. Tanderup Kirke, Fyns Amt. Opstillet 1904. Mekanisk registerkancellade med hængeventiler, 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedackt 8', Oktav 4', Floite 4' (åben, konisk). Specielt frikombinationssystem (som beskrevet side 8), hvor registertrækkene kan tilkobles mekanismen, når de bliver drejet 90 grader. (Det er mere korrekt at kalde indretningen et indstilleligt kollektiv, AP 2001). "Kollektivet"

Side 25

kobles til og fra med en pedal. Prospektpiber var attrapper af sølvbronzeret træ. Bælgen var en parallel-magasinbælg sammenbygget med 2 kile-fødebælge. Nedtaget 1974. Brædstrup Kirke, Vejle Amt. Der er ingen sikre oplysninger om et Roerslev Margaard- orgel i en kirke i Brædstrup, men Ring Kirke fik et orgel i 1908. Dispositionen for dette orgel er ukendt. Det blev afløst af et orgel fra Horsens Orgelbyggeri i 1917. Søndersø Kirke, Fyns Amt. Bygget 1904? Opr. disposition er ukendt. Ifølge orgelbygger Knud Smenges optegnelser (1959) var orglet mekanisk og pneumatisk (Ombygget?(AP)). Nedtaget 1969. Nørre Søby Kirke (ved Søbysøgård), Fyns Amt. Bygget 1905. Mekanisk registerkancellade, 1 manual (C-f '''), oprindelig 4 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Gamba 8', Flöite 4'. Ældre pibemateriale (P. U. F. Demant) genanvendt, salmeverstæller. Prospektpiber var attrapper af sølvbronzeret træ med en baggrund af rødt stof. Bælgen var en sammenbygget kilemagasinbælg og kilepumpebælg (måske også genbrug fra et Demant-orgel? (AP)). Nedtaget i 1980.

Sidste afsnit i note (18) indeholder en oversigt over eksisterende orgler bygget på Roerslev Margaard.

(16) Organist Jensen Kjær havde svære problemer med sin egen orgelsag i Nykøbing Sjælland Kirke. Orgelregistrator Ole Olesens afskrift af (3) gør korrespondancen let tilgængelig. Udvalgte passager af korrespondancen bringes her p. g. a. dens dramatiske indhold:                                

"Hr. Orgelbygger Starup!                              Nykøbing Sj. 12/9 1905.                                                              
Som De maaske husker, skrev jeg til Dem om Forhold vedrørende Ombygning eller vel rettereTilbygning til Orgelet her i Nykøbing Sj, saa at det blev nogenlunde tidssvarende; jeg fik Svar fra Dem gaaende ud paa, at De for en Sum af 1100-1200 Kr vilde gøre os et fornuftigt Orgel ud af det, vi nu har. De vil vel ogsaa erindre, at jeg skrev, at jeg paa det Tidspunkt handlede paa egen Haand, og at De derfor ikke maatte gøre Dem noget Haab om at den Sag kom i Orden. Det er imidlertid lykkedes mig at faa Menighedsraadet til at interessere sig for Sagen i den Grad, at Formanden for Menighedsraadet, Pastor Knudsen, har henvendt sig til mig og bedet mig foranledige at De kom her og saa paa Pladsen og gav bindende Overslag over hele Arbejdet ved Orgelets Udvidelse...                          Med særdeles Agtelse Jensen Kjær Lærer og Org. ..."

28. november 1905 sender organist Jensen Kjær atter et brev til I. Starup:

"...Jeg modtog Deres Brev i Dag og skal straks give mig i Lag med at besvare det, da jeg jo nok kan begribe, at det kunde interessere Dem at vide, hvad det bliver til med vort Orgelvæsen. Alt var til at begynde med i den ønskeligste Orden og Præsten skulde lige til at afslutte denne Sags Forberedelse ved at sende Dem Bestillingen, da Borgmesteren kom med den forsigtigeYtring, at man jo kunde vente lidt endnu og se Tiden an - Orgelet var jo brugeligt endnu o.s.v. desuden skulde Kirken jo have Varmeapparat indlagt, noget der vilde koste masser af Penge o. s. v. Naar en Borgmester i en lille By taler saaledes, saa er Udfaldet aldeles sikkert - Sagen blev stillet i Bero indtil Kakkelovnshistorien var ordnet. Jeg tror dog for mit vedkommende, at det skal lykkes os at fremme Orgelsagen, saa vi kan have Orgelet færdigt i Foråret. ... Hvorledes gaar det med Orglet i Højby? Naar De begynder paa arbejdet derude og af den grund selv er til Stede, kunde De gøre mig den Tjeneste at lade mig det vide, saa vil jeg cykle derud og tale med Dem og samtidig se paa, hvordan et Orgel bygges; det interesserer mig meget.

Side 26

Jeg slutter nu med ønsket om, at vi snart kan sende Dem Bud om at komme her, at vort Orgel ikke skal staa tilbage for Højbys. ..."

10. juni 1908 - næsten 2 1/2 år senere - kan organisten meddele orgelbyggeren, at kirken endelig har fået fat i det nødvendige beløb til orgelombygningen - 1500 Kr. 20. november 1908 sender organist Jensen Kjær følgende nødråb til orgelbygger I. Starup:

"...Kan Arbejdet fremskyndes? Bælgene stønner og hvæser som en lungesyg Ko, Mekanikken rasler som jeg ved ikke hvad, og Stemningen er ganske hen i Vejret. ..."

(17) Orgelbygger N. K. Jensen er ikke kendt i Den Danske Orgelregistrant. Formanden for Østerbro Lokalhistoriske Forening, Karl Peder Pedersen, har gennemgået vejviserne 1903-09 vedr. adressen Lyngbyvej 34 og fundet følgende oplysninger:
Vejviserne 1904-05: N. K. Jensen, Orgelbygger Søren Hansen, Pianofabrik
Vejviseren 1906: F. A. Kaas, Orgelbygger, Søren Hansen, Pianofabrik
Vejviserne 1907-09: Østerbro Papkassefabrik

(18) Indslev kirkes orgel - nævnt i kilde (4) og (5) - blev bygget på "Pianoforte- og Orgelfabrikken Roerslev Margaard" nær Middelfart i år 1900. Det blev efter nedtagning i 1974 opmagasineret af Det danske Orgelselskab, først på loftet over Trinitatis kirke (adgangsvej via Rundetårn), siden i Gråbrødre kapel i Roskilde (artikel med foto i "Orglet" 2/ 1980). I august 1993 skulle kapellet rømmes og ved den lejlighed kasserede Danmarks Orgelmagasiner det tunge og borebilleangrebne orgel. Jeg overtog orglet, hvis væsentligste ulempe var højden på 347 cm. Facadens overdel er 3-delt. Midterpartiet er højest og har trekantgavl med kors på taget. Sidepartierne er lavere og har vandret overkant, der nær gavlene bærer guldkugler med ækvator. Alle 3 partier har rundbuede pibefelter med pibeattrapper af sølvfarvet rundstok med flad bagside. Under den chokoladebrune bemaling fandtes den oprindelige, velbevarede, lyse egetræsådring.

Orglet er særdeles gedigent bygget. Pibestokken er 5 cm tyk. Bælgen er en vandret enkelfoldebælg sammenbygget med 2 kilebælge, der sidder på undersiden og pumpes fra højre gavl med en 225 cm lang kalkantstang. Spillebordet er anbragt ved venstre gavl, hvorfor der indgår en velleseng i trakturen. Manualomfang C-f '''. De 4 registre er Bordun 16' (fra F), Principal 8', Gedakt 8' og Fløite 4'.

Det er interessant, at orglet på kun 4 stemmer er forsynet med frikombination - tilmed håndbetjent. (Det er mere korrekt at kalde indretningen et indstilleligt kollektiv, AP 2001). Man forudindstiller frikombinationen ved at trække de små knapper under registerknapperne ud. Man udløser mekanikken ved at trykke et håndtag ned med venstre hånd. Det er naturligvis særdeles upraktisk, at man skal fjerne hånden fra klaviaturet under spillet. Arrangementet må ses som et forsøg på at efterligne en af pneumatikkens tekniske muligheder i et mekanisk sløjfeladeorgel. Netop ved århundredskiftet, da pneumatikken nåede til Danmark, har de forskellige fabrikker måttet mærke modens stigende krav om moderne spillehjælpemidler. Orgelfabrikken har muligvis forsøgt at undgå at skifte over til den ny teknik - eller man har måske blot villet udstyre det mekaniske orgel med en teknisk finesse, der kunne imponere køberen. Frikombinationsmekanikken er placeret på indersiden af venstre gavl. Den består af et virvar af skråt forløbende abstrakter, vinkler og messingtråde, der blander sig med den ret komplicerede registratur. Stativet, det hele er opbygget på,

Side 27

er 96 cm langt, 47 cm højt og 16 cm dybt og alligevel rager mekanikken udenfor stativet. De 4 frikombinationsknapper står via vipper og metaltråde i mekanisk forbindelse med hver sin jernplade, hvis ene ende er fæstnet med en skrue til sløjfens side. Jernpladerne kan løftes og sænkes. De har på underkanten et hak, der passer til gribere, der er monteret på en vandret jernakse af imponerende dimensioner. Man aktiverer et register ved at trække i dets frikombinations knap. Herved sænkes pladen ned til griberen. Når håndtaget trykkes ned med venstre hånd, roterer aksen, så griberne bevæges - jernpladen og sløjfen trækkes med og registerknappen skubbes ud.

Efter borebillekonservering og istandsættelse af orglet, donerede jeg det (med fondsstøtte til dækning af materiale- og transportudgifter) til Middelfart Museum. Med hjælp fra familien blev orglet opstillet på kursuscentret på Hindsgavl. Enhver, der måtte have lyst, kan gå ind og spille på orglet i laden (hvis der ikke lige netop er undervisning). Orglet står i sin originale tilstand før elektrificeringen, så husk at medbringe en kalkant! (Orglet blev i 1999 flyttet til orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke i København, AP 2001).

Foruden museumsorglet fra Indslev eksisterer der, ifølge orgelregistranten, 3 andre mekaniske orgler bygget på Roerslev Margaard, nemlig orglet i Fårup Kirke ved Randers (bygget ca. 1895), orglet i Østervraae 7. dags Adventistmenighed, Nordjyllands Amt (bygget 1899) og et opmagasineret orgel i Tulstrup Præstegård ved Ry (bygget ca. 1906). Det er muligt, at der også findes nogle pneumatiske orgler.

(19) Orgelbygger A. H. Busch (f. 1832) og hans 2 sønner overtog i 1878 orgelbygger Daniel Köhnes værksted i København. A. H. Busch & Sønner satte en ære i at levere gedigent håndværk efter gamle og velprøvede metoder. Firmaet byggede aldrig pneumatiske orgler. Efter begyndelsen af 1920erne udførte firmaet ikke nybygninger. Da smag og mode fra slutningen af 1920erne svingede tilbage til de gamle sløjfeladeorgler, var den sidste overlevende af de 3, sønnen V. H. Busch, en god mand at gæste, når man skulle blive klog på de gamle håndværkertraditioner (6). Det bør dog nævnes, at orgelbyggeriet byggede kegleladeorgler, men altså med mekanisk traktur (eksempelvis orglet i Præstø kirke (1910) og kirken i den tæt ved liggende landsby Skibinge (1912) (Dette orgel er hugget op i 1999, AP 2001). Denne orgeltype har aldrig fået en renæssance.

(20) Oplysningerne om orgelbygger I. P. Henriksen er sparsomme. Hans sønnesøn, civ. ing. Helge Henriksen, har dog en del oplysninger i familiearkivet. Han har øst af sin viden og tilstillet mig en kopi af (8). Jens Peder Henriksen blev født 17. december 1860 i Egvad ved Tarm og døde 31. juli 1938 på en cykeltur på vej til Vedersø Kirke, hvor han havde til hensigt at høre pastor Kaj Munk prædike. Han byggede i 1899 et mekanisk sløjfeladeorgel på 5 stemmer uden pedal til Bethaniakirken i København (metodistkirke). De øvrige orgler, han byggede, var pneumatiske. Afsnittet om I. P. Henriksen i kilde (8) afskrives her: "Orgelbygger I. P. Henriksen har grundlagt sin Forretning 1892 i Nørrefarimagsgade 52, og efter at have haft Lokaler forskellige steder her i Byen flyttede Virksomheden 1915 til Vesterbrogade 35, hvor den nu har sine store Værksteds-, Lager- og Udstillingslokaler. I. P. Henriksen var egentlig Smed, men havde fra sin Ungdom haft en ubetvingelig lyst til Orgelbyggeri, og efter at have bygget et Par Orgler, udvidede Henriksen sine Kundskaber ved nogle længere Studierejser i Udlandet. Virksomheden har haft mange store Leverancer til By og Land, blandt andet til Vestre Kirkegaards store Kapel, Nansengades Missionshus, Frihavnskirken, Vanløse og Gentofte Kirke samt Domkirken i Reykjavik og Frikirken samme Sted. Virksomheden

Side 28

omfatter foruden Orgelbyggeri af Kirke- og Stueorgler, ogsaa salg af Cithar, Mandolin og Luth. Henriksens Søn, Holger Henriksen, er Medarbejder i Forretningen, og har taget Organist-Eksamen. I. P. Henriksen er Stifter og Leder af Missionskoret, der er stiftet 1891." Helge Henriksen oplyser, at Frihavnskirkens Orgel blev bygget i 1905 og havde 16 stemmer (ifølge Dansk Organist- og Kantor Samfunds medlemsblad (DOKS) 1905 og 1927, hvor dispositionen er angivet), Taastrup Nykirkes orgel blev bygget i 1907, Vanløse Kirkes orgel blev bygget i 1909 og havde 12 stemmer (DOKS 1927), orglet i Vestre Kirkegårds Kapel blev bygget i 1921 og havde 12 stemmer (DOKS 1927). I. P. Henriksen byggede også orgel til Uvelse Kirke og Sværdborg Kirke (ifølge Teol. Stat. før 1975). Vi vil glæde os til at læse Helge Henriksens endnu uskrevne artikel / bog om hans bedstefaders virksomhed.

(21) Ifølge kilderne (9) og (10) havde Orgelbygger P. U. F. Demant (1802-68) orgelbyggeri på Dalum Mølle ved Odense fra midt i 1820erne. Som ejer af vandmøllen drev han samtidig møllervirksomhed med tilknyttet klædefabrik. Sønnen J. A. Demant (1830-78) blev oplært i orgelbyggeriet og blev i 1850 optaget som kompagnon i firmaet, der ændrede navn til Demant og Søn. Firmaet flyttede til Odense i 1854. Orgelbygger J. A. Demant nedsatte sig som selvstændig orgelbygger i Aarhus i 1865, muligvis fordi der på det tidspunkt var mange opgaver at tage fat på i Jylland, fordi det store Marcussen-firma i Aabenraa ikke længere lå inden for landets grænser. Omtrent samtidig ebbede P. U. F. Demants orgelbyggervirksomhed ved Odense ud. J. A. Demant overlevede sin far i 10 år. Efter hans død i 1878 blev firmaet overtaget af orgelbygger Frederik Nielsen (1844-1903) under firmanavnet "F. Nielsen, J. A. Demants efterfølger". Frederik Nielsen havde en solid håndværkeruddannelse, idet han både var snedker og pianofortefabrikant. Hans første opus som selvstændig orgelbygger menes at være udført året før overtagelsen af Demants orgelbyggeri (orglet til Skjellerup Kirke). Da Frederik Nielsen døde, videreførte hans søn, orgelbygger Emil Nielsen (1878-1950) firmaet, men gik konkurs 3 år senere i 1906. Orgelbygger A. C. Zachariassen videreførte (en del af?) firmaet, der fortsatte under eget navn og tilføjelsen "Orgelfabrikken Aarhus". Emil Nielsen optrådte dog fortsat som orgelbygger (free lance eller egne firmaer), passede fortsat en del Frederik Nielsen-orgler og supplerede indtægterne ved pianostemning. Han etablerede sig for sidste gang i 1945.

(22) På grundlag af kilde (12) kan følgende oplyses om I. Starup (1862-1944): Carl Immanuel Starup var søn af kirkeværge Niels Harald Starup i Stege. Orgelbygger Knud Olsen (1825-1898) lærte kirkeværgen at kende, da han 1859 opstillede sit opus 3 i byens kirke, og den venskabelige forbindelse mellem de to vedvarede til N. H. Starups død 1870. Knud Olsen sørgede for, at den faderløse Carl Immanuel fik en uddannelse inden for snedkerfaget og i 1880 kom han i orgelbyggerlære på Knud Olsens nye værksted i Pilestræde og modtog sideløbende hermed undervisning i klaver og musikteori. Efter i otte år at have været beskæftiget hos Knud Olsen, hos hvem han fik tildelt et stadig større ansvar, drog I. Starup til udlandet for at hente nye impulser og stifte bekendtskab med de nyeste strømninger og seneste orgelbyggertekniske nyskabelser. Efter Knud Olsens død i 1898 overtog I. Starup virksomheden og flyttede til adressen på Fælledvej. I 1923 ændrede firmaet navn til I. Starup & Søn, idet sønnen Axel Immanuel Starup blev faderens kompagnon.

(23) Uddrag af Forhandlings Protocol for Höibÿ Kirke (1873-1912). Stenstrup Museum i Højby takkes for kopiering af relevante sider.
Aar 1905 d: 19 Januar ... 4. Et Andragende fra Menighedsraadet om Bidrag til

Side 29

Anskaffelsen af et nÿt Orgel, forhandledes. ...
Aar 1905 d: 25 Marts ... 3. ... Menighedsraadet anmoder paanÿ om at ÿde Bidrag til et Orgels Anskaffelse, men da denne Sag ikke foreligger til Forhandling i Dag, besluttedes at afvente hvor stor en Sum Afløsning af Kirketiendeejernes vedligeholdelsespligt til
Kirken vil blive ansat til, før der træffes nærmere Bestemmelse herom. Sagen vil saa blive at afgjøre paa en extra Generalforsamling. ...
Aar 1907 d: 23 Marts ... 4. Ifølge Menighedsraadets Andragende om Bidrag til Kirke= Orglet, vedtagen at ÿde 300 Kr. ...
Aar 1909 d: 23 Marts ... 4. Fra Menighedsraadet fremlagdes Skrivelse af 22 dennes med Paamindelse til Kirkeejerne om at træde hjælpende til at faa betalt Restgjælden af Orgelet i Kirken idet det af Høiby Sogns Spare og Laanekasse givne rentefri Laan 600 Kr. er opsagt til 26 Mai d:A. I den anledning vedtages vedtager (overstreget) at laane Menighedsraadet 600 Kr imod 4% Rente til Afvikling af Gjælden til Sparekassen. Laanet ÿdes imod fornyet Gjældsbevis og at tilbagebetaling paa Anfordring.... ---

Navneliste
1. De vigtigste personnavne i Højbysagen incl. noter - med henvisning til sidetal.

Andresen, Johan Peter - se Andresen, Joh. P.
Andresen, Joh. P. - 3, 6, 10, 11, 12, 24
Busch, A. H. - 6, 9, 10, 12, 15, 27
Busch, V. H. - 24, 27
Bartho(l)dy, Joh. - 13
Christensen, Pastor - se Christiansen, N. P.
Christiansen, N. P. - 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23
Demant, J. A. - 28
Demant, P. U. F. - 25, 28
Hansen, Aksel - 24
Hansen-Margaard, Aksel - se Hansen, Aksel
Hansen, Hans Jørgen - se Hansen, H. J.
Hansen, H. J. - 5, 6, 7, 8, 24
Hansen-Margaard, Hans Jørgen - se Hansen, H. J.
Henriksen, Holger - 28
Henriksen, I. P. - 6, 12, 13, 27, 28
Jensen, N. K. - 6, 26
Jensen, Albert - 17, 20
Kjær, Jensen - 6, 24, 25, 26
Kjær, N. - side 6
Köhne, Daniel - 27
Mollerup, Pastor - 13
Nielsen, E. G. C. - se Nielsen, Emil
Nielsen, Emil - 6, 14, 15, 28
Nielsen, Frederik - 28
Olsen, Knud - 15, 28
Petersen & Steenstrup - 4
Rieger, Gebrüder - 12

Side 30

Rosenkjær, Niels - side 5, 17, 20, 21
Schuster, C. -12
Starup, Axel Immanuel - 28
Starup, Carl Immanuel - se Starup, I.
Starup, I. - 6, 10, 15, 16, 17, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 28
Starup, Niels Harald - 28
Zachariasen, A. C. - 28

2. De vigtigste stednavne i Højbysagen incl. noter - med henvisning til sidetal. Orgler registreres under stednavn.

Bethaniakirken i København - 27
Brædstrup Kirke - 5, 25
Dalum Mølle - 27
Fårup Kirke v. Randers - 27
Frihavnskirken - 13, 27, 28
Gentofte Kirke - 27
Grevinge Kirke - 14, 15
Højby - 3, 4, 5, 7, 9, 11, 12, 15, 16, 18, 19, 20, 21, 22, 25, 26
Indslev Kirke - 24, 26, 27
Middelfart Museum - 24, 26
Nansensgades Missionshus - 27
Nykøbing Sjælland Kirke - 24, 25
Nørre Aaby - 24
Nørre Søby Kirke 5, 25
Roerslev - 24
Roerslev Margaard - 5,7,
Uvelse Kirke - 28
Vanløse Kirke - 27, 28
Vestre Kirkegårds Kapel - 27, 28
Præstø Kirke - 27
Reykjavik (Domkirken og Frikirken) - 27
Skibinge Kirke - 27
Skjellerup Kirke - 28
Stege Kirke - 28
Sværdborg Kirke - 28
Søbysøgaard pr. Aarslev - 5 - se Nørre Søby Kirke
Søndersø Kirke - 5, 25
Taastrup Nykirke - 28
Tanderup Kirke - 5, 8, 24
Tulstrup Præstegård ved Ry - 27
Uvelse Kirke - 28
Vester Ulslev Kirke - 5, 24
Östersund - 12
Østervrå, Adventskirken - 27

Side 31

Orgeltekniske oplysninger. Dette afsnit findes under "Orgelsamlingen"/ Ordforklaring og Generelt om orgler. Klik her
 

André Palsgård, 1999-2022