Retur

Historiske orgler i Sct. Andreas Kirke 


Øland
Kirkes orgel 1906-1988



Ølandorglet i Sct. Andreas Kirke februar 2014 (AP)


Øland Kirke fotograferet af Annelise Olesen 1973



Tilhørsforhold

Bygget 1906 af A. C. Zachariasen, Orgelfabrikken Aarhus.

1906 - 1988: Øland Kirke, Nordjyllands Amt.
1988 - 1991: Lars Hansen, Ingerslevsgade, København
1991 - 1995: Peter "Thyra", Kalvebod Brygge, København
1995 - november 2015: André Palsgård
Fra november 2015: Messiaskirken, Charlottenlund

Øland Kirke ligger på Limfjordens nordre bred. Kirken tilhørte tidligere godset Oksholm, men er nu sognekirke. Jernbanemærkater inde i orglet bærer orgelbygger Emil Nielsens firmanavn. Emil Nielsen gik konkurs i 1906. Samme år etablerede A. C. Zachariasen egen orgelfabrik i   Århus og overtog en del af Emil Nielsens konkursbo, måske også dette orgel, der imidlertid er leveret under Zachariassens navn og nævnes i A. C. Zachariasens værkfortegnelse som hans opus 1.

Det er muligt at få et indblik i en del af A. C. Zachariasens produktion, idet hans værkfortegnelse for årene 1906-1939 kan læses på denne hjemmeside. Klik her.

Orglet blev opstillet i Sct. Andreas Kirke i 1999.                 

Ølandorglets disposition


Facadens midterfelt. Enkelte zinkpiber er vendt, så man kan se, at de er bygget i overlængde og har Reuterske stemmeslidser (AP, 1997).

Pneumatisk kegleladeorgel med 1 manual (C-f '''). 4 stemmer. Alle træpiber er dækkede. Alle åbne piber har Reuterske stemmeslidser. Alle piber har kernestik.



Facadepiberne er fjernet, så man kan se den pyramideformede pibeopstilling. De 12 største træpiber er fælles for Principale 8' og Salicionale 8'. Til siderne ses bly/tin piber tilhørende Salicionale 8' (AP, 1998).

Principale 8'
. Piberne C-H er fælles med Salicionale 8´. Piberne c-c' (13 piber) indgår i facadens midterfelt. De er af zink, har vandret afskåret overlabium og sideskæg. (Facadens sidefelter indeholder hver 7 stumme zinkpiber). Pibemundene står i samme niveau. Piberne cis'-f ' er af tin/ bly legering med sideskæg og vandret afskåret overlabium. Piberne fis'-f ''' er magen til, men mangler sideskæg.


Et kig ind i orglet fra bagsiden. Til højre i billedet ses foroven de 4 registres ventilkasse og forneden trakturens ventilkasse, der skjuler tangenternes bagende (AP, 1995).

Salicionale 8'. Piberne C-H er fælles med Principale 8'. Piberne er af træ med støpsel og højt opsnit med buet afskæring af overlabiet. Piberne c-h'' er af bly/tin legering. De er   åbne og har rulleskæg og sideskæg. Piberne c'''-f ''' er magen til, men mangler rulleskæg. Intoneringen er særdeles svag - egnet til "stille præluderen".

Flauto 4'. Piberne C-H er af bly/tin legering med hat og sideskæg, højt opsnit og buet afskæring af overlabiet.   Piberne c-f ' er af bly/tin legering. De er åbne med højt opsnit og buet afskæring af overlabiet, der følger pibens kontur ("overbid") og har sideskæg. Piberne fis'-f ''' er magen til, men uden sideskæg. Registret er intoneret meget kraftigt.


Et kig ind i orglet fra bagsiden. De store træpiber er fælles for de 2 8 fods registre. I forgrunden ses dækkede piber, der tilhører Flauto 4' (AP, 1995).

Bordone 16'. Orglet er bygget uden piberne C-F. Piberne Fis-f ' er af træ med støpsel, højt opsnit og buet afskæring af overlabiet. Piberne fis'-f ''' er af bly/tin legering med hat og sideskæg, højt opsnit og buet afskæring af overlabiet. Mensuren er relativt lille. Således har træpiben h i Bordone 16' de indvendige mål 41 mm x 58 mm, mens den tilsvarende træpibe H i Principale 8'/ Salicionale 8' har de indvendige mål   48 mm x 66 mm.


Et kig ind i orglet fra bagsiden. I billedets baggrund ses til højre stumme facadepiber og til venstre klingende facadepiber. De åbne bly/tin piber tilhører Salicionale 8', der forøvrigt skjuler Principale 8' piber. I forgrunden dækkede piber tilhørende Bordone 16' (AP, 1995).

Piberne er opstillet med de højeste i orglets midte. C-siden er modsat spillebordet.

                      
Små bordunpiber (AP, 1995).               
De største piber i Flauto 4' (AP, 1995). 


Tekniske detaljer                        
Orgelhusets mål.
Længde 276 cm og med spillebordet yderligere 36.5 cm. Dybde 103 cm. Højden er for gavlenes og bagsidens vedkommende 252 cm. Facadens højeste punkt er 323.5 cm over gulv.

Orgelhuset er sammensat af en underdel, der er sammensinket, men mangler forsiden, der var erstattet af balustraden på orgelpulpituret. Bagsiden af orglet har en vandret låge forneden og 3 låger foroven uden
adskillelse af rammetræ - samme byggemåde som i Frederik Nielsens Badskærorgel. 

                                          

        
På fotoet til venstre ses Ølandorglets spillebord (AP, 1995).
På fotoet til højre ses spillebordet til Galten Kirkes orgel (der blev bygget 1909, nedtaget i 1988, i privat eje hos Henrik Schjørring (AP, 1996). 
Tilføjelse april 2015: Århus Stift ville ikke have orglet ind på pulpituret i Sct. Pauls Kirke, Århus, skønt orglet var bygget i samme gade, fint istandsat, velspillende og smukt. Det blev opbevaret nogle år i en præstegårdslænge på Fyn og derefter ophugget. Den smukke facade eksisterer dog stadig.

Spillepulten er anbragt ved venstre gavl. Tangenterne er bygget hos Tang Jensen, Kjøbenhavn. Spillebordsnichen er brunbejdset. Over registervipperne er der runde, hvide porcelænsskilte med guldkant og sort påskrift. Firmaskiltet er af sortmalet metal med guldkant og sort påskrift. Der er vist medaljer til siderne for teksten:
" A. C. Zachariasen
Orgelfabriken Aarhus".


Registerventilkassen, der er skruet på undersiden af vindladen ved højre gavl, ses her åbnet. Hver af de 4 cirkelrunde ventilklapper er fjederbelastet og dækker i hvilestillingen for et hul, der fører ind til dens registerkancelle. Ventilklappen er med tråd forbundet med en kilebælg. Når en registervippe aktiveres ved spillebordet, åbnes der for en ventil, der medfører, at kilebælgen står i forbindelse med atmosfæren, der repræsenterer et relativt undertryk, hvorfor bælgen klapper sammen og den runde ventilklap trækkes væk fra åbningen ind til registerkancellen. Ventilkassen er tætnet med gamle aviser: "Neues Tagblat" 6 Oktober 1906 med udelukkende gotisk skrift og en dansksproget avis fra December (ukendt årstal) med blandede bogstaver (AP, 1995).

Ventilkasserne for traktur og registratur findes inde i orglet ved venstre gavl. Tangenternes bagende og vipperne er forsynet med fjedrende metaltunger, der løfter ventilerne.

Oktavkoppel. Under ventilkasserne fandtes mekanikken til en uoriginal oktavkoppel anbragt. Den kunne aktiveres med en pedal, der åbnede en pneumatisk ventil. Den nødvendige plads til mekanikken  var opnået ved at øge spillebordets dybde med et brædt på hver side.


Venstre, bagerste hjørne af orgelhuset. Den mørkere, blågrønne farve på orglets bagside er af ældre dato end den lysegrå på gavlen. Slidsken har indeholdt et lod, der fungerede som viser for bælgens stilling. Kalkanten har kunnet afpasse sit tråd efter loddets stilling (AP, 1996).

Bælgen er sammenbygget af en lille, kileformet pumpebælg og en stor vandret enkelfoldebælg. Trykket er 75 mm vand. Viser for bælgens stilling er et lod, der kører i en slidse på orglets bagside i kalkantens øjenhøjde. Loddets snor passerer over en trisse, tværs gennem orglet til en trisse ved facaden og herfra ned til bælgen. Bælgen er med en træledning forbundet til vindladens underside.

Trædepedal forefindes for såvel organist som kalkant.


Til venstre forneden i billedet ses uoriginale plastikslanger, der via blyrør munder i trakturens ventilkasse. En udflytterpibe fra Bordone 16' (C-siden) er anbragt oven på ventilkassens låg (AP, 1998).

Vindladen er anbragt oven over bælgen. Ved nedtagningen i Øland Kirke var de oprindelige blyrør mellem spillebord og vindlade bevaret, men de blev klemt og bøjet i forbindelse med opbevaring i adskilt stand. Indtil videre har jeg valgt den nemme løsning med plasticslanger. Trakturens styrende ventiler indgår i vindladen på den lange side bagtil. Registraturens ventilkasse er anbragt på undersiden af vindladen langs højre gavl (modsat spillebordet).  


De 12 store træpiber, der er fælles for de to 8 fods registre, er fjernet. Låget er løftet af den ekstra pibestok, der indeholder parvist anbragte, hængslede skindlapper ("Rückschlags" -ventiler). Hver skindlap dækker et hul fra hvert registers kancelle, så tilbagestrømning af luft til ikke-aktiverede kanceller undgås (AP, 1998).

Blæser og gardin
. Orglet blev sandsynligvis elektrificeret i 1943 (ifølge elektrikerens inskription i orglet). Blæserkassen med gardin stod ved højre gavl, der blev gennembrudt af et overdimensioneret pap/alu rør og snor til gardinet og et mindre pap/alu rør direkte fra blæseren til spillebordet (formentlig i den gode hensigt at få højst muligt tryk på spillebordets ventilkasse for at gøre den pneumatiske forsinkelse mindst mulig). Orglet var ved nedtagningen ikke i stand til at holde vindtrykket ved fuldt værk, så organisten måtte ind imellem øge trykket ved at pumpe med pedalen. Årsagen viste sig at være en fejlmontering af ledningerne i det 3-fasede el.-stik. Det medførte, at blæseren skovlede baglæns. Orglet var i ganske god stand ved nedtagningen.


Orglets bemaling ved nedtagningen. Spirenes krummelurer er af gips (AP, 1995).

Den oprindelige bemaling
er mørk almuegrøn med et stænk blåt i på rammetræet og en lys grå på blågrøn basis til fyldinger. Efter elektri­ficeringen er orglet malet på facaden og gavlene med en lysere grågrøn med stafferinger af orangerød, og spirenes krummelurer (der er af gips og limet på) og løvsavsarbejdet på toppen af facadens midterfelt blev malet kromgult.

 

Fund ved restaurering


Lågen under spillebordet bar præg af at have ligget under vand i bunden af skibet. Forneden i billedet ses organistens pumpepedal og en uoriginal oktavkoppelpedal samt et defekt porcelænsskilt med påskriften "Octavkoppel" (AP, 1995).

Inskriptioner m. v. Over oktavkoppelpedalen ses et defekt, rundt, hvidt porcelænsskilt med sort påskrift:
 " Octav
   Koppel ".

På undersiden af en lille fodskammel, der forsvandt under opmagasinering hos privat ejer nr. 2, fandtes en adresseseddel, der har været brugt i forbindelse med jernbanetransporten fra Aarhus til Halvrimmen i 1906. Når   facadens midterfelt adskilles fra spiret, der dækker feltets venstre rand, åbenbarer der sig en lignende adresseseddel påsømmet med små blå søm. På gavlenes indersider og enkelte andre steder sidder sømmene tilbage som tegn på, at der har siddet lignende mærkater - på den ene af gavlene har der endda været 2. Adressemærkaterne indeholder følgende trykte tekst:

"     ORGELBYGGERIET I   AARHUS
             ved EMIL NIELSEN
      __________________________
                            E.N.                            "                     

og herunder med blækskrift bestemmelsesstedet Halvrimmen, der ligger tæt ved Øland og var nærmeste stationsby. Orgelhusets enkelte dele er på den umalede side beskrevet med blyant: "Ølan".

Gavlenes inderside er oversået med blyantsinskriptioner af orgelbyggere:

På venstre gavl står øverst: "Elektriker Kurt Svensson 3/5 1943" (Formentlig dato for orglets elektrificering).
Neden under følger 14 stemmedatoer fra perioden 18/9 1940 til
27-8-1952.
Desuden: " 16-5/ 52 orglet ... og efterset og ... Navn. 25/1-63 Stemt + Renset. 26/4-68 Stemt og rep. J. A. Z. 1/8-68 renset hovedrep.
J. A. Z.".

På højre gavl læses følgende: "W. Poulsen. Orgelbygger Carlnes". Der er 13 stemmedatoer i perioden 1908-1919. I perioden 1920-1939 er der en række stemmedatoer og en delvist udvisket tekst. Signaturen i øverste linie er "A. C. Zachariasen og Junior" og i linierne neden under gentagelsestegn.

                                                                                                             

Historiske kommentarer


De 2 jernbanemærkater, der blev fundet i orglet, bar Emil Nielsens navn. Muligvis har Emil Nielsens konkursbo omfattet det færdigbyggede orgel, som den ny ejer A. C. Zachariasen derefter har ombanderoleret før levering.

Elektriker Kurt Svenssons notat i orglet 3/5 1943 tyder på, at orglet blev forsynet med elektrisk blæser ved denne lejlighed.

 

Ændringer ved restaureringen 1995-1999
Oktavkoppelen blev fjernet.
Blæser og gardin blev anbragt inde i orglet.Gardinet blev forsynet med ensretterventil i form af mange små strimler alufolie, der lukker tæt ved modsat vindretning. Orglet kan derfor pumpes på gammeldags manér.
Ventilkasserne ved spillebordet forsynes med vind fra vindladen som oprindeligt.
Da blyrørene var klemt og brækket, blev de erstattet med plastikrør monteret på studser af blyrør. Det er ikke originalt, men det er let og sikkert.
Et lod til viseranordningen for bælgens stilling blev snedkereret i egetræ.
Underdelen af facaden er nybygget, da orglet indgik i pulpiturets balustrade.
Rammetræet er malet grågrønt, fyldinger er malet med lysere grønt, der er stafferet med guld.

 

Orglets redning
Orglet blev reddet, fordi kirkearkitekten Poul Brøgger kontaktede Veteranorgelklubben. Facaden var efter det oplyste fundet bevaringsværdig af Nationalmuseet, men facaden uden orgelværk var ikke interessant for kirken, og orgelværket uden facade var ikke interessant for Veteranorgel-klubben. Det lykkedes at forhandle hele orglet til overtagelse.


Lars Hansen ved Ølandorglet. Bemærk, at nederste del af facaden mangler, idet pulpiturets balustrade dækkede den del af orgelhuset. Bemærk, at spillebordets dybde er forøget med et brædt for at skaffe plads til oktavkoppelmekanikken. Læg også mærke til orgelbænken, der ved nedtagningen havde de uoriginale ryg- og armlæn (AP, 1988).

En frisk amatør, Lars Hansen, hentede orglet hjem til København. Hele turen fra København til Øland med den langsomme færge Kalundborg-Århus, nedtagning og læsning af orglet, kaffe og flødeskumskager hos menighedsrådsformanden, retur til København og opstilling i hans private autoværksted i København tog 24 timer. I værkstedet kom der en del skuespillere, kunstnere og andet godtfolk, som beundrede orglet. Der blev spillet en del på orglet, men det blev aldrig stemt, skønt det var tiltrængt.

Få år senere blev det solgt til en mand, der ville opstille det i sin natrestaurant. Orglet blev opmagasineret på hans skib. Ombord på skibet blev orglet udsat for hårde strabadser, skønt skibet aldrig lagde fra kaj - det lå forankret ved Kalvebod Brygge. Blandt beboerne var der en del pilfingrede børn. Natrestauranten blev bortforpagtet, og jeg fik orglet forærende. Orgelbænk og fodskammel var tyvstjålet fra en garage.

Orgelbænken fra Stjær Kirkes orgel bygget 1928 af A. C. Zachariasen af brugte dele - og udleveret til mig 2003 - passede til Ølandorglet. Bænken ligner bænken fra Løsning Kirkes orgel (Frederik Nielsen 1885), Badskær Kirkes orgel (Frederik Nielsen 1890) og Galten Kirkes orgel (A. C. Zachariasen 1909).


Ølandorglet i Sct. Andreas Kirke 2015 (AP).

November 2015 Orglet er doneret til Messiaskirken i Charlottenlund, hvor det skal opstilles efter fin restaurering ved orgelbyggeriet Frobenius betalt af fondsmidler fra Wroblewskifonden.
Orglet er udstyret med et messingskilt med følgende tekst:

Dette orgel blev leveret 1906 af A. C. Zachariasen, Orgelfabrikken Aarhus, som firmaets opus I.
Sandsynligvis er det dog overtaget færdigbygget fra orgelbygger Emil Nielsens konkursbo. Ejere:
1906-1988: Øland Kirke ved Limfjordens nordre bred.
1988-1991: Lars Hansen, autoværkstedet, Ingerslevsgade 10, København.
1991-1995: Peter "Thyra". Orglet blev bl. a. opbevaret på husbåden Thyra, der lå ved Kalvebod
Brygge, København. I 1995 modtog jeg orglet som gave og restaurerede det. I 1999 opstillede jeg
det i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke, Gothersgade, København. Orgelsamlingen er nu opsagt
p.g.a. kirkelukning. Hermed doneres orglet til Messiaskirken.    September 2015 André Palsgård


Ølandorglet  på Messiaskirkens nordpulpitur efterår 2016 efter istandsættelse for fondspenge (Kirkebladet for oktober-december).


Orgelbygger A. C. Zachariasens forgængere

Firmaet var grundlagt af  P. U. F. Demant (1802-1868) i 1820erne på Dalum Mølle ved Odense. Som ejer af vandmøllen drev han samtidig møllervirksomhed med tilknyttet klædefabrik. Sønnen J. A. Demant (1830-78) blev oplært i orgelbyggeriet og blev i 1850 optaget som kompagnon i firmaet, der ændrede navn til Demant og Søn. Firmaet flyttede til Odense i 1854.

Orgelbygger J. A. Demant nedsatte sig som selvstændig orgelbygger i Århus i 1865, muligvis fordi der på det tidspunkt var mange opgaver at tage fat på i Jylland, fordi det store Marcussen-firma i Aabenraa ikke længere lå inden for landets grænser. Omtrent samtidig ebbede P. U. F. Demants orgelbyggervirksomhed ved Odense ud. J. A. Demant overlevede sin far i 10 år. Da han døde i 1878, videreførte Frederik Nielsen firmaet.

Efter Frederik Nielsens død i 1903, videreførte hans søn, orgelbygger Emil Nielsen (1878-1950), firmaet, men allerede 3 år senere gik han konkurs.

 

Orgelbyggerne Emil Nielsen og A. C. Zachariasen
Orgelbygger A. C. Zachariassen overtog i 1906 en del af Emil Nielsens konkursbo, nemlig   værktøj og maskiner. Han lejede sig ind i konkursboets lokaler og etablerede sig under eget navn med tilføjelsen "Orgelfabrikken Aarhus". Zachariasen var netop hjemvendt fra Tyskland,   hvor han havde været på valsen som farende svend. I 1907 fik han sin tyske valsekammerat, den senere så navnkundige orgelbygger Theodor Frobenius til Danmark som medhjælp i fabrikken.

Emil Nielsen optrådte trods konkursen fortsat som orgelbygger (free lance eller egne firmaer), passede fortsat en del Frederik Nielsen-orgler og supplerede indtægterne ved pianostemning. Han etablerede sig for sidste gang i 1945 og døde i 1950.

Det er muligt at få et indblik i en del af A. C. Zachariasens produktion, idet hans værkfortegnelse for årene 1906-1939 kan læses på denne hjemmeside. Klik her.


Om pneumatikken


Den ny orgelmode kom til Danmark sydfra   med 10-20 års forsinkelse. I løbet af 1900-tallets første årti blev den ny orgeltype så godt som enerådende. Der er flere grunde til, at den ny teknik slog an:

1) Respekten for sløjfeladeorglerne var dalende. Man var begyndt at installere ovne i kirkerne og varmede op før de kirkelige handlinger fandt sted. De store temperaturskift og ændringer i luftfugtigheden gjorde sløjfeladerne utætte ved sløjfer og ventiler. De pneumatiske orglers keglelader med kegleventiler kunne bedre holde til skift i temperatur og fugtighed.

2) Den romantiske musik krævede større variation i musikkens styrke. Man ønskede at undgå tungt spil ved sammenkobling af flere manualer og tilkobling af pedal, man ville gerne have spillehjælpemidler i form af oktav- og baskoblinger (tilkobling af tonen en oktav over og under den spillede), frikombinationer (stemmekombinationer, der kan indstilles forlods og udløses med en pedal) og generalcrescendo (trinløs tilkobling af flere stemmer ved hjælp af fodrulle). De pneumatiske orgler kunne for små penge udstyres med alle disse herligheder. Hemmeligheden var et servosystem af ganske små bælge anbragt i rækker over hinanden.

Moden smittede af på små orgler, hvor det ikke gav nogen spilletekniske fordele, men det gav en væsentlig ulempe: På grund af luftens træghed bliver signalet en anelse forsinket, så det er svært at spille hurtigt.

Omkring 1930 blev systemet tiltagende upopulært og er i mange år ikke blevet anvendt ved nybyggerier.

André Palsgård, 2000 - 2017

Retur