Retur
til internetartikler
Orgler bygget af orgelbygger Frederik Hoffmann Ramus
(1798-1873)
Kgl. Hofleverandør Frederik Hoffmann Ramus var også lotterikollektør og fotograf. I årene ca. 1860-1863
havde han atelier på adressen Gl. Amagertorv 13, ca. 1863-65 Gråbrødretorv,
ca. 1865-1867 Pilestræde 18. Fotoet er taget mellem 1860 og 1863. Vi har ingen fotos af Ramus selv (Fra
www.fotohistorie.com, set 2018)
Som udgangspunkt for værkoversigten bruges et afsnit af "Fortegnelse over
ældre orgler i danske kirker" oplistet af orgelregistrator Ole Olesen, Den
Danske Orgelregistrant, og trykt 1987 af Det Danske Orgelselskab - i det
følgende benævnt (Orgelfortegnelse 1987)
Forkortelsen (OO)
= orgelregistrator Ole Olesen, Den Danske Orgelregistrant.
Et udsnit af side 8 i Orgelfortegnelse 1987
Almind Kirke syd for Viborg. Se Christianshavns kvindefængsel.
Asminderød Kirke.
1. orgel. Et lidet positiv bygget
o. 1674 af orgelbygger Peter Karstensen (Botz) i Viborg, købt
1697 for 35 rdl. Restaureret af sønnen, orgelbygger Peder Petersøn
Botzen.
2. orgel bygget 1836 af Ramus. Skænket af kongen. 4 stemmer. Fungerede dårligt
p.g.a. fugt i kirken. 1837 blev orglet derfor flyttet til nybygget
pulpitur.
3. orgel bygget 1908 af I. Starup. 10/2/P. Ombygget 1936 og 1942 og udvidet til 13 stemmer.
4. orgel bygget 1965 af orgelbygger Troels Krohn. 21/2/P (Danmarks Kirker 1967 og rettelser 1975)
Blindeinstitutet - se Institutet for Blinde og Svagsynede, Hellerup, København.
Christianshavns kvindefængsel (?-1928) 4 st. (Pers. medd. Jens Chr. Hansen 2020) 1 manual med 4 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Fløjte 4, Oktav 2' (Kantor- og Organistembederne 1906 og 1916) /
Flyttet til Almind Kirke syd for Viborg o. 1925. Restaureret af Jydsk Orgelbyggeri 1979 ifølge "Orglet" 1/1980, nye orgler 1979 (Dansk Orgelindex set 2026) Almind Kirkes orgel. Bygget 1864? 1 manual med 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987) Omfang C-c'''. Porcelænsskilte med sort skrift og guldkant: Principal 8', Horn 8', Viola 4', Cornattino 2' (Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2022) Sparsomme
oplysninger på siden "Nye orgler 1979": "Almind k, Viborg st.
(Jydsk Orgelb.) Ramus 1864. Rest." - Er det Jydsk Orgelbyggeri,
der har sat de uoriginale registerskilte på orglet? Og hvorfor er facaderne på de 2 lokationer forskellige? (AP)
Til
venstre: Christianshavns kvindefængsel blev endeligt nedlagt 1928. Her et foto
fra fængslets kirkesal. Ramusorglet skimtes foroven til venstre i
billedet (Københavnerbilleder)
Til højre ses detalje af
fotoet: Ramusorgel med 3-delt facade, hvor pibemundene danner en
smilende bue i midterfeltet og skrå linier i sidefelterne. Facaden er
prydet med en trekant foroven.
Almind
Kirkes Ramusorgel 2022 (Foto: Organist Per Rasmus Møller). Facaden ligner ikke fotoet fra
fængslet.
Ramusorglet i Almind Kirke. Spillebord med typiske registertræk (Per Rasmus Møller 2022)
Christiansø Kirke, Bornholms Amt. Bygget 1852, 4 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 8)
Istandsat 2007 af Frobenius (Orglet 1/2008, nye
orgler 2007)(Dansk orgelindex, set sidst 2024)
Ramusorglet fra Christiansø Kirke.
Foto udlånt af OO
Det Kgl. Teater, København.
1) Orgel af ukendt mester omtakt 1848. 5 oktaver.
2)
1848-o.1900. Orgel bygget 1841 af Ramus.
1 manual med 4 stemmer, formentlig Gedact
8', Flöte 4', Principal 2' Trompete 8'. Se ligheder med Ramus-orglet,
som I. Starup i 1903 leverede til Oppe-Sundby Kirke ved Frederikssund
/
O. 1900-1938. Orglet blev flyttet o. 1900 til Stilling Kirke ved Skanderborg /
1938-1967. I 1938 fik Stilling Kirke et nyt Frobenius-orgel. Firmaets Horsens-afdeling
tog Ramus-orglet i bytte. Det henstod nogle år, hvorefter
pibematerialet blev udskiftet. Frobenius brugte orglet som låneorgel i
nogle år. Mogens Wöldike skal have brugt det til koncertbrug. Sidste gang udlånt til Sankt Mariæ Kirke i Helsingør /
1967-2006. Orglet blev flyttet 1967 til Vodder Kirke i Sønderjylland. Dispositionen var ved Ole Olesens besøg i 1974: 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Gedakt 8', Principal
4' (C-F fælles med Rørfløjte 4'), Rørfløjte 4', Oktav 2', Oktav 1' (Michael Preben Hansen: Det kongelige Teaters orgler. Orglet 2/1986 side 4-6) /
Fra 2006. Orglet blev 2006 flyttet til Grarup Kirke ved Haderslev. Ved ændring af dispositionen
blev anvendt 3 stemmer fra Ramusorglet i Jorløse. Vindtrykket er 75 mm vandsøjle (Orglet
1/2010, Svend Prip: Small is beautiful, s. 31-43, s.39) Restaureret og rekonstrueret 2006 af Olav Haugland. Disp.: 5
stemmer: Gedact 8', Salliciolet 8', Flöte 4', Quinte 2 2/3', Principal 2'.
Kalkantpedal (Orglet
1/2007, nye orgler 2006) 1 manual med 5 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022)
Ramus-orglet i Grarup Kirke (Orglet 1/2010 side 42)
Grarup Kirkes orgel (Haderslev Domprovsti, set 2023)
3) Harmonium inden for perioden o. 1900-1947.
4) Orgel bygget 1947 af I. Starup & Søn.
Inspirationen var en af de første tonefilm "Kirke og orgel" fra 1932
med tekstforlæg af Holger Drachmann - hvor orglet spiller så kraftigt,
at kirken styrter i grus. I 1937 henvendte filminstruktøren Flemming
Lynge sig til teatrets kapelmester Johan Hye-Knudsen, der havde
komponeret musikken til filmen. Han opfordrede Hye-Knudsen til at
skrive en opera over emnet. Derved opstod ønsket om at få bygget et
kæmpeorgel til teatret.
Orglet
havde elektropneumatisk traktur og
registratur og ventilmembranlader. 36 stemmer fordelt på 2 manualer og
pedal. Stemmerne var anbragt i 2 etager. Spillebordet var flytbart, så
det kunne stå på mscenen eller i orkestergraven, men det fik 1950 sin
faste plads i orkestergraven. Prisen for orglet var anselig: 53.800
kr., mens blæseranlægget kostede 3.850 kr. Hye-Knudsen havde skaffet
70.000 kr. fra en kreds af anonyme givere.
Som
årene gik dalede interessen for orglet, der var dyrt at vedligeholde og blev utæt, så
flere og flere stemmer udgik. Teatret skulle ombygges. Scenen skulle
bygges større. Sidste stemning fandt sted i 1983. Kort efter nedtog I.
Starup orglet, beholdt nogle af piberne, mens en opkøber tog sig af
resten. Mange piber endte på private hænder (Michael Preben Hansen: Det kongelige Teaters orgler. Orglet 2/1986 side 6-12)
Inspirationen til Starup-orglet i Det Kongelige Teater var en af de første danske tonefilm, "Kirke og Orgel".
Her
et scenebillede fra teatrets opsætning af "Kirke og Orgel". Foran
orglet står operaens hovedkræfter kgl. kammersangerinde Ruth Guldbæk og
kgl. kammersanger Einar Nørby (R. Mydtskov 1947, Teatermuseet)
Det Kgl. Teater. Starup-orglets pedalstemmer set fra snoreloftet. Stemmerne var anbragt i 2 etager.
Fra venstre i 2. etage ses Subbas 16' og Quint 10 2/3'.
Piberne til højre for magasinbælgen står på en vindlade i 1. etage. Det er Principalbas 16' og Basunbas 16'.
(Politikens pressefoto 1947. Orglet 2/1986 side 10)
Dråby Kirke ved Jægerspris. Bygget
1850 af Ramus.
Opstillet 1870 i Dråby Kirke af Knud Olsen med en ny facade,
der var identisk med den facade, som Knud Olsens brugte til orglerne iLidemark Kirke og Ballerup Kirke.
Sløjfevindlade. Disp.: 1 manual
med 5 stemmer: Gedakt 8', Viola di gamba 8', Principal 4', Flöite 4',
Octav 2'. Stumme facadepiber. Orglet var en gave til grevinde Danner. Det blev indviet i 1870 på Frederik VIIs fødselsdag (Danmarks Kirker 1975) Bygget o. 1850, ombygget, nyere facade, 5
stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 8) Nr. 45: Levering af det brugte orgel 1870 - pris 400 kr. Nr. 46: Lidemarkorglet på 4 stemmer leveres samme år (Knud Olsens værkfortegnelse) 1870-2012
Dråby Kirke /
Fra 2013 kororgel i Sankt Peders Kirke, Randers. I 2013 restaureret af Marcussen, tilbageført som Ramusorgel og opstillet
som kororgel i Skt. Peders Kirke, Randers. Mekanisk sløjfelade med
1 man. (C-c''') med 4 stemmer: Gedakt 8 Fod, Viola di Gamba 8 Fod (C-H fælles
med Gedakt 8 Fod), Fløite 4 Fod, Octav 2 Fod. Bælgtrædefunktion. Facaden er
nyfremstillet, udformning og konstruktion er inspireret af historiske
Ramus-facader. Blinde facadepiber af træ, sølvbronzerede (Orglet
1/2014, nye orgler 2013) /
Dråby Kirke fik i 2014 et ombygget Buschorgel bygget til Grenå Kirke i 1881 - med 16 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex set 2022)
Dråby Kirke ved Jægerspris. Ramusorgel med Knud Olsen-facade (Danmarks Kirker 1975)
Det renoverede Ramusorgel i Skt. Peders Kirke, Randers. Foto 2013 fra
kirkens hjemmeside.
Dåstrup Kirke - se Valløby Kirke
Ejby Kirke, Roskilde amt, Bygget o. 1860, ombygget, 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 8)
Nedtaget 1995 / Gråbrødre Kapel i Roskilde fra 1995. Flytning ved
orgelbygger Husted (Orglet 1/1996, nye orgler 1995)
Engestofte Kirke, Lolland. Bygget o. 1850. Opr. disp.:
4 stemmer: Gedackt 8 Fod, Fugara 8 Fod (C-H er fælles med Gedackt 8 Fod),
Flöite 4 Fod, Octav 2 Fod (OO) Engestofte Kirke
1940-1981 / 1981-2003
Freddy Halfdan Breck (opmagasineret) / 2003-1013 Thomas Halfdan Breck
(opmagasineret)
/ AP 2013-2016 / Fra 2018 kororgel i Saxkøbing Kirke. Orglet er bygget
på samme måde som Nykøbing Falster Klosterkirkes
kororgel. Det vides ikke, om der har været attrappiber i
facadefelterne. Orglet
blev leveret brugt af I. Starup i 1940 - i ombygget tilstand med
tilbygget, pneumatisk Principal 4'. Klingende og stumme piber af zink
var
opstillet som fritstående facadepiber. Orglet blev leveret med en
uoriginal,
meget stor bælg, der ikke gav plads til vindkanalen inde i orglet. I
1971 satte
I. Starup en alt for lille Ventola Laukhuff blæser i orglet. Det
medførte orglets kassation 10 år efter. Orglet blev gjort spilbart og
facaden tilbageført af undertegnede. Orglet er doneret til Saxkøbing
Kirke. Det blev i eftersommeren 2016 afhentet af orgelbygger Kenneth
Gustavsson, Härnösand, Sverige. Han satte orglet i historisk og brugervenlig stand og
opstillede det som kororgel i Saxkøbing Kirke for fondspenge fra
Wroblewskifonden (AP - Se
internetartiklen om Ramusorglet fra Engestofte)
T.v.: Engestofteorglet delvist restaureret hos AP januar 2016. T.h.: Organist
Flemming Chr. Hansen indvier Ramusorglet fra Engestofte Kirke som
kororgel i Saxkøbing Kirke december 2018.
Fuglse Kirke, Storstrøms Amt. Bygget o. 1850, 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 8)
Ombygget ca. 1900 af A. H. Busch & Sønner, restaureret og ombygget
1973 af Starup & Søn.
0.1850-2001 Fuglse Kirke / Fra 2001 Sankt Mortens Kirke, Næstved. Restaureret og opstillet af
orgelbygger Olav Haugland (Orglet 1/2002, nye orgler 2001) Bygget 1850?, 1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2025)
Ramusorglet i Sct. Mortens Kirke, Næstved. Foto fra orgelbygger Olav
Haugland hjemmeside.
Ramusorglet i Sct. Mortens Kirke, Næstved. (Per Rasmus Møller 2022)
Fårdrup Kirke
, Vestsjælland. Bygget 1859, ombygget, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 8)
Bevaret bælgeværk (Pers. medd. fra Ole Olesen
2016) Sløjfelade
med 1 manual med 6 stemmer: Principal 8' (C-H fælles med Gedact 8'),
Gedact 8', Gambe 8', Octav 4', Fløite 4', Octav 2'. Ombygget af I.
Starup o. 1900 og 1910. Restaureret 1962 af I. Starup og
Søn. Restaureret 2005 af orgelbygger Sven E. Nielsen (Wroblevskifondens hjemmeside om denne restaurering)
Bælgeværket, vindlade og traktur i Fårdrup Kirkes orgel.
Såvel pumpebælg som magasinbælg er kileformede med åbning til samme side (Annelise Olesen 1974)
Ramusorglet i Fårdrup Kirke 2005 (Svend E. Nielsen)
Fårdrup Kirkes Ramusorgel 2019 (Niels Aubertin Rabølle)
Grarup Kirke
- se Det Kgl. Teaters orgel
Gråbrødre Kirkegårdskapel, Roskilde. Bygget af Ramus o. 1860. 1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022)
Hellerup, anonym ejer. Bygget 1858 af
Ramus. 1 manual (C-c''') med Principal 8' (C-H fælles med Gedakt 8'),
Gedakt 8 ', Oktav 2'. 295 cm højt, 190 cm bredt, 82 cm dybt. Sidst
restaureret 1979. Fungerer. Søger nyt hjem som kororgel eller lign. (Organist Kristian Lumholdt på DDOs facebookside 2023)
Ramus 1858. 4 registertræk, 3 skilte (Kristian Lumholdt 2023)
Holtug Kirke, Stevns. Bygget 1861 af Frederik Hoffmann Ramus, København, ombygget. 7 stemmer
(Orgelfortegnelse 1987 side 8) 1932 udvidet af Starup (Informationsblad for Holtug Kirke, set 2019)
1 manual med opr. 4 stemmer, formentlig 8'+8'+4'+2'. Facadens pibeattrapper med smilende pibemunde er
kopieret til Ramusorglet fra Engestofte Kirke, da det blev renoveret og
opstillet som kororgel i Saxkøbing Kirke (AP 2019) Oprindeligt
havde orglet 4 stemmer, men i 1932 blev der foretaget en pneumatisk
udvidelse til 7 stemmer af I. Starup & Søn. I 1971 udbyggede
samme firma den mekaniske sløjfevindlade og flyttede de nye stemmer
hertil. Samtidig fik orglet nye registertræk og -skilte samt et nyt
bælganlæg. Instrumentet er et fint eksempel på klangidealet fra midten
af 1800-tallet. Nuværende disposition: Mekanisk traktur og registratur,
mekanisk sløjfevindlade. 1 manual (C-c''') med 7 stemmer: Bordun 16'
(1932), Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8' (!932), Gedaktfløjte 8',
Quint 2 2/3' (1932), Oktav 2' (Peter Jørgensen i informationsskrivelse til Det Danske Orgelselskabs ekskursion til Stevns 19/11 2022)
Orglet i Holtug Kirke fotograferet 2000 af Jesper Jørgensen
Horsens Tugthus og senere Horsens Statsfængsels Kirkesal og fra 2006 Horsens Fængselsmuseum (0.
1850-1916). Bygget o. 1850 af Ramus - måske til Viborg Tugthus - men kom 1853
til Kirkesalen i Horsens Tugthus. 1 manual med 4 stemmer.
Pumpepedal for kalkant /
Nyt orgelværk bygget 1916 til "Horsens straffeanstalt" som opus 167 af Horsens Orgelbyggeri ved M.
Sørensen. Oprindeligt 1 manual med 6 stemmer, oktavkoppel og svelle (Orgelbyggeriets trykte værkfortegnelse) Værket blev opstillet bag den gamle facade, der blev udvidet til siderne. Disposition 2004: 1 manual med 7
stemmer + anhangspedal, oktavkoppel og svellekasse. Pumpepedal for
kalkant indtil 1973. Attrappiber af sølvbronceret træ i facaden indtil
1989 /
Nyt orgelværk bag samme facade 1990 ved Bruno Christensen. Spillebordet fra 1916 findes i museet (Danmarks Kirker 2004-2005)
Fængselsmuseet,
kirkesalen. Orgelfacadens udvidelse stammer fra 1916. Den oprindelige
facade må have omfattet de 3 midterste felter. Facadepiberne var
attrapper af sølvbronceret træ indtil 1989 (Udsnit af foto fundet på
nettet)
Fængselsmuseets kirkesal 2024 (Marcus Nygaard Pedersen, DDOs facebookside)
Fængselsmuseets spillebord 2024 ((Marcus Nygaard Pedersen)
Institutet for Blinde og Svagsynede, Hellerup, København. "Ramusorglet". Bygget 1858, 1 manual med 4 st. (Dansk Orgelindex, set 2021) / 1879 blev orglet udskiftet med et Knud Olsen-orgel på 10 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal. Orgelbygger Knud Olsen fik Ramusorgelet i bytte som en del af betalingen (400 kr. afslag af prisen på 3000 kr.) / 1891 opstillet i Rønne Missionshus på Bornholm formedelst 650 kr. Orglet blev i alle årene pumpet af bælgetræder / I midten af 1970erne blev orglet opmagasineret
på et loft. Bælgen, der var lige så stor som orglet, blev kasseret /
I 1980 doneret til Museet på Institutet for Blinde og Svagsynede på Rymarksvej og opstillet ved siden af Knud Olsen-orglet.
Museet blev indviet i 1981. Dispositionen efter genopstillingen:
Sløjfelade. 1 manual (C-c''') med 4 stemmer: Principal 8'. C-H fælles
med Gedakt 8', c-c''' af tinlegering. Gedakt 8' af træ. Gedaktfløjte 4'
af træ, Principal 2' af tinlegering. Vindtryk (nu med elektromotor) 63
mm vandsøjle (Orglet 2/1983, side 4-16, Folke Johansen: Om den ældste uddannelse af blinde organister og deres orgler)
Blindeinstitutet er ophørt med orgelundervisning. Orglet er flyttet til orgelbygger Sven Hjorth Andersens værksted (Orgelbyggerens opslag på DDOs facebookside 2024)
2024
Blindeinstitutets museum i 1981. Ramusorglet lige for og Knud Olsen-orglet til højre (Foto fra ovenstående artikel i Orglet 2/1983).
Jorløse Kirke, Vestsjælland.
1) Orgel, der i 1846 blev omtalt som ubrugeligt.
2) O. 1896-1937. Brugt orgel. Orglet blev bygget o. 1755 af Hartvig Jochum Müller, København, til Vartov Kirke, København. Udvidet med 2 stemmer 1810. Ombygget 1823 af Oppenhagen.
Disposition 1858: 1 manual med 6
stemmer: Fugara 8', Gedakt 8', Fløjte 4', Quint 2 2/3', Octav 2', Terz 1 3/5'. Oprindelig hvidmalet facade. 1858 egetræsmalet med forgyldte ornamenter. Orglet blev nedtaget i Vartov Kirke 1874 /
1874-o.1896. Orglet blev overtaget 1874 af orgelbygger Daniel Köhne, der opbevarede det i årene 1874-1896 eller 1898 /
Fra o. 1896-1937 Jordløse Kirke. Det vides ikke præcist, hvornår Daniel Köhne opstillede orglet i Jorløse Kirke. Orglet blev skænket til Jorløse Kirke af kirkeejeren C. A. Fonnesbech, Vesterbygård /
Orglet
blev nedtaget i 1937. Mekaniske dele og det gamle spillebord fra o.
1755 blev genanvendt til et nyt orgel, Starup leverede 1943 til
Luthersk Misssionsforening i Gilleleje /
3) Brugt orgelværk 1937-1992. Orgelværk bygget o. 1850 af Ramus - måske fra orglet bygget 1847 til Skørrup Kirke på Lolland - og opstillet i 1937 bag den gamle facade fra orgel 2) af I. Starup & Søn.
Oprindelig disposition: Mekanisk registratur og traktur. Sløjfelade med
1 manual med 4 stemmer: Gedakt 8', Gamba 8', Fløjte 4', Oktav 2'.
Disposition 1988: Principal 8' (Baspiber nye, diskantpiber fra Oktav 2'), Gedakt 8', Fugara 8', Fløjte 4', Mixtur
III (Ny). Mixturen var opstillet på pneumatisk vindladetilbygning og
med pneumatisk registratur (Jordløse Kirke, Danmarks Kirker 1986)(Vartov Kirke, Danmarks Kirker 1973-75) Ombygget, udvidet,
uoriginal facade, 5 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 8)
Nedtaget 1992. 3 stemmer anvendt ved restaurering 2009 af
Ramusorgel til Grarup Kirke - se Det Kgl. Teater (AP) /
4) Nyt orgelværk 1992 bag den gamle facade bygget af orgelbygger Svend E. Nielsen, Uvelse. 6 stemmer fordelt på 1 manual og pedal (Dansk Orgel Index set 2026)
Jorløse Kirke 1984. Orgelbygger Hartvig Joachim Müllers flotte facade (NE 1984. Danmarks Kirker 1986)
Facaden krones af initialer for kong Frederik V og dronning Juliane Marie.
Facaden har pibeattrapper af træ. Facadens vinger har snitværk med violin, horn og obo.
Spillebordet til Jordløse Kirkes orgel blev bygget af Hartvig Jochum Müller og 1943 brugt til et orgel til Luthersk Misssionsforening i Gilleleje (Vartov Kirke, Danmarks Kirker 1973-75)
Lundforlund Kirke - se Oppe Sundby Kirke
Nykøbing Falster Klosterkirke, Falster. Hovedorgel.
1. orgel.
Prins Chr. V og princessen gav 1636 100 rdl. til Stadskirkens nybyggede
orgel. 1757 istandsat for 280 rdl, vistnok af orgelbygger Svane
fra Langeland. Samtidig blev det flyttet fra korets sydside til nyt
pulpitur i kirkensvestende. Ombygningen blev financieret af en kollekt
i kirken. Restaureret 1832 af orgelbygger Bergmand, Kiøng (Udateret piece (1980?) af Arne Langberg: Nykøbing F.kirkes orgler gennem tiderne)
2. orgel. Bygget af orgelbygger Ramus. 1848-1904. Oprindelig 5 stemmer
/
Fra 1904 Nr. Vedby Kirke, Falster. Ombygget, udvidet, 12 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 8)(Orglet
1/2010, Svend Prip: Small is beautiful, s. 31-43, s.39).
Mekanisk
sløjfevindlade med hængende traktur og enarmet tastatur.
I 1873 tilførte Daniel Köhne 3 stemmer, hvorefter dispositionen var:
Mekanisk sløjfeladeorgel med 1 manual og Pedal. Manual (C-f ''') med 8
stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedact 8', Viola di Gamba 8', Octav
4',
Flauto 4', Quinte 2 2/3', Octav 2' og Pedal (C-d') med 4 stemmer:
Subbas 16',
Violoncell 8', Octav 4', Fagott 16'. Kobling Man.-Ped. (Danmarks Kirker) I
1925 blev orglet repareret og der
blev muligvis foretaget toneforrykkelser af orgelbygger H. F.
Espenhain
Hansen, Falster. 1939 blev orglet istandsat af Marcussen & Søn. 1977 blev
orglet omhyggeligt restaureret af orgelbygger Svend E. Nielsen.
Dispositionen var herefter som anført bortset fra at Kvint og Octav 2
udgør 1 stemme, mens der er tilført en Mixtur IV i manualet (Beskrivelse
vedlagt CD udgivet af Helikon: Matthias Weckmann spillet af Jesper Madsen. Udateret) 12 stemmer fordelt på 1 manual og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2022)
3. orgel.
Bygget 1904 af orgelbygger Emil Nielsen. Pneumatisk traktur med
membranlader. 23stemmer. Omdisponeret 1935 af Marcussen. 1944
udskiftedes bælg og membranlader af Frobenius. Nedtaget 1980. Piber
solgt til private på 3 timer for 52.000 kr.
4. orgel.
Bygget 1980 af Frobenius. Sløjfeladeorgel med mekanisk traktur og
elektrisk traktur med 12 sættekombinationer. 45 stemmer fordelt på
Hovedværk, Svelleværk, Positiv og Pedal (11+14+9+11). Tremolo for
svelleværk og positiv. Omfang C-g''', C-f'''6 koblinger (Udateret piece (1980?) af Arne Langberg: Nykøbing F.kirkes orgler gennem tiderne)
Nørre Vedby
Kirkes orgel fotograferet 2004 af Henrik Wichmann. Lolland-Falster
Stift: Lolland-Falster Stift 1803-2003, side 121-132: Svend Prip: En orgelrejse,
side128.
Ramusorglet i Nørre Vedby Kirke (Flemming Chr. Hansen 2017)
Nykøbing Falster Klosterkirke, Falster, kororgel - se Valløby
Kirke
Nørre Vedby Kirke - se Nykøbing Falster Klosterkirke, Hovedorgel.
Oppe Sundby Kirke ved Frederikssund.
1) 1872
anskaffedes et "orgel", muligvis et harmonium.
2) Orgel bygget af Ramus leveret brugt til
kirken 1903 af I. Starup. Mek.
sløjfelade med ophængt mekanik. Disposition: 1 manual (C-c''') med 4
stemmer:
Gedakt 8', Viola di Gamba 8', Fløjte 4', Oktav 2'. Viola di Gambas
alder er ikke fastslået, men stemmen kan være bygget af Ramus. Bælgeværket ligger i bunden. Overdel er kun 65.5 cm dyb. Facaden kan
åbnes. Attrappiber af sølvmalet træ. 4 håndtag til anvendelse ved
transport. Ingen elektrisk vindforsyning eller belysning (Danmarks Kirker 1975) /
Ramusorglet blev 1982 flyttet til Lundforlund Kirke ved Slagelse (Dansk Orgelindex, set 2024) Bygget o. 1840, ombygget, 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 8)(Svend Prip: Small is beautiful. Orglet
1/2010 s. 31-43, s.39)
I
forbindelse med, at orglet blev flyttet til Lundforlund Kirke fremdrog
man det gamle registernavn bag Viola di Gamba: Trompet 8'! Der var
indrettet et lågesystem, der gjorde det muligt af stemme rørstemmen,
der kan have været en trompetregal.
I et brev dateret 10/5 1842
fra Weyse til Marcussen & Reuter kan man læse, at Rmus havde
tilbudt en bornholmsk præst et orgel med samme disposition som Oppe
Sundby-orglets oprindelige: Gedakt 8', Flöte 4, Principal 2',
Trompet 8'
(Per Kynne Frandsen og Henrik Jørgensen: Et orgel med trut i. Orglet 2/1983 side 31)
3) Nyt orgel 1982 bygget af Jensen & Thomsen. 11 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgelindex set 2025)
/
Reykjavik, Domkirken, Island. Bygget og opstillet 1840. Man. med 5
stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Flauta 4', Octav 2', Quinte 1 1/2' (!). Forholdene
i kirken var præget af fugt og manglende opvarmning.1860 fjernede Knud
Olsen kvintstemmen og foretog andre reparationer. I 1874 blev orglet opgivet. Det
blev nedtaget og gemt på kirkeloftet 1879. Efter restaurering af kirken blev
orglet genopstillet, men fungerede ikke. I 1881 blev varmeanlægget bragt i
orden
og orglet kunne nu fungere i en kort tid. 1893 blev det erklæret kassabelt og
nedtaget. Orglet uden facade blev solgt for 40 kr. til Helga Helgason. Muligvis
satte han det i stand, så det kunne bruges i hans loge (Odd Fellow), der kom
til Island i 1897. I 1932 forærede logen orglet til nationalmuseet. Rester af
orglet lå på domkirkens loft fra 1879 til 1985, hvor de blev bragt til museet (Thor
Stephensen: Dómkirkjan i Reykjavik, internetartikel på www.domkirkjan.is,
oversat 2002 (efter bedste evne) af Sven Winther Topp).
Rømø Sct. Clemens Kirke. Orgel bygget 1854 af Ramus. Udvidet 1901 af Marcussen & Søn. Derefter 9 stemmer fordelt på 1 manual og pedal. Bælgtræder (Danmarks Kirker 1957) /
Nyt orgelværk 1957 bygget bag den gamle facade af Marcussen & Søn.
"Nyt
mekanisk orgel skænket af A.P. Møller (45.000,-). Orgelbygger fra Markussen
& Søn, Aabenraa. Man bibeholdt det gamle orgels facade, med nye rigtige
klingende piber, ligesom alt andet materiale i facaden er blevet erstattet med
nyt og bedre. Der er indsat egetræ og andre ædle træsorter. Den har 10 stemmer
fordelt på to manualer og en pedal. Der er 4 stemmer på hvert manuel og 2 i
pedalen. På den måde får organisten 27 tangenter i pedalen at spille på med
fødderne. Den har 630 piber, hvoraf den største, der er lavet af kobber, har en
diameter på 19 cm og er 3 meter lang. Den mindste pibe er kun ca. 4 mm i
diameter og er 20 cm lang" (Avisartikel marts 1957. Rømø
Lokalhistorisk Forening og Arkiv 2026) 10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. 4+4+2. Pedalomfang C-d' (AP)
"1959: Orgelfacadens træramme vil blive fornyet
i år, da den er ormædt."
"1960: Orgelet har fået ny egetræsfacade, udført som en nøjagtig
kopi af den gamle" (Kirkens synsprotokol. Rømø
Lokalhistorisk Forening og Arkiv 2026) 10 stemmer
fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgel Index set 2026)
Foto o. 1957. Pastor Christian Jørgensen foran Ramusfacaden (Rømø Lokalhistorisk Forening og Arkiv)
Fra festlighederne ved indvielsen af det nye orgelværk 1957. Ukendt fotograf (Rømø Lokalhistorisk Forening og Arkiv)
Rønne Missionshus - se Institut for Blinde og Svagtseende, Hellerup.
Sankt Mortens Kirke, Næstved, Roskilde Stift. Se Fuglse Kirke.
Sankt Peders Kirke ved Randers - se Dråby Kirke
Skærbæk Kirke. Bygget 1861 / Nyt orgel 1879 ved Furtwängler & Söhne. Orglets videre skæbne er ukendt (Medd. fra Ole Olesen 2018)
Sneslev Kirke ved Ringsted. Bygget 1857, ombygget, 4 st. (Orgelfortegnelse 1987 side 8) Bygget 1857, 1 man. med 4 stemmer (Dansk Orgelindex 2018)
Ifølge foto 1 manual (C-c''') med 4 stemmer (AP)
Sneslev Kirkes orgel 2016 fotograferet af organist Peter Thorsen.
Stilling Kirke - se Det Kgl. Teater
Thyrsting Kirke ved Vejle. Bygget 1855 af P. U. F. Demant. 1 manual med 5 stemmer (Dansk Orgelindex set 2022)
Tureby Kirke, Roskilde Stift.
1) Orgel bygget 1859 af Ramus /
2) Nyt orgelværk 1940 bygget bag den gamle facade af I.Starup & Søn. 1 manual med 7 stemmer (Tureby Kirke - Dansk Kirkehistorie, set 2022)
3) Nyt orgelværk 1989 bygget bag den gamle
facade af Husted. 9 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Orglet 1/1990, nye orgler 1989)
Facaden til Ramusorglet fra 1859 i Tureby Kirke. Annonce fra Orglet 1/1990 side 55.
Undløse Kirke, Vestsjælland. Bygget o.1852. 1 manual med 4 stemmer (Side 8 i Orgelfortegnelse 1987) Anskaffet
1852 af kirkeejer Sestrup. Mekanisk sløjfelade. med 4 stemmer: Gedakt 8', Gamba 8', Fløjte 4',
Oktav 2'. Pibeløs facade. Nyt bælganlæg 1957 ved
Frobenius & Co. (Danmarks Kirker1979) Bygget 1853 (Dansk Orgelindex 2017) Spillebord på forsiden. Facaden umalet, meget smuk (Undløse Kirkes hjemmeside:Virtuel rundvisning i Undløse Kirke, 2017)
Valløby Kirke, Stevns.
Orgel bygget o. 1858 af Ramus / Nyt orgel 1918 bygget af orgelbygger I. Starup. Læs om Staruporglet i Valløby Kirke under Knud Olsen/Starup (AP) /
Ramus-orglet blev 1927 flyttet til Dåstrup Kirke vest for Køge af I. Starup. Bygget 1858, ombygget, 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987) /
Fra 1992 Nykøbing Falster Klosterkirke (kororgel) Orgelhuset blev bemalet. Det var oprindeligt ådret (
Ifølge oplysninger om orglet på A4-side opstillet i nodenichen og affotograferet 2004 af Steen Ekelund) Mekanisk traktur og registratur, Sløjfelade. 1 manual (C-c''') med 4 stemmer: Gedakt 8 Fod, Principal 8 Fod, Flöite 4 Fod, Octav 2 Fod. Kilebælg (DOKS set 2022)
Valløby Kirke 1914. Ramusorglet 4 år før nedtagning (Fotograf PN. Nationalmuseets fotoarkiv)
Ramusorglet i Dåstrup Kirke 1981 (Fotograf Finn Gyldenvang. Nationalmuseets billedarkiv)
Ramusorglet fralløby Kirke har siden 1992 været Nykøbing
Falster Klosterkirkes kororgel. Teksten på papiret til venstre i
nodenichen ses til højre (Foto: Steen Ekelund, 2004)
Vodder Kirke i Sønderjylland - se Det Kongelige Teater
Ølstykke Kirke, Sjælland. Bygget 1843 (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970) Bygget 1842 /
Nyt Buschorgel 1878 (www.oelstykkesogn.dk
2016) Muligvis blev Ramusorglet solgt brugt til Oppe Sundby Kirke - se denne.
André Palsgård, 2015-2026
Retur
til internetartikler