
Klaveret er fra sidst i 1920erne. Det er mærket Astra 88er
og er fabrikeret af Paul Lösche, Leipzig. En del af teknikken var leveret af
Francke, Leipzig. Klaveret blev i sin tid ifølge indlagt messingskilt solgt af
Pianohandlung A. Ulbricht, Annaberg i Erzgebirge.
Klaveret har elektrisk motor, der driver 2 pumpebælge, der sørger for vacuum til en magasinbælg.
Reproduktionssystemet Empeco sørger automatisk for nogle funktioner, der gør musikken mere levende.
Klaveret har 88 tangenter, men det er kun tangent nr. 6-91, der bruges til at slå hamrene mod strengene.
Trackerbaren,
som papirrullen kører henover har 88 huller, der har forbindelse til
blyrør, der fører ud til de forskellige funktioner. Når en perforation
i papirrullen passerer et hul i trackerbaren, sendes et pust ind i
røret, der står under undertryk. En lille bælgpose kaldet en membran
pustes op og løfter en servoventil, der fører pust til en ventil, der
løfter en anden slags ventil placeret lige bag ved. Når ventilen
løftes, går et sug til en bælg, der klapper sammen og får hammeren til at
slå på strengen.
Trb 1 Mezzoforte
Trb 2 Decrescendo
Trb 3 Mandolin off/on ( ingen
funktion i mit pianola)
Trb 4 Sustaining pedal
Trb 5 Bass accent
Trb
6-91 Tangenter
Trb 92 Rewind
Trb 93 Shutoff
Trb 94 Treble accent
Trb 95 Crash decrescendo
Trb96 Treble crash
Trb 97 Cancel
Trb 98 Mezzopiano
Klaveret var ikke funktionsdygtigt, da jeg købte det. Restaureringen kom til at tage mig 1 år, hvor jeg arbejdede
flittigt på det i min fritid.
I
mange år har vi haft glæde af at høre musikken fra de mange
papirruller. Vi har sunget til og spillet til med trompet og fløjte.
For 5 år siden trængte mekanikken til en renovering. Jeg
prøvede at gøre den selvproducerende funktion bedre ved at skille
fordelingskassen ad. Alt så fint ud, men da jeg samlede delene, ville det ikke
give en tone fra sig. Jeg har gennemgået det mange gange, men kan ikke finde
utætheder. I Danmark er der ingen specialister på dette område. Mekanisk Musik
Museum lukkede for mange år siden, og det samme gælder Mekanisk Musik Forening.
Jeg er desværre blevet for gammel og svag til at håndtere de tunge dele.
Som instrument er det fremragende. Det fik nye strenge i 1989. Det lyder som et flygel og det holder stemningen fint.
Prisidé incl. ruller kr. 7.500.-
Im Oktober 1977 kaufte ich ein selbstspielendes,
reproduzierendes Pianola aus dem Lagerbestand im Keller des Mechanischen
Musikmuseums in Kopenhagen.
Museumsdirektor Claes Friberg und sein Bruder David hatten
Osteuropa nach selbstspielenden Instrumenten und Papierrollen durchforstet.
Viele der Papierrollen stammten aus Fabriken, die in den 1930er Jahren
geschlossen worden waren. Ich besitze einige Rollen des speziellen
Reproduktionssystems Empeco, bei denen die Löcher für die Spezialfunktionen
noch nicht gestanzt wurden. Außerdem besitze ich viele originale Empeco-Rollen
mit deutscher Schlagermusik.
Das Klavier stammt aus den späten 1920er Jahren. Es trägt
die Bezeichnung Astra 88er und wurde von Paul Lösche, Leipzig, hergestellt. Ein
Teil der Technik stammte von Francke, Leipzig. Dem eingelegten Messingschild
zufolge wurde das Klavier damals von der Pianohandlung A. Ulbricht in Annaberg
im Erzgebirge verkauft.
Das Klavier verfügt über einen Elektromotor, der zwei
Pumpbälge antreibt, die einen Magazinbalg mit Unterdruck versorgen.
Das Empeco-Wiedergabesystem bietet automatisch einige
Funktionen, die die Musik lebendiger machen.
Das Klavier hat 88 Tasten, aber nur die Tasten 6–91 dienen
zum Anschlagen der Hämmer auf die Saiten.
Die Schiene, über die die Papierrolle läuft, hat 88 Löcher,
die mit Bleirohren verbunden sind, die zu den verschiedenen Funktionen führen.
Wenn eine Perforation in der Papierrolle durch ein Loch in der Schiene läuft,
wird Luft in das unter Vakuum stehende Rohr geleitet. Ein kleiner Balgbeutel,
eine sogenannte Membran, wird aufgeblasen und hebt ein Servoventil an, das die
Luft zu einem Ventil leitet, das wiederum ein weiteres Ventil direkt dahinter
anhebt. Beim Anheben des Ventils entsteht ein Sog durch einen Balg, der sich
zusammenzieht und den Hammer auf die Saite schlagen lässt.
Das Klavier war beim Kauf nicht funktionsfähig. Die
Restaurierung dauerte ein Jahr, in dem ich in meiner Freizeit fleißig daran
arbeitete. Viele Jahre lang haben wir die Musik aus den vielen
Papierrollen genossen. Wir haben mit Trompete und Flöte mitgesungen und
gespielt.
Preisvorstellung für pianola und rollen: 7.500 DKK. (1.000 Euro)
In October
1977 I bought a self-playing, reproducing pianola from the surplus storage in
the basement of the Mechanical Music Museum, Copenhagen.
The
museum's director Claes Friberg and his brother David had vacuumed Eastern
Europe for self-playing instruments and paper rolls. Many of the paper rolls
were brand new in factories closed down in the 1930s. I have a few rolls
belonging to the special reproducing system Empeco, where they have not yet
managed to punch holes for the special functions. And then I have a lot of
original Empeco rolls with German hit music.
The piano
is from the late 1920s. It is marked Astra 88er and was manufactured by Paul
Lösche, Leipzig. Part of the technology was supplied by Francke, Leipzig.
According to the inlaid brass sign, the piano was sold at the time by
Pianohandlung A. Ulbricht, Annaberg in the Erzgebirge.
The piano
has an electric motor that drives 2 pump bellows that provide vacuum for a
magazine bellows.
The Empeco
reproduction system automatically provides some functions that make the music
more alive.
The piano
has 88 keys, but only keys 6-91 are used to strike the hammers against the
strings.
The tracker
bar, over which the paper roll runs, has 88 holes that are connected to lead
pipes that lead to the various functions. When a perforation in the paper roll
passes a hole in the tracker bar, a breath is sent into the tube, which is
under vacuum. A small bellows bag called a diaphragm is inflated and lifts a
servo valve, which carries the breath to a valve, which lifts another type of
valve located directly behind. When the valve is lifted, a suction goes through
a bellows, which collapses and causes the hammer to strike the string.
5 years ago
the mechanics needed a renovation. I tried to improve the self-producing
function by taking apart the distribution box. Everything looked fine, but when
I put the parts together, it wouldn't make a sound. I've gone through it many
times, but can't find any leaks. There are no specialists in this field in
Denmark. The Mechanical Music Museum closed many years ago, and so did the
Mechanical Music Association. Unfortunately, I've become too old and weak to
handle the heavy parts.
As an
instrument, it's excellent. It got new strings in 1989. It sounds like a
grand piano and it holds the tune well.
Price
idea for pianola and rollers: DKK 7.500. - (1.000 Euro)

Fordelingskassen med de 12 funktioner.

Trackerbar.
Empeco-ruller, QRS.ruller og enkelte hjemmesnittede ruller.
2) Skibsklaver - Hornung & Møller mærket nr. 3882. Klaviaturet kan klappes op.
Rigsarkivets nummerbøger for Hornung & Møllers Kgl. Hof-Pianofabrik oplyser under nummer 3882,
at klaveret er solgt 11/7 1859 til Raben C., Greve, Rydhauge pr. Struer,
at klaveret er købt 26/11 1897 af Jakobsen, Farver, Holte
og solgt 6/1898 til Veiassistent Krarup, Kneverhede, Sæby
Bygget
1859. Omstrenget 2014 af pianobygger Jørgen Brun i Ølstykke. Stemt op 2
gange, men mangler 50 cent af en halvtone i at være stemt helt op til
kammertonen.
Mekanikken trænger til en mindre justering for fuldstændig egalitet.
Kabinettet
i mahogny er i god stand. Målene er: Længde 133 cm. Højde 120 cm. Dybde
46 cm i lukket stand - 57 cm, når klaviaturbakken er foldet ned.
Klangen er overraskende kraftig.
Prisidé kr. 7.500.-
2) Schiffsklavier
– Hornung & Møller, Nr. 3882. Die Tastatur ist hochklappbar.
Die
Nummernbücher der Königlichen Hofklavierfabrik von Hornung & Møller im
Nationalarchiv geben unter der Nummer 3882 an, dass das Klavier am 7. November
1859 an Raben C., Greve, Rydhauge pr. Struer, verkauft wurde, dass es am 26.
November 1897 von Jakobsen, Farver, Holte, gekauft und am 6. Juni 1898 an
Veiassistent Krarup, Kneverhede, Sæby, verkauft wurde.
Erbaut 1859. 2014 vom Klavierbauer Jørgen Brun in Ølstykke
neu besaitet. Zweimal gestimmt, jedoch fehlt ein Halbton von 50 Cent gegenüber
dem vollen Kammerton.
Die Mechanik muss geringfügig nachjustiert werden, um eine
vollständige egalitet zu bekommen.
Ship's
piano - Hornung & Møller marked no. 3882. The keyboard can be folded up.
The
National Archives number books for Hornung & Møller's Royal Court Piano
Factory state under number 3882,
that the
piano was sold on 11/7 1859 to Raben C., Greve, Rydhauge pr. Struer,
that the
piano was purchased on 26/11 1897 by Jakobsen, Farver, Holte
and sold on
6/1898 to Veiassistent Krarup, Kneverhede, Sæby.
Built in
1859. Re-strung in 2014 by piano builder Jørgen Brun in Ølstykke. Tuned up
twice, but missing 50 cents of a semitone from being tuned all the way up to
the chamber tone.
The
mechanics need a minor adjustment for complete equality.
The
mahogany cabinet is in good condition.The dimensions are: Length 133 cm. Height 120 cm.
Depth 46 cm when closed - 57 cm when the keyboard tray is folded down.
The sound
is surprisingly powerful.
Price
idea: DKK 7.500. - (1.000 Euro)





André Palsgård 2025, apalsgard@gmail.com , tlf. 0045 20150985