Orgler bygget af mindre kendte orgelbyggere og andre, der ikke har egen side

  Side 4 i oversigt over ældre orgler 1987


Side 8 i oversigt over ældre orgler 1987

Aller Kirke ved Christiansfeld, Sønderjylland.
1) Orgel bygget 1820 af Hans Frederik Oppenhagen. Repareret allerede 1826. Ønske om nyt værk 1829. Facaden havde cymbelstjerne med harmoniklokker (Danmarks Kirker 1954)
2) Nyt orgelværk bygget 1905 bag Oppenhagens facade af Marcussen & Sohn. 8 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Opus 272 (Værkfortegnelsen) Pneumatiske bælgventillader.1919 fik facaden nye piber, da de gamle piber var konfiskeret til krigsbrug (Danmarks Kirker 1954) /
3) Nyt orgelværk bygget 1996 bag Oppenhagens facade af Marcussen & Søn. 9 stemmer fordelt på 1 manual og pedal (Dansk Orgelindex set 2026)

    
Aller Kirkes orgel

(Fortegnelse over ældre orgler 1987, side 4) 9/1/P (Dansk Orgelindex, set 2021)

   
T.v.: Asserballe Kirke (Danmarks Kirker, foto 1959).
T.h.: Asserballe Kirke (Udateret foto, Yesterdays foto, set 2021)


Astrup Kirke

2) Orgel bygget o. 1925 af Eggert Froberg, Odense.

3) Orgel bygget 1975 af P. Bruhn & Søn, Årslev. Udvidet med én stemme 1981. Derefter 13 stemmer, to manualer og pedal:
Hovedværk: Principal 8', Spidsfløjte 8', Oktav 4', Gemshorn 2, Mixtur III.
Brystværk med svelle: Gedakt 8', Rørfløjte 4', Oktav 2', Quint l  1/3', Vox humana 8'.
Pedal: Subbas 16', Gedakt 8', Fagot 16'. Tegnet af Poul-Gerhard Andersen. I tårnrummet (Danmarks Kirker 1983-87) 3) må være et orgelværk bygget bag Eggert Frobergs facade jvf. nedenstående kilde.

4) Nyt orgelværk bygget 1994 bag Eggert Frobergs facade fra o. 1925 af P. Bruhn & Søn, Årslev. Mange piber fra 1925 er genanvendt. 18 stemmer fordelt på Hovedværk, svelleværk og pedal ("Orglet" 1/1995, nye orgler 1994) 18/2/P (Dansk Orgel Index set 2026)

Astrup Kirke 1994. Orgelhus bygget 1925 af Eggert Froberg (Annonce i "Orglet" 1/1994)



Bov Kirke ved Padborg.
1) Lille brugt orgel anskaffet 1802. "Gennem frivillige bidrag blev der skaffet 200 mark courant til køb af et gammelt orgel tilhørende Mariekirken i Flensborg. Det måtte allerede 9 år efter repareres, og for 2 nye bælge måtte der betales mere end hele kassen havde kostet, nemlig 225 mark courant".
2) "I 1863, da dette orgel var blevet helt ubrugeligt, blev der af pastor Ehrenreich foranstaltet en indsamling af frillige bidrag til et nyt orgel, som imidlertid forløb resultatløs grundet hans afrejse og krigen. Først i 1865 kom det nye orgelbyggeri i gang. Til formålet blev lånt en kapital på 655 preussiske daler, hvorefter orglet kom til at stå menigheden i rundt regnet 700 daler. Orglet har 12 registre, herunder 9 tonende , 1 pedalkobling, 1 til "den cymbelstjern", 1 til "Calcanten", 324 metalpiber og 162 træpiber. Det er fremstillet af den flensborgske orgelbygger Hansen fra Duborg" (Sognepræst Carl Thomas Rönnau: Bov Kirke og Sognekrønike. Oversat til dansk af Thorvald Larsen. Side 161)

(Dansk Orgel Index set 2026)


Bov Kirkes orgel 1865-1954 fotograferet o.1950 af ukendt fotograf (Bov Lokalhistoriske Arkiv)


Organist Nis P. Johnsen og pastor Aksel Harritsøe ved

Det nye orgel repræsenterer en orgeltype, der ikke i forvejen findes i Danmark. Denne type befinder sig klangligt mellem senbarok og romantik ("Guldalder-orgel"), og lader sig bedst definere i forhold til disse stilarter på følgende måde: Den "store klang" i orglet, med anvendelse af principalstemmer, mixturer og 16 fods registre (evt. med tilføjelse af trompetstemmer), er beslægtet med den senbarokke tradition og kan beskrives som mættet, gravitetisk og magtfuld. Den øverste del af overtoneopbygningen er dog tydelig afdæmpet i forhold til baroktraditionen, hvis "sølvglitrende" effekter ikke opfattes som behagelige af et musikøre fra tiden o. 1800. Hovedindtrykket bliver derfor mørkere, varmere og mere alvorsfuldt end barokorglet. Takket være tydelige, men ikke overdrevne toneansatser og en vis sødmefuld ruhed i principalklangen er den musikalske virkning ganske karakterfuld...Den store klang lader sig med udbytte anvende i et bredt musikalsk repetoire, men gør sig egentlig allersmukkest gældende i en enkel koralsats, spillet i majestætisk tempo...Den "lille klang", der kan varieres på utallige måder, er især præget af fløjtestemmerne samt af brystværkets Vox Humana 8 fod. Orglet viser her et ganske andet ansigt. Det højtidsfulde og klangmættede er erstattet af det lette og legende, og man får associationer til Haydn- og Mozart-tidens fine mekaniske spilleure. Også her spiller de klart markerede - men ikke overdrevne - toneansatser en væsentlig rolle. De muliggør en distinkt og forfinet musikalsk artikulation, der er markant uden at virke påfaldende. Hovedindtrykket er et slægtskab med rokokkoperiodens galante kammermusik for blæserensembler. 

Af ikke-autentiske tilføjelser til det nye orgel kan nævnes den elektriske centrifugalblæser, elektrisk spillebordsbelysning, brystværk-pedal kobling, udskillelsen af mixturens dybe kvintkor (quinte discant 6 fuss), vindladernes stemmeknapper, samt justerbar orgelbænk. Af bl.a. pladsmæssige grunde er der givet afkald på genetablering af trædebælg-anlæg. Disposition:

Hovedværk (C-f '''):Bordun 16 Fuss, Principal 8 Fuss, Gedackt 8 Fuss, Octave 4 Fuss, Gemshorn 4 Fuss, Octave 2 Fuss, Sexquialter 2 Fach, Mixtur 4 Fach, Quinte discant 6 Fuss ( Dette udtræk aktiverer mixturens dybe kvintkor), Trompete 8 Fuss.
Brystværk: Rohrflöte 8 Fuss, Octave 4 Fuss, Gedacktflöte 4 Fuss, Quinte 3 Fuss, Octave 2 Fuss, Scharf 2 Fach, Vox humana 8 Fuss.
Pedal: Subbas 16 Fuss, Principal 8 Fuss, Gedackt 8 Fuss, Octave 4 Fuss, Posaune 16 Fuss, Trompete 8 Fuss.
Fælles tremulant. Cimbelstern. Klocken Spiel. Kopler: BV-M, M-P, BV-P. Temperering: Neidhard I
(Musikskoleleder Niels Knudsen i samråd med Ole Olesen, Den Danske Orgelregistrant: Orgler i Brahetrolleborg Kirke. Kirkernes hjemmeside)
Udover Brahetrolleborg Kirke er der 3 andre kirker på Fyn, hvor orglet er placeret over alteret: Øster Hæsinge Kirke, Horne Kirke og Dreslette Kirke (Brahetrolleborg Kirke, Danmarks Kirker 2022)

Brahetrolleborg Kirke o. 1870 (Høeg og Brøns. Odense Bys Museer. Danmarks Kirker 2022)


Brahetrolleborg Kirke 2021 (Arnold Mikkelsen. Danmarks Kirker 2022)



Brødremenighedens Kirkesal, Christiansfeld. Positiv bygget 1770 af Jürgen Hinrichsen Angel, Flensborg. Erhvervet 1774. Opstillet 1778 i Søstrehusets korsal. Senere flyttet til kirkesalen. Facadepiber brugt i krigsøjemed under 1. verdenskrig og erstattet af attrapper af træ. 1956 restaureret af Jydsk Orgelbyggeri: Nye facadepiber og tilbygning af elektrisk blæser. Disposition: 1 Manual (C-d''') med 6 stemmer: Gedact 8 Fuss, Principal 4 Fuss B/D (C-F dækket, Dis-gis' i facaden), Gedact 4 Fuss, Octave 2 Fuss B/D, Gedact 2 Fuss (fra f '' 4') B/D, Octave 1 Fuss B/D. Bas/Diskant deling ved cis'/d'. 2 kilebælge i soklen. 2006 restaureret af Marcussen & Søn (Orglet 1/2010 side 31-42, Svend Prip: Small is beautiful, side 34-39) Bygget 1770 (Organistbladet juni 2017)


Positivet, da det stod i søstersalen (Orglet 1/2010, side 34)

Brødremenighedens Angel-orgel pryder forsiden af Organistbladet juni 2017

Brøns Kirke 2017 (Hans-Jörg Gemeinholzer)


Clausholm Slotskapel

 

(Dansk Orgelindex, set 2021)


Bishop-orglet i japansk stormagasin (PO-bladet dec. 2011)

Dreslette Kirkes orgel fotograferet mellem 1950 og 1960 af ukendt fotograf. Fra Museum Vestfyns arkiv.



Drigstrup Kirke ved Kerteminde. Bygget 1923 eller 1924 af orgelbygger Eggert Froberg, Odense, 1 manual med 4 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Salicional 8', Fløjte 4'. Svelle. Facade tegnet af Knud Lehn Petersen. Spillebord ved det sydlige orgelhus (Danmarks Kirker 2017) Det fremgår ikke af kilden om orglet var pneumatisk. Orgelregistranten har ingen oplysninger om vindladetype (AP 2026) /
1971 nyt orgel bygget af Frobenius & Sønner. 1 manual med 4 stemmer: Gedakt 8', Principal 54', Rørfløjte 4', Spidsfløjte 2' (Dansk Orgelindex set 2026)


Drigstrup Kirkes 1. orgel fotograferet 1971. Spillebordet står op ad det sydlige orgelhus. Harmoniet i højre side af billedet blev anvendt som kirkens 1. instrument før orglet kom til (Danmarks Kirker 1917)


Dueholm Kloster, Nykøbing Mors. Claviorganum bygget o. 1785 af Amdi Worm. Konserveret og dokumenteret af orgelbygger Olav Haugland 2003 (www.orgelbyggerhuset.dk, set 2022)


Amdi Worms klenodie på museet i Mors. Udateret foto set på www.orgelbyggerhuset.dk 2022


Fejø Kirke. Bygget 1884 af Frederik

   
Fejø Kirkes orgel bygget af Schuster & Hansen er fotograferet af Svend Prip 2003


Fejø Kirke 2022 (Foto: Museumsdirektør, orgelbygger og organist Jacob Friis-Grigoncza på Det Danske Orgelselskabs hjemmeside)

Frederiksberg Kirke ca. 1850 (Frederiksberg-billeder)

Haderslev Seminarium 1976. Spillebordet (Annelise Olesen)



Hjerndrup Kirke

   

Jørgen Jakobsens søn Peter Christian Jacobsen byggede orglet til Tyrstrup Kirke - se på denne side.


Jels Kirke. Orgelbygger Jørgen Jacobsens orgel (Udateret foto set på Det Danske Orgelselskabs facebookside)


Jels Kirke (Foto o. 1905. Jels Lokal Arkiv) Dateringen er ukorrekt, da fotoet viser orgel nr. 2 fra 1923. Arkivet oplyser, at fotoet er taget med film 6 x 9 (på træspole) Det fandstes vist ikke i 1905.


Jels Kirke 1972 (Fræhr Sommersted, Jels Lokal Arkiv) Facaden fra 1923 rummer nu et orgelværk bygget 1943 af Marcussen & Søn.

Orglet i Jesu Hjerte Kirke, København. Fra annonce i orglet 1-2/2020 side 74


Jesu Hjerte Kirke, København (Foto: Bo Seedorf)


Jesu Hjerte Kirke

Bygget 1890 af Friederich Fleiter til Jesu Hjerte Kirke i Randers. Der er 5 stemmer på 1 manual og anhangspedal, og hele instrumentet er indbygget i et anonymt udseende orgelhus uden egentlige facadepiber. Udover den elektriske blæser, der står i et lille aflukke i stueplanet, kan orglet luftforsynes fra en manuelt betjent pumpestang i bunden af orgelhuset i modsatte side af spillebordet. Dispositionen er består af tre 8-fods karakterstemmer, en 4-fods fløjte og en 2-fod. Registrene aktiveres fra registertræk over spillebordet. Et sjette registertræk bærer betegnelsen Kalkantenglöcklein. Fornylig restaureret af Frobenius bekostet af Johan Otto Wroblewskis Fond (Organist Per Rasmus Møller på Det Danske Orgelselskabs facebookside maj 2017)


        
Fotos af orglet i Jesu Hjerte Kirke: Per Rasmus Møller juni 2017


Jesuskirken i København. Bygget 1890 af

20 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgelindex, set 2022)




Jesuskirkens Cavaillé-Coll-orgel. Facaden set fra Apostelorglets pulpitur (BentPedersen 2015)

Ketting Kirkes orgel fotograferet 2015 af Per Rasmus Møller 

Ledreborg Slotskapel. Bygget 1746 af Benjamin Wulff. 1882 nyt orgel bag facaden bygget af A. H. Busch & Sønner - se  Busch.

Ledreborg Slotskapel 1997 (www.orgelbyggerhuset.dk, set 2022)

Lysabild Kirke, Sydals. Bygget 1878 af Furtwängler & Söhne, Ekze, Hannover. Nygotisk facade (Danmarks Kirker 1961) Ombygget, 12 stemmer (Fortegnelse over ældre orgler 1987, side 4) 12/2/Pedal (Dansk Orgelindex set 2021)


Furtwänglerorglet i Lysabild Kirke (Fra Sydals Kirkeblad sommer 2019)

Nykøbing Mors Museum - se Dueholm Kloster.

Nørre Sandager Kirke, Fyn. Bygget 1804 af Caspar H. G. Worm. 1 manual (C-c''') med 7 stemmer: Gedacht 8 fod, Principal 4 fod, Fløjte 4 fod, Kvint 3 fod, Sexkrialtera (!) 2 fag, Mixtur 3 fag, Simmelstaarn (Cymbelstjerne). Spærreventil. Orglet blev betalt af kirkeejerinde Constance Gyldensteen med 500 rigsdaler. Bælgen fandtes i et bælgehus på et lille pulpitur i skibets vestfag. Orglet har været udsat for mange ombygninger. Kun enkelte piber og nogle mekaniske dele er tilbage af det oprindelige orgelværk. 1861 istandsatte J. A. Demant orglet. 1878 udskiftedes 2 registre af J. A. Demant. Samtidig blev forsølvede, klingende facadepiber erstattet af attrapper af træ. 1881 fik orglet nye bælge. 1883 nyt klaviatur og udskiftning af  nogle registre. 1934 større reparation ved Marcussen & Søn. 3 registre blev udskiftet. 1977 restaureret ved Marcussen & Søn. Disposition siden 1934: Gedakt 8', Fugara 8', Principal 4', Fløjte 4', Gemsehorn 2', Sesquialtera 2 fag, Mixtur 4 fag. Restaureret 1977 af M&S (Danmarks Kirker 2020) 

Nørre Sandager Kirke 2020 (Danmarks Kirker 2020)

 


Nørup Kirkes Kastens-facade 2018 (Arnold Mikkelse. Danmarks Kirker 2021) 

Odense, Sct. Albani Kirke - se Sct. Albani kirke, Odense.


Olsker - Ols Kirke på Bornholm. Orgel opstillet 1890 eller 1905? (AP) Orgel skænket 1890 til Ols Kirke af orgelbygger Mathias Peter Møller, Hagerstown, Maryland. Han var vokset op på Dalegård i Olsker. Han var hjulmager 1854-1937. Han udvandrede som 17-årig i april 1872 sammen med 95 andre bornholmere til Warren i Pennsylvania, men blev orgelbygger i Hagerstown, Maryland. I 1875 byggede han et orgel til den svenske kirke i Warren i eget navn. Det blev begyndelsen til verdens største orgelfabrik, Moller Pipe Organ Company, der lå i Hagerstown i staten Maryland. Fabrikken eksisterede i 117 år. Den lukkede i 1992. O. 1950 skænkede han et stort vindue til kirken til minde om sine forældre. Iflg. kirkeværket havde kirken da (o. 1950) et nyt orgel på fire stemmer, bygget af Axel Starup (www.bornholmskekirker.dk)

Som udlært karetmager, interesserede han sig også for tidens banebrydende opfindelse: Automobilen. Møller udvidede sin forretning med fabrikken P. M. Møller Motor Car Company. Fabrikken lavede en bilserie med navnet Dagmar. Serien var opkaldt efter Møllers kone. I 1905 besøgte Peter Mathias Møller sin fødeø. Ved den lejlighed skænkede han et af sine orgler til Olsker (Kulturarvsstyrelsen refereret på www.bornholmskekirker.dk) /

Nyt orgel 1950 bygget af I. Starup & Søn. Arkitekt Hardie-Fischer. 1 manual med 5 stemmer og anhangspedal / Istandsat 1977 af  I. Starup & Søn - Reparation af mekanik, ventiler m.v. / Ombygget 2007 af Sven Hjorth Andersen - Ny blæser og bælg, rengøring efter brand samt efteregalisering (Dansk Orgelindex set 2026)

Over Lerte Kirke ved Haderslev.
1) Orgel bygget 1866 af Wilhelm Sauer, Frankfurt an der Oder, som hans opusnr. 104. Wilhelm Sauers orgelbyggeri eksisterer fortsat og var i Østtysk statseje mellem 1972 og 1990. Orgelbyggeriet er atter i privateje
Ejere:
Orglet blev muligvis bygget til en privat person i Berlin som husorgel /
Orglet blev senere opstillet i Flensburger Predigerseminar og i den forbindelse udvidet med pedal med Subbas 16' som opstilledes på en mekanisk keglevindlade. Nyt pedalkobbel etableret i forbindelse med udvidelsen /
Senere opstilledes orglet i aulaen på Haderslev katedralskole /
Over Lerte Kirke: O.1920?-o.1971.
Disposition: I. Manual: Flute 8', Gamba 8'. II. Manual: Gedakt 8', Fugara 8'. Kobbel: II/I (oprindeligt kobbel). Svelle for hele orglet. Mekanisk aktion (Pers. medd. fra Thor Frehr Kørber 2018) Orglet eksisterer ikke mere (Medd. 2026 fra Marie Martens, Den Danske Orgelregistrant)

2) Orgel bygget 1911 til Dråby Kirke på Mols af A. C. Zachariasen, Aarhus. 1 manual med 5 stemmer (A. C. Zachariasens værkfortegnelse) / Zachariasens orgel blev 1971 istandsat og flyttet til Over Lerte Kirke (Dansk Orgel Index set 2026) Pneumatisk keglelade med 1 manual med 5 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8', Oktav 4' og svelle (Pers. medd. fra orgelbygger Husted 1992) Orglet havde 5 stemmer, der efter hukommelsen var disse: Bordone 16', Principale 8', Bordone d'amore 8', Salicionale 8', Ottava 4. Orglet stod på et pulpitur (Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2018) Klokkemuseet åbnede 1991 (Klokkemuseets hjemmeside set 2024)
Over Lerte Kirke blev i 1991 til Dansk Klokkemuseum


Over Lerte Kirkes orgel o.1920-o.1971. Udateret foto. Ukendt fotograf. 

Revninge Kirke ved Kerteminde. Bygget 1924 af Eggert Froberg, Odense. Pneumatisk traktur og registratur. 1 manual med 5 stemmer: Bordun 16', Geigenprincipal 8', Gedeckt 8', Salicional 8', Fløjte 4'. Spillebord ved venstre gavl /
Nyt orgel 1973 ved Th. Frobenius & Sønner. 1 manual med 4 væsentligt lysere stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2'. Arkitekt: J. Vilhelm Petersen (Danmarks Kirker 2017)  1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2026)

   
Revninge Kirke kort før 1950 (Danmarks Kirker 2017) Til højre har jeg lysnet fotoet for at man kan se orglet.

Eggert Frobergs orgel i Revninge Kirke fotograferet o. 1973 af Ebbe Lehn Petersen (Danmarks Kirker 2017)


Revninge Kirke 1973. Frobeniusorglet fotograferet 2017 af Arnold Mikkelsen (Danmarks Kirker 2017)

Rieger - se Gebrüder Rieger på denne side.


Roskilde Domkirke, Sjælland. Orglet blev bygget1554-1555 af den nederlandske orgelbygger Herman Raphaelis Rodenstein.
Orglet er blevet restaureret og udvidet mange gange. Det var ved restaureringen  i 1833, at Reuter bemærkede den fine klang i åbne piber i overlængde, hvorefter Marcussen og Reuter indførte den Reuterske stemmeslidse, der blev anvendt i stor stil af orgelbyggere igennem 1800-tallets sidste halvdel og de første årtier i 1900-tallet. I 1926 blev orglet ombygget og udvidet til 57 stemmer af Th. Frobenius & Co. En ny ombygning fandt sted i 1952-1957. I 1991 blev orglet restaureret og rekonstrueret af Marcussen & Søn, efter en restaureringsplan udarbejdet af den hollandske orgelekspert Cornelius H. Edskes. Hensigten var at tilbageføre orglet til tilstanden fra før den store ombygning i 1833. Ved hjælp af blandt andet optegnelser af Reuter fra ombygningen i 1833 var det muligt at rekonstruere orglets oprindelige opstilling og disposition. Pibernes mensurer, metalsammensætning og konstruktionsmåde blev søgt genskabt ud fra gamle forbilleder, nye vindlader blev konstrueret med den gamle rygpositivvindlade som forbillede, og orglet fik en vindforsyning efter klassisk forbillede, med fire store kilebælge. Orglet rummer nogle af de ældste orgeldele i Danmark. Disposition: 36 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal (9+11+8+8) (Uddrag af den omhyggelige beskrivelse på marcussen-son.dk, hvor dispositionen også kan findes) Bygget af Marcussen & Søn 1991, 33/3/Pedal (Dansk Orgelindex, set 2021)

 
Fotos af  "Raphaelisorglet" i Roskilde Domkirke - hentet på Marcussen-son.dk. Bemærk de specielle registertræk over og bag organisten på billedet til højre. De er udformet som skydere. De betjener henholdsvis brystværket og rygpositivet.

Rudkøbing, Sankt Bendts Kapel (Katolsk). Orgel bygget o. 1890 af Roland, Charleville-Paris. Anskaffet brugt ved indkøb i Belgien o. 1925. Mekanisk. Sløjfelade med 1 manual (C-f ''') med 3 registre, der er delt ved h/c': Gedakt 8 Bas, Fløjte 8 Discant, Salicet 8 Diskant,Fløjte 4 Bas, Fløjte 4 Diskant. Facade: Oplakeret eg. Facadepiber: Attrapper af zink. Trædes af den spillende / O. 1982 istandsat af orgelbygger Müller. Herefter disposition: 1 manual med 3 stemmer: Gedakt 8', Rørfløjte 4', Oktav 2'. Klingende facadepiber. Elektrisk blæser (Danmarks Kirker 2016)

Rudkøbing Kirke, Langeland.
1) Orgel bygget 1634 af ukendt mester.
2) Nyt orgelværk bygget 1737 bag den gamle facade af ukendt mester med genanvendelse af orgeldele fra 1. orgel. Disposition 1717: 14 stemmer fordelt på 1 manual og pedal. Kort oktav. Bælgeværket var utilstrækkeligt.
3) Nyt orgel bygget 1789 af Amdi Worm. Facadens brystværk var delt i 2 felter med attrappiber. Øvrige facadepiber var originale indtil 1979. Disposition: 1 manual med 9 stemmer og pedal med 5 stemmer. Cymbelstjerne med 6 bjælder. Omfang CDE-c'''/ Ukendt. Orglet havde en top udformet som en stråleglans. Den måtte fjernes, da kirken i 1844 fik et højere pulpitur. O. 1800 repareret af Hans Friedrich Oppenhagen, Rudkøbing, der tilføjede stemmen Posaune 16'. Repareret 1817 af urmager Hjortbjerg og organist Wagner. 1833 hovedrepareret af Peter Mortensen Gudme, Svendborg.
4) Nyt orgelværk bygget 1884 bag Amdi Worms facade af J. A. Demant, Odense, med genanvendelse af piber fra orgel 3. 2 manualer og pedal (6+3+5). Omfang C-f '''/C-d'. 1884 malet egetræsådret. Prospektpiber bronzeret.
5) Nyt orgelværk bygget 1932 bag Amdi Worms facade af Th. Frobenius & Co. med genanvendelse af piber fra orgelværk 4 og mekaniske sløjfevindlader og fritstående spillebord fra et orgel bygget 1899 af A. H. Busch & Sønner til Rønne Kirke. 2 manualer og pedal (HV 7 / SV 5 / P 4). Omfang C-f '''/ C-d'. Elektrisk blæser. Facaden malet op og piber forsølvet /
6) Nyt orgelværk bygget 1979 bag Amdi Worms facade af Fyns Orgelbyggeri, Odense. 19 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. HV 8 stemmer / SV 6 stemmer + tremulant / Pedal 5 stemmer.Mekanisk. Sløjfelade. Omfang: C-g''' / C-f ''' (Danmarks Kirker 2016) 1998 renset og udvidet med tremulant i SV (BV) af Th. Frobenius & Sønner, der i 2005 udvidede med Koppel SV16'-HV (Dansk Orgel Index set 2026)

Rudkøbing Kirkes orgel 1932-1979. Amdi Worms facade med spillebord fra nedrevet Busch-orgel fra Rønne Kirke. Organisten ser ud i kirkerummet (Per Rasmus Møller 1975)

Sct. Albani Kirke, Odense. Romersk-katolsk kirke. Orglet er bygget 1921 af Gebrüder Rieger. Pneumatiske  keglevindlader. 8+7+5.
Manual I: Bordun 16', Principal 8', Koncertfløjte 8', Dobbelt Gedakt 8', Salicional 8', Oktav 4', Dolce 4', Mixtur III (omdannet 1923)
Manual II (i svelle): Violinprincipal 8', Gedakt 8', Gamba 8', Voc-celeste 8', Rørfløjte 4', Trompet 8'.
Pedal: Subbas 16', Bordunbas 16', Violon 16', Cello 8', Bombarde 16'.
Omfang: C-f '''/ C-d'. Kopler: II-I, II 16'-I, II 4-I, I-P, II-P. Frikombination, tutti og generalcrescendo /

Ombygget 1926 og 1953 af Eggert Froberg, Odense. Disposition og intonation ændret fra mørk romantisk imod en lysere klang.
Manual I:  Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Koncertfløjte 4', Quint 2 2/3', Oktav 2', Mixtur III.
Manual II (i svelle): Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Quintatøn 2', Quint 1 1/3', Trompet 8'.
Pedal: Subbas 16', Violon 16', Principal 8', Oktav 4', Bombarde 16'.
Omfang: C-f ''' C-d'. Kopier: II-I, II 16'-I, II 4-I, I-P, II-P / 

O. 1959 blev orglet ombygget af Jydsk Orgelbyggeri, Århus. De to oktavkopler blev fjernet og orglet fik et nyt, fritstående spillebord. Prospektpiber er klingende og stumme piber af sølvbronzeret zink.  

Restaureret 1996 af orgelbygger Svend E. Nielsen, Uvelse. Den pneumatiske aktion blev erstattet af et elektrisk anlæg (Danmarks Kirker 1998-2001) 18 stemmer + 1 transmission fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgel Index set 2026)

Sct. Albani Kirke 1973 (Scannet fotokopi af foto ved Annelise Olesen)

Sct. Albani Kirke 2022 (dieorgelseite.nl)

Sankt Marie Kirke, Haderslev (katolsk). Kirken er indviet 1908 (Kirkens hjemmeside, set 2023). Orglet er bygget af Johan Färber i 1878? 1 manual med 5 stemmer og anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2021)

Sct. Michaels Kirke, Kolding (Katolsk). Bygget 1890 af Friedrich Fleiter, Münster i Westfalen. 8 stemmer fordelt på 1 manual og Pedal: Facaden, i frodig gotik, er udført i sortbejdset træ (Danmarks Kirker 2009) 8/1/Ped (Dansk Orgelindex, set 2022) 

Sankt Nicolai Kirke i Vejle. Amdi Worm byggede kirkens 2. orgel. Se under Marcussen.

Sankt Peders Kirke, Næstved.
Bygget som svaleredeorgel af Hans Brebus fra Nederlandene i 1586. Ved nedtagelsen blev orgelhusets facade bevaret /
Svaleredeorglet er genopført 2016 af orgelbygger Gerhard Grenzing med genanvendelse af den gamle facade. 17 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. En enkelt Brebus-pibe er bevaret og udstillet i kirken (Dansk Orgel Index set 2026)


Det genopstandne svaleredeorgel i Sankt Peders Kirke i Næstved 2016 (Johan Zimsen Kristiansen, Kr. Dagblad 28/9 2026)

Skanderborg Slotskirke.
1) Orgel bygget 1800 af Daniel Wroblewski. 8 eller 9 stemmer + klokkespil. Mekanisk. Der blev Klaget over, at det spillede for svagt. Orgelfacaden i  Louis XVI-stil blev udført af Jens Hiernøe /
2) Nyt mekanisk orgelværk bygget af J. A. Demant 1865 bag den gamle facade. Nu kun 6 stemmer, men dybere stemmer /
3) Orgelværk ombygget i 1902 af Frederik Nielsen med anvendelse af pneumatisk teknik. Herefter 10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Nyt spillebord på forsiden.
Manual I: Bordun 16', Fugara 8', Rørfløjte 8', Octav 4', Octav 2'.
Manual II: Dolce 8', Tectus 8', Fløjte 4'
Pedal: Subbas 16', Violoncel 8'
Manualkoppel, pedalkoppel /
4) Orgelværk ombygget 1934 af A. C. Zachariasen. Spillebordet blev flyttet fra forsiden til gavlen til venstre for facaden. Pneumatisk keglelade med 13 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal, + klokker.
Manual I: Bordun 16', Principal 8', Rørfløjte 8', Spidsfløjte 4', Mixtur 3 kor.
Manual II: Fugara 8', Tectus 8', Quintatøn 4', Waldfløjte 2', Sesquialter 2 2/3'-1 1/3', Trompet 8'.
Pedal: Subbas 16', Violoncel 8'.
Svelle. Klokkespil.
Kopler II-I, I-P, II-P, 1 frikombination, 1 kollektiv: Tutti /
5) Nyt orgelværk 1971 ved P.-G. Andersens Orgelbyggeri. 12 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Danmarks Kirker 2006-08) Hovedværket er anbragt i Daniel Wroblewskis orgelhus. Den gamle facade fik nye prospektpiber 1971 (Dansk Orgelindex set 2026)

Skærbæk Kirke, Sønderjylland. Bygget 1879 af Furtwängler & Söhne. Ombygget, 15 stemmer (Fortegnelse over ældre orgler 1987, side 4) 2019 hovedrenovering af traktur og registratur og behandling af træværk mod skimmelsvamp og skadedyr udføært af P. G- Andersen & Bruhn (Orglet 2020, nye orgler 2019)


Slangerup Kirke. Bygget 1730 af  L. D. Kastens. 1855 ombygget og tilføjet præluderværk af orgelbygger I. Gregersen - se denne.


Kastens facade i Slangerup Kirke 2004. Fundet på www.orgelbyggerhuset.dk 2022

Sønderborg Slotskapel. Bygget ca. 1570 af Herman Raphaelis Rottenstein-Pock (HRR-P byggede orglet til Københavns Slotskapel 1553 og i Roskilde Domkirke 1555). Ude af drift fra 1670. 1998 nyt værk (eller forsøg på rekonstruktion af værket) ved orgelbygger Mads Kjersgaard.
Disposition:
Oberwerck F-a''= 38 toner: Principal (F-c, + f-g' er facadepiber), Grob Gedact, Over Pfeiffe discant (d'-a''), Octava, Nachthorn, Super Octava, Sedecima, Mixtur, Trompet.
Positiv (C-a'' = 41 toner + 3 subsemitoner (dis). Octav Flöite (dækket), Super Octav Flöite (rørfl.), Quint Flöite (C-H dækket, c-a'' spidsfl.), Zimbel (2 kor, tertser og oktaver), Regal.
Desuden Tremulant og Vogelgeschrey (Mads Kjersgaard: Rekonstruktion af renæssanceorglet på Sønderborg Slot, Orglet 2/1998, side 4-9)
       
Sønderborg Slotskapel med nyrestaureret orgel
       
Fra Orglet 2/1998 side 9 (Orgelfacaden med lukkede låger), side 5 (Registermekanikken til Oberwerck) og side 6 (Positivets regal og klaviaturet). Man kan ane subsemitonerne  dis, dis' og dis''.

Tyrstrup Kirke ved Christiansfeld.
1) Orgel bygget 1801 af orgelbygger Christian Hansen til den gamle +Tyrstrup Kirke / Christian Hansens orgel blev 1862 flyttet til Hjerndrup Kirke ved Christiansfeld (Rapport 1975, Den Danske Orgelregistrant) - se Hjerndrup Kirke på denne side.
2) Nyt orgel til Tyrstrup Kirke bygget 1863 af orgelbygger Peter Christian Jacobsen, Haderslev (1843-1916), søn af orgelbygger Jørgen Jacobsen, Haderslev, der byggede orglet i Jels Kirke /
3) Nyt orgelværk 1926 bag den gamle facade bygget af A. C. Zachariasen. Piber fra 2) genanvendt.
4) Nyt orgelværk 1973 bag den gamle facade bygget af P. Bruhn & Søn (Rapport 1975, Den Danske Orgelregistrant) 21 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. HV: 8 stemmer, SV: 7 stemmer + tremulant, Pedal: 6 stemmer (Annonce i Orglet 1/1974 side 15) Ombygget 2012 af P. G. Andersen & Bruhn. Ældre dele: Facade og piber. 21 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgelindex set 2026)

Tyrstrup Kirkes orgeldisposition 1973. Annonce i Orglet 1/1974 side 15

Tyrstrup Kirke 2015 (Billy.DK, Wiki-leaks) Jørgen Jacobsens facade fra 1863.

Tønder Seminarium Bygget af Furtwängler & Söhne (TFK 2018)

Varde Kirke (Sankt  Jacobi)
Orgel 1 er omtalt 1620 og havde i 1766 13 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Kort oktav. Cymbelstjerne. 3 bælge.
Orgel 2 blev bygget af 1857 orgelbygger Andreas Ohrt, Varde. Det blev flyttet til Guldager Kirke i 1905. Orglet er omtalt under Ohrt (AP) 
Orgel 3 blev bygget 1905 af P. S. Rung-Keller (1879-1966, organist, komponist og orgelbygger) Skænket af bankdirektør Palludan, Varde. Pneumatisk traktur og registratur. 12 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Manualerne toneomfang C-f ''' var forøget med 12 toner i diskanten, så man kunne  oktavkople (Koppelsystemmet opererede med betegnelserne "8-fods-lejet" og "4-fods-lejet".
Overmanual: Bordone 16'/8', Principale 8'/4', Flautodoppio 8'/4', Ottava 4'/2'.
Undermanual: Bordone d'amore 8'/4', Viola di Gamba 8'/4', Voce celeste 8'/4', Flauto di Concerto 4'/2', Oboe 8'/4'.
Pedal (C-d'): Subbasso 16', Violoncello 8', Fagotto 16'.
Svelle, der dog ikke omfattede B16' og P8', Klokkespil. 3 fødebælge med svinghjul. Historicerende facade udført efter tegning af orgelbyggeren.
1924 ombygning og udvidelse til 18 stemmer ved Marcussen & Søn. Der blev udført 3 yderligere ombygninger, der medførte ændringer fra den romantiske klang til en mere klassisk klang. Dispositionen endte på 16 stemmer (+ oktavkoppelstemmer) fordelt på 3 manualer og pedal.
Orgel 4. Nyt mekanisk orgel bygget 1952 ved Marcussen & Søn. 13 stemmer + 1 transmission fordelt på 3 manualer og pedal (Danmarks Kirker 2018)


Rung-Kellers orgel bygget i Varde Kirke fotograferet 1905 (Varde Lokalhistoriske Archiv)

Vartov Kirke, København. Bygget o.1755 af Hartvig Jochum Müller - se Jordløse Kirke under Ramus.


Vilstrup Kirke, Sønderjylland. Bygget 1803 af Hans Friedrich Oppenhagen. Orglet var placeret over alteret. 1850 nyt orgel ved Marcussen med genanvendelse af Oppenhagens facade. Oprindeligt indgik facaden i alteret, men i 1940 blev orglet med facade flyttet til vestenden af kirken. Facadens midterfeltet rummede oprindeligt et et maleri, der ikke blev genanvendt ved flytningen (Danmarks Kirker 1954) Nyt orgel ved Marcussen i 2002 (Dansk Orgelindex) Læs om Marcussenorgelværket fra 1849 og de senere ombygninger i internetartiklen om Marcussens orgler.

Oppenhagens facade i Vilstrup Kirke. Annonce i organistbladet oktober 2004)

Vor Frue Kirke, Aalborg. Bygget 1749 af  H. J. Müller. Der har gemt sig flere orgelværker i det gamle orgelhus. Rygpositivet blev tilføjet 1937 af A. C. Zachariasen. Nuværende værk er  bygget 1961 af Marcussen & Søn med genanvendelse af nogle af de gamle piber. Omdisp. 1963, 1978 og 1988 af Marcussen & Søn. 48 st. fordelt på 4 manualer og Pedal (www.marcussen-son.dk)

  
Vor Frue Kirke i Aalborg fotograferet 2019. Orgelhuset er bygget af H. J. Müller 1749. Rygpositivet er tilføjet af A.  C. Zachariasen 1937 (Fra kirkens hjemmeside, vorfrue.dk, set 2022).

Vor Frue Kirke, Assens - se Assens, Vor Frue Kirke.

Væggerløse Kirke, Storstrøms amt. Bygget 1887 af Orgelfabrikken Iris, F. Hansens Damp-Orgelfabrik, Eskildstrup, Nykøbing F, ombygget, ny facade. 6 stemmer ( Side 8 i oversigt over ældre orgler 1987)  1 manual med 6 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2018)


André Palsgård, 2016-2025

Retur til internetartikler