Retur til orgelnoder
Retur til forsiden

Orgelnodebøger udgivet på forlaget André Palsgård:

J. N. Sand Lauridsen: Præludier for orgel til advent, jul og påske

J. N. Sand Lauridsen:  Præludier for orgel til advent, jul og påske
ISBN 87-986484-5-4    ISMN M-706779-03-4 Udgivet 2001
Nodebogen er i beskåret A 4 format, hæftet. I alt 21 sider, 11 præludier, 4 sider tekst.


 

Bogen kan købes for kr. 30.- + porto hos 
André Palsgård, Kildebakkegårds Allé 23, 2870 Dyssegård 
Telefon: 20150985. E-mail: apalsgard@gmail.com 


J. N. Sand Lauridsen med cerut og Bach-noder fotograferet i datterens hjem i London i begyndelsen af 1960erne. Freskomaleriet i baggrunden (med engle med sorte ansigter) er malet af svigersønnen, kunstmaler André Hevezi. alle vægge i 2 af parrets stuer var dekoreret med freskomalerier, der var udkast til et større udsmykningsarbejde bestilt af kejser Haile Selassie til en ny kirke i Etiopien ( Foto: Knud Sand).

Forord
Jens Nicolai Sand Lauridsen blev født i Hee Sogn 26. juli 1884 som søn af boelsmand Knud Lauridsen og hustru Ane Elise Kristiansen. Hans læselyst og videbegær førte til optagelse på Jelling Seminarium, hvorfra han blev dimitteret i 1905. Han søgte derefter ind på Th. Langs Realskole i Silkeborg, hvor han var lærer i årene 1905-1916. Fra 1915 var han sang- og musiklærer ved Silkeborg Kommunes Mellem – og Realskole.

Citat fra Silkeborg Avis 14. Februar 1958: "Første gang, jeg hørte orgeltoner, var i Hee ved Ringkøbing i 1896. Det var ikke nogen fremragende organist, der spillede, men tonerne gik bogstaveligt talt lige igennem mig, og jeg hviskede for mig selv: "Organist – det vil du være".

J. N. Sand Lauridsen spillede i forvejen violin, men da han i 1902 påbegyndte undervisning i orgelspil, faldt det snart væk. Han modtog undervisning hos Arthur Allin i Århus og Josef Hammermüller ved Sct. Ansgar Kirke i København. Han tog organisteksamen fra Københavns Organistskole i 1916, men allerede fra 1907 var han organistvikar ved Silkeborg Kirke. I 1912 blev han fastansat organist ved Silkeborg Kirke. Han fungerede samtidig som organist i Valgmenigheden. I 1915 blev han tillige kantor ved Silkeborg Kirke. I 1922 var han på studieophold i orgelspil i Leipzig hos organist Günther Ramin. Ansættelsen ved Silkeborg Kirke ophørte, da han som 75-årig søgte sin afsked i 1959. J. N. Sand Lauridsen døde i 1964.

J. N. Sand Lauridsen gjorde en stor indsats for musiklivet i Silkeborg. Gennem en årrække fra 1911 sad han i bestyrelsen for musikforeningen, og gennem mange år ledede han de kommunale koncerter. Han var tillige en skattet musikanmelder for "Aftenposten"s læsere.

I 1912 giftede han sig med Elly Kristine Jensen, født i Udstolpe på Lolland 2. juli 1889. De fik 3 sønner og en datter.

Kompositionerne i denne nodebog har været trykt før og er hentet fra følgende 3 udgivelser:
1) I 1924 udgav J. N. Sand Lauridsen på eget forlag et nodehefte med 3 "Jule-Præludier for Orgel eller Harmonium over kendte Salmemelodier".
2) I 1925 udgav hans studiekammerat fra seminariet, Oluf Ring, på Vilhelm Hansens Forlag "Børnenes Harmoniumskole", der på sidste side indeholder harmoniumskolens sværeste stykke, nemlig J. N. Sand Lauridsens "Koralfiguration" over "Vær velkommen, Herrens Aar". I forordet takkes J. N. Sand Lauridsen for velvilligt gennemsyn af bogen.
3) I 1928 udgav J. N. Sand Lauridsen på eget forlag "7 Præludier til Paasketiden for Orgel eller Harmonium". De er i denne nodebog fordelt på advent og påske efter salmebogens indeks.

J. N. Sand Lauridsen har skrevet melodier til en række sange og salmer – bl. a. sange, der indgår i højskolelærer Peter Jacobsens samling "Syng dig glad". Han har efter sigende også komponeret en del koralforspil, men det har ikke været muligt at finde efterladt, håndskreven kirkemusik hos hans slægtninge og efterkommere, ej heller på Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv, der takkes for stor hjælpsomhed.

De fleste af de foreliggende kompositioner kan valgfrit spilles på instrumenter med eller uden pedal. Mange af dem vil gøre sig særlig godt som triospil.

J. N. Sand Lauridsens søn, apoteker Knud R. Sand, takkes for tilladelse til denne nodeudgivelse.
Audiolog og organist Niels Morsing og overlæge og organist Sven Winther Topp takkes for værdifuld rådgivning og korrektur.

Søborg, oktober 2001 André Palsgård

Klik på et sidetal og få siden frem i pdf-format, der kan udprintes: 
Side 1: Forside
Side 2: Udgivelsens data, øvrige udgivelser og beskrivelse af forsiden
Side 3: Forord
Side 4: Indholdsfortegnelse
       
Advent:
Side 5:   Præludium over "Vær velkommen, Herrens Aar"             
Side 6:   Præludium over "Glæd dig Zion, glæd dig Jord"      
Side 7:   Præludium over "Glæd dig Zion, glæd dig Jord" fortsat          
Side 8:   Præludium over "Fryd dig, du Kristi Brud"                     
Jul:
S
ide 9:   Præludium over "Det kimer nu til julefest"                        
Side 10: Præludium over "Fra Himlen højt kom Budskab her"  
Side 11:
 Præludium over "Fra Himlen højt kom Budskab her"  fortsat
Side 12: Præludium over "Velkommen igen, Guds Engle smaa"       
Side 13:
  Præludium over "Velkommen igen, Guds Engle smaa" forts.
Påske:
Side 14: Præludium over "O, du Guds Lam"                              
Side 15: Præludium over "Gak under Jesu Kors at staa"                
Side 16: Præludium over "Krist stod op af Døde"     
Side 17:
  Præludium over "Krist stod op af Døde" forts.                   
Side 18: Præludium over "Stat op, min Sjæl, i Morgengry"     
Side 19:
  Præludium over "Stat op, min Sjæl, i Morgengry" forts.         
Side 20: Præludium over "I Dødens Baand vor Frelser laa"      
Side 21:
Præludium over "I Dødens Baand vor Frelser laa" forts.

André Palsgård, 2001 og 2016

Retur til orgelnoder
Retur til forsiden