Retur til orgelnoder
Retur til forsiden

Orgelnodebøger udgivet på forlaget André Palsgård:

Maurice Greene:  Twelve Voluntarys for the Organ or Harpsichord

 

       
Maurice Greene:  
Twelve Voluntarys for the Organ or Harpsichord
ISBN 87-986484-4-6    ISMN M-706779-02-7 Udgivet 2001
Nodebogen er i beskåret A 4 format, hæftet.
I alt 56 sider, hvoraf 4 sider tekst.    




Bogen kan printes fra denne side eller købes for kr. 30.- + porto hos .
André Palsgård, Kildebakkegårds Allé 23, 2870 Dyssegård 
Telefon: 20150985. E-mail: apalsgard@gmail.com   

Forside og forsats (original forside)


Klik på et sidetal for at få siden frem i pdf-format, der kan printes.

Forside
Side 1
: Forsats
(original forside)
Side 2
: Bogens data og øvrige udgivelser
Side 3
:
Maurice Greene - kort oversigt over hans levned og Forord
Side 4
: Indholdsfortegnelse

Maurice Greene - kort oversigt over hans levned 
Maurice Greene (1696-1755) blev født i London, hvor han boede hele sit liv. Han var af velstående familie - den yngste af en søskendeflok på 7. Han trådte sine barnesko inden for musikken som kordreng i St. Paul's Cathedral under Jeremiah Clarkes direktion. Som 14-årig gik hans stemme i overgang. Han kastede sig derefter over orgelmusikken. Han lærte orgelspil hos Clarkes efterfølger, organist Richard Brind. I 1714 fik Maurice Greene sit første organistembede. I 1718 døde Richard Brind og Maurice overtog organistembedet ved St. Paul's. Han blev gift med Clarkes kusine Mary Dillingham. De fik 5 børn.

Embedet ved St. Paul's førte med sig, at han komponerede salmer, orkester- og kormusik til brug i kirken. Blandt hans organistelever var Travers, Boyce og Stanley. Maurice Greenes produktion omfatter også en del verdslig instrumentalmusik, bl. a. stykker for spinet, ouverturer og suiter. Han blev medlem af flere musikalske selskaber, hvor der var mulighed for at få opført egne værker. Maurice Greene var samtidig med Händel, som han kendte. I 1727 blev Maurice Greene udpeget som organist og komponist for Chapel Royal. Efter dette var Maurice ikke så populær hos Händel, der formentlig også havde tragtet efter denne stilling.

Maurice Greene var produktiv. Han havde det held, at hans musik blev værdsat af hans samtid. Han havde succes i de toneangivende kredse og kunne snart smykke sig med mange fine titler. Hans værker fandt anvendelse, og en del af dem blev trykt, mens han levede. De her foreliggende 12 voluntaries blev dog først udgivet efter hans død.

Forord
Maurice Greene er først og fremmest kendt for sin kormusik, mens hans instrumentalmusik beskrives som mindre væsentlig barokmusik i opslagsværket "New Grove", der dog medgiver, at hans forkærlighed for den store sekst, kromatiske forløb og den enkle opbygning i hans musik peger frem imod den mere elegante stil.

Maurice Greenes "Twelve Voluntarys" blev udgivet i 1779. Nu her 222 år senere kan man konstatere, at de fortsat er værd at lytte til og beskæftige sig med. Musikkens opbygning er ærlig og logisk med finurlige detaljer og passager, hvor lytteren uvægerligt må rives med.

Disse 12 frie kompositioner er sidst udgivet som selvstændig nodebog i 1969. Det drejer sig om en faksimileudgave fra Performers' Facsimiles, New York. Originalen tilhører British Library i London. Det var naturligvis interessant at se den gamle notation, men jeg fandt, at noderne var for vanskelige at spille efter. Derfor valgte jeg at skrive noderne rent på computer.

Jeg har ikke tilladt mig mange friheder i forhold til forlægget. Jeg har rettet enkelte oplagte notationsfejl og indsat en del pausetegn for oversigtens skyld. Enkelte steder har jeg flyttet noder fra basbjælken til diskantbjælken eller omvendt for at lette spillet eller læsningen af noderne.

Kompositionerne er beregnet for orgel eller cembalo uden pedal. Nogle af stykkerne kan kun med vanskelighed spilles på 2 manualer, mens andre vinder ved at blive spillet på 2 manualer.

Overlæge og organist Sven Winther Topp, Nykøbing Mors, og audiolog og organist Niels Morsing, København, takkes for effektiv korrekturlæsning og rådgivning.

Søborg, juni 2001 André Palsgård


Indholdsfortegnelse  

Voluntary I     Side   5  og  Side   6  og  Side  7  og   Side   8  og  Side   9   

Voluntary II    Side 10  og  Side 11  og  Side 12  og  Side 13  

Voluntary III   Side 14  og  Side 15  og  Side 16

Voluntary IV   Side 17  og  Side 18  og  Side 19  og  Side 20  og  Side 21

Voluntary V    Side 22  og  Side 23  og  Side 24  og  Side 25  

Voluntary VI   Side 26  og  Side 27  og  Side 28  og  Side 29

Voluntary VII  Side 30  og  Side 31  og  Side 32  og  Side 33

Voluntary VIII Side 34  og  Side 35  og  Side 36  og  Side 37

Voluntary IX   Side 38  og  Side 39  og  Side 40  og  Side 41 

Voluntary X    Side 42  og  Side 43  og  Side 44  og  Side 45  og  Side 46  og  Side 47  og  Side 48

Voluntary XI   Side 49  og  Side 50  og  Side 51  og  Side 52 

Voluntary XII  Side 53  og  Side 54  og  Side 55  og  Side 56 

André Palsgård, 2001 og 2016

Retur til orgelnoder
Retur til forsiden