Retur til internetartikler     

Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik

Denne side er påbegyndt 2004. Formålet er at registrere og beskrive så mange som muligt af de orgler, der er udgået fra Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik.
Siden omfatter:
1) En trykt artikel om orgelfabrikken hentet i årbogen Vends 1993
2) En trykt atikel fra ugeskriftet "Hver 8. Dag april 1908
3) En organografi, der indledes med en alfabetisk værkfortegnelse


1) Karen Margrethe Christophersens artikel om Roerslev Margaard Pianoforte- og  Orgelfabrik i den historiske årbog for Nordvestfyn, Vends 1993.
Ifølge KMC byggede fabrikken ca. 6000 pianoer og ca. 70 orgler i perioden 1892 til sidste halvdel af 1920erne.
Min oplistning af orgler er langtfra nået op på det antal. Det havde været rart, om der havde foreligget en værkfortegnelse fra firmaets side.

Kort referat af artiklen, der indeholder mange interessante detaljer og fotos af den musikalske familie:  Hans Jørgen Hansen blev født i 1860 på Roerslev Margaard - en gård på 40 tdr. land beliggende nær landsbyen Roerslev, der ligger tæt ved Nr. Aaby ved Middelfart. Han voksede op på fødegården. I 1889 blev han viet til Mette Kirstine Andersen og overtog fødegården, hvor parret fortsatte med at drive landbrug. Gården rummede også på et tidspunkt et gårdmejeri. I løbet af de næste 9 år fik parret 6 børn, hvoraf sønnen Aksel Hansen var den førstefødte. Hans Jørgen Hansen var meget musikinteresseret. Han studerede bøger om pianoers og orglers indretning og besøgte orgelbyggerier i Odense og Tyskland. Derefter åbnede han i 1892 Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik. Produktionen af instrumenter gik strygende, og man ved, at jorden ihvertfald i 1906 var bortforpagtet. Familien ændrede i 1915 efternavnet til Hansen-Margaard. Hans Jørgen Hansens ældste søn, Aksel Hansen-Margaard, var aktiv medarbejder i firmaet og overtog det senere. Virksomheden flyttede til Odense i 1925 og beskæftigede sig fra da af med mindre instrumenter, bl. a. violiner, og fra 1927 flyttede familien fra gården. 

Læs artiklen om Roerslev Margaard ved at klikke på Hele artiklen

2) Herunder en artikel om orgelfabrikken fra Illustreret Tidende april 1908:

 
Fra artiklen "En Orgel- og Pianofortefabrik paa en Bondegård" trykt i "Hver 8. Dag. Illustreret Ugeskrift" redigeret af C.C. Clausen, 12/4 1908, 14. årgang nr. 28, side 585. Teksten kan læses herunder:

En Orgel- og Pianofortefabrik på en Bondegaard.
Ovre på Middelfartegnen, ved Stationsbyen Nr. Aaby, finder man en Bondegaard Roerslev Margaard, der er bleven til Orgel- og Pianofortefabrik. Det er et Særsyn, men det er også en Mand med en ejendommelig Skæbne og særlige Anlæg, der har skabt denne Virksomhed, der synes saa nøje knyttet til Byerne, derude paa Bondelandet.
    Hr. Hans Jørgen Hansen havde fra Barnsben af den Blanding af musikalsk Begavelse og mekanisk Snille, der skal til for at danne Fabrikanten paa dette Omraade. Hver Gang, han hørte Spil, optog det ham og betog ham, og han var ikke mere end 8 Aar, da han selv lavede sig en Violin.
    Men han var født i en 300 Aar gammel Gaard, der længe havde været i Slægtens Eje, og han skulde overtage sine Fædres Gaard. Det var først, da han havde overtaget Gaarden, da han var bleven sin egen Mand, at han kunde give sine medfødte Anlæg Lov til at udfolde sig. I 1887 udstillede han paa Landbrugs- og Industriudstillingen i Middelfart sit første Klavér, helt lavet af ham selv.Derefter foretog han nogle Rejser og Ophold paa udenlandske Fabriker. Og i 1892 indrettede han i en af Gaardens Bygninger et Værksted, hvor han begyndte med et par Mand. Det bliver i Aarenes løb til den anselige to Etages Bygning, hvor nu 16 Mand arbejder i Forbindelse med tidssvarende Maskiner, og hvorfra der hver Uge udgaar et Paar Pianoer foruden Orglerne.  Disse Pianoer og Orgler har nu vundet frem over det hele Land, de findes i adskillige kirker og i mange private Hjem. Og i Odense, Svendborg, Faaborg, Vejle, Horsens, Aarhus og Neksø har Hr. Hansen Filialer, foruden at han er Leverandør til en Mængde Forretningsfolk rundt om i Provinsbyer og i København.
    Gennemmusikalsk, som han er, foretager Hr. Hansen selv alle Intonationer og Stemninger, og af talrige Anbefalinger fra de mest kompetente Folk fremgaar det, at hans Pianoer og Orgler er fortræffeligt Arbejde.
    Saaledes er denne Fabriks Historie, der er noget af Eventyret over den, Eventyret om den musikalske og sindrige Dreng, der som Mand faar Held til at virkeliggøre sine Barndoms-Drømme.

Firmaskilt fra Alling Kirkes orgel



Fra "Fortegnelse over ældre orgler i danske kirker" (udg. 1987), side 8

3) Organografi


Voldstrup Kirke 2018. Bag facaden gemmer sig mekanikken fra et orgel bygget i 1890 af Frederik Nielsen til Lemvig Kirke og genanvendt i et orgel bygget af Frobenius i 1936.
Facaden stammer fra et Roerslev Margaard-orgel. Den blev tilført i 1936. Da orgelværket er bredere end facaden, har man måttet øge facaden i siderne. Orglet blev nedtaget 2008 og opmagasineret. I 2020 blev orglet overtaget af Nysted Orgelmuseum, hvor det spiller lystigt. Læs hele orglets forvirrende historie under Lemvig Kirkes orgler på siden om Frederik Nielsens orgler (Foto: Jørn Andersen)
. 
.
Alfabetisk oversigt
Albøge Kirke, +
Alling Kirke
Asperup Kirke, +
Brændekilde,+
Fårup Kirke, opmagasineret,+
Grædstrup Kirke mellem Horsens og Silkeborg,+
Hørning Kirke
Hårslev Kirke
Indslev Kirke, opmagasineret
Nørre Nærå Kirke, +
Nørre Søby Kirke (ved Søbysøgård), +
Roerslev Kirke,+
Ring Kirke, 1908,+
Søndersø Kirke, +
Tanderup Kirke, +
Trandum - se Grædstrup,+
Vejlby Kirke (ved Røjle)
Vester Ulslev Kirke, (+)
Vester Åby Kirke, +
Vestmanna Kirke, Færøerne
Østervraa 7, dags adventistmenighed
Åstrup ved Fåborg,+

..

Albøge Kirke på Djursland.
1) Orgel bygget o. 1900 af Roerslev Margaard Piano- og Orgelfabrik.
Mekanisk registerkancellade (keglelade?) med 1 manual (C-c''') med 4 stemmer:
Bordun 16' (fra F), Principal 8, Rohrflöite 8, Oktav 4 (C-c'' er transmission af Principal 8)
Facaden var bemalet med egetræsådring og guld, attrappiber af sølvbronzeret træ.
Bælg og blæser er nye (Orgelregistrator Ole Olesen 1975) På pulpitur i vestenden.

2) Orgel bygget 1982 af Jydsk Orgelbyggeri. 6/1/P (Dansk Orgel Index set 2026)


Albøge Kirke fotograferet 1975 af Ole Olesen

.

Alling Kirke V for Århus. 
1) Orgel bygget 1906 af Roerslev Margaard. Alling Kirke 1906-1984 /
Tulstrup Præstegård 1984-1992 /
Orgelkonsulent, organist Heinrich Hildebrandt-Nielsen (Skive) 1994-1996 /
Danmarks Orgelmagasiner (1996-2002) /
Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke, København (2002-2016 /
Orgelloftet i Asperup ved Jane Laut (Fra 2016).
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-c''') med 3 registre: Aeoline 8' (C-H er fælles med Gedackt 8), Gedackt 8', Flöte 4'.
Piberne er kromatisk opstillet med de længste piber ved højre gavl. Spillepult ved venstre gavl. Facadepiber er sølvbronzerede attrapper af træ. 2 pumpepedaler af jern og slikkepind som viser for bælgens stilling - beregnet for organisten.
Udførlig beskrivelse af orglet under Landsbykirkeorgler/Historiske orgler/Alling Kirkes orgel.
 
2) Orgel bygget 1985 af Th. Frobenius & Sønner. 6 stemmer fordelt på 1 manual og pedal. Manual: Rørfløjte 8', Principal 4', Gedaktfløjte 4', Gemshorn 2', Quint 2 2/3'. Pedal: Subbas 16' (Danmarks Kirker 1990-91)  6/1/P (Dansk Orgel Index set 2026)


Alling Kirkes Margaard-orgel fotograferet 1974 af Ole Olesen.


Alling Kirkes orgel fotograferet 1974 af Ole Olesen. Lysestagerne var ikke originale. De sad på orglet ihvertfald  fra begyndelsen af 1950erne til 1996. De forsvandt sporløst i de følgende år.


Allingorglet i Sct. Andreas Kirke februar 2003 (AP)
.
.

Asperup Kirke på Fyn.
1) Orgel bygget 1908 af Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik. Vindlade og disposition er ukendt, dog formentlig en mekanisk keglelade med 1 manual med 6 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Dolce 8', Gedakt 8', Oktav 4', Flauto 4' og Pedal: Subbas 16' (Pers. medd. 1997 fraWalther Frobenius) Organist E. Frellsen skrev 1912 i en anbefalingsskrivelse: "Hr. Fabrikant Hansen, Roerslev Margaard, har til den herværende Sognekirke bygget et orgel med 6 Stemmer, Oktavkobler, 2 Fodregistre og Crescendoværk"/
Orglet blev i 1926 udvidet af Th. Frobenius med tilføjelse af et rygpositiv tegnet af arkitekt Thomas Havning. Principal 8' flyttede over i rygpositivet. Det gamle orgelhus med 3 rundbuede pibefelter i facaden stod bag rygpositivet /

2) Orgel bygget 1935 Frobenius med genanvendelse af rygpositivet. 11 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal, (6+3+2). Piber fra det gamle orgel blev genanvendt. Det gamle Orgelhus blev fjernet. Orglet blev udvidet 1942 til 6+6+2. Registratur og traktur blev ændret til pneumatisk (Sognebladet Asperup Roerslev, 24. årgang, juli 2004, nr. 3, side 5-8, Grethe Marcussen: De to første orgler i Asperup) /

3) Orgel bygget 2004 af orgelbygger Fabricius Husted med genanvendelse af rygpositivet. Mekanisk sløjfelade med 2 manualer og pedal, 7+6+2 stemmer. 2 Margaard-stemmer og 3 Frobenius-stemmer genanvendt (Orglet 1/2005, nye orgler 2004) Orgelhuset er tegnet 1926 af arkitekt Thomas Havning. Nyt orgelværk bag facaden fra 1926 bygget af orgelbygger Fabricius Husted. 15 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgelindex set 2026)


Asperup Kirkes orgel 1926 efter ombygning med tilføjet rygpositiv. Den gamle facade bygget 1908 af Roerslev-Margaard ses i baggrunden.


Asperup Kirke 1922. Orglet har fra 1926 (Arnold Mikkelsen 2022. Danmarks Kirker)
..
..

..
Brændekilde Kirke SV for Odense.
1) Orgel bygget 1908 af Roerslev Margaards Pianoforte- og Orgelfabrik. Mekanisk registerkancellade med 4 stemmer: Bordun 16 fra F, Principal 8', Rohrflöite 8', Oktav 4'. Facadepiber var sølvbronzerede attrapper af træ. Nedtaget 1973. På orgelpulpiturets vestvæg findes overdelen af den gamle facade og en pibe fra hver af de 5 registre /

2) Orgel bygget 1973 af Marcussen & Søn. 6 stemmer fordelt på 1 manual og pedal  (Danmarks Kirker 2015)


Den gamle Margaard-facade fra 1908 opstillet på pulpituret i Brændekilde Kirke (Arnold Mikkelsen 2014. Danmarks Kirker 2015)
.
.
.
Fårup Kirke v. Purhus SV for Hobro.
1) ?

2) Brugt orgel opstillet 1940 af A. C. Zacahariasen og Arne Nielsen (hvilket fremgår af blyantskreven inskription på en låge). Orgel bygget 1899 til Vejlby Kirke ved Strib på Fyn af Roerslev Margaards Pianoforte- og Orgelfabrik, Nr. Aaby. 1 manual med 8 stemmer. Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 8 stemmer. Oprindelig disposition: Bordon 16', Principal 8', Gedakt 8', Viola de Gamba 8' (C-H fælles med Gedakt 8'), Oktav 4', Kvint 2 2/3', Floite 4' / Salmeverstæller til 20 vers. Facadepiberne i midterfeltet er klingende, mens piberne i sidefelterne er stumme. Orglet var opstillet med østvendt facade på vestpulpituret / Orglet blev 1924 istandsat af Eggert Froberg, der bl.a. foretog ombytning af Floite 4' til Oktav 2' / Restaureret 1978 af orgelbygger Svend E. Nielsen. Oktav 2' udskiftet 1978 med Floite 4' fra det nedtagne Roerslev Margaard orgel i Vester Åby Kirke.
Vejlby Kirkes orgler er beskrevet længere nede på siden.  

3) Orgel bygget 2005 af Th. Frobenius & Sønner. 12 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Opus 1021. 12 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Bygget i samarbejde med arkitekt Erik Sørensen (Henning Jensen: Th. Frobenius & Sønner. Orgelbyggeri 1909-2009, side 101) Facade tegnet af arkitekt Ebbe Marxen, Århus. Opstillet med østvendt spillebord og facade midt på vestpulpituret. 12 stemmer fordelt på 2 manualer (C-g''') og pedal (C-f ').  Disposition:
Hovedværk: Principal 8', Rørfløjte 8', Oktav 4', Oktav 2', Sesquialtera, Mixtur IV.
Svelleværk: Gedakt 8', Kobbelfløjte 4', Principal 2', Quint 1⅓'.
Pedal: Subbas 16', Spidsfløjte 8'.
Koblinger: HV+SV, P+HV, P+SV (Danmarks Kirker 2023) 12/2/P (Dansk Orgel Index set 2026) 

Fårup Kirke 1974 (Annelise Olesen) Margaards orgel blev bygget til Vejlby Kirke 1899 og flyttet til Fårup Kirke 1940)


Fårup Kirkes orgel 1974. Spillebordet (Annelise Olesen) Bemærk de 20 små, nummererede "registertræk", der i virkeligheden er en salmeverstæller.
Salmeverstællere kan også være udformet som en kugleramme. I alle tilfælde er det vigtigt for organisten at vide, hvornår man er kommet til sidste vers, så han kan registrere ekstra festligt og evt. gøre sig klar til et lille efterspil. 

Fårup Kirkes orgel bygget 2005 af Frobenius (Th. Frobenius & Sønner 1909-2009 side 101)
.

....
Grædstrup Kirke mellem Horsens og Silkeborg. 
1) Orgel bygget 1905 af Roerslev Margaard, Nr. Aaby (TRAP Danmark bind 9.1. Ringkjøbing Amt side 320-321) Det blev anskaffet for 10 jægeres jagtleje af Østersogn jorder i 1925 (Festskrift i Anledning af Trandum Kirkes 100-års jubilæum (1991) Orglet stod på pulpitur i vest ( (Pers. medd. 2004 fra Sven Winther Topp) / 
Flyttet 1926 til Trandum Kirke ved Skive af A. C. Zachariasen. 1 manual med 4 stemmer (Værkfortegnelsen) /
Nyt  orgel 1968 bygget til Trandum Kirke af Th. Frobenius & Co. 1 manual (C-g''') med 4 stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Spidsfløjte 2' (Trandum Kirke, Danmarks Kirker 2019) 

2) Orgel bygget 1926 til Grædstrup Kirke af A. C. Zachariasen, Århus. Pneumatisk aktion og vindlade med 1 manual med 7 stemmer og pedal med 1 transmission / Omdisponeret 1927 af samme. Disposition efter omdisponeringen: Manual: Bordun 16', Principal 8', Flauto 8', Bord. d'amore 8', Salicional 8', Voce celeste 8', Oktav 4'. Pedal: Subbas 16' (transmission). Oktavkoppel, svelle, tre kollektiver. Tegnet af arkitekt Joh. Elmquist og opstillet i tårnrummet på begge sider af vestvinduet (Grædstrup Kirke. Danmarks Kirker1992-96)

3) Orgel bygget 1973 af Jydsk Orgelbyggeri, Hinnerup. 6/1/P. Disposition: Manual: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2', Kvint 1 1/3'. Pedal: Subbas 16'. Orgelhus tegnet af Edv. Thomsen (Dansk Orgel Index set 2026)

.
.
Hørning Kirkes orgel ved Århus / Østervrå, Adventskirken, Nordjylland (fra 1982)
1) Orgel bygget 1899 af Roerslev Margaard Piano- og Orgelfabrik, Nr. Aaby. Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f '''). Opr. disposition er ukendt / 
Ombygget 1944 af A. C. Zachariasen. Herefter disposition: Quintatøn 16' (1944. Piberne står på pneumatisk vindladetilbygning!), Principale 8' (C-G fælles med Gedakt 8'), Gedakt 8', Oktav 4', Rauschquint II (1944. C-H: 2'+ 1 1/3'. c-f ''': 2  2/3' + 2'). Anhangspedal (C-d').
Koppel (Manual-Pedal). Svelle. Facadepiber er attrapper af tinlegering. Spillebord ved højre gavl. Bemalet med 2 lysegrå og 1 chokoladebrun nuance (Rapport ved Ole Olesen 1976) /
Ombygget og flyttet 1982 til Østervrå, Adventkirken, Nordjylland af Jydsk Orgelbyggeri. Ny bælg. Flyttearbejdet blev overvejende udført af menigheden / 1985 blev orglet restaureret og efterintoneret af Bruno Christensen & Sønner / 1996 blev vindladen restaureret af Svend E. Nielsen (Medd. fra Den Danske Orgelregistrant 2004) Østervrå, Nordjylland, Adventskirken. Bygget af Roerslev Margaard 1899. 1 manual med 5 stemmer og anhangspedal (Østervrå Adventkirken, Dansk Orgel Index set 2026)

2) Orgel bygget 1982 af Bruno Christensen & Sønner. 14 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal / Ombygning 2005 af Pedalhus i forbindelse med nyt pulpitur udført af Bruno Christensen & Sønner / Ombygning og udvidelse 2019 ved Marcussen & Søn (Hørning Kirke, Dansk Orgel Index set 2026)

Hørning Kirkes orgel fotograferet 1974 af Ole Olesen. Orgel bygget 1899 af Margaard.

.
.
Hårslev Kirke ved Søndersø, Fyn.
1) Orgel bygget 1903 af Roerslev Margaards Orgel- og Pianofabrik, Nr. Aaby. Mekanisk registerkancellade med 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer og anhangspedal (C-d'). Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Gamba 8', Oktav 4', Fløjte 4'. Koppel: M-P. Indstilleligt kollektiv, der klargjordes ved at man drejede registertrækket 90 grader. Funktionen kunne aktiveres med en pedal under spillet. Salmeverstæller. Facaden havde pibeattrapper. Bælgen var en sammenbygget kileformet pumpebælg og vandret faltemagasinbælg, der stod bag orglet /
Ombygget 1947 af Th. Frobenius & Co. Ny facade med fritstående piber. 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Fløjte 4' (Åben, konisk), Oktav 2'. Mixtur III-IV og Pedal (C-d') med Subbas 16'. M-P  (Orgelregistrator Ole Olesens rapport 1973) Orglet var opstillet med sydvendt spillebord på et samtidigt †pulpitur i kirkens vestende. Den østvendte facade bestod oprindeligt af pibeattrapper i arkitektonisk indramning, men ved ombygningen 1947 opsattes en ny facade i form af kromatisk opstillede piber fra Subbas 16' med gråhvid bemaling og uden rammeværk (Danmarks Kirker 2021)
Margaard-orglets spillebordstorso med manualklaviatur, registertræk og kollektivmekanisme, 3 subbaspiber og nogle metal-gedaktpiber med træstøpsel blev opmagasineret  i Det Danske Orgelselskabs magasiner (Carsten Lunds oversigt 1988) Disse dele var forsvundet, da jeg 1993 beså magasinet i Gråbrødre Kapel, Roskilde (AP)

2) Orgel bygget 1974 af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby og Horsens. 10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Omfang C-g'''/C-f '. Disposition:
Hovedværk: Rørfløjte 8', Oktav 4', Spidsfløjte 2', Mixtur II.
Brystværk (Trinbetjente låger): Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Quint 1 1/3'.
Pedal: Subbas 16', Gedakt 8'.
Koblinger: B-H, H-P, B-P / Udvidet 2002 med to stemmer i HV: Principal 8' og Gedaktfløjte 4'. Opstillet på gulvet midt i skibets vestfag med østvendt spillebord og facade. klingende prospektpiber. Orgelhus og -facade i fyrretræ er tegnet af Lehn Petersens Tegnestue. Bemaling med mørkeviolet fra 2009 / 12/2/P (Dansk Orgel Index set 2026)

Ole Olesens foto fra begyndelsen af 1970erne viser det indstillelige kollektivs mekanik inde i Hårslevorglet. 
Orgelbygger Hans Jørgen Hansen skrev i 1905 i et tilbud til Højby Kirke følgende om det indstillelige kollektiv:
"Registerne ere til at dreje rundt, og alle de Register der bliver drejet saa Navnet staar lodret tager Pedalen; de Registre som ere trukne ud med Navnet Vandret vedbliver at spille, man kan da frembring Crescendo og Decrescendo alt efter behag idet de gaar tilbage af sig selv naar Foden tages af. Endvidere kan Pedalen indstilles saa de spiller med hele Tiden."
Tanderup Kirkes Margaard-orgel havde et lignende indstilleligt kollektiv.

Haarslev Kirke 2020 (Arnold Mikkelsen, Danmarks Kirker 2021)

.

.

Indslev Kirke på Vestfyn.
1) Orgel bygget 1900 afRoerslev Margaards Orgel- og Pianofabrik, Nr. Aaby. Nedtaget 1975 /
Opmagasineret 1975 på Det Danske Orgelselskabs Orgelmagasiner og senere Danmarks Orgelmagasiner indtil 1993/
Privat ejer André Palsgård 1993-1994. Istandsat og doneret til /
Middelfart Museum 1994. Var opstillet på gangarealet på Hindsgavls kursuscenter indtil 1999 /
Udlånt af Middelfart Museum til Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke fra 1999-2016 /
Udlånt af Middelfart Museum til Orgelloftet i Asperup ved Jane Laut (Fra 2016).
Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer: Bordun 16' (fra F), Principal 8', Gedakt 8', Fløite 4'. Spillepulten er til venstre. Piberne er opstillet i C/Cis orden med de største piber i midten og C-side modsat spillebordet. Facadepiberne er sølvbronzerede attrapper af træ. Kalkantstang ved højre gavl. Indstilleligt kollektiv med små træk over registerknapperne og udløserhåndtag for venstre hånd. Facaden bemalet med egetræsådring, der har været overmalet med chokoladebrun maling, men fremdraget af AP. Trekant med kors og til siderne guldkugler med ækvator.
Indslevorglet er indgående beskrevet under Landsbykirkeorgler/Historiske orgler/Indslev Kirkes orgel.

2) Orgel bygget 1975 af Bruno Christensen & Sønner. 7/1/P (Dansk Orgel Index set 2026)

    
Indslev Kirke 1973 (Annelise Olesen)                                                             


Indslev Kirkes orgel opmagasineret 1993 i Gråbrødre Kapel i Roskilde (AP)

Indslev Kirkes orgel hjemme hos AP 1994. Stangen, der styrer det indstillelige kollektiv er bygget i egetræ af AP. Hvordan den originale stang så ud vides ikke (AP)

Indslevorglets indstillelige kollektiv har en indviklet mekanik inde i orgelhuset (AP 1994)

En ung amatørorgelbyggerlærling under opstilling af orglet på Hindsgavl. Den chokoladebrune maling er skrabet af og åbenbarer smuk egetræsådring (AP 1994)

Der øves til koncert i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke, København (AP 2014)

Indslevorglet skulle forlade Sct. Andreas Kirke efter opsigelse af orgelsamlingen p.g.a. kirkelukning, men Middelfart Museum havde ikke aktuelt egnede lokaler. I august 2016 blev orglet efter aftale med museet overført til Orgelloftet i Asperup på Fyn ved organist Jane Laut.


Indslevorglet opmagasineret 2016 i maskinhuset hos Jane Laut og Peter From

Indslev Kirke 1993. Orgel bygget 1975 af Bruno Christensen & Sønner. Arkitekt: Ebbe Lehn Petersen (Ole Jensen, Indslev. Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv) 

.
.

Nørre Nærå Kirke på Fyn
1) Orgel bygget 1911 af Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik.  Pneumatisk vindlade med 1 manual (C-f '''). Disposition ukendt. Orglet var skænket af fhv. gårdejer Hans Hansen, Brædstrup (Danmarks Kirker 2019) 
Orglet blev opstillet i 1911 med spillebordet sammenbygget med facaden, så organisten sad med ansigtet ind mod orglet. Allerede i 1913 blev spillebordet vendt og opstillet fritstående, så organisten vendte front mod alteret. Årsagen var, at kirken havde fået ansat lærer A. J. Larsen som både organist og kirkesanger. Det var naturligvis praktisk, at begge funktioner kunne klares af samme person, men arbejdet som kirkesanger krævede, at han sad med ansigtet vendt fremad i retning mod menigheden (Pers. medd. fra Pastor Poul  B. Nielsen 1988) /

Ombygget totalt 1953 af orgelbygger A. C. Zachariasen & Søn, Aarhus. Orglet var oprindeligt pneumatisk, fik ved ombygningen i 1953 ny sløjfevindlade, der var anbragt inde i selve orgelhuset - over trappesokkelens gulvniveau. Abstrakterne fra spillebordet blev anbragt i en flad kasse oven på dette gulv. Sokkelen rummede en kæmpemæssig svømmebælg. Ifølge tilbudet fra orgelbyggeriet blev de fleste piber genanvendt, men omintoneret. Dispositionen var herefter: 1 manual (C-f ''') med 7 stemmer: Bordun 16' (fra F), Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Quintatøn 4', Flachfløjte 2', Mixtur. Desuden pneumatisk klokkespil. Facadepiberne var attrapper af sølvbronceret træ /
Efter nedtagningen af orglet i 1994 blev dele af facaden og enkelte piber opmagasineret i Middelfart Museums magasiner. Jeg fik klokkespillet forærende, og videregav det senere til museet efter istandsættelse (Den Danske Orgelregistrant og egne iagttagelser januar 1994)

2) Brugt orgel opstillet 1994. Orgel bygget 1966 til Nykøbing Sjælland Kirke af Th. Frobenius & Sønner. Mekanisk sløjfelade med 16 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Facade tegnet af arkitekt Rolf Graae (Dansk Orgel Index set 2026) Omfang: C-g'''/C-f '. Disposition:
Hovedværk: Rørfløjte 8', Gamba 8', Principal 4', Gedaktfløjte 4', Oktav 2', Mixtur, Dulcian 8'. Tremulant.
Brystværk: Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Quint 1 1/3', Krumhorn 8'.Trinbetjente låger for BV.
Pedal: Subbas 16', Spidsfløjte 8', Fagot 16', Regal 4'.
Koblinger: BV-HV, HV-P, BV-P (Danmarks Kirker 2019)
 

Orglet i Nørre Nærå Kirke fotograferet af sognepræst Poul B. Nielsen i januar 1994 - kort før, det blev nedtaget. Tårnrummet er højt, men det lille orgel ser ud af mere, fordi det er anbragt på trappepodiet.

.
Roerslev Kirke ved Middelfart.
1) Orgel bygget 1921 af Roerslev Margaard Pianoforte og Orgelfabrik, Nr. Aaby. Pneumatisk keglelade med 1 manual med 5 stemmer. Facadepiber var sølvbronzerede attrapper / Ombygget og omdisponeret 1938 af Th. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby og Horsens. Disposition herefter (C-f '''): Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Floite 4', Rauschquint II. Oktavkobling. Tutti. Haktrins betjent svelle / Nedtaget 1962. 

2) Orgel bygget 1975 af Fyns Orgelbyggeri ved Henning Jensen. Arkitekt: Ebbe Lehn Petersen. Disposition: 1 manual (C-g''') med 5 stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Gemshorn 2', Oktav 1'.  I vestpulpiturets brystning med østvendt facade og det vestvendte spillebord indbygget i orglets bagside. Facaden bestod af to små, rundbuede felter flankeret af to store felter. Facadepiber på gitterbaggrund. 

3) Brugt orgel opstillet 2002. Bygget 1962 af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby og Horsens, til Ajstrup Kirke i Vendsyssel. 6 stemmer, 1 manual og pedal. Disposition: Manual (C-g''') med 5 stemmer: Gedakt 8', Spidsgambe 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2'. Pedal (C-d') med Subbas 16'. Pedalkobling. Orglet er opstillet på pulpitur i vest, med østvendt facade og spillebord. Facaden efter tegning af Leopold Teschl har klingende facadepiber, der oprindeligt var opstillet asymmetrisk, men ændret til symmetrisk opstilling ved opsætningen i Roerslev Kirke (Danmarks Kirker 2025) 6/1/P (Dansk Orgel Index set 2026)


Roerslev Kirkes orgel 1975. Organist Jane Laut ved spillebordet (Privat optagelse) Facaden har stor lighed med Allingorglets facade.

Roerslev Kirke o. 1962 med Margaard-orglet fra 1921 (Ebbe Lehn Petersen, Danmarks Kirker 2025)

.

.
Søndersø Kirke på Fyn. 
1) Orgel bygget 1904 af Roerslev Margaards Piano- og Orgelfabrik. Mekanisk keglelade. Opr. disposition er ukendt. Stod oprindeligt på gulvet i søndre tilbygning. Blev senere flyttet til pulpitur i tårnrummet. Orgelbygger Froberg flyttede og tilså orglet. Nedtaget 1969,+.

2) Orgel bygget 1969 af Th. Frobenius & Sønner. Opus 709. 10/2/P ifølge Opuslisten. Mekanisk traktur og registratur. Mekanisk sløjfelade med 4+4+2 stemmer. På pulpitur i tårnrummet. Spillebord på gulvet. Østvendt facade og spillebord. Omfang: C-g'''/C-d') Disposition:
Hovedværk (Overmanual): Rørfløjte 8', Principal 4', Gemshorn 2', Mixtur.
Overværk i svelle (Undermanual): Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Quint 1 1/3'.
Pedal: Subbas 16', Spidsfløjte 8' (Ole Olesens rapport 1973/77) Udvidet 1995 med 1 stemme af Th. Frobenius & Sønner. 11/2/P (Dansk Orgel Index set 2026) 
.
.
.
Tanderup Kirkepå Vestfyn.
1) Orgel bygget 1904 af Roerslev Margaards Piano- og Orgelfabrik. Mekanisk "registerkancellade med hængeventiler" (keglelade?) 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedackt 8', Oktav 4', Floite 4' (åben, konisk). Specielt indstilleligt kollektiv, hvor registertrækkene kan tilkobles mekanismen, når de bliver drejet 90 grader. Se foto og bemærkninger under Hårslev Kirkes orgel.
Prospektpiber var attrapper af sølvbronzeret træ. Bælgen bestod af en parallel-magasinbælg sammenbygget med 2 kile-pumpebælge. Bemalet med blåsort, lysegrå, brun og guld. Har formentlig oprindeligt været ådret. På pulpitur i kirkens vestende, østvendt facade, spillebord på sydside. Nedtaget 1974. Kirken foranstaltede før nedtagningen en båndoptagelse af det klange samt en fotografering (Ole Olesens rapport 1973/74/76)
Middelfart Museum har registerskiltet (Pers. medd. 2016 fra museumsinspektør Maiken Nørup) 

2)  Brugt orgel opstillet 2001 af P. G. Andersen & Bruhn. Bygget 1955 af I. Starup & Søn til Sct. Jørgensbjerg Kirke i Roskilde. Arkitekt: Mogens Koch. 12 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal / Flyttet 2001 til Tanderup Kirke / Omdisponeret og omintoneret 2020. Tremulant indsat af P. G. Andersen & Bruhn (Dansk Orgel Index set 2026)

.

.

Vejlby Kirke ved Middelfart på Fyn. 
1) Orgel bygget 1818, muligvis af Caspar H. G. Worm. Kirkens ejer indvilgede 1818 i at betale for anskaffelse og vedligehold af et orgel, som skolelærer J. H. Cronborg forhandlede med orgelbygger Worm om. Ifølge ordningen blev skolelæreren ejer af orglet, men måtte ikke sælge det uden først at tilbyde det til kirkeejeren. Han fik desuden 3 tønder rug, 3 tønder byg og 1 favn brænde årligt for at spille på det. Orglet blev formentlig kasseret 1858 (Danmarks Kirker 2022)

2) Orgel bygget 1899 af Roerslev Margaards Pianoforte- og Orgelfabrik, Nr. Aaby. 1 manual med 8 stemmer. Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 8 stemmer. Oprindelig disposition: Bordon 16', Principal 8', Gedakt 8', Viola de Gamba 8' (C-H fælles med Gedakt 8'), Oktav 4', Kvint 2 2/3', Floite 4' / Salmeverstæller til 20 vers. Facadepiberne i midterfeltet er klingende, mens piberne i sidefelterne er stumme. Orglet var opstillet med østvendt facade på vestpulpituret / Orglet blev 1924 istandsat af Eggert Froberg, der bl.a. foretog ombytning af Floite 4' til Oktav 2' /
Flyttet 1940 til Fårup Kirke ved Purhus S for Hobro af A. C. Zachariasen og Arne Nielsen (hvilket fremgår af blyantskreven inskription på en låge) / Restaureret 1978 af orgelbygger Svend E. Nielsen. Oktav 2' udskiftet 1978 med Floite 4' fra det nedtagne Roerslev Margaard orgel i Vester Åby Kirke. 
Fårup Kirkes orgler beskrives højere oppe på denne side. 

Bruno Christensen har skrevet en stemmeanvisning på en låge: "Temperer Oktav 4', alt kan stemmes efter den!" (Pers. medd. fra Sven Winther Topp januar 2004) Ombygget. 1 manual med 8 stemmer (Fortegnelse over ældre orgler i danske kirker" udg. 1987, side 8) / 
Nedtaget 2004 og opbevaret på magasin i Viborg ved aktiv medvirken fra organist og kirkeministeriets orgelsagkyndige Jens Chr. Hansen /
Overtaget 2019 af orgelbygger Thomas Močnik, Cerklje, Slovenien (Dansk Orgel Index set 2026)

Jeg besøgte Fårup Kirke 26. juli 2004, hvor 2 orgelbyggere fra Frobenius var ved at nedtage orglet. De viste mig låger med de nævnte blyantinskriptioner. Der var foretaget nogle ombygninger på orglet. Pumpebælgene var fjernet fra den store bælg - formentlig i forbindelse med tilslutning til elektrisk blæser. Registertrækkene sad oprindelig ca. 50 cm over spillebordet. Udboringerne var dækket af en træplade på ydersiden. Vindladens ophæng til facadens bagside (2 brædder) var savet af  (i overensstemmelse med, at vindladen tilsvarende var sænket ca. 50 cm). Sløjferne var af bakelitlignende kunststof. Der var fine filtringe på fundamentet. Orglet så ud til at være i god stand. Desværre kom jeg for sent til at spille på  orglet, da  nedtagningen var påbegyndt. Se min video fra juli 2004 af nedtagningen af orglet i Fårup Kirke 

Mange af de små landsbykirkers menighedsråd aner ikke, hvilke orgelklenodier de råder over! De gamle orgler kan restaureres for små penge, og der kan ofte gives fondsstøtte.  I Fårup Kirke mistede jeg atter en gang tilliden til dømmekraften og den gode smag hos kirkens folk.  Menighedsråd er jo ikke fagfolk på alle områder, men netop derfor bør de forskellige muligheder undersøges endnu grundigere, for også i kirkens regi er der rådgivere, der mere tænker på at gøre en god forretning end at fremlægge alle muligheder. AP 

3) Orgel bygget 1940 af A. C. Zachariassen, Århus. 7 stemmer (Zachariasens værkfortegnelse)
Flyttet og udvidet 1965 af Marcussen & Søn. Flyttet fra pulpitur i nordkapellet til pulpitur i skibets vestende. Østvendt facade med fritstående piber i overlængde samt blindpiber. Nordvendt spillebord. Pneumatisk aktion. Bælgventillader. 8 stemmer fordelt på 2 manualer (C-f ''') og pedal C-d'). Disposition:
Manual I: Principal 8', Kobbelfløjte 8', Oktav 4', Mixtur 3-4 fag.
Manual II: Gedakt 8', Quintade 4', Gemshorn 2'. Svelle.
Pedal: Subbas 16'.
Koblinger: I-I 4', II-I, II-I 4', II-I 16', I-P, II-P. Frikombination, Tutti (Danmarks Kirker 2023) 

4) Orgel bygget 1987 af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby og Horsens. Opus 955. 12/2/P (Opuslisten) Arkitekt: Ebbe Marxen. Omfang: C-g'''/C-f '. Disposition:
Hovedværk: Principal 8', Rørfløjte 8', Oktav 4', Oktav 2', Sesquialtera, Mixtur IV.
Svelleværk: Gedakt 8', Kobbelfløjte 4', Principal 2', Quint 1 1/3'.
Pedal: Subbas 16', Spidsfløjte 8'.
H-S, P-H, P-S (Danmarks Kirker 2023) 

Vejlby Kirke ved Middelfart. Orgel bygget 1940 af Zachariasen. Udateret. Ukendt fotograf (Nationalmuseets billedarkiv online)

Vejlby Kirke ved Middelfart 2022. Orgel bygget 1987 af Frobenius (Arnold Mikkelsen. Danmarks Kirker 2023)

.

.
Vester Ulslev Kirke på Lolland.
1) Orgel bygget 1904 af Roerslev Margaard. Ombygget. Oprindelig disposition er ukendt. Disposition 1973: Pneumatisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedackt 8', Fløite 4' (ny stemme), Rauschkvint II (ny stemme). Pedal: (C-d'): Subbasso 16' (transmission af Bordun 16'). Oktavkoppel. Pedalkoppel. Prospektpiber er attrapper af sølvbronzeret træ (Ole Olesens rapport 1973/77) /
Nedtaget 1983. Det ombyggede orgelværk kom 1983 i privat eje hos Bent Pedersen, Øster Ulslev på Lolland, mens orgelhuset blev kasseret p.g.a. borebilleangreb (Ole Olesens rapport 1987/89) /
Ny privat ejer fra før 2015: Mogens Gert Hansen  (Personlig meddelelse 2015 fra Mogens Gert Hansen) /

2) Orgel bygget 1983 af Carsten Lund. 6/1/P / Bælge renoveret 2023 af P. G. Andersen & Bruhn (Dansk Orgel Index set 2026)
 

Vester Ulslev Kirkes spillebord 1904-83 i Bent Pedersens kælder (BP eller hans familie, Krumsøarkivet)
6 hvide registertræk og 2 farvede (5+1 registre: Oktavkoppel og Pedalkoppel). Omfang: c-f '''/C-d'.

Bent Pedersen med værket fra Vester Ulslev Kirkes Margaard-orgel fra 1904 (Krumsøarkivet). Nogle Principaler er lagt ned p.g.a. lav loftshøjde.

Vester Ulslev Kirkes orgel bygget 1983 af Carsten Lund (Hans Andersen, tidligere leder af Krumsøarkivet)

.

.

Vester Åby Kirke på Sydfyn.
1) Orgel bygget 1898 af Roerslev Margaards Pianoforte- og Orgelfabrik, Nr. Aaby. Mekanisk sløjfevindlade med 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Octav 4', Flöite 4' (1976), Octav 2'. På pulpitur i vest. Østvendt facade. Spillebord ved sydgavl. + (Danmarks Kirker 2021) Nedtaget 1976. Floite 4' blev 1976 indsat i Margaard-orglet i Fårup Kirke S for Hobro - se Vejlby Kirke højere oppe på siden.

2) Orgel bygget 1976 af Th. Frobenius & Sønner. 14 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal / Udvidet 2016 af Sven Hjorth Andersen. Svelle tilføjet (Dansk Orgel Index set 2026)

    
Vester Åby Kirkes orgel 1975 (Annelise Olesen)

Vester Åby Kirkes orgel 1975. Spillebord (Annelise Olesen)

Vester Åby Kirkes Frobenius-orgel bygget 1976 (orgelbygger.dk set 2026)

.

.

Vestmanna Kirkja, Færøerne - se Ring Kirke ved Vejle.
.
.

Østervrå, Nordjylland, Adventskirken - se Hørning Kirke ved Århus. 

.

.
Åstrup Kirke ved Fåborg.
1) Orgel bygget 1898 af Roerslev Margaard Orgelfabrik, Nr. Aaby. Skænket af gaardejer Søren Petersen, Aastrup, og Brahetrolleborgs ejer grev Christian-Ejnar Ferdinand Ludvig Edvard Rewentlow. Mekanisk registratur og traktur. Sløjfelade med 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer: Principal 8', Bordon 8', Fugara 8', Octav 4'.+.

2) Orgel bygget 1972 bygget af Bruno Christensen & Sønner, Terkelsbøl. 1 manual med 6 stemmer fordelt på 1 manual og pedal. Manual (C-f '''): Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Spidsfløjte 2', Mixtur III. Pedal: Subbas 16' (Danmarks Kirker 2021) 6/1/P (Dansk Orgel Index set 2026)


Åstrup Kirke ved Fåborg o.1970. Kirkens orgel 1898-1972 (Aastrup Folkemindesamling. Danmarks Kirker 2021)

André Palsgård, 2004-2026

Retur til internetartikler