Retur til internetartikler

Denne side indeholder:

1) En oplistning af orgler bygget af orgelbygger Jens Johan Peter Schierf

2) Internetartiklen fra 2004 med titlen 2 søsterorgler bygget af Schierf i 1846 - en fotodokumentation af de identiske Schierf-orgler til Karlslunde Kirke og Karlstrup Kirke.

1) Orgelbygger Schierf
Ifølge vejviseren 1836 havde orgelbygger Schierf adresse i Myntergade i København. Vejviserne 1840, 1850 og 1860 oplyser, at han holdt til i Dybensgaden (Medd. 2024 fra Marie Martens, Den danske Orgelregistrant) Den væsentligste litteratur om orgelbygger Schierf og hans orgler er bogen "Brøndbyvester Kirkes orgelhistorie" af  Preben Andreassen, udgivet 1987. Han oplyser, at orgelbygger Schierf også var snedkermester.

De mest kendte Schierf-orgler
Preben Andreassen oplister i 1987 følgende Schierf-orgler: 

1837-1865   Nørre-Herlev Kirke. 
1842-?        Valby Kirke. 
1843-1938   Brøndbyvester Kirke / Guldbjerg Kirke fra 1938.
1843-1925   Brøndbyøster Kirke. 
1844-?        Greve Kirke
1845-1934   Karlebo Kirke / Hvedstrup Kirke fra 1934.
1846-1953   Karlslunde Kirke / Køge Museums depot fra 1953. 
1846-1973   Karlstrup Kirke / Orgelselskabets depot Gråbrødre Kapel i Roskilde fra 1973.
1847-?        Reerslev Kirke.
1848-?        Tune Kirke.


Gennemgang af de enkelte orgler:

Nørre-Herlev Kirke, Frederiksborg Amt (1837-1865). Måske det orgel, der blev opstillet 1834 og kostede 200 rdl. - størrelse og pris for Schierfs standardorgler (Den Danske Orgelregistrant ved Ole Olesen, oplyst af Marie Martens 2024)

Valby Kirke
(1842-?) Ingen yderligere oplysninger i Orgelregistranten (Medd. 2024 fra Marie Martens)  

Brøndbyvester Kirke (1843-1938). En synsprotokol fra 1861 oplyser, at Brøndbyvester Kirke fik sit første orgel i 1843. Disposition: Mekanisk sløjfelade med strålemekanik. 1 manual (C-c''') med 4 stemmer: Gedakt 8' (i træ), Principal 4', Fløjte 4'. Oktav 2'. Kromatisk pibeopstilling. Ingen registerskilte. Undertangenter var belagt med elfenben. Overtangenter var belagt med ibenholt. Ingen facadepiber.Vinden blev leveret af 2 pumpetrin, der sad på orglets bagside. I 1930erne blev pedalerne betjent af skolebørn. I 1938 fik Brøndbyvester Kirke et Marcussen-orgel med 10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. I 1982 genså Preben Andreassen orglet i Guldbjerg Kirke på Fyn Guldbjerg Kirke på Fyn (1938-1992). I 1938 erstattede Marcussen originale registre med nye piber, så kun Gedact 8' er original. Disposition: Gedact 8', Fugara 8', Principal 4', Octav 2'. På bagsiden af orglet var der 2 pumpetrin, der forsynede de 2 kilebælge med luft. Orglet blev købt af Guldbjerg Kirke for 1300 kr. (Preben Andreassen: Brøndbyvester Kirkes orgelhistorie (udg. 1987)) /  Magasin ved Varde Kirke (fra 1992) Opbevares ved Varde Kirke med henblik på genopstilling i kirken (Medd. fra Ole Olesen 2004)  


Guldbjerg Kirkes orgel. 

Brøndbyøster Kirke (1843-1925). Bygget af Schierf. Antagelig 4/1. + . Ingen yderligere oplysninger (Medd. 2024 fra Den Danske Orgelregistrant ved Marie Martens)

Greve Kirke (
1844-?). Notat i kassebog for legatet efter Michael, Wiulff Giöe, Greve Lokal-historiske samling: 1844 Betalt orgel til Greve Kirke 212 Rd. (Preben Andreassen) Muligvis bygget af Schierf, men kildematerialet oplyser det ikke med sikkerhed (Medd. 2024 Den Danske Orgelregistrant)

Karlebo Kirkes orgel
(1845-1934) / Hvedstrup Kirkes orgel (1934-1994). Facaden bærer udsmykninger og senere tilførte attrappiber af træ. Bag på orglet er 2 pumpetrin, som forsyner bælgen med vind med 60 mm vandsøjles tryk. Restaureret  af Starup 1973. Disposition var derefter: 1 manual (C-c''') med 5 stemmer: Gedakt 8' (Staruppiber og Gudmepiber), Principal 8' (Schierf overvejende), Gambe 8' (Starup), Oktav 4' (Schierf overvejende), Oktav 2' (Schierf). Vindladen er udformet, så der kan være 6 stemmer. Ved restaureringen blotlagdes de gamle registernavne under malingen: Gedact 8', Principal 8', Flöite 4', Octav 4', Super-octav 2', Noli me tangere (Rør mig ikke = stumpt register). På et ukendt tidspunkt har orglet fået indsat attrappiber af træ i facaden (Preben Andreassen: Brøndbyvester Kirkes orgelhistorie (udg. 1987)) /
Kapellet til Gl. Estrup Herregård (fra 1994). Dispositionen er ændret tilbage efter flytningen til Gl. Estrup Herregårds Kapel, hvor orglet fik tilført en åben Fløjte 4' fra Karlstruporglet, der var det eneste tilbageværende originale Schierf-orgel. Restaureringen blev udført af Svend E. Nielsen  (Set 1993 af AP ved besøg i kapellet på Gl. Estrup) 


Hvedstrup Kirkes orgel 1987 eller kort før. Der er forgyldte ornamenter over pibefelterne. Attrappiberne af træ i facaden og den vandrette top er uoriginale. Foto er afscannet fra Preben Andreassens bog


Tilføjelse oktober 2016. Fotoet viser Schierff-orglet i kapellet på Gl. Estrup Herregård oktober 2016. 5 stemmer. Dispositionen ifølge registerskilte: Gedact 8', Principal 8', Floïte 4', Octav 4', Super-octav 2' (Foto og tekst af Per Rasmus Møller på facebooksiden Danske organister)

Karlslunde Kirke (1846-1953).                                                              
Notat i kassebog for legatet efter Michael, Wiulff Giöe, Greve Lokal-historiske samling: 1846 Betalt orgel til Carlslunde Kirke 210 Rd. Betalt for opsætningen af orglet 16 Rd. (Preben Andreassen) Lille tempelformet orgelhus i empirestil. Pibeløs facade. Magen til Karlstruporglet. Mekanisk sløjfelade med strålemekanik. 1 manual (C-c''') med 4 stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Fløjte 4', Octav 2'. Ingen registerskilte. Orgelbygger Starup erstattede Fløjte 4'  med Fugara 8' / Fra 1953 Køge Museums magasiner. Orglet opbevares under fine klimatiske forhold, men pibematerialet er i dårlig stand efter dårlig opbevaring tidligere. Sorte undertangenter af ibenholt, hvide overtangenter af elfenben (Set af AP 2004) Læs mere under 2)  


Karlstrup Kirke
(1846-1973). 
Lille tempelformet orgelhus i empirestil. Pibeløs facade.
Magen til Karlslundeorglet. Sløjfeladeorgel  med strålemekanik. Disp.: 1 man. (C-c''') med  4 stemmer: Gedakt 8' (af træ), Principal 4' (C-c er åbne piber af træ, resten er åbne piber af tinlegering), Fløjte 4' (C-c' er åbne piber af træ, resten er åbne piber af tinlegering. Metalpiberne er af andet og formentlig yngre fabrikat end de øvrige metalpiber), Oktav 2' (Åbne piber af tinlegering). Ingen registerskilte (Orgelregistrator Ole Olesen, rapport 1971)
Sorte undertangenter. Kalabashlignende lysestager og en meget speciel orgelstol med ryg og sider. Eneste intakte Schierf-orgel
. I en inventarliste fra 1863 for Karlstrup Kirke står blandt andet: "I kirken står et Orgel, men som ikke tilhører kirken, til hvilken det ikkun er lånt af Hofjægermester Carlsen til Gammelkjøgegaard, der er berettiget til naar som helst at tage det tilbage". Orglet blev i 1911 ved kirkens overgang til selveje foræret til Karlstrup Kirke af  frk. Carlsen / Orgelmagasinet i Gråbrødre Kapel, Roskilde (1973-1993). Orglet blev gasset mod borebiller før opmagasinering (Preben Andreassen: Brøndbyvester Kirkes orgelhistorie (udgivet 1987)) Orglet var intakt ved nedtagelsen i Karlstrup i 1973, men en stemme (Fløjte 4') blev udlånt med visse klausuler til det orgel, der blev opstillet i 1994 i kapellet til Gl. Estrup Herregård (Tidligere Karlebo Kirke og Hvedstrup Kirke).efter restaurering med tilbageføring af orgelbygger Svend E. Nielsen, Uvelse. Klausulerne går ud på, at hvis Karlstruporglet skulle blive restaureret og opstillet i kirkeligt regi, kan Fløjte 4' af den ny ejer forlanges udleveret fra orglet i kapellet til Gl. Estrup Herregård (!) Orgelstolen fulgte med til Gl. Estrup (Set 1993 af AP ved besøg i kapellet på Gl. Estrup) / Orgelmagasinet i svinestalden til Undløse præstegård (1993-2004). Da Gråbrødre Kapel i Roskilde skulle istandsættes til orgelundervisningslokale, blev orglet i august 1993 flyttet til svinestalden til Undløse præstegård i Nordsjælland / Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke (2004-2019). Læs evt. internetartiklen under 2) / Nysted Orgelmuseum (Fra 2019)(AP)
  
Karlstrup Kirkes orgel. Fotos er afscannet fra Preben Andreassens bog. Bemærk orgelstolen og de kalabash-formede lysestager og de sorte undertangenter.

Reerslev Kirke (1847-?) Notat i kassebog for legatet efter Michael, Wiulff Giöe, Greve Lokal-historiske samling: 1847 Betalt orgelbygger Schærff et til Reerslev skiænket Orgel 218 Rd. (Preben Andreassen) Ingen yderligere oplysninger i Orgelregistranten (Medd. 2024 fra Marie Martens) 


Tune Kirke (1848-?). Ingen yderligere oplysninger  i Orgelregistranten (Medd. 2024 fra Marie Martens)


2)  2 søsterorgler bygget af Schierf i 1846
- en fotodokumentation af de identiske Schierf-orgler til Karlslunde Kirke og Karlstrup Kirke.

Karlslunde Kirkes orgel 1846-1953 - tilstand 2004
Herunder ses dele af orglet fra Karlslunde Kirke (1846-1953)
opmagasineret på Køge Museums Magasin, Vasebækgård, og set af AP ved besøg i magasinet 2004: 

Kasse 1: 8 åbne træpiber (Principal 4’) og 7 dækkede træpiber (Gedakt 8’).  Mange borebillehuller, men ingen friske. Piberne er utætte. Vindkanal med 1 åbning for enden og 2 åbninger på den brede side (Pumpebælgen og magasinbælgen er ikke bygget sammen, men har selvstændige forbindelser? Spunslukke til vindladen (med løkke af sejlgarn til at trække i).


Kasse 2: Mange piber tilhørende Oktav 2’. Piberne er ikke talt, men den overvejende del af piberne formodes at være der. De fleste piber kan ikke give lyd fra sig.  


Kasse 3 11 gedakt 8’ af træ (mærket b-a).


Kasse 4: 16 gedakt 8’ af træ (mærket g-a). Diverse trædele.  

Kasse 5: 7 tinpiber tilhørende Fugare 8’.

   
Kasse 6: 19 tinpiber tilhørende Fugare 8’. 23 tinpiber tilhørende Principal 4’ + løse dele. Mange af piberne er mast eller bøjet, enkelte er revet over.  

En stabel af piber:
4 store, åbne træpiber (Principal 4’, C-dis), underlabiet er af fyrretræ. 12 store gedakter af træ (Gedakt 8’, fra C?), underlabiet er af egetræ. Desuden pumpepedal, 2 pibebrædder og diverse løse trædele.  


Pibebrædder.

          
Strålemekanik.

            
Registraturens stokke er smukt svungne.


Messingtråde og lædermøtrikker.

Vindladen.
Væggene mellem kancellerne er spunsede  og trænger overalt til lim og tætning. Strålemekanikken er ophængt ”akselløst” uden montering af vipperne på midten. Skindpulpeter i ganske pæn stand og ihvertfald til at reparere. Enkelte manglende smådele vil let kunne eftergøres. 

Spillebordet incl. tangenter ser ud til at være intakt. Der findes en lille primitiv lysestage af metalmalet træ med lyseholder af bly. 

Bælge. Der findes 2 næsten lige store bælge, der ser ud til at være i ganske god stand. De er dog ikke nøjere vurderet. 

Orgelhuset.
Orgelhusets underdel er opbevaret i ét stykke. 
Orgelhusets overdel ligger adskilt. Det er ikke konstateret med sikkerhed, at alt er tilstede. 
Trekanten foroven er iorden.

Registrering og fotografering er foretaget 16. januar 2004 af  pastor Mads-Bjørn Jørgensen og André Palsgård under tilstedeværelse af museumsdirektør Michael Teisen. De viste fotos er taget af undertegnede.


Karlstrup Kirkes orgel 1846-1973 - tilstanden 2004.

  
Karlstrup Kirke september 1970  fotograferet af  pastor Erling Glad. Bemærk den specielle orgelstol.               

Nedenfor ses opmagasinerede dele af orglet fra Karlstrup Kirke (1846-1973) i Danmarks Orgelmagasiner i Undløse Præstegård:


Kasse 1: 19 store trægedakter i god stand (Gedakt 8’). De store pibers underlabium fastholdes af 3 håndsmedede søm med en skindskive til underlæg. Piberne ligner trægedakterne på Køge Museum.  

     
Kasse 2:
Øverst 19 mellemstore trægedakter i god stand (Gedakt 8’) øverst. Piberne ligner trægedakterne på Køge Museum. Nederst 38 små, åbne tinpiber (formentlig tilhørende Oktav 2’). Let trykkede pibekroppe. Tinpiberne virker nyere end de små metalpiber på Køge Museum.  

  
Kasse 3: (til højre på fotoet ). Øverst 2 lange pibebrædder, 1 kort pibebrædt, 3 lange lister til pibeophæng eller træk. 

I bunden af kassen ligger 29 åbne tinpiber tilhørende Principal 4’, de længste med skæg. Tinpiberne virker nyere end de originale metalpiber på Køge Museum.  
Det har senere vist sig, at de fleste piber i denne kasse er Staruppiber fra Køge kirke. Reuterske stemmeslidser, som der ses flere af på fotoet med de lange metalpiber, blev først kendt i Danmark ved 1800-tallets midte, da Marcussen & Reuter restaurerede orglet i Roskilde Domkirke. Reuter opdagede, at brystværkets principaler klingede særligt smukt. Det skyldtes, at de var forlænget for at kunne udfylde pibefelterne. Reuter begyndte ved nybygning af orgler at anbringe stemmeslidsen på åbne blypiber lidt nede på pibekroppen. Det giver en blødere klang med svagere overtoner end hvis der rulles fra kanten. Klangen var populær i den romantiske periode, så idéen slog an. Samtlige orgler i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke har Reuterske stemmeslidser (Orglerne er bygget mellem 1890 og 1906). 

Kasse 424 små trægedakter i god stand.  Piberne ligner trægedakterne på Køge Museum. Mange pibestøtter.  

Kasse 5Pibestøtter.



   
Karlstruporglet på orgelmagasinet i præstegårdens svinestald i Undløse 2004


Et kig ned i orgelhusets overdel. En enkelfoldefælg med åbninger til luftindtag har fundet plads i orgelhuset.

Orgelhus. Overdelen med jerngitter er i god stand. Underdel  i god stand. 

Spillebordet ser umiddelbart ud til at være intakt.
2 kalabashformede lysestager med lyseholdere af kobber er i god stand. Registertræk er i god stand.  

Vindlade og mekanik er ikke nærmere efterset, da underdelen forefindes i samlet stand. Pibestokke er i god stand.

Bælg. 1 mindre bælg er i god stand.  

Registrering og fotografering er foretaget af undertegnede på orgelmagasinet i Undløse præstegård under tilstedeværelse af formand for Danmarks Orgelmagasiner, orgelbygger Gunnar F. Husted, og orgelbygger Erik Hult, 8. maj 2004. André Palsgård.

Kan Karlstruporglet rekonstrueres?
Orgelhuset til Karlstrup Kirkes orgel er i god stand. Vindladen til Karlstrup Kirkes orgel ser ud til at kunne repareres uden de store problemer. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan Karlslundeorglets vindlade anvendes. Der har vistnok oprindeligt været 2 pumpebælge og ingen magasinbælg. Efter elektrificering af Karlstruporglet har man formentlig kun beholdt den ene bælg som magasinbælg. Karlslundeorglet har 2 bælge, der vil kunne anvendes, hvis det oprindelige bælgsystem skal retableres. Vedr. piber. 3 af de 4 originale Karlstrup-registre forefindes. Der mangler kun enkelte piber. Karlslundeorglets piber vil muligvis kunne erstatte de manglende piber. Det udlånte register Fløjte 4’ er åbne træpiber i C-c’ og åbne tinpiber i cis’’-c’’’. Træpiberne kan bygges efter mål ved opmåling af den originale stemme i Hvedstruporglet (i Gl. Estrups Kapel), men muligvis er registret ikke originalt. Hvis en rekonstruktion af Karlstruporglet skal foregå i kirkeligt og professionelt regi, kan den originale stemme Fløjte 4' ifølge klausuler hjemhentes. Det er dog ikke realistisk. Hvis orgelstolen ikke kan udleveres fra Gl. Estrup, kan en nøjagtig kopi bygges uden de store problemer.


Restaurering

Siden 1988 har det været blandt mine største orgelønsker at se Karlstruporglet fra 1846 genopstå. Det har blot været usandsynligt, at der var tilstrækkelig interesse og økonomi til at få orglet restaureret i professionelt regi - blandt andet fordi et register mangler. I maj 2004 fik jeg positivt respons fra Køge Museum m. h. p. udlevering af donormateriale fra Karlslundeorglet, hvis projektet var seriøst.  I juli 2004 fik jeg tilsagn om udlevering af Karlstruporglet fra Danmarks Orgelmagasiner til opstilling i Sct. Andreas Kirke. Orglet havde da været opbevaret i 31 år under ydmyge forhold, så det bliver en spændende - men sandsynligvis også besværlig - opgave at restaurere det.

Omtalen af, hvordan det videre gik Karlstrup-orglet findes under Landsbykirkeorgler / Historiske orgler. Læs om det ved at trykke på Karlstruporglet 


André Palsgård 2004 med senere tilføjelser, sidst 2024.


Retur til internetartikler