Orgler bygget af orgelbyggeriet A. H. Busch & Sønner
Som udgangspunkt bruges et udsnit af "Fortegnelse over
ældre orgler i danske kirker" oplistet af orgelregistrator Ole Olesen, Den
Danske Orgelregistrant, og trykt 1987 af Det Danske Orgelselskab - i det
følgende benævnt (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Detaljer om enkelte orgler kan indhentes hos Den Danske Orgelregistrant,
Musikmuseet i København. (OO) = orgelregistrator
Ole Olesen
Et udsnit af side 3 af Orgelfortegnelse 1987.
Alfabetisk oversigt
Allerslev Kirke, Jungshoved, Sydsjælland. Bygget 1890, 6 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Restaureret 1993. Pulpiturdelen, der indgår
i orglets front blev udsmykket af Bodil Kaalund
(www.allerslevkirke.dk, 2016) 6 stemmer + anhangspedal (Dansk Orgelindex set 2021)
Allerslev Kirkes orgel (www.allerslevkirke.dk,
2016)
Allinge Kirke, Bornholms Amt, vestorgel. Bygget 1894, 6 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Bygget af A. H. Busch & Sønner 1894.
Mekanisk sløjfelade med 1 manual med 6 stemmer: B 16', Principal 8', Salicional
8', Gedakt 8', Oktav 4', Oktav 2', + anhangspedal (
Organist- og Kantorembederne 1944, side 88) Blev gjort funktionsdygtigt i 1992 (visitdenmark.dk) 6/1/Anhangspedal (Dansk Orgelindex,, set 2022)
Allinge Kirkes orgel fundet 2015 på siden "Billeder af Rønne Kirkes
orgler"
Per Rasmus Møllers fotos af Allinge Kirkes orgel og tilhørende kassebælg
hentet på Det Danske Orgelselskabs facebookside maj 2016.
Annisse Kirke, Frederiksborg Amt - se Frederiksberg Kirke.
Bethesda (Indre Mission København). Bygget 1897. 2 manualer og pedal (8 + 3 + 3).
Hovedværk: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Salicional 8 Fod, Bordun 8 Fod,
Octav 4 Fod, Gemshorn 4 Fod, Octav 2 Fod, Trompet 8 Fod. Præludereværk (Svelle
med haktrin): Fugara 8 Fod, Gedackt 8 Fod, Flöite 4 Fod. Pedal: Subbas 16 Fod,
Principalbas 8 Fod, Gedacktbas 8 Fod.
Kombinationer: Hovedværk + Præludereværk, Pedal + Hovedværk (Henrik West, facebook
januar 2020) Nedtaget 2015 / Stege Kirke
fra 2020. "Foråret 2015 fik vi - i sidste øjeblik inden kirken selv tog
affære - nedtaget orglet i Bethesda Kirke på Israels Plads i København. Orglet
er bygget i 1897 af A. H. Busch og har 14 stemmer fordelt på 2 manualer og
pedal. Orglet blev opmagasineret på orgelbyggeriet og arbejdet på at finde en
ny, passende placering gik i gang. Nu er orglet renoveret og opstillingen på
vestpulpituret i Stege Kirke gået i gang. Vi er utroligt spændte på at høre
dette unikke instrument i Stege Kirkes fantastiske akustik" (Eskild Momme,
Frobenius, facebook januar 2020)
Stege Kirkes Buschorgel under opførelse (Eskild Momme 2020)
Stege Kirkes Buschorgel efter bemaling (Jesper Jørgensen 2021)
Bjerreby Kirke, Fyn. Bygget 1906, 5 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3)
Mekanisk registerkancellade. 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16 Fod,
Principal 8 Fod, Gedackt 8 Fod, Salicional 8 Fod (C-H fælles med Gedackt 8
Fod), Octav 4 Fod. 2 kollektiver: 1) Gedackt 8 Fod + Salicional 8 Fod. 2) Tutti.
Kollektiverne har adderende funktion og påvirker ikke registertrækkenes position. Prospektpiber er
attrapper af tinlegering. Nedtaget 2003 / Flyttet til Viborg Stiftsmuseums
magasin 2003 af organist Jens Chr. Hansen (Den Danske Orgelregistrant, rapport 1973 og
meddelelse 2003)
Bjerreby Kirke 1973 (Annelise Olesen)
Bornholms tekniske samling - se Rønne, Zionskirken,
Evangelisk-Luthersk Missionsforening
Branderslev Kirke, Lolland. A. H. Busch & Sønner 1908. 1 man. med 4
stemmer (Dansk Orgelindex set 2021)
Fotos af Branderslev Kirke er taget mellem 2000 og 2009 af Egon Ekelund
Brorsons Kirke, København.
Bygget 1901 af A. H. Busch & Sønner. Udvidet 1926 af Th. Frobenius
& Co. Restaureret 1992 af G. F. Husted. 16 stemmer fordelt på 2
manualer og pedal (7+5+4).
Manual I (C-f '''): Principal 8 Fod, Bordun 16 Fod, Salicional 8 Fod, Rörflöite 8 Fod, Octav 4 Fod, Mixtur 3 Fag, Trompet 8 Fod
Manual II (C-f '''): Violinprincipal 8 Fod, Aeoline 8 Fod, Gedackt 8 Fod', Fugara 8 Fod, Flöite 4 Fod. Svelle
Pedal (C-d'): Subbas 16 Fod, Principalbas 8 Fod, Gedacktbas 8 Fod, Cello 8 Fod
Klokkespil (harmoniseret i G-dur). Kopler: I4'-I, II-I, I-P.
Mekanisk traktur og registratur. Sløjfevindlader.
Vindladetilbygning i Manual II er pneumatisk keglevindlade (Udateret oversigt fra 1990erne)
2009 istandsat efter hærværk af orgelbygger Husted (Orglet 1/2010, nye orgler
2009) 16 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2022)
Brorsons Kirke (Foto: Ib Rasmussen 2006)
Christiansborg Slotskirke - se Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
H. C. Andersens Boulevard, København. Bygget 1881. Ombygget o. 1955 af
Marcussen & Søn. Flyttet o. 1965 til Christiansborg
Slotskirke, opstillet i undervisningslokale. Beskadiget ved
slotskirkens brand. Ombygget 1997 af P.G.Andersen & Bruhn med
anvendelse af piber fra magasin. Fremtrådte derefter som et nyt orgel
med gamle piber. 11 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. 2008
flyttet af P. G. Andersen & Bruhn til Det Kgl. Musikkonservatorium,
Rosenørns Allé København. Samtidig renoveredes mekanikken (Orglet 1/1998, nye orgler
1997)(Orglet 1/2009, nye orgler 2008)(Medd. fra Den Danske Orgelregistrant 1/12 2018)
Dragør Kirke, Amager. Bygget 1885 af A. H. Busch & Sønner. Skænket
ifølge sølvplade. Pris 3500 kr. Mekanisk sløjfeladeorgel med 1 manual og
pedal, ialt 9 stemmer. Manual: Bordun 16', Principal 8', Rörflöite 8', Fugara
8', Octav 4', Gedacktflöite 4 ', Octav 2'. Pedal: Subbas 16', Principal 8',
kobling Manual-Pedal, klokkespil. Dobbelt kassebælg.
Ombygget ved orgelbygger
Th. Frobenius & Co. i 1936. Man. I havde nu 7 stemmer, hvoraf 4 Buschstemmer.
Manual II (svelleværk med pneumatisk traktur og registratur) havde 6 stemmer, hvoraf 3 Buschstemmer. Pedalet havde
fortsat de 2 Buschstemmer. Svelleværket var placeret bagest i tårnrummet og
var meget svagt.
I 1981 blev orglet og flyttet ind i kirken af
orgelbyggeriet Jensen & Thomsen. Orglet fik 20 stemmer fordelt på 2
manualer og pedal (10+7+6), hvoraf de 8 stemmer er Busch-stemmer. Klokkespillet
blev bibeholdt. 2 tremulanter for hele orglet blev tilført.
I 2007 blev orglet
ombygget af orgelbyggeriet Jensen & Thomsen. Det havde nu 24 stemmer
(10+8+6), hvoraf 8 af de er originale Busch-stemmer (Morten
Hinz: Dragør Kirkes orgel færdigbygget. Orglet 1/2009 side 3-13)
Dragør Kirkes orgel (Foto: Dirk Jansen 1980)
Dråby Kirke ved Jægerspris - se Grenå Kirke.
Dyssegårdskirken = Interimskirken på Dyssegårdsskolen, Gentofte, København - se Kingos Kirke, København.
Emmauskirken, Kerteminde - se Kerteminde Valgmenighedskirke.
Endelave Kirke. Se
Vindblæs Kirke.
Enslev Kirke ved Gjerlev, Aarhus Amt. Bygget 1902, udvidet, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Bygget af A. H. Busch & Sønner 1902. 7 stemmer på 1 manual og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2022)
Nedenstående detaljerede beskrivelse af orglets anskaffelse er hentet på www.ommersysselostrepastorat.dk :
Først i
1902 fik Enslev kirke sit orgel, det blev skænket af Chr. A. Bugge, som var
født i Enslev. Han flyttede i 1882 til København, hvor han med tiden skabte sig
en god forretning og et respekteret navn. På trods af, at han havde været
fraflyttet Enslev sogn i 20 år, glemte han aldrig, hvor han var kommet fra.
Bugge betalte alle udgifterne for orglet og dets opstilling. Han stillede dog
visse betingelser, som fremgår af gavebrevet.
”Gavebrev
Undertegnede Chr. A. Bugge og Hustru Frederikke Margrethe Bugge født Gerber af
København har efter fælles Ønske besluttet, af dybfølt Taknemlighed til vor
Herre Jesus Kristus og af Kærlighed til Enslev By og Sogn, at skænke et Orgel
til dets Kirke.
Idet vi
herved overgiver Orglet til Kirken som dens Ejendom, formene vi at have Ret til
at stille følgende Betingelser:
1. At Orglet i Fremtiden vedligeholdes saaledes, at det til enhver Tid er
tjenlig til Brug.
2. At Orglet bliver spillet paa alle Søn- og Helligdage saa ofte der er
Gudstjeneste. I Tilfælde af Organistens Sygdom skal der snaret muligt antages
en anden i hans Sted, hvilket de nedennævnte Tilsynshavende maa drage Omsorg
for.
3. At det ligeledes staar til Afbenyttelse, om dette maatte ønskes ved andre
kirkelige Handlinger udenfor Søn- og Helligdage; dog kun efter Tilladelse af de
Tilsynshavende.
4. At det aflaases hver Gang efter Brugen, og Nøglen opbevares af Organisten
eller Skolelæren i Enslev.
5. Nærværende og fremtidige Kirkeværger for Enslev Kirke samt Sognepræsten
bedes føre Tilsyn med at ovenstaaende Betingelser bliver overholdte samt til
enhver Tid vaage over Orglets rette Brug og værdige Anvendelse.
6. Det er vort Ønske, at Orglet i Fremtiden ikke maa sælges eller borttages fra
Kirken, uden det erstattes med et nyt, og ligeledes maa det altid være
brandassureret, og i Tilfælde at det skulle brænde, skal det erstattes med et
nyt af samme Slags og til samme Pris, og indsættes i Kirken inden 1 Aars
Forløb.
Det er ogsaa vort Ønske, at dette Gavebrev skal tinglæses eller indføres i
Kirkeprotokollen.
Idet vi saaledes overgiver vor Gave til Enslev Kirke og dens Tilsynshavende, er
det med dette Haab, at den maa være til Guds Ære og bidrage til at fremme
Menighedens Trosliv.
København
Villa Athen Kong Georgs Vej No. 1
Den 25 Marts 1902.
Chr. A. Bugge. Husejer
Frederikke M. Bugge, født Gerber.”
Enslev kirke er ikke ret stor. Hvis orglet skulle stå på gulvet, ville det
optage en del af stolestaderne. Man besluttede derfor at hæve orglet op over de
bageste stolestader, herved bibeholdt man stolestaderne, og orglet ville blive
mere synligt. Bugge havde lovet at afholde udgifterne til selve orglet. Sognets
beboere måtte selv bekoste opsætningen af balkonen. Der blev derfor startet en
indsamling blandt sognets beboere.
”Opfordring
til Enslevs Beboere.
I Erkendelse af at det store Flertal af Sognets Beboere har Interesse af at
modtage Hr. Bugges Gave. Bestaaende af et Orgel til Enslev Kirke, anmodes de
ærede Beboere her at tegne sig for et frivilligt Bidrag som bruges til
Opstilling af en Balkon, hvorpaa Orglet skal have Plads.”
73 af
sognets beboere ydede hver et bidrag på mellem 1 og 10 kr. Tilsammen indkom der
175 kr. Udgifterne blev på 176,49 kr., hvilket gav et underskud på 1,49 kr.,
som Bugge også betalte. Udgifterne fordelte sig med ca. halvdelen til
materialer og halvdelen til arbejdsløn.
Bugge
bestilte herefter orglet hos A. H. Busch & Sønner, København. A. H. Busch
& Sønner blev grundlagt i 1854 i København. Firmaet var en videreførelse af
orgelbyggeriet Daniel Köhne, hvor Busch havde været kompagnon. Senere indtrådte
sønnerne Adolph Ambrosius og Valdemar Hansen Busch i virksomheden. Efter at
Busch havde modtaget ordren, meddelte han i et brev til Bugge den 2. februar
1902:
”Orglet
til Enslev Kirke er 3 Alen 18 Tom bredt og skal saavidt muligt staa i Midten”.
Samtidigt
meddeler han, at panelerne ikke må opsættes, før orglet var opsat. Men disse
skulle dog være tilstede, når orglet ankom.
Ifølge gavebrevets bestemmelse forpligtede sognet sig til at vedligeholde
orglet. Man indgik derfor en aftale med Busch angående orglet.
”Underskrevne
garanterer i 20 Aar for det af os til Enslev Kirke leverede Orgels Godhed,
forsaavidt denne beror paa Materialernes Beskaffenhed og Arbejdets omhyggelige
Udførelse.
Det første Aar efterses og stemmes Orglet uden vederlag, og i den øvrige
Garanti Tid efterses og stemmes dette 1 Gang aarligt, for en aarlig Betaling af
18 Kroner.
Denne
garanti gjaldt dog kun i 17 år, eftersom Busch & Sønner blev nedlagt i
1919. Den 30. marts 1902 indviedes orglet, og bag efter afholdtes der en
sammenkomst i forsamlings-huset. Der indkom 37 kr. ved salg af 64 kuverter til
50 øre pr stk. Da vi må formode, at Bugge og hans kone ikke skulle betale for
kaffe, må der have været omkring 70 personer. Der var indkøbt 80 kuverter brød
hos købmand Dich i Gjerlev. Hertil blev der nydt 12 pund chokolade og 2,5 pund
kaffe, der blev forstrækket med et pund cikorie, the og likør. Dertil nød man
et pund tobak for èn krone indkøbt i Enslev brugs. Bugge var ikke smålig,
udover betalingen for selve orglet, gav han også 10 kr. til selve festen
(www.ommersysselostrepastorat.dk)
Enslev Kirkes Buschorgel hentet på hjemmesiden www.ommersysselostrepastorat.dk 2021
Essenbæk Kirke. Bygget 1899 af A. H. Busch & Sønner. Ombygget. 7 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Udvidet af Starup i 1960erne. Derefter 7 stemmer fordelt på 1 manual og pedal. Manual: Principal 8', Fugara 8', Gedackt 8', Oktav 4', Gemshorn 2'. Pedal: Subbas 16', Gedacktpommer 4'. Pedalkobbel (Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2018) Ombygningen skete i 1969 (I Starup & Søn 1858-1983, side56)
Farum Kirke. Bygget 1891 af A. H. Busch & Sønner (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970)
Frederiksberg Kirke (1881-1906). Bygget af A. H. Busch & Sønner. Sløjfelade med 2
manualer og pedal med 10 stemmer og 3 pedaltransmissioner. Manual I:
Bordun 16', Principal 8', Salicional 8', Rørfløjte 8', Octav 4',
Gemshorn 4', Gemshorn 2'. Manual II: Gedackt 8', Fugara 8', Fløjte 4'.
Pedal: Bordun 16', Principal 8 ', Rørfløjte 8'. Orglet fik egen facade
med fritstående piber. Den gamle facade fra
kirkens 1. orgel, der blev bygget 1754 af orgelbygger Hartvig Jochum
Müller, blev solgt i 1884 til Øster Hassing Kirke, der havde et
Busch-orgel fra 1880 / Nyt orgel ved Emil Nielsen 1906. Emil Nielsen-orglet fik ny facade 1910. Den forsvandt i 1934, da facaden fra kirkens første orgel kom tilbage (Danmarks Kirker 1966-72)(Folkekirken på Frederiksberg, set 2020) Den gamle facade fra 1754 blev købt tilbage i 1934 for 1500 kr. og til gengæld fik Øster Hassing Kirkes orgel ny facade (Henrik Gjøde Nielsen: Øster Hassing Kirke) / Værket blev overtaget af Annisse Kirke, Nordsjælland (Fra 1906?-2009?, AP) Bygget 1881. Restaureret af orgelbygger
Husted 1983 (Orglet 1/1984, nye orgler 1983) Yngre
facade, 10 stemmer + 3 transmissioner (Orgelfortegnelse
1987 side 3) / Fra 2009 Glesborg Kirke, Djursland. Bygget 1881. Restaureret 2009 af orgelbygger
Husted. Ny faltebælg og blæseranlæg. 13 stemmer på 2 manualer og pedal (7+3+3). Hovedværk: Bordun 16', Principal 8',
Salicional 8', Rørfløjte 8', Oktav 4', Gemshorn 4', Gemshorn 2'.
Præludereværk: Gedakt 8', Fugara 8', Fløjte 4'. Pedal: Subbas 16', Principal
8', Rørfløjte 8'. Koblinger P+HV, HV+PRÆ (Orglet 1/2010. Nye orgler 2009) Bygget 1881 til Frederiksberg Kirke. Disposition: 2 manualer og Pedal. 13 stemmer og 3 transmissioner til pedal (Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2018)
Til
venstre: Frederiksberg
Kirkes 1. orgel fra 1754. Affotografering af maleri ca. 1880.
Facaden blev
kasseret i 1881, da kirken fik sit Busch-orgelmed fritstående piber i facaden, men overlevede i Øster
Hassing Kirke og atter taget til nåde i 1934 (Danmarks Kirker 1966-72)
Til
højre: I 1947 fik Frederiksberg Kirke nyt orgel bygget af
Marcussen. Den gamle facade fra 1754 blev genanvendt og et
nyt rygpositiv tegnet med inspiration fra
et Bøhmisk positiv i Musikhistorisk Museum blev tilføjet.
Arkitekt
K. Varmings tegning af facaden til Busch-orglet i Frederiksberg
Kirke 1881. Minimalistisk facade med fritstående piber (Danmarks Kirker
1966-72 affotograferet fra skærm)
Orgelbygger Gunnar Husted opstiller orglet i Glesborg Kirke 2009 (Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2018)
Orglet i Glesborg Kirke prøvespilles af Ole Olesen. Per Rasmus Møllers fotos er hentet på Det Danske Orgelselskabs facebookside 2017
Frimurerlogen i Klerkegade, København / Fra 1987 Frimurerlogen på Blegdamsvej, København. Bygget 1885. Sløjfeladeorgel med 2
stemmer, restaureret 1987 af Frobenius (Orglet
1-2/1988, nye orgler 1987) Bygget
1885 af A. H. Busch & Sønner .Disposition:
1 manual (C-f ''') med 2 stemmer: Gedackt 8' (C-H af træ, resten
tinlegering), Salicional 8' (Alle piber af tinlegering). +Octavkoppel.
Stikkermekanik. Oktavkoppel er formet som strålemekanik. Tangent- og
koblingsvipper er afvejet med bly. Vindladetråde er af kobber. Bælgen
er en faltebælg med bælgvægte fra en knust kakkelovn. Alt træ er af
ualmindelig god kvalitet. Orgelhuset er mørkt egetræsådret. Under denne
bemaling anes en anden facademaling med lysere farver ( Orglet 2/1987 s. 23-25. Niels Morsing:
Frimurerlogens Busch-orgel)
Fotos fra artiklen er taget under restaurering hos Frobenius.
Piberne tilhører Salcional 8'
Glesborg Kirke, Djursland - Se Frederiksberg Kirke.
Grenå Kirke, Djursland. Bygget 1881 af A. H. Busch & Sønner til
Grenaa Kirke bag en facade, der var opført i 1863 til det tidligere orgel. Opr. disposition: 2 manualer og
pedal med 13 stemmer (7+3+3). HV: Bordun 16 F, Principal 8 F, Rørfløjte 8 F,
Salicional 8 F, Oktav 4 F, Gemshorn 4 F, Gemshorn 2 F. Præludereværk: Gedackt 8
F, Fugara 8 F, Fløite 4 F. Pedal Subbas 16 F, Oktav 8 F, Gedackt 8 F. Manualkobling,
Pedalkobbel (Organist Per Rasmus Møller på DDOs facebookside 2018) Ombygget 1950 af
Marcussen & Søn. Restaureret og 2 stemmer fornyet 1982 af Marcussen (Orglet
1/1982, nye orgler 1981) Bygget 1881. Ombygget, udvidet, ny facade, 16 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3)
1950 ombygget af Marcussen & Søn: Ny facade og ny disposition med 16 stemmer (8+4+4). Man. I: Principal 8', Rørfløjte 8,
Oktav 4', Gedacktfløjte 4', Gemshorn 2', Quint 1 1/3, Sesquialtera II, Mixtur IV. Man. II: Gedackt 8',
Quintatøn 4', Principal 2', Klokkecymbel. II: Pedal: Subbas 16', Oktavbas 8',
Koralbas 4', Trompet 8'. Positivet fik på et senere tidspunkt dispositionen:
Gedackt 8', Rørfløjte 4, Nasard 2 2/3, Oktav 2' / I 2000 af Th. Frobenius & Sønner flyttet fra Grenå Kirke til Vejleå Kirke, Ishøj ved København / I 2009 blev orglet flyttet til magasin, idet Vejleå Kirke fik nyt orgel / 2014 blev Busch-orglet flyttet til Dråby Kirke ved Jægerspris af Frobeniusfirmaet, der ombyggede orgelhuset og erstattede 2 stemmer i man. II (Quintatön 8' og Cymbel 2 fag) med 2 andre stemmer (Rørfløjte 4' og Quint 2 2/3')(Det Danske Orgelselskabs ekskursion til Dråby, Gerlev og Skoven Kirke november 2023 v. organist Peter Thorsen) Det
orgel, der måtte vige, bestod af et originalt 5 stemmers værk bygget af
Ramus. Det blev leveret af Knud Olsen med en facade, der var lig med
Lidemarkorglets. Ramusorglet blev tilbageført til sin
oprindelige skikkelse og opstillet som kororgel i Skt. Peders
Kirke, Randers. Se under Ramus-orgler (AP)
Grenaa Kirke 1920. Facaden hidrører fra et orgel fra før 1881 (Foto leveret af organist Per Rasmus Møller)
Grenå Kirke 1950 efter ombygning ved Marcussen (Foto leveret af organist Per Rasmus Møller)
Grenåorglet i Dråby Kirke efter ombygning ved Frobenius (Organist Peter Thorsen 2014)
Herover og herunder: Grenåorglets spillebord 2014 (Organist Peter Thorsen)
Grove Kirke, Ringkøbing Amt - se Hørsholm Kirke
Græsted Kirke, Nordsjælland 1902-1977. Bygget
1902. Th. Frobenius & Sønner ombyggede i 1955 værket og
forsynede orglet med en moderne orgelfacade med dobbelte fløjdøre i
blåt og forgyldning. 6 stemmer (Danmarks Kirker 1967) Nyt orgel 1977 ved Husted (Græsted Kirkes hjemmeside) / Nyrup Baptistmenighed, Vestsjælland fra 1977 (Nyrup Baptistkirkes hjemmeside) Bygget 1902 af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 6 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022)
Græsted Kirke 1962 med det moderniserede Buschorgel (Danmarks Kirker 1967, foto: F.M.)
Hald Kirke, ved Randers. Bygget 1901 af A. H. Busch & Sønner, 6
stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3)( Dansk Orgelindex, set 2021) Restaureret af Frobenius 1991
(Orglet 1-2 1992, nye orgler 1991)
Fra Google: Hald Kirkes orgel (2016)
Hals Kirke, Nordjyllands amt - se Hobro Kirke.
Herreds Kirke, Storstrøms Amt. Bygget af A. H. Busch & Sønner 1904. 1 manual med 4 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2021)
Herning Kirke. Bygget
1888 til Industri-, Landbrugs- og Kunstudstillingen i København af A.
H. Busch & Sønner. Opstillet i Herning Kirke 1889. Ombygget 1940 / I 1949 flyttet til Hernings Vestre Kirkegårds Kapel. Gennemgribende restaureret i 1980. Alle arbejder efter 1934 er udført af Marcussen & Søn (docplayer.dk/Herning Kirke, set 2021) Vestre Kirkegårds Kapel. 12 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2022) Mekanisk aktion, sløjfevindlader. Oprindelig disposition:
Manual I (C-f '''): Bordun 16 Fod, Principal 8
Fod, Bordun 8 Fod, Salicional 8 Fod, Octav 4
Fod, Octav 2
Fod, Trompet 8 Fod.
Manual II (C-f '''): Gedackt 8 Fod, Viola di Gamba 8 Fod, Fløjte 4 Fod.
Pedal (C-d'): Subbas 16 Fod, Principalbas 8 Fod.
Koppel I-P
(Danmarks Kirker 2000)
![]() |
Hesselager Kirke, Fyn. Bygget 1885, 8 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Bygget 1885 af A. H. Busch. 9 stemmer fordelt på 1 manual og Pedal (Dansk Orgelindex, set 2021)
Buschorglet i Hesselager Kirke (Fra https.//hesselagerkirke, set 2021)
Hobro Kirke. Bygget
1890 af A.H. Busch & Sønner bag den gamle facade (J. A. Demant 1852). Mekanisk traktur og registratur. 11
stemmer. Hobro Kirke 1890-1928. Facaden blev
i kirken / 1929 nyt orgel ved A. C. Zachariasen bag den gamle facade,
der blev udvidet med sidefløje (Pneumatisk, 26 stemmer på 3 manualer og
pedal). 1995 nyt orgel ved Bruno Christensen & Sønner bag den gamle
facade, der fik fjernet sidefløjene (https://hobro kirke.dk, set 2018) 37 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal ( Organistbladet 8 / 2011, annonce på bagsiden) /
Hals Kirke, Nordjyllands amt. Opstillet 1938 uden facade og ombygget af A. C.
Zachariasen. 2 man. + P. Mekanisk
sløjfelade. Traktur mekanisk, C-f i Principale 8' pneumatisk
forført. Registratur pneumatisk. 11 stemmer. Man. I (C-f ''') med 6 stemmer, hvoraf halvdelen af piberne er fra
1890. Man. II (C-f ''') med 3 stemmer, hvoraf halvdelen af piberne er
fra 1890.
Pedal (C-d') med Subbas 16' og Gedaktbas 8' - begge fra 1890. Kopler:
II-I, I-P.
Svelle for manual II (Den Danske Orgelregistrant, rapport 1976) Nyt orgel 1978 ved Bruno Christensen & Sønner. 14 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (Dansk Orgelindex, set 2023)
Hørsholm Kirke. Bygget 1895 af A. H. Busch & Sønner. 7 stemmer +
anhangspedal. Flyttet 1932 til Samuels Kirke, København. Flyttet 1939
til Grove Kirke, Ringkøbing amt (Danmarks
Kirker, Hørsholm Kirke, tilføjelser) Bygget 1895,
ældre dele, ombygget, 7 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Mekanisk renovering og nyt manualklaviatur i original stil monteret af Frobenius 2020 (Orglet 1/2021. Nye orgler 2020)
Immanuelskirken, København (Københavns
Valgmenighed). Orglet bygget 1896 af A. H. Busch & Sønner. Mekanisk
aktion. Disp.: 14 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (6+5+3).
Man.
I: Bordun 16', Principale 8', Salicional 8', Rørfløjte 8', Oktav 4',
Oktav 2'.
Man. II: Violinprincipal 8', Fugara 8', Gedackt 8', Æoline
8', Fløjte 4'.
Ped.: Subbas 16', Principal 8', Gedackt 8' (Organist- og Kantorembederne1927)
Bygget 1896. Renoveret omkring 1975, og har 14 stemmer (Wikipedia 2017) Restaureret
2016 af Frobenius. Koblingsanlæg og pedalklaviatur omgarneret.
Spilleventiler afskåret i bredden. Kegler justeret. Sløjfer forsynet
med O-ringe. Flexrør udskiftet med tinkondukter. Kassebælge renoveret.
Pumpeanordning retableret. Ny elektrisk blæser. Ny faltebælg og nye
stødbælge. Valgfri luftforsyning: Blæser eller pumpe (Orglet 1/2017, nye orgler 2016) 14 stemmer fordelt på 2 manualer og Pedal (Dansk Orgelindex set 2022)
Kastbjerg Kirke ved Havndal, Aarhus Amt. Bygget 1904 af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 4 stemmer (Orgelfortegnelse 1987)(Dansk Orgelindex, set 2021)
Keldby Kirke på Møn. Bygget af Busch & Sønner i 1916. 6 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Disp.: Mekanisk
sløjfeladeorgel med 6 stemmer + anhangspedal: Bordun 16', Principal 8',
Salicional 8', Æoline 8', Gedackt 8', Octav 4' (PO-bladet
2014, nr. 2, side 16-19, Jacob Friis: Er de små orgler for små?, side 17) 6 stemmer + anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2022)
Keldby Kirkes orgelfacade og spillebord fotograferet af
Jacob Friis, hentet fra side 17 i ovenstående publikation.
Kerteminde Valgmenighedskirke (Emmauskirken). Bygget 1894 af A. H. Busch & Sønner. Bygget af ældre dele, ombygget, udvidet, 6 stemmer (Orgelfortegnelse 1987)
Oprindeligt 5 stemmer. O. 1940 ombygget og udvidet af Eggert Froberg,
Odense. Derefter 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer: Gedackt 8 Fod,
Salicional 8 Fod, Principal 4 Fod, Flöite 4 Fod, Octav 2 Fod fra Dis på mekanisk sløjfelade og Bordun 16 Fuss på pneumatisk udflytterlade / +.
I 1991 indsatte P. Bruhn & Søn bag Busch-facaden et ældre værk
fra et orgel, der havde stået i Gråbrødre Klosterkirke i Odense (Demant 1869) Busch-orglets værk eksisterer ikke længere (Danmarks Kirker 2009)
Kerteminde Valgmenighedskirke med Buschfacaden fra 1894 (Danmarks Kirker, Arnold Mikkelsen 2007)
Kingos Kirke, København. Bygget 1911 af A. H. Busch & Sønner / Dyssegårdskirken ved København (fra 1933?) (AP) Den nuværende
kirkebygning blev indviet 1961. Før
1961 var Dyssegårdskirken interimskirke i en kirkesal på
Dyssegårdsskolen. Kirkesalen blev indrettet 1933 i et rum under
aulaen (hvor der tidligere havde været svømmebassin). Et foto fra 1933 viser denne kirkesal. Et foto dateret 1935 viser et pigekor ved "Dyssegårdsskolens orgel" på et pulpitur i aulaen (Gentofte Kommunes Lokalarkiv 2018) Dyssegårdskirkens orgel
blev bygget 1911 af Busch & Sønner. Mekanisk keglelade. Ombygget
1938 og 1946 af Marcussen & Søn. Herefter Manual + Pedal med 8 stemmer (6 + 2) med
disposition: Manual: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Rørfløjte 2',
Rauschquint 2 2/3' + 2', Mixtur 3-4 fag. Pedal: Subbas 16',
Quintatøn 4' ( Organist- og Kantorembederne1944 og 1953) Nyt orgel ved Frobenius opstillet 1961 (Dansk Orgelindex)
Det er mærkeligt, at kirkesalen blev indrettet i 1933, mens orglet er
fotograferet på aulaens pulpitur i 1935. Kunne det tænkes, at kirkelige
handlinger på et tidspunkt mellem 1933 og 1935 blev flyttet fra
kirkesalen til aulaen - til brug for såvel kirkegængere som elever? (AP)
Fotoet fra 1935 viser et pigekor ved et orgel på et pulpitur i
Dyssegårdsskolens aula.
Spillebord ved venstre gavl og fritstående piber. Ukendt fotograf.
Koldmose Kirke, Ålborg Stift. Bygget 1903, ældre dele, 4 stemmer
(Orgelfortegnelse
1987 side 3) Restaureret 1981 af orgelbygger Husted (Orglet
1/1982, nye orgler 1981)
Ledreborg Slotskapel. Bygget 1746 af Benjamin Wulff. Facaden er original.
1882 ombygget af A. H. Busch & Sønner. 6 stemmer fordelt på 1 manual og Pedal. Restaureret af Olav Haugland 1997 (Orglet 1/1998, nye
orgler 1997)(Olav Haugland: Benjamin Wulff - en dansk 1700-tals orgelbygger. Orglet 1/1998, side 4-9)
1 manual med 6 stemmer: Principal 8 Fod, Octav 4 Fod, Salicional 8 Fod,
Gedackt 16 Fod, Gedackt 8 Fod, Flöite 4 Fod, pedal, pedalkoppel,
klokkespil. Kassebælg (Per Rasmus Møller, DDO, 2019) Trædepedaler
på væggen til højre for orglet. Rundstok til hænderne højere oppe på
væggen. Kassebælgen må stå i rummet bag væggen (AP)
Orglet i Ledreborg Slotskapel 1997 (Foto: Orgelbygger Olav Haugland?)
Orglet i Ledreborg Slotskapel 2019 (Per Rasmus Møller)
Orglet i Ledreborg Slotskapel 2019 (Per Rasmus Møller)
Matthæuskirken, København - se Sct. Matthæus Kirke.
Mesinge Kirke, Fyns Amt. Bygget
af A. H. Busch & Sønner 1904. Mekanisk sløjfelade med 1 manual (C-f ''') med
6 stemmer: Bordun 16 Fod, Principal 8 Fod, Gedackt 8 Fod, Octav 4 Fod,
Salicional 4' (fis''-f ''' er nyere piber), Octav 2 Fod (Den Danske Orgelregistrants rapport 1973) Bygget 1904, ombygget, 6 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Kasseret 2001 p.g.a. borebiller.
Jeg spillede på det og undersøgte orglet 2004. Det klang dejligt. Der
var ingen gennemstik og ingen væsentlige borebilleangreb at spore. En henvendelse fra
mig til Nationalmuseet havde ingen virkning. Ifølge
sølvplade Skænket 1904 af Niels Andersen og Hustru af
Midskov. ../../../Video/2004/Mesinge Kirke juli 2004.wmv (AP 2004).
Nedtaget, nyt orgel 2007 (Orglet
1/2008, nye orgler 2007)
Mesinge Kirkes orgel fotograferet 1973 af Annelise
Olesen
Nykøbing Mors Kirkegårdskapel. Bygget 1882 af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 5 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022)
Nyrup Baptistmenighed, Vestsjælland - se Græsted Kirke.
Præstø Kirke, Storstrøms Amt Bygget 1908, ombygget, udvidet, 14
stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Gennemgribende restaureret ved Frobenius
2010 (Orglet 2011, nye orgler 2010)
Raklev Kirke, Roskilde Stift. Bygget 1900. 1900-1986 / Stege
Kirkegårdskapel fra 1986. Flyttet af orgelbygger Husted (Orglet
1/1987, nye orgler 1986)
Randers, Sct. Martin Logen. Bygget 1880? af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 8 stemmer + anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2022)
Ryslinge Kirke, Fyn. Bygget af Busch i slutningen af 1800-tallet. Flyttet
o. 1915 / Træden Kirke, Århus amt, o. 1915-1959. Orglet blev opstillet
af Horsens Orgelbyggeri (v. Marinus Sørensen) under eget opusnummer 134! 5 stemmer og svelle (Horsens Orgelbyggeris værkfortegnelse) 1959 nedtaget og opmagasineret på Horsens Orgelbyggeri (ved Frobenius) (Pers.
medd. til AP fra OO 1993) Manual med 5 stemmer:
Bordun 16' (F-h af træ), Principal 8'(C-f
af træ), Salicional 8' (C-H af træ), Gedakt 8' (C-H
fælles med Salicional 8'), Oktav 4' (C-H af træ) +
Vakant. Orglet blev i 1936 forsynet med
elektrisk
blæser. Orglet blev efter nedtagningen i 1959 opmagasineret af Frobenius, der
beskrev det som kassabelt: Sløjfer og ventiler er utætte, klaviaturet
er slidt og
belægningen løs (Rapport dateret 24. februar 1960 skrevet af orgelbyggeriet Frobenius & Sønner: Vedrørende orglet i Træden Kirke) Dele opmagasineret i Tønning Præstegård / I
1966 opstiller Marcussen & Søn i Træden Kirke et
brugt Andresen-orgel fra Skanderup Kirke bygget 1899 / 1991 udskiftes dette,
da Bruno Christensen & Sønner opstiller et brugt
Marcussen-orgel fra Seden Kirke bygget 1949 (Danmarks Kirker 1992-96)
Orglet i Træden Kirke
1958 før nedtagning 1959 (Danmarks Kirker 1992-96)
Rønne Baptistkirke. Bygget 1898 af A. H. Busch & Sønner. 1 manual med 5 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022)
Rønne, Zionskirken (Evangelisk- Luthersk Missionsforening) Disp.:
1 man. med 4 stemmer. Nu Bornholms tekniske samling (Pers.
medd. fra orgelregistrator Ole Olesen 2016) Registerbetegnelser ifølge foto: Principal 4 Fod, Fugara 8 Fod, Gedakt8 fod, Octav 4 Fod (AP)
Ovenstående 3 fotos: Bornholms Tekniske Museum (Ole Olesen 2016)
Rønne Kirke, Bornholm. Bygget 1899, ombygget 1930, nedtaget 1961 (Orglet
i kirken, udg. 1983 af Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer. Side 10-19:
Organist Hans Nyholm: Orglet og dets opbygning) St.
Nicolai Kirke, Rønne. Bygget 1899. Disp.: Mekanisk aktion. 18 st.
(8+5+5) på 2 manualer og Pedal. Man. I: Bordun 16', Bordun 8',
Principal 8', Salicional 8', Trompet 8', Gemshorn 4', Oktav 4', Oktav
2'. Man. II: Violinprincipal 8', Fugara 8', Gedakt 8', Fløjte 4',
Flautino 2'. Ped.: Subbas 16', Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Basun
16'. 2 kopler (Organist- og Kantorembederne 1927) Ombygget 1930 af Frobenius, 28 st. (Danmarks Kirker 1954) Nyt orgel 1961 ved Frobenius & Co. (DOKS, hjemmeside set 2018)
Rønne Kirkes orgel. Foto fra ovenstående artikel side 12
Samuels Kirke, København - se Hørsholm Kirke
Sankt Matthæus Kirke, København. Bygget 1880, Ombygget og udvidet af I.
Starup & Søn 1927, 1942 og 1957. Restaureret 1983 af orgelbyggeriet Starup
(Orglet 1/1984, nye orgler 1983)
Nuv. disposition: 3 manualer + Pedal med 42 stemmer (Dansk
Orgelindex set 2022)
Matthæuskirkens orgel fotograferet o. 2005 af Steen Ekelund
Sct. Martin Logen - se Randers, Sct. Martin Logen
Skibinge Kirke, Storstrøms Amt. Bygget 1912 (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Skibinge Kirke 1912-1999.
Mek. sløjfelade. Man. (C-f''') med 5 stemmer: Bordun 16' , Gedakt
8',
Fugara 8' (C-H fælles med Gedakt 8'), Salicional 8', Fløjte 4'. 2
kollektiver.
Orglet er væsentlig dybere end det er bredt. Smuk klang. Tilbudt
orgelsamlingen
i Sct. Andreas Kirke 1999, men for dybt. Dybde 230 cm + spillebord 15
cm. Bredde 210 cm. Højde 300 cm. Freddy Samsing fik lysestagerne, som
han monterede på Øde Førslev Kirkes orgel bygget af Gregersen, + (AP)
Skibinge Kirke 1999 (AP)
Stege Kirke - se Bethesda
Stege Kirkegårdskapel - se Raklev Kirke.
Stenløse Kirke, Frederiksborg amt. Bygget 1898 af A. H. Busch & Sønner.
Ombygget, 5 stemmer (Orgelfortegnelse 1987 side 3) Sløjfevindlade med 5 stemmer og anhangspedal. 1 manual: Bordun 16', Principal 8',
Gedackt 8', Salicional 8', Octav 4'. Ombygget 1954 af Th. Frobenius &
Sønner. På sølvplade
over spillebordet: »Til Minde om Lærer og Kirkesanger C. E. Hansen født 20.
Novb. 1837, død 16. Jan. 1897. Skolelærer i Stenløse i 30 Aar. Skænket
af hans Søn Advokat Carl Fischer Hansen i New York« (Danmarks Kirker 1975) 1 manual med 5 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2022)
Stensby Kirke ved Vordingborg. Bygget 1891. 1 manual med 6 stemmer og anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2023)
Træden Kirke - se Ryslinge Kirke.
Ugerløse Kirke, Sjælland. Bygget 1884, 6 stemmer
(Orgelfortegnelse
1987 side 3) Disposition 2008: 2 manualer (C-g''') og
Pedal. 8+8+4.
Hovedværket er det gamle orgel: Bordun 16', Principal 8', Salicional 8', Gedakt
8', Oktav 4', Gedaktfløjte 4', Gemshorn 4', Gemshorn 2', klokkespil med 5
klokker.
Svelleværk: Violin Principal 8', Fugara 8', Gedakt 8', Octav 4', Gedaktfløjte
4', Flautino 2', Mixtur 2', Trompet 8'. Pedal: Subbas 16', Principal 8',
Gedakt 8', Bassun 16'.
Koblinger: Hovedværk + Svelleværk, Pedal + Hovedværk, Pedal + Svelleværk (Gunnar
F. Husted: Orgelekskursion til Ugerløse Kirke 22.11.2008)(Orglet 1/2009, nye
orgler 2008)
På billedet ses 9 registertræk over
spillebordsnichen. Det ene styrer klokkespillet, resten de
8 stemmer.
De 8 registertræk til højre for spillebordet tilhører svelleværket.
De 4 registertræk til venstre for spillebordet er pedalstemmer. Foto: Steen
Ekelund 2008
Ugerløse Kirkes orgel 2008 (Steen Ekelund)
Valdemar
Slots Kapel, Fyns amt. Bygget 1910, 5 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3)
Vejleå Kirke - se Grenå Kirke
Vestre Kirkegårds Kapel, Herning - se Herning Kirke.
Vindblæs Kirke, Himmerland.
Bygget 1897, ombygget, 7 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) / Endelave
Kirke, ø mellem Horsens og Samsø. Opstillet 2009. Bygget 1897, ombygget af Starup 1969. Gennemgribende
restaurering og omdisposition af Pedal 2009 ved orgelbygger Sven Hjorth
Andersen. Mekanisk traktur og registratur. Manual (C-f '''): Principal 8', Gedakt
8', Salicional 8', Oktav 4', Gemshorn 2'. Ped. (C-d'): Subbas 16', Violoncel 8'
(nybygget som i 1897-dispositionen). Kobling: P+Man (fra 1969)(Orglet
1/2010, nye orgler 2009) 7 stemmer fordelt på 1 manual og pedal (Dansk Orgelindex. set 2021)
Endelave Kirke (2009?) Foto fra orgelbygger Sven Hjorth Andersens hjemmeside www.orgelbygger.dk, set 2023
Spillebordet til det udvidede Busch-orgel (www.orgelbygger.dk, set 2023)
Vinderslev Kirke,
Viborg-Thisted amt. Bygget 1882. Mekanisk sløjfelade. 1 man. (C-f ''') med 5
stemmer: Bordun 16 Fod (træpiber fornyet 1972), Principal 8 Fod (C-H fælles med
Gedackt 8 Fod), Gedackt 8 Fod (træpiberne fornyet 1972), Gemshorn 4 Fod, mixtur
1-3 Fag (indsat ved ombygning af ukendt orgelbygger). Ombygning 1972 blev
foretaget af Marcussen & Søn. Klokkespil (4 harmoniklokker). Facaden har
klingende piber af tinlegering og er bemalet med mørk og lys oliven, rødbrun
marmorering, beige og grå (Orgelregistrator Ole Olesen, rapport
1975)
Scannet fotokopi af foto. Vinderslev Kirke
1975 (Annelise Olesen)
Vinderød Kirke. Bygget 1885 (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970)
Øksendrup Kirke, Fyn. Bygget 1885.
6 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Istandsat og efterintoneret
af P.-G. Andersens orgelbyggeri (Orglet
1/1982, nye orgler 1981) Renset og træværk behandlet mod skadedyr af P. G. Andersen & Bruhn (Orglet 2020) 1 manual med 6 stemmer + anhangspedal (Dansk Orgelindex, set 2020) Spillebord
ved venstre gavl. 3-delt facade. Pibenicher let gotisk
tilspidsede. Sidefelter har vandrette oversider med udsmykning.
Midterdelen har trekantet top med gotikudsmykning. Egetræsådret
bemaling (Foto fra 2012 på hjemmesiden danmarks-kirker.dk, set 2020).
Ølstykke Kirke, Sjælland. Bygget 1878. Mekanisk sløjfevindlade med 1 man.
(C-f ''') med 5 stemmer: Gedackt 8 Fod, Fugara 8 Fod (C-H fælles med Gedackt 8
Fod), Octav 4 Fod, Rörflöite 4 Fod,
Gemshorn 2 Fod. Baskoppel. (En
diskantkoppel er fjernet o. 1970). Hvidmalet, attrappiber af sølvbronceret
træ. Restaureret 1970 af I. Starup & Søn: Ny bælg og tangentbelægning,
modernisering af vindlade m.v. (OO 1974) Står
i Ølstykke Kirkes Kapel (Personlig
meddelelse fra Organist Karsten Kristensen juni 2015)
Bygget af A. H. Busch & Sønner.
Skænket af Ølstykke Sangforening, der indsamlede 1370 kr., og Pastor Möhl,
der gav 50 kr., og Ølstykke Sognekasse, der gav 55 kr. Flyttet til kapellet i
1984, da kirken fik nyt orgel bygget af Marcussen (www.oelstykkesogn.dk 2016)
Ølstykke
Kirke 1974
(Annelise
Olesen)
Ølstykke Kapel (Egon Ekelund mellem 2000 og 2008)
Ølstykke Kirkes Kapel - se Ølstykke Kirke.
Øster Egesborg Kirke, Storstrøms
Amt. Bygget 1891, ældre dele, 5 stemmer (Orgelfortegnelse
1987 side 3) Renoveret ved Frobenius 1999 (Orglet
1/2000, nye orgler 1999)
Øster Hassing Kirke,
Nordjylland (o.1880-1999). 8 stemmer. Fik i 1881 orgelfacaden fra
Frederiksberg Kirke (Orgelbygger Hartvig Jochum Müller 1754), hvor den
var erklæret kassabel (!) Ved Frederiksberg Kirkes jubilæum i 1934
ønskede menighedsrådet ved Frederiksberg Kirke den gamle facade tilbage
og betalte 1500 kr. + en ny arkitekttegnet facade til Øster Hassing
Kirkes orgel / Nyt orgel 1999 ved Bruno Christensen & Sønner (Henrik Gjøde Nielsen: Øster Hassing Kirke) Se også Frederiksberg Kirke.
André Palsgård, 2015-2022