Retur til internetartikler        


Orgler bygget af orgelbyggerne Peter Mortensen Gudme og Knud Gudme 
 

Peter Mortensen Gudme (1806-1887) var en autodidakt orgelbygger i Svendborg. Såvel sønnen Knud Gudme (1842-1894) som en vis N. Gudme har gjort notater i instrumenterne (Ole Olesen 2003)

Som udgangspunkt bruges et udsnit af "Fortegnelse over ældre orgler i danske kirker" oplistet af orgelregistrator Ole Olesen, Den Danske Orgelregistrant, og trykt 1987 af Det Danske Orgelselskab - i det følgende benævnt Orgelfortegnelse 1987 side 5 
Detaljer om enkelte orgler kan indhentes hos Den Danske Orgelregistrant, Musikmuseet i København. Orgelregistrator Ole Olesen = OO

Udsnit af Orgelfortegnelse 1987 side 5 

Assens, Vor Frue Kirke, Fyn.
1) Kirkens 1. orgel var bygget 1657 af Peter Karstensen, Viborg (24 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal). Dette orgel havde stor lighed med Karstensen-orglet til Haderslev Domkirke 1652. Det blev nedbrudt 1854. Læs mere om dette orgel under Mindre kendte /
2) Nyt orgel 1856 bygget af Peter Mortensen Gudme, Svendborg. Facaden var tegnet af ham selv. Gudmeorglet havde oprindeligt 22 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (10+6+6):
Manual I: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Hohlflöite 8 Fod, Octav 4 Fod , Spidsflöite 4 Fod, Qvinta 3 Fod, Octav 2 Fod, Flöite 2 Fod, Cornet 4- 3- 1 3/5 Fod, Trompet 8 Fod.
Manual II: Hornflöite 8 Fod, Gedackt 8 Fod, Viola di Gamba 8 Fod, Nachthorn 4 Fod, Fugara 4 Fod, Rörflöite eller Gemshorn 2 Fod 
Pedal:  Subbas 16 Fod, Quinte 10 2/3 Fod, Principal 8 Fod, Violonbas 8 Fod, Octav 4 Fod, Possaune 16 Fod.
Manualkoppel. Pedalkoppel. Manualomfang: 4½ oktav. Pedalomfang: 2½ oktav. Kammertone.

1863 foretog Gudme en mindre ombygning, hvor manual II’s stemmer indbyggedes i en svellekasse, Gedackt 8 Fod omintoneredes ‘i en blødere stil’ og Possaune 16 Fod forsynedes med nye tunger med det formål at bibringe stemmen en kraftigere tone.
Yderligere ombygning foretoges 1887 af Marcussen & Søn, Aabenraa /

En gennemgribende ombygning 1910 blev udført af Marcussen & Søn. Herefter lød dispositionen: Pneumatisk aktion, keglevindlader. 25 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal:
Manual I: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Hulfløjte 8 Fod, Gedakt 8 Fod, Viola di Gamba 8 Fod, Oktave 4 Fod, Fløjte 4 Fod, Oktave 2 Fod, Mixtur 2 2/3 Fod, Trompet 8 Fod. 
Manual II: Gedakt 16 Fod, Violon-Principal 8 Fod, Koncertfløjte 8 Fod, Gedakt 8 Fod, Salicional 8 Fod, Voix celeste 8 Fod, Violon-Principal 4 Fod, Nathorn 4 Fod, Oboe 8 Fod.
Svelle Kopler: II-I, I-P, II-P. 1 frikombination. 3 kollektiver (Piano, Forte, Tutti). Automatisk pedalomveksling (indstillelig). 
Facaden, der var tegnet af orgelbyggeren, var opbygget med tre store, spidsbuede pibefelter og fem mindre, rektangulære felter, alle med udskårne pibegitre. Træværket var malet og forgyldt /

3) Nyt orgel 1964 bygget af Marcussen & Søn. Arkitekt: P.-G. Andersen. 35 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Danmarks Kirker 2012)


Gudmes forslag til orgelfacade til Assens Kirke tegnet o. 1852 (Foto: Arnold Mikkelsen. Danmarks Kirker 2012)


Gudme-orglet i Assens Kirke 1870 (Museerne på Vestfyn) 

Marcussen-orglet fra 1964 i Assens Kirke fotograferet 2022 (Arnold Mikkelsen, Danmarks Kirker 2022)

Birket Kirke, Lolland. Bygget 1866 af Peter Mortensen Gudme, ombygget, 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 5) Bygget af Peter Mortensen Gudme. 1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgelindex set 2021) Disposition:  1 manual med 4 stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Fløjte 4', Oktav 2'  + suboktavkobbel. Bemærk at registertrækkene og oktavkoblingen er anbragt som fodtrin, således at man nemt kan omregistere under spil (Jacob Friis-Grigoncza på DDOs facebookside 2018)

           
Birket Kirkes orgel fotograferet mellem 2000 og 2009 af Egon Ekelund

        
Birket Kirkes orgel fotograferet 2018 af Jacob Friis-Grigoncza

       
Birket Kirkes orgel. Fodbetjente registertræk - 4,4,2,8,vacant (Organist Panna Ildikó Friis-Grigoncza, 2018)

Borre Kirke, Møn. Bygget o. 1850, ombygget, 4 stemmer (Malle Kirke, Orgelfortegnelse 1987 side 5) Restaureret, omdisponeret og udvidet 1987 af Jydsk Orgelbyggeri. Herefter 1 Man. (C-c''') med 5 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4' (ny), Fløjte 4', Oktav 2' (ny). Baskoppel (Orglet 1-2/1988, nye orgler 1987) Bygget o. 1850 til Borre Kirke /
Orglet blev 1907 flyttet til Malle Kirke, Nordjylland. Desværre er der lavet nogle uheldige renoveringer af orgelet i 1960, 1970 og i 1987. Her blev der tilføjet 2 nye stemmet til orgelet, som stiftets orgelspecialist siger: ”klinger råt og uroligt”; mens de oprindelige stemmer har ”varme, glød og charme”. Ved en restaurering vil vi blandt andet forsøge at erstatte orgelpiberne i de nye stemmer med gamle piber fra Danske Orgelmagasiner, hvor man gemmer piber fra gamle orgler (Orgelet i Malle Kirke skal restaureres, artikel i "Lokalt indblik.DK. Lokale nyheder fra Vesthimmerland til hele Verdenen", 12/9 2017)  Restaureret 2015 (Marcussens værkfortegnelse) Bygget 1852 af Gudme til Borre Kirke. 4 stemmer. Flyttet 1907 til Malle Kirke. Omdisponeret og flyttet til tårnrum 1936 af A. C. Zachariasen. Samtidig blev sidefløje tilføjet. El.-blæser tilført 1960 af Jydsk Orgelbyggeri. I 1971 ny el.-blæser, ombygning og kilebælg isat af Jydsk Orgelbyggeri. I 1987 omdisponeret og udvidet med 1 stemme af Jydsk Orgelbyggeri. Ombygget og restaureret 2015 af Marcussen & Søn (Dansk Orgelindex set 2026) 

Organist Cecilie Bonderup Wennerlin Sørensen og menighedsrådsmedlem i Ranum-Malle menighedsråd, Martin Riisgaard-Jensen, foran det historiske orgel i Malle Kirke (fra "Lokalt indblik.dk")

Hellerup Kirkegårdskapel, København - se Kerte Kirke

Holckenhavn Slotskirke - se Ronæs Præstegård  

Horsens Vor Frelsers Kirke - se Vor Frelsers Kirke i Horsens.

Idestrup Kirke, Falster. 1876, omb. 5 st. (Orgelfortegnelse 1987 side 5) 5 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Fløjte 4', Oktav 2'. Restaureret 1974 af G. F. Husted (Orglet 1/1975, Nye orgler 1974) Bygget 1876, 5 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2026) I tårnrummet finndes små kassebælge, der tidligere har været i brug (Pers. medd. fra organist Kristian Olesen 2026)

 
Foto af Idestrup Kirkes orgel hentet fra annonce for orgelbyggeriet Gunnar Fabricius Husted i "Orglet 2/1975" side 35

Kappel Kirke, Storstrøms Amt. Bygget o. 1875-80, 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 5) Bygget af  P. M. Gudme. Manual (C-c''' med 5 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Salicional 4', Fløjte 4', Oktav 2'. Restaureret 1983 af orgelbygger Sv. E. Nielsen (Orglet 1/1984, nye orgler 1983) Bygget 1880? af P. M. Gudme (Dansk Orgelindex, set 2021) 

   
Kappel Kirkes orgel fotograferet mellem 2000 og 2009 af Egon Ekelund

Kippinge Kirke, Nordvestfalster.
1) Kirken havde i 1765 et lille 4 stemmers orgelpositiv (Danmarks Kirker 1956) 
2) Orgel bygget 1880 af orgelbygger Peter Mortensen Gudme, Bettysminde. Restaureret nænsomt 1974 af orgelbygger Svend E. Nielsen.
Tekst på marmorplade fundet 1971 under bælgværket:

"SKJÆNKET TILKIPPINGE
KIRKE AF HØRFABRIKANT
H. NICOLAISEN
I KJØBENHAVN

I FORENING
MED EN STOR DEEL AF
SOGNETS BEBOERE.
INDVIET DEN 4. JULI 1880.

Disposition: 1 manual med 4 stemmer, ifølge registerskilte, der næppe er originale:: Principal 8', Gedacht 8', Fugara 4', Flüte 4'. På C i Flüte 4' er indridset "K. Gudme 1880". Diskantpiberne i  Gedacht 8' og Flüte 4' har støpsler af kork. Vindladen er bygget utraditionelt og vinklerne, der forbinder abstrakterne fra klaviaturet med abstrakterne fra vellerammen er bygget som trekanter af træ og med selvregulerende mekanik (Detaljer om dette findes i artiklen i "Orglet 2/1975").  
Det lykkedes Svend E. at restaiurere den gamle vindlade. Ny bælg og blæser blev tilført. De gamle kassebælge blev renoveret, så orglet også kan forsynes med vind som før elektricitetens æra (Sven-Erik Erbs: Gudme-orglet i Ø. Kippinge kirke. Orglet 2/1975, side31-34) 1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgel Index set 2026)   

Kippinge Kirke. Fotokopi af Annelise Olesens fotografi fra begyndelsen af 1970erne i ovenstående artikel. Bemærk lysestagen

Vinkel af træ med selvregulerende evne. Det lodrette træk kommer fra tangentens bagende. Det vandrette træk overføres til vindladens ventil via vellerammen. Fra ovenstående artikel.

   
Kippinge Kirke. Fotos  taget af Niels Odgaard, set på www.nordvestfalsterspastorat.dk. 

Kerte Kirke, Fyn. Bygget o. 1880 af P. M. Gudme (ifølge håndværksmæssige træk) og skænket til Kerte Kirke af lensgreve Wedell. Disp.: 1 manual (C-c') med 3 stemmer: Principal 8'. Skilt: Fugara 8 Fod fra C (C-H fælles med Gedakt 8'). Gedakt 8'. Skilt: Gedackt 8 Fodstone. Gamba 4'. Skilt: Octav 4 Fod. Mekanisk sløjfevindlade med strålemekanik. Kromatisk pibeopstilling. 1 kile-fødebælg sammenbygget med en parallel-magasinbælg. Trædes af den spillende. Orgelhuset har bærehåndtag.  Facade og orgelhus omdannet. Uoriginale registerskilte opsat over registertrækkene. Malet med lys grå, blågrå og guld. 1931 renset og restaureret af E. Froberg, Odense. 1963? af Marcussen & Søn ført tilbage til sin gamle skikkelse efter at have stået i en kæmpestor attrapkasse (Den Danske Orgelregistrant 1973) Kerte Kirke o. 1880-1985 /

Flyttet og opstillet 1985 af Bruhn uden ændringer i Hellerup Kirkegårdskapel (Orglet 1/1989, tilføjelser og rettelser til nye orgler 1985 og 1987)  Kapellet skal nedlægges. Man leder efter et sted at opstille orglet (Personlig medd. 1992 fra Inspektør Folmer Nielsen til AP) Orglets skæbne er ukendt (Pers. medd. fra Ole Olesen 2018) Kapellet og orglet findes stadig. Kirkegårdsmyndighederne har et håb om at få kapellet og orglet sat i stand. Det er ikke muligt at se nærmere på orglet, da det står inderst i hjørnet på kapellets pulpitur, der er fyldt op med bænke og andet inventar.  Kapellet bliver holdt konstant opvarmet (AP marts 2026)

   
Kerte Kirkes orgel 1973. Fotokopier af  fotos (Annelise Olesen)

     
Kerte Kirkes Gudme-orgel i Hellerup Kirkegårds Kapel februar 2026 (Kirkegårdsmedarbejder Martin )

Kerte Kirkes Gudme-orgel opmagasineret inderst på pulpituret i Hellerup Kirkegårds Kapel marts 2026 (AP)

Købelev Kirke, Lolland-Falster Stift. Bygget 1861. 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 5) Bygget af P. M. Gudme. Manual (C-c''') med 4 stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Fløjte 4', Oktav 2'. Restaureret i 1983 af orgelbygger Svend E. Nielsen  (Orglet 1/1984, nye orgler 1983) 4/1/0 (Dansk Orgelindex, set 2021)


Købelev Kirkes orgel fotograferet mellem 2000 og 2009 af Egon Ekelund

Malle Kirke, Nordjyllands amt - se Borre Kirke.

Nakskov Kirke, Sct. Nicolai - se Mindre kendte.

Ronæs Præstegård.
Orgel bygget o. 1860 af Peter Mortensen Gudme.
?-o.1910 Ukendt Kirkesal i København
O.1910-1920 Ronæs Præstegård 
1920-1990 Årup Missionshus
1990-o.1995 Opmagasineret i orgelmagasinet i hestestalden til Schackenborg Slot
O. 1995-2002  Adresse hemmeligholdt for offentligheden.
Fra 2002 Holckenhavn Slotskirke. Restaureret og flyttet af P. G. Andersen & Bruhn. Disposition.: Principal 8 Fod (C-H fælles med Gedakt 8 Fod), Gedakt 8 Fod, Fløjte 4 Fod (Dansk Orgel Index set 2026)

Jeg besøgte orgelmagasinet i hestestalden til Schackenborg Slot 1999. Mahogniådringen var i god stand (AP)

Herunder Gudme-orglet fra Årup Missionshus efter nedtagelsen 1990. Fotokopier af fotos taget 1990 af orgelbygger Carl August Bruhn i værkstedet:

Mahogniådret facade med pibeattrapper af træ

Orgelhusets underdel med strålemekanik. Det blændede hul forneden kan have huset en pedal til et kollektiv, f.eks. Tutti.


Strålemekanik set fra bagsiden. Pumpebælg og kilebælg.


I forgrunden Fløjte 4', der er dækket. Derefter Gedakt 8' og Principal 8'.


I forgrunden ses fløjte 4'. Bag denne ses fælles træpiber for Gedakt 8' og Principal 8'.


Spillebord med omfang C-c'''.

Holckenhavn Slotskirke med Gudmeorglet (Holckenhavns hjemmeside set 2015).




Holckenhavn Slotskirke med Gudmeorglet  bygget o. 1860 (Organist ved Tved Kirke og Holckenhavn Bo Rande. Fotos modtaget 2026)

Rødby Kirke på Lolland.
1) † Orgel, nævnt første gang 1666, da der ansattes en orgelmester / 1681 stafferedes orgelet af mester Johan Fox / 1768 repareredes det af orgelbygger Jacob Kretzschmer for 60 rdl. / 1772 blev det malet underneden af Gotlib Berns fra Orrebye / 1796 repareret af orgelbygger Wroblewsky for 23 rdl. og atter 1812 af snedkermester Johan Willer (Danmarks Kirker 1948)

2) Orgel bygget o. 1855 af Gudme / Restaureret 1894 af A. H. Busch & Sønner. Mekanisk aktion. 10 stemmer fordelt på 1 manual og pedal (Organist- og Kantorembederne 1927) Ombygget 1936 og1948 af Marcussen & Søn. Mekanisk traktur . Sløjfevindlader. 19 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Disposition:
Manual I: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Nasat 2 2/3', Oktav 2', Mixtur 4 Kor, Trompet 8'.
Manual II: Quintatøn 8', Gedaktfløjte 4', Spidsgedakt 2', Oktav 1', Scharf 2 Kor, Regal 8'.
Pedal: Subbas 16', Gedakt 8', Oktav 8', Blokfløjte 2', Fagot 16' (Organist- og Kantorembederne 1953)

3) Orgel bygget 2007 af Marcussen & Søn. Arkitekt: Lehn-Petersens tegnestue. 18 stemmer (forberedt til 23 stemmer) fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgel Index set 2026)

Sankt Johannes Kirke, Svendborg (Metodistkirke1882-1995). Bygget 1882 af P. M. Gudme. 3 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Fugara 4'. Oprinbdeligt indbygget i niche over alteret. Omkring 1902 flyttet til pulpitur i kirkens nordende. 1950 ombygget og omdisponeret med 1 stemme af orgelbygger Eggert Froberg, Odense. Fugara 4' blev ombygget til Octave 4' og Piccolo2' tilført. Facaden blev fjernet i forbindelse med kirkens ombygning 1950. Kirkebygningen afhændet 1995. Orglet er muligvis på private hænder (Danmarks Kirker 2013)



Sct Nicolai Kirke, Nakskov, Lolland - se Mindre kendte.

Skrøbelev Kirke, Langeland. Bygget 1846. 8 stemmer,  erstattet af Andresen-orgel 1908 (Orglet 1-2/1988 side 32-45: Tage Heunecke: Langelandske orgler, side 38)

Svendborg Kirke, Sankt Nicolai.
1) Orglet var et positiv bygget 1576 af ukendt orgelbygger.
2) Orglet blev bygget o. 1676. Renoveret 1721-1722 af Abraham Nielsen Svarre, Odense. 2 manualer - hovedorgel og rygpositiv. Repareret 1781 af Hannibal Nielsen Fischer, Skaarup. 17 stemmer i 1823. 1833 ubrugeligt. Forsøgt istandsat af  Peter Mortensen Gudme.
3) Orglet blev bygget 1849 af P. M. Gudme. Disposition: Mekanisk sløjfelade  med 16 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. 8+4+4.
Manual I (C-f '''): Bordone 16 Fod, Principal 8 Fod, Gedacht 8 Fod, Octav 4 Fod, Fugara 4 Fod, Quinta 3 Fod, Octav 2 Fod,  ? 1 Fod. Oktavkoppel.
Manual II (C-f '''): Gedacht 8 Fod, Viola di Gamba 8 Fod, Rohrflöte 4 Fod, Octav 2 Fod.
Pedal (C-h): Subbas 16 Fod, Violon 8 Fod, Octav 4 Fod, Bassun 16 Fod. Oktavkoppel.
Koppel II-I. Ombygget 1863 og 1875 af Gudme (Danmarks Kirker 2011)
4) Orglet blev bygget 1894 af A. H. Busch & Sønner. 14 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Ombygget og udvidet 1934 af Eggert Froberg. Derefter 22/2/P.
5) Orglet blev bygget 1967 af Marcussen & Søn. Facade tegnet af arkitekt Rolf Graae. 32 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal. +Cymbelstjerne (Danmarks Kirker 2011) / Udvidet 2016 med koblingsmanual af Marcussen & Søn. 41 stemmer + 3 transmissioner på 4 manualer og pedal (Dansk Orgel Index set 2026)

Tranderup Kirke på Ærø. Bygget o. 1850-80, 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 5) Bygget 0. 1850, 4 stemmer. Flyttet o. 1871 fra ubekendt lokalitet af ubekendt orgelbygger til Tranderup Kirke. Omorganiseret 1977 af Th. Frobenius & Sønner. Restaureret 1994 af orgelbygger Husted (Dansk Orgelindex, set 2026) Bygget o. 1850. Restaureret og bælganlæg rekonstrueret 1994 af orgelbygger Husted (Orglet 1/1995, nye orgler 1994) Bygget o. 1850 af Peter Mortensen Gudme, Bettysminde ved Svendborg. Der er i alt 4 stemmer, der hver især er meget karakterfulde: Principal 8 Fod (C-H dækket), Salicional 4 Fod, Fløite 4 Fod, Oktav 2 Fod. Orglet kan udover fra den elektriske blæser luftforsynes fra en indbygget manuelt betjent kilebælg. Restaureret 1995 af G. F. Husted (Per Rasmus Møller på Det Danske Orgelselskabs facebookside juli 2017 og september 2018) 

 
Fotos af Tranderup Kirkes orgel: Per Rasmus Møller 2017 
          
Billedet yderst til højre: Kalkantstang og viser af bælgens stilling til brug for kalkanten

Tved Kirke ved Svendborg - se under Ukendte.

Tystrup Kirke, Vestsjællands amt. Bygget 1860 af P. M. Mortensen. 1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgelindex set 2022)

Vor Frelsers Kirke i Horsens.
1) † Middelalderligt orgel. 11 lispund (87,3 kg) blypiber fra et orgel blev 1558 bragt til Boller Slot, hvor metallet antagelig omstøbtes til andet formål. Pibematerialets vægt tyder på, at der har været tale om et efter senmiddelalderens målestok ganske veludstyret instrument, muligvis et 4 fods blokværk med henved 200 piber.

2) Positiv omtalt o. 1667. 23. december 1679 indgik byens borgmester og råd kontrakt med organisten Søren Willumsen om reparation af instrumentet. Samtidig forpligtede han sig til fremover at forestå dets vedligeholdelse og mod betaling spille på det for "kirkekoner, dåbsbørn og brudefolk". Kirkeværgerne skulle sørge for, at positivet blev lukket forsvarligt inde, således at ingen kunne komme til at gøre det skade. Det fremgår af en takstfortegnelse fra o. 1667, at rekvirenterne skulle bidrage med et beløb til vedligeholdelsen, når positivet benyttedes ved særlige lejligheder. Det var muligt at leje instrumentet til brug uden for byen, dvs. i omegnens landsbykirker. 1695/96 omtales instrumentet som gammelt.

3) Orgel bygget før 1686. Repareret 1686/87 af Hans Nielsen, Viborg, for 98 sldl., af hvilke de 50 var doneret af Anders Jensen Thonboe og dennes hustru, Dorthe Hansdatter. 1689 anskaffedes en stige til orglet, antagelig til brug ved stemning af et højtsiddende værk. 1704 foretog organisten en reparation af de rotteangrebne bælge, og 1706 blev orglet på forskellig vis beskyttet mod skader: Bælgene blev overdækket for at skærme dem mod regn og sne, og ved indgangen til orgelpulpituret opsattes en beklædning over døren, således at drengebørn ikke kunne kravle ind og gøre fortræd. 1708 udførte Arend billedhugger (Arent Friederichsen Slache) en mindre reparation ved orgelværket efter anvisning fra Johan organist, og 1714 tilkaldtes Jørgen Arentsen Slache til en til svarende opgave. Ved denne lejlighed etableredes et anhangspedal med tilhørende orgelbænk. 1717 blev orglet malet af Niels Nielsen. 1736 betegnedes instrumentet som meget slet og næsten ubrugeligt. Bælgene, der åbenbart stod udsat for vejr og vind, må have haft deres plads på loftet over nordre sideskib; vindkanalen kan have været ført gennem en triforieåbning. Orglet blev nedtaget 1738.

4) Orgel bygget 1738 af Lambert Daniel Kastens, København. Instrumentet, der delvis blev betalt af private borgere, indgik i en samlet leverance, der også omfattede Klosterkirken. Orglet i Klosterkirken var åbenbart det største, eftersom man senere, da Vor Frelsers Kirke fik status som byens hovedkirke, foretrak at ombytte de to instrumenter. Orgelbyggersvendene Benjamin Wulff og Peder Pedersen forestod opstillingen i begge kirker og repræsenterede bygmesteren ved afleveringsforretningen. Synet blev foretaget af organisterne Friderich Stolpenberg, Århus Domkirke, og Johan Jochum Mejer, Vejle S. Nicolai Kirke. I begge kirker blev orgelværkerne, i modstrid med almindelig praksis, leveret og opstillet uden komplette orgelhuse. I Vor Frelsers Kirke blev denne mangel udbedret i 1742, hvor der opsattes sidevægge og bagklædning af fyr. Bælgene må have været placeret i tårnet eller på loftet over nordre våbenhus. Orglet renoveredes 1745 af Carl Friedrich Gerstendorff, og 1751 samt 1762 udførte Amdi Worm reparationsarbejder. Orglet blev 1794-97 flyttet til Klosterkirken.

5) Brugt orgel overflyttet 1794-97 fra Horsens Klosterkirke (der til gengæld overtog Vor Frelsers Kirkes orgel nr. 4).
Orglet var bygget 1738 af Lambert Daniel Kastens. Orglet var skænket til Klosterkirken af købmand Peder (Thomasen) Bering. I forbindelse med flytningen blev værket formentlig tilsluttet bælganlægget fra †orgel nr. 4. Instrumentet var oprindelig leveret uden gavle og bagklædning, og det havde følgelig stået ubeskyttet indtil 1762, hvor snedker Mathias Jørgensen Wilhelm forsynede det med en beklædning af høvlede og pløjede fyrrebrædder. Orgelhuset havde således ikke den normale rammekonstruktion med udtagelige fyldinger, og selv om der fandtes en lille låge i bræddevæggen, var dette ikke tilstrækkeligt til at give den nødvendige adgang til stemning og vedligeholdelse af værket. Fejlen blev udbedret 1769, da Amdi Worm etablerede et antal adgangsluger. Specifikationen af de indkøbte brædder til orgelhusets vægge tyder på, at dette har været af nogenlunde samme størrelse som Kastens-instrumentet i Slangerup. Worm havde i 1762, kort tid før opsætningen af bræddevæggen, istandsat orglet og udvidet det med en Basun 16 Fod. I 1741-42 mens orglet endnu stod i Klosterkirken, var det blevet repareret af orgelbyggersvenden Jørgen Mickelsen, 1745 af Carl Friedrich Gerstendorff og 1751 samt 1762 af Amdi Worm. Prospektpiberne, der af besparelsesgrunde ikke var fremstillet af rent tin, havde en belægning af bladsølv. 1787 afskrabede maler Henrich Møller det gamle sølv på alle 59 prospektpiber og nyforsølvede disse "med sølvfernis".

I 1799 gennemgik det en klangmæssig omdannelse, udført af den omrejsende orgelvirtuos og "orgelreformator" Georg Joseph Vogler. Denne fik antagelig – sin sædvane tro – på få dage udtaget en del piber af orglet og omflyttet andre i overensstemmelse med sit selvopfundne "simplifikationssystem". Omdisponeringen blev udført mod betaling, og man forestillede sig åbenbart fra Kirkeinspektionens side, at orglet ved denne lejlighed havde gennemgået en hovedistandsættelse, hvorfor man stillede sig skeptisk over for et ønske om reparation af bælgene i 1806, et arbejde, som orgelbygger Caspar H. G. Worm, Engum, havde givet tilbud på. I perioden 1821-41 blev stemning og vedligeholdelse iflg. fast aftale varetaget af Worm.

Dele af værket genanvendtes i †orgel nr. 6. Forskelligt tiloversblevet "træskramleri" blev overladt til klokkeren, skolelærer Poulsen, som tak for dennes ulejlighed i det halve år, hvor det nye orgel havde været under opstilling. Til gengæld for gaven tilbød klokkeren at vaske og skure den pulpiturgang, orgelbyggeren havde benyttet som værksted, mens han arbejdede i kirken.

6) Orgel bygget 1844 af Peter Ulrik Frederik Demant, Dalum, med genanvendelse af dele fra †orgel nr. 5. 18 stemmer fordelt på to manualer og pedal.
Hovedmanual: Principal 8 Fod (Tin), Bordun 16 Fod (Træ), Huulflöite 8 Fod (Træ), Octava 4 Fod (Metal), Spidsflöite 4 Fod (Metal), Nassat 3 Fod (Metal), Mixtur 3foldig (Metal), Superoctave 2 Fod (Metal).
Overværk-Manual: Principal 4 Fod (Tin), Gedackt 8 Fod (Tin), Oboe 8 Fod (Tin), Flöite 4 Fod (Træ), Viola di gamba (Tin), Sveizerflöite 2 Fod (Tin). .
Pedal: Octavbas 8 Fod (Træ), Subbas 16 Fod (Træ), Octava 4 Fod (Træ), Basun 16 Fod (Metal).
Manualkoppel. Registernavne mv. stod malet på 22 små skilte over udtrækkene i spillebordet. Ud over de 18 stemmer kan registertavlerne have rummet træk til tre spærreventiler samt evt. et klokkesignal til bælgtræderen.410 I en samtidig beskrivelse af orglet anføres det, at alle metalpiberne måtte betegnes som nye, idet nogle var fuldstændig nye og andre var nybygget af det gamle metal. Alle træpiberne samt 2 af vindladernevar ligeledes nye. Da arbejdet ifølge kontrakten skulle udføres for blot 1650 rdl., må det formodes, at bælganlægget og væsentlige dele af det tekniske anlæg blev genanvendt fra †orgel nr. 5. Orglet tilhørte en tomanuals orgeltype, der 1800-tallet igennem kunne findes i en lang række danske købstadskirker. Den karakteriseredes ved et veludstyret hovedværk, et stilfærdigt præludereværk og et forholdsvis beskedent pedalværk. Klangen var nobel, diskret og afrundet. Når instrumentet i Vor Frelsers Kirke udskiftedes efter kun 22 år, skyldtes det næppe utilfredshed med de klanglige ressourcer. Derimod kan der have været tekniske problemer med de genbrugte dele fra Kastens-orglet samt utilfredshed med den arkitektoniske udformning. †Orgelfacaden, der var tegnet af orgelbyggeren, blev i projekteringsfasen kritiseret for sin højde, der ville medføre, at hele vestvinduet blev dækket. Prospektpiberne (fra hovedværkets Principal 8 Fod og overværkets Principal 4 Fod) var udstyret med "ophævede labier". I sommeren 1844 blev facaden malet og forgyldt. På †orgelpulpitur nr. 5 (Danmarks Kirker 2004-05) 

7) † Orgel bygget 1866 af Peter Mortensen Gudme, Svendborg, på samtidigt orgelpulpitur tegnet af V. Th. Walther (Nationalmuseets billedarkiv online)
Disposition 1927: Mekanisk aktion. Elektrisk luftforsyning. 23 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal.
Manual I: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Hulfløite 8 Fod, Qvinte 6 Fod, Octav 4 Fod, Spidsfløite 4 Fod, Salicional 4 Fod, Qvinte 3 Fod, Octav 2 Fod, Tertz 1 3/5 Fod, Trompet 8 Fod.
Manual II: Serpent 8 Fod, Gamba 8 Fod, Nathorn 4 Fod, Fugara 4 Fod, Fløite 2 Fod, Dulcian 8 Fod.
Pedal: Subbas 16 Fod, Qvinte 12 Fod, Principal 8 Fod, Violon 8 Fod, Octav 4 Fod, Bassun 16 Fod.
Det færdige orgel blev undersøgt og godkendt af professor I. P. E. Hartmann. Denne havde tidligere i forbindelse med orgelprojektet i S. Marie Kirke, Helsingør, udtalt, at det næppe var tilrådeligt at lade Gudme udføre større orgelbygningsopgaver. Derimod kunne hans mindre instrumenter, trods visse fejl, være "ret anbefalelige" på grund af deres prisbillighed. Gudmes orgel viste sig da også hurtigt at være behæftet med alvorlige fejl, og allerede i 1873 lod man Johan Andreas Demant, Århus, undersøge det og afgive erklæring om manglerne. Et af dennes væsentligste kritikpunkter rettede sig mod vindforsyningsanlægget, der ganske vist bestod af hele seks bælge, men alligevel ikke havde den fornødne kapacitet. De øvrige anmærkninger i erklæringen vedrørte i første række orglets klang, der efter Demants opfattelse savnede fylde og dybde og således ikke besad "den kirkelige tone". Hovedårsagen hertil var, at pibernes mensurer var for snævre, så for at tilvejebringe en fyldigere klang ville det blive nødvendigt at udstyre hovedstemmerne med hver fire nye baspiber med videre mensur samt at rykke Gudmes piber opefter i tonefølgen og forkorte dem tilsvarende, hvorved også disse ville blive videre i forhold til længden. Gudmes orgler var normalt karakteriseret ved en blid, kammermusikalsk intonation, der udmærkede sig mere ved velklang end ved styrke og bæreevne. Mens hans landsbyinstrumenter synes at have nydt stor popularitet, var hans købstadsarbejder ikke sjældent udsat for kritik på grund af deres tilbageholdte klangkarakter. 1878 foretog J. A. Demant en større ombygning efter de foreslåede retningslinier. Ved denne lejlighed blev Gudmes bælganlæg kasseret til fordel for fire nyrenoverede bælge, der tidligere havde gjort tjeneste i Klosterkirken og uden tvivl var bygget hertil i 1738 af L. D. Kastens. 2 af orglets mest karakteristiske stemmer, de dybe kvint registre i hovedværk og pedal, der vidnede om påvirkning fra Rudkøbing-orgelbyggeren Hans Friedrich Oppenhagen (1766-1833), blev omdannet til almindelige fløjtestemmer i 4 og 8 fods lejet. Ombygningsarbejdet afsynedes af Marcus sen & Søn, Åbenrå. Dispositionen var nu reduceret til 21 stemmer:
Hovedmanual (I): Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Gemshorn 8 Fod (1878), Tectus 8 Fod, Octav 4 Fod, Spidsfløite 4 Fod, Qvinte 3 Fod, Octav 2 Fod, Trompet 8 Fod.
Manual II: Serpent 8 Fod, Gamba 8 Fod, Fugara 8 Fod fra c (1878), Fugara 4 Fod, Fløite 4 Fod (Omdannet 1878 af Qvinte 6 Fod), Dulcian 8 Fod.
Pedal: Subbas 16 Fod, Principal 8 Fod, Violon 8 Fod, Tectus 8 Fod (Omdannet 1878 af Qvinte 12 fod), Octav 4 Fod (1878), Bassun 16 Fod.
Som følge af omdisponeringen blev forskelligt pibemateriale til overs. Disse piber forsøgte man at sælge så fordelagtigt som muligt. År 1900 istandsattes orglet af J. A. Demants efterfølger, Frederik Nielsen, Århus. O.1920 installeredes elektrisk luftforsyning. I perioden mellem 1916 og 1927 indsattes en ekstra stemme, Sedecima 1', i hovedmanualet. Eftersom betegnelsen Sedecima almindeligvis ikke benyttedes på dette tidspunkt, er det tænkeligt, at der var tale om genanvendelse af en ældre stemme under bibeholdelse af dennes oprindelige navn (Danmarks Kirker 2004-05) 

8) † Orgelværk bygget 1928 af Th. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby og Horsens Opus 175. 42 stemmer (Opuslisten) Gudmes orgelfacade fra 1864-66 blev genanvendt og i 1928 udvidet til siderne med logelignende tilbygninger tegnet af Viggo Norn til orgel nr. 8 (Nationalmuseets billedarkiv online)
Orglet stod på pulpitur nr. 7, der også blev tegnet af Viggo Norn 1928. Orglet var 2-delt med en facade til hver side for vestvinduet. Kun en lille del af orglet stod på selve orgelpulpituret; resten var placeret over nordre våbenhus. En del af piberne fra †orgel nr. 7 blev genanvendt*. 41 stemmer og én transmission fordelt på tre manualer og pedal. Mekanisk-pneumatisk traktur, pneumatisk registratur. Bælgventilvindlader. Manualomfang: C-c'''', pedalomfang: C-f '. Disposition:
Manual I: Bordun 16' *, Principal 8', Hulfløjte 8', Bordun 8' *, Fugara 8' *, Oktav 4' *, Spidsfløjte 4' *, Kvint 2 2/3' *, Oktav 2', Rausquint II, Trompet 8'.
Manual II: Violon Principal 8' *, Gemshorn 8',  Rørfløjte 8', Quintatøn 8', Unda maris 8' *, Dolce 4' *, Fugara 4', Kvint 2 2/3', Oktav 2', Terz 1 3/5', Krumhorn 8'.
Manual III (i svelle): Rørfløjte 16', Principal 8', Bordun 8', Flüte harm. 8', Aeoline 8' *, Voix celeste 8', Principal 4', Flüte trav. 4', Piccolo 2', Mixtur 1 1/3' IV, Oboe 8', Euphon 4'.
Pedal: Principal 16', Subbas 16,' Ekkobas 16' (transmission), Kvintfløjte 10 2/3' *, Principal 8' *, Gedaktfløjte 8' (ikke dækket!) *, Oktav 4', Bombarde 16'. Klokkespil (4 harmoniklokker).
Kopler: II-I, II 16'-I, II 4'-I, III-I, III 16'-I, III 4'-I, III-II, III 16'-II, III 4'-II, I-P, I 4'-P, II-P, II 4'-P, III-P.  2 frikombinationer; den ene af disse kunne indføres separat i hvert enkelt værk. Tutti. Generalkoppel. Afstillere for 1) rørværk (generelt og sepa rat), 2) Mixtur, 3) 16' i manualer, 4) 2' i manualer, 5) generalcrescendo, 6) manual I (friløbskoppel), 7) pedal (friløbskoppel). Generalcrescendo. Automatisk pedalomveksling. Vakante registertræk: manual I: Kornet 4' IV og pedal: Cello 8'

Orglet stod de første år på †orgelpulpitur nr. 6 med den genanvendte †orgelfacade fra 1866 med de omtalte udvidelser til siderne.
I forbindelse med kirkens restaurering 1935-36, hvor det store vestvindue blev frilagt, foretog Th. Frobenius & Co. en opdeling og omflytning af orglet, der nu opstilledes diskret hhv. i nord- og sydsiden af det nye pulpitur (†orgelpulpitur nr. 7), muligvis med inspiration fra Maribo Domkirke, hvor H. B. Storck havde gennemført noget tilsvarende i 1914. Den største afdeling rummende de tre manualværker blev opstillet i nord med hovedparten af piberne anbragt uden for synsvidde på loftet over nordre våbenhus. Der byggedes to nye facader med pibeattrapper af zink, og de piber, der hidtil havde spillet i facaden, erstattedes af nye piber anbragt i orglets indre. Herudover blev der ikke foretaget ændringer ved pibeværket. Spillebordet blev placeret foran det nordre orgelhus. 

Ved orglets projektering medvirkede domorganist Jørgen Nielsen, Århus, som sagkyndig rådgiver. Instrumentet var klangligt og teknisk beslægtet med Århus Domkirkes orgel, således som dette fremtrådte efter en gennemgribende ombyg ning og udvidelse foretaget 1928 af Th. Frobenius & Co. Domorglet, der i realiteten var en nybygning med genanvendte dele – blev indrettet i overensstemmelse med Albert Schweitzers idéer om et moderne idealinstrument, der forenede de klanglige kvaliteter i tysk barok og fransk romantik. Tilsvarende idealer prægede instrumentet i Vor Frelsers Kirke, der de første år berømmedes for sin fremragende musikalske virkning. Desværre indebar ombygningen 1935-36 en væsentlig klanglig forringelse. Størstedelen af stemmerne blev gemt af vejen i et sidelokale og kunne ikke længere klinge frit ud i kirken. Marinus Sørensen, der var kirkens organist fra 1924-48, var selv uddannet orgelbygger. Han havde 1909 grundlagt det succesfulde Horsens Orgelbyggeri og havde været dettes leder indtil 1925, hvor han solgte virksomheden til Frobenius-firmaet.
En sølvplade, der sad på orglet og nu er genopsat på Frobenius-orglet fra 1977, bærer følgende inskription:
"Dette Orgel er anskaffet i Aaret 1928.
Giverne ere Tobaksfabrikant Chrf. Petersen Bevilget ved Kirkebestyrelsen. Kr. 10.000.
Købmand Joh. Kirkemann. Kr. 1.000.
Købmand Andreas Hansen. Kr. 1.000.
Sparekassen for Horsens & Omegn. Kr. 1.000.
Indsamling i Menigheden. Kr. 6.000."
Efter nedtagningen blev en del ældre piber fra orglet overdraget til Danmarks Orgelmagasiner. En Octav 2 Fod fra 1866 indsattes 1976 i et Gudme-orgel i Idestrup Kirke (Danmarks Kirker 2004-05) 

Horsens Vor Frelsers Kirke 1928. Gudmes orgelfacade fra 1864-66 udvidet 1928 med logelignende tilbygninger til siderne (Nationalmuseets billearkiv online)

Horsens Vor Frelsers Kirke 1974. Orgel bygget 1928 af Frobenius efter flytning og ombygning af facaden 1935. Nordre facade (Annelise Olesen. Den Danske Orgelregistrant)


Horsens Vor Frelsers Kirke 1974. Spillebordet ved nordre facade (Annelise Olesen. Den Danske Orgelregistrant)


Horsens Vor Frelser Kirke 1977. Orgel bygget 1977 af Frobenius og tegnet af arkitekterne Exner (Ernst B. Kallesøe. Forside på Orglet  2/1978)

Horsens Vor Frelsers Kirke 2002. Orgel bygget 1977 af Frobenius og tegnet af Exner (Henrik Wichmann. Danmarks Kirker 2004-05)


Samme orgel set tættere på (Henrik Wichmann 2002. Danmarks Kirker 2004-05)


Samme orgel set 2026 på kirkens hjemmeside)


Horsens Vor Frelsers Kirke. Frobenius-orgel bygget 1979 efter ombygningen 2015. Ny facade og nyt større pulpitur (Kirkens hjemmeside set 2026)

Vor Frue Kirke, Assens - se Assens, Vor Frue Kirke

Ønslev Kirke, Storstrøms Amt. Bygget 1880, ombygget, udvidet, 5 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 5) Bygget af Peter Mortensen Gudme. Mekanisk sløjfevindlade. Disp.: Man.: Principal 8', Gedakt 8', Octav 4', Fløjte 4'. Originalt bælgeværk bag orglet. Restaureret 2001 ved orgelbygger Olav Haugland. Suboktavkobling tilføjet (Orglet 1/2002, nye orgler 2001) Bygget 1880? 1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgelindex 2017)

 
Ønslev Kirkes orgel fotograferet 2004 af Henrik Wichmann. Lolland-Falster Stift: Lolland-Falster Stift 1803-2003, side 121-132: Svend Prip: En orgelrejse, side129. 

Øster Kippinge Kirke på Falster - se Kippinge Kirke 

Årup Missionshus. Se Ronæs Præstegård.



André Palsgård, 2015-2026

Retur til internetartikler