Retur til orgelnoder
Retur til forsiden

Orgelnodebøger udgivet på forlaget André Palsgård:
Jan Dussek & Josef Segert m. fl.: 10 Præludier og 4 Fugaer

Jan Dussek & Josef Segert m. fl.: 10 Præludier og 4 Fugaer
 ISBN 87-986484-9-7. ISMN M-706779-07-2. 
 Udgivet 2002
 Nodebogen er i beskåret A 4 format, hæftet.
 I alt 32 sider, hvoraf 9 sider tekst og nodeeksempel. 14 frie kompositioner.

 

 

Bogen kan printes fra denne side eller købes for kr. 30.- + porto hos 
André Palsgård, Kildebakkegårds Allé 23, 2870 Dyssegård 
Telefon: 20150985. E-mail: apalsgard@gmail.com 

Forsiden
Side 1: Forsats
Side 2: Bogens data og udgivelser til og med 2016 
Side 3: Forsiden af Joseph Nerudas håndskrevne nodebog 

Side 4: Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Forord:
S
ide 5 og Side 6 og Side 7 og Side 8 og Side 9

10 Præludier af Jan Dussek og Josef Segert:
Præludium 1   Side 10
Præludium 2   Side 11
Præludium 3   Side 12
Præludium 4   Side 13
Præludium 5   Side 14  og  Side 15
Præludium 6   Side 16
Præludium 7   Side 17
Præludium 8   Side 18
Præludium 9   Side 19
Præludium 10 Side 20  og  Side 21
4 fugaer af ukendte komponister:
Fuga 1   Side 22  og  Side 23
Fuga 2   Side 24
Fuga 3   Side 25  og  Side 26  og  Side 27  og Side  28  og Side 29  og Side 30  og   Side 31
Fuga 4   Side 32

Side 5:
Forord  

Nodebogen
. Denne nodebog er baseret på en håndskrevet nodebog fundet på Musikhistorisk Museum, Åbenrå 30, København. Nodebogen har formatet 28.5 cm x 37.5 cm. Den indeholder afskrifter foretaget i 1825 af den da 18-årige Joseph Neruda (1807-1875), der senere blev domorganist i Brünn.

Det udaterede kartotekskort i Musikhistorisk Museum har følgende lakoniske tekst:
"DUSSIK (DUSSEK, DUSCHEK), JOHANN LUDWIG (LADISLAW)
10 Preludium und Fugen mit General-Bass
für mich JOSEPH NERUDA Schulgehilf.
Afskrevet af Joseph Neruda 1825."

På nodebogens omslag oplyser Joseph Neruda, at han har skrevet bogen til sig selv ("für mich"). Han titulerer sig selv hjælpelærer ("Schulgehilf"). Han oplyser, at komponisterne er "Segrt et Dussik Jean".

Joseph Neruda fik 7 børn, der alle blev kendte musikere. Det vides ikke, hvordan nodebogen er kommet til Musikhistorisk Museum i København, men det er sandsynligt, at nodebogen har været en del af dødsboet efter Joseph Nerudas søn, Franz Neruda (1843-1915). Han blev født i Brünn og blev som barn oplært i violinspil af sin far. Han optrådte på koncertrejser i Rusland med sin far og søstre. Først i 1864 fik han fast plads - som meget anerkendt cellist ved Det Kongelige Kapel i København, hvor han forblev indtil 1876. Derefter optrådte han her i landet og i udlandet som soloist og i kammerensembler, var klaverlærer for viderekomne og dertil komponist. Han forblev bosiddende i København indtil sin død.

Nodebogen er forsynet med becifringstegn til bassen, såkaldt generalbas. Stykkerne er beregnet for orgel. De kan spilles på orgler uden pedal. Ved min nodesætning har jeg udeladt becifringstegnene. Desuden har jeg ved pausetegn og vending af nodehalse tilstræbt at lette spillet for den, der anvender orgel med pedal.

Komponisterne.
Musikhistorisk Museums kartotekskort angiver Jan Ladislav Dussik som komponist, men det fremgår af tekster i nodeheftet (se side 4 og 5), at det er hans far og en kendt organist fra generationen før ham, Josef Segert, der er mestre for de 10 præludier, mens fugaernes komponister er ukendte.

Jan (Josef) Dussek [Johann, Jean; Joseph; Dussik, Dusik] (1738-1818), født i Mlázovice i Böhmen, organist og skolelærer i Cáslav, var kendt i sin samtid som musiker og komponist. Han giftede sig med harpenisten Veronika Štébetová, der var datter af byens dommer. De fik 8 børn, hvoraf de 3 blev berømte musikere og komponister. Jan Dussek var selv lærer for dem i de tidlige år. Den kendteste af børnene var var den oven for nævnte Jan Ladislav Dussek, der blev en kendt pianist og glasharmonikaspiller. Ingen af Jan Dusseks værker er kendt i nutiden. Desværre giver den foreliggende nodebog ingen oplysninger om, hvilke af de 10 præludier, Jan Dussek er mester for.

Josef (Ferdinand Norbert) Segert [Seger, Seeger, Czegert, Secrt, Sekert, Zekert] (1716-1782). Tjekkisk komponist, organist og musiklærer. Gik på jesuittergymnasiet i Prag og tog filosofieksamen på universitetet. Han var bassanger og violinist. Gik til orgelundervisning hos B. M. Cernohorský, lærte kontrapunktik hos Jan Zach og Frantisek Tuma og generalbas hos Felix Brenda. I 1741 fik han ansættelse som organist i Týn. Fra 1745 til sin død beklædte han embedet ved Skt. Franciscus-kirken (Kostel sv. Františka) i Prag. Kejser Joseph II tilbød ham ansættelse ved hoffet i Wien, men han afslog tilbudet. Josef Segert skrev talrige preludier, toccataer, fugaer og andre kompositioner til kirkelig brug, men ingen af dem blev udgivet i hans levetid. Fugaernes korthed hænger sammen med den katolske liturgis begrænsede brug af soloorgelmusik. Hans lærestykker i generalbas blev afskrevet og brugt af generationer af orgellærere. 

Side 6:


Side 7:

Håndskrevne tekster.  Teksterne på side 6 er nøglen til viden om kompositionernes oprindelse. De er skrevet med svært læselig gotisk håndskrift og på et snørklet tjekkisk. Det er lykkedes den meget erfarne tjekkiske musikprofessor, Doc. PhDr. Jarmila Gabrielova, at afskrive og tyde størstedelen af teksten. Nedenfor bringes først den tjekkiske tekst (uden accenter) og derefter hendes engelske oversættelse. Tilsidst bringes mit forsøg på en mere nutidig, dansk oversættelse.

Teksten efter de 10 præludier og før de 4 fugaer:
Zdet jest k pozorowani: ze z techto Fug nejni zadna s tech 2 predepsanych Autoru ja
koz Dusik: a Pan Segrt, nybrz jsou rozlicnych P. Componistu a to ze Msi
a neb z rozlicnych Sacra zezbyrane. Jat pak nize w teto knize podepsany
wynasnazil jsem se dle me nejwetsi moznosti rkauce[?]: ten nejmensi Organista
[?]pro pany urcen[?]. Zdet skrze Ton w Notech takowe wsechny Acordy w jednu hru
priwesti. Zadam wsech Panu Organistu by mi odpusteno bylo
kde byse nejaka chyba wynalezti mohla, nebot jsem w jednom spusobu te hry
zustati musel ? Ackoliv mne[?] ma kazdy Pan[?] Organista na wuly ktera koly
likatura muze ostati aneb hrati Jenom kdyz ja dle me nejvetsi mozn osti
chcy zdet P. […] zachowat aby zadne 5ty a neb 8vy posobe nesly. A zwlast
kdyz ruka aneb Bass stupnuje na horu tehdy wzdy musy prawa ruka proti ni jyt
Jestlize lewa ruka neco k hrani ma a stupnuje dolu tehdy musy […] skoncit se […]
w prwni ruce na horu Tehdy[?] wedeti se ma ze Muj P. Bratr totiz: Johann Dussik
jest wyuczene[?] + ku[?] P. Segrta ja pak nize psany jsem jeho Bratr spolu wyuczene[?] kdez ale zadny
Author ani zadny Organista knim podobny jsem.
Wencelaus Dussik Ludi Rector Pisohellienssis Ad 1809

One can observe here: that from these Fugues no one is by the 2 prescribed [above mentioned] authors
namely [by] Dussek and [by] Mr. Segrt yet they are [by] various Mr. Composers i.e. collected from Masses or various Sacred [Compositions]. Me then whose name has been signed below
was trying to do my best saying[?]: [I am] the least Organist
assigned to my masters. Here through Tone in Notes to bring all such Chords to one
single play. I ask all Mr. Organists to forgive me
if they will find some mistakes because I had to
keep one single way of that play ? Although each Mr.[?] Organist can choose
which of the ligatures can be hold or played. When only me to the best of my possibilities
want to keep Mr. […] so that no Fifths or Octaves follow immediately. And especially
if the hand or the Bass are ascending then always the right hand has to go the opposite [direction].
When the left hand has to play something and is descending then it is necessary […] to finish […]
upwards in the first hand. Then[?] one should know that My Mr. Brother namely: Johann Dussek
has studied [?] with + Mr. Segrt. Me then whose name has been signed below am his Brother studied [?] together [with him]
yet no Author nor Organist comparable to them.
Wenceslaus Dussik Ludi Rector Pisohellienssis Anno Domini 1809

Det kan oplyses, at ingen af disse fugaer er skrevet af de 2 ovennævnte komponister, nemlig Jan Dussek og Josef Segert. De er skrevet af forskellige komponister til brug ved messer og andre kirkelige handlinger. Undertegnede har prøvet at gøre mit bedste, idet jeg må erkende, at jeg er ringe sammenlignet med mine mestre - i denne forbindelse til at sammensætte akkorderne. Jeg beder organisterne tilgive mig, hvis de finder fejl. Organisten kan selv vælge, hvilke noder, der skal bindes eller spilles. Efter bedste evne har jeg forsøgt at undgå parallelle kvinter og oktaver. Og jeg har tilstræbt at lade en stigende bas modsvare af en faldende diskant og omvendt. Det skal oplyses, at min bror, Jan Dussek, har studeret hos Josef Segert. Også jeg, Jan Dusseks bror, studerede sammen med ham, men ingen komponist eller organist kan sammenlignes med Josef Segert og Jan Dussek. Wencelaus Dussik. Organist og lærer. Anno 1809.

Side 8: 
Professor Jarmila Gabrielova oplyser, at ingen eksisterende biografier og musikleksika understøtter oplysningerne om, at Jan Dussek og hans bror Wenceslaus Dussek skulle have været elever hos Joseph Segert.

Teksten efter de 4 Fugaer
Tech Fug jest 38 pri hromade shromazdenych, wsak ale skrze nedostatek casu jsem jich nemoh wsech
odepsati. Ja Karl Swoboda jeho Kamarad jsem jemu
pomoh psat a to poslední Fugu.
Wypsano w Mohelni od Pana Carla Dussika
Skolniho Uczitele w Mohelni
Roku 1825
Joseph Neruda
[…]

These Fugues are 38 collected together yet I was not able to copy all of them because of lack of
time. Me Karl Swoboda his Friend was helping him
to write [= copy] namely the last Fugue.
Written in Mohelno by Mr. Carl Dussek
Schoolmaster in Mohelno
Year 1825
Joseph Neruda
[…]

Denne samling indeholder 38 fugaer, men på grund af tidsmangel lykkedes det mig kun at få afskrevet 4 af dem. Min ven, Karl Svoboda, har hjulpet mig, idet han afskrev den 4. fuga.
Skrevet i Mohelno af Carl Dussek.
Skolelærer i Mohelno
Året 1825
Joseph Neruda
[…]

Afskriverne
Det oprindelige forlæg og tidspunktet for kompositionernes tilblivelse er ukendt.

Den 1. afskrift - af 10 præludier og 38 fugaer - er ifølge det første notat foretaget i 1809 af Jan Josef Dusseks bror, Wenceslaus [Vaclav] Dussik (1751–1815), organist og skolelærer i Svaty Kopecek, Velka Bites, Pysel og Mohelno. Wenceslaus Dussiks notat indeholder undskyldninger for hans muligt mangelfulde harmonisering. Det tyder på, at det oprindelige forlæg har været skrevet med regulær generalbas, hvor en basakkord angives af én tone og et generalbastegn. De udskrevne basakkorder er i så fald Wenceslaus' værk.

Den 2. afskrift - af 10 præludier og 4 fugaer (mere var der ikke tid til!) - er foretaget af Wenceslaus Dussiks søn, Carl [Karel] Dussik (1787–1826), organist i Mohelno (med en smule hjælp fra en kammerat, Karl Svoboda). Afskriften er ikke dateret.

Den 3. afskrift er foretaget af Joseph Neruda i 1825.

Side 9:
Tak 
Forudsætningen for udgivelsen af denne nodebog er en række personers viden og hjælpsomhed.
Jeg skylder stor tak til følgende:
Bibliotekarerne på Musikhistorisk Museum, Ture Bergstrøm og Musse Magnussen Svare, for hjælpsomhed ved fremskaffelsen af de håndskrevne noder og levering af oplysninger om familierne Neruda og Dussek.
Forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek, Claus Røllum-Larsen, for værdifuld rådgivning vedrørende teksterne i nodebogen og henvisning til professor Gabrielova.
Professor Jarmila Gabrielova, Prag, for stor imødekommenhed og kompetent og dygtig tydning og oversættelse af teksterne, der er nøglen til viden om nodebogens oprindelse.
Organist Inge Glad og overlæge og organist Sven Winther Topp for værdifuld nodekorrektur.
Audiolog og organist Niels Morsing for såvel omhyggelig korrekturlæsning af nodematerialet som grundigt korrekturspil.

Søborg, oktober 2002 André Palsgård

André Palsgård, 2002 og 2016

Retur til orgelnoder
Retur til forsiden