Retur

Historiske orgler i Sct. Andreas Kirke 

Badskær Kirkes orgel 1936-1988 (Bygget 1890)

bads2.jpg (36725 bytes)

 

 

 

 

 

 








Badskær Kirke 1974 (Annelise Olesen).


Tilhørsforhold
Orglet er bygget 1890 eller kort forinden af orgelbygger Frederik Nielsen (F. Nielsen, Demants efterfølger).

1890-1936: Ukendt
1936-1988: Badskær Kirke, Nordjyllands Amt
1988-1992: Vestervig Kirke, Viborg-Thisted Amt
1992-        : André Palsgård

Kirken er bygget i 1909. Orglet blev opstillet i 1936. Det er sandsynligt, at det var orgelbygger A. C. Zachariasen, der opstillede orglet, for orgelbygger Bruno Christensen var med til opstillingen og han var ansat i firmaet dengang.

Badskær Kirke og Hørby Kirke har sognefællesskab. En gårdmand i Hørby skænkede i 1936 et orgel til Hørby Kirke. Enelærer på Karup Skole, Carl M. Nielsen, der også boede i Hørby, følte sig kaldet til at tage konkurrencen op og skænkede Badskær Kirke orglet. (Personlige meddelelser 1995 fra menighedsrådsformand indtil 1990, Frede Jensen).

 I Vestervig Kirke stod orglet opstillet urestaureret og uden piber til højre for korbuen.

Orglet blev restaureret 1992-1995. Orglet blev i 1995 anvendt som erstatningsinstrument under en orgeludskiftning i Sions Kirke på Østerbro i København. Orglet blev opstillet i Sct. Andreas Kirke i 1999.


Badskærorglets disposition
Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-c'''). 3 stemmer. Alle træpiber er dækkede. Alle åbne piber har Reuterske stemmeslidser. Alle piber har kernestik.
Principal 8 Fod. C-H er fælles med Gedact 8 Fod. c-c''' er åbne piber af bly/tin legering. 11 af disse piber (e-d') står i facaden.
Gedact 8 Fod. C-H er fælles med Principal 8 Fod. Det er dækkede piber af fyrretræ med støpsel. c-c''' er dækkede piber af bly/tin legering med hat.
Fløite 4 Fod er åbne, tilspidsede piber af bly/tin legering.

Piberne er overvejende opstillet kromatisk med de største piber ved venstre gavl. Der er uorden i kromatikken svarende til e-d', der står opstillet i C/Cis orden.

bads3.jpg (31544 bytes)

Fra venstre ses facadepiber og store piber tilhørende Principal 8 Fod, derefter piber med rødt filt på hatten tilhørende Gedact 8 Fod, og tilspidsede piber fra Fløite 4 Fod. Bagtil ses dækkede træpiber, der er fælles for Principal 8 Fod og Gedact 8 Fod (AP, 1995)

Tekniske detaljer
Orgelhusets mål
. Højden er 232 cm, dybden er 92 cm incl. fremspring, længden er 207 cm incl. fremspring. Medregnes spillepulten, er længden 223 cm.

bads4.jpg (19760 bytes)

Pumpepedal for organisten og hængslet pumpepedal for kalkant. Når den hængslede trædepedal ikke er i brug, kan den hænges op på en krog. 

bads5.jpg (22179 bytes)

 

 









Et kig ind i orglet fra højre gavl. Nævnt fra oven ses vinkler, sammenfoldet magasinbælg og åbenstående kilebælg. Desuden to ophæng til pumpepedaler (AP, 1992).

Bælgen er sammenbygget af en lille, kileformet pumpebælg og en stor kilebælg (enkelfoldebælg), der er belastet med en støbejernsklods, der passer ned i en fordybning på bælgen og giver et tryk på 75 mm vand. Viser for bælgens stilling er en pind, der kører i en buet slidse på orglets bagside.

bads6.jpg (40759 bytes)

 

 

 







Pibernes specielle opstilling fremgår også af abstrakternes længde, når vellerne betragtes nedefra (AP, 1992).

Vellerammen
er anbragt oven over bælgen. Da spillebordet er placeret ved den ene gavl, er det en såkaldt velleseng.


På fotoet ses pibestokkene for Principal 8 Fod og Gedact 8 Fod forenet i forgrunden, hvor de deles om de tolv største piber (AP, 1995).

                                                                
På fotoet ses 2 pibestokke skruet af, så sløjferne ligger blottet. En pibestok er stillet på siden, så man kan se tætningsringe af kunststof på dens underside (AP, 1995).

Vindladen er anbragt oven over vellesengen. På et tidspunkt er fundamentet afrettet, elastiske tætningsskiver pålimet pibestokkene og nye damme monteret.

bads7c.jpg (25311 bytes)

 

 

 







Vindladen set bagfra. Spunslukke med kiler og lille, ringformet håndtag. Nederst i billedet ses veller med gribere af metal (AP, 1992).

    
På fotoet til venstre ses den originale træledning tætnet med avispapir med blandet gotisk og nutidig skrift (AP, 1992).
På fotoet til højre ses træledningen monteret. Badskærorglet i Sions Kirke (AP, 1995).


Vindkanalen
mellem bælg og vindlade er af træ. Orgelbygger Frederik Nielsen valgte i orgler af denne type at spare på pladsen ved at anbringe trækanalen udvendigt på orglet ved gavlen modsat spillebordet. 

bads10.jpg (23601 bytes)

 

 

 

 

 









Facadepiber i overlængde og med Reuterske stemmeslidser (AP, 1992).

Pibeopstillingen er hovedsagelig kromatisk, idet der dog er uorden i systemet svarende til facadepibernes C/Cis opstilling. Luftforsyningen til facadepiberne går gennem udborede træklodser, der danner fast forbindelse mellem vindlade og facade.

   
På fotoet til venstre ses orglets højre gavl med spillebordspulten med oplukket klap i Sions Kirke (AP, 1995).
På fotoet til højre ser man ned i orglet ovenfra. Nederst i billedet ses tangenternes bagende, øverst i billedet ses vinkler. Abstrakterne, der forbinder tangenterne med vinkler, er fastgjort og justeret med lædermøtrikker (AP, 1992).

bads13.jpg (29641 bytes)

 

 

 

 

 

 








Registertrækkene trækker direkte på sløjferne (AP, 1995).

Spillepulten har oplukkelig klap. Registertrækkene trækker direkte på sløjferne. De er forsynet med store porcelænsknapper med sort påskrift. Spillebordnichen var oprindelig brunbejdset. Tangenterne er på et tidspunkt af ukendte årsager flyttet 1 cm længere ind i nichen.

Håndtag til bælgløftning. Vindkanalen fra blæseren har ved indmundingen i bælgen haft for små dimensioner til at kunne løfte bælgen det første stykke fra den sammenfoldede tilstand, hvor faltene ligger delvist i vejen for luftpassagen, for da jeg modtog orglet, fandtes der i spillebordsnichen et håndtag, som organisten manuelt kunne løfte bælgen med. Håndtaget var forbundet med en lang stang, der inde i orglet var i bevægelig forbindelse med det ene ben på en stor vinkel, hvis andet ben via en træliste havde forbindelse til bælgen.

Bemaling. Orgelhuset har haft 2 bemalinger før den nuværende. I den første bemaling indgik en kombination af skovgrøn til rammetræ og chokoladebrun med violet tone til fyldinger. Den anden bemaling præsenterede søjlerne hvide, underdelen varm grå, overdelens rammetræ vissengrønt, fyldinger til siden lys gråblå og partiet omkring pibenichen lysebrunt. Desuden stafferinger i lys karrygul og vissengrøn.

 

Fund ved restaurering

bads14.jpg (22602 bytes)

 

 

 

 

 

 







Bagsidelåge med indskriptioner (AP, 1995).

På indersiden af gavlene og fronten og på orgelbænkens underside ses sorte, skabelonmalede initialer: "F.N." Derunder er med blåt farvekridt tilføjet "Horsens".

På bælgens overside står med fin blyantskrift skrevet "F. Nielsen".

På undersiden af spillepulten står med blyant skrevet:
"F. E. Norup
Malet 1890".

På højre gavls inderside er med en tegnestift fastgjort et visitkort med teksten:
"Jydsk Orgelbyggeri I/S
A. J. Hansen og K. Stellfeld
Herluf Trollesgade 38A
Telefon 6 9401 Aarhus".

Der er tegnestifter efter jernbanemærkat.

Der ses 3 håndskrevne stemmedatoer mellem 1978 og 1985.

Orgelbygger Willy Paulsen har skrevet sit navn og stemmedato 3 gange i perioden 1942-1944.

På indersiden af den af de 3 bagsidelåger, der er nærmest spillebordet, læses følgende håndskrevne notater:
"Motor opstillet
Kanalarbejde udført af
Verner Frimodt Petersen d 29/6 1945
Stemt d 28/9 1946".

Orgelbygger Asbjørn J. Hansen har skrevet sit navn og stemmedato ialt 8 gange i perioden 1946-1953.

Ifølge et andet notat er orglet "Stemt og efterset den 13. august 1954 af Jydsk orgelbyggeri v/ Hansen og Stellfeld". Herunder ses repetitionstegn og datoerne 2 juni 1955, 2. juli 1956, 25/8 65 og nederst datoen 19/10 87 og signaturen A J Hansen.

 

Historiske kommentarer

bads15.jpg (24997 bytes)

 

 








Rester af vindkanal fra 1945 tætnet med damebladssider med reklamer for snitmønstre til hjemmesyning (AP, 1995). 

Ifølge malerens notat er det sandsynligt, at Badskærorglet blev opstillet i 1890 eller kort forinden, men vi ved ikke hvor. Ifølge notaterne i orglet blev det i Badskær Kirke serviceret af A. C. Zachariasens firma i de  første år, for orgelbygger Willy Paulsen var i mange år ansat som orgelstemmer hos A.C. Zachariasen. Senere overtog Jydsk Orgelbyggeri serviceringen.

Det fremgår af notater i orglet, at det først fik elektrisk motor i 1946. Trækanalen brød hårdt og brutalt ind i orglets bagside ved venstre gavl, hvor den erstattede gavlens nedre dele.

 

Ændringer ved restaurering 1992-1995

bads16.jpg (44183 bytes)

 

 

 

 

 

 

 




Til venstre: Orgelhusets bagerste, venstre hjørne forneden manglede (AP, 1992).
Til højre: Bemærk studsen til udvendig træledning
(AP, 1992).

Tangenterne blev rykket frem til deres originale placering.
Den uoriginale bælgeløfterstang og håndtaget i spillebordsnichen blev fjernet.
Der var plads til en lydsvag orgelblæser under spillebordet. Den er med et fleksibelt pap/alu rør forbundet til bælgen.
Der blev etableret en ensretterventilklap i en lille kasse mellem blæser og bælg, så det kan lade sig gøre at træde orglet på original vis uden, at vinden passerer bagud til blæseren.
Rester af vindkanalen fra 1945 er fjernet og defekter i orgelhuset snedkereret.
Orgelhuset blev malet i en mørk blågrå nuance på panelliste, en lysere blågrå til rammetræ og en dueblå til fyldinger. Søjlerne og toppen er malet almuehvid, buen over pibefeltet og vandrette lister er stafferet med violet, et udsmykket parti på toppen er malet med skiftevis guld og alpeviolrødt.


Badskærorglet i Sct. Andreas Kirke februar 2000 (AP).

Orglets redning

bads17.jpg (20187 bytes)

 

 

 

 

 

 







Badskærorglet i Vestervig Kirke 18/2 1992 (AP).

Biskop Henrik Christiansen ønskede, at orglet kunne få en fremtid i kirkeligt regi. Ved nedtagningen i 1988 var det ikke lykkedes at finde interesserede menighedsråd. Der var ikke betryggende opbevaringsforhold ved kirken, så der skulle handles hurtigt. Ifølge menighedsrådsformand Frede Jensen lykkedes det biskoppen på under 1 time at finde en udvej. Der var nemlig mange, der gerne ville hjælpe den vellidte biskop. En vognmand flyttede med organist Michael Pilgaards hjælp orglet til Agger Havn, hvor det blev gasset i en container (gratis) sammen med et andet orgel. Derefter blev orglet opstillet i Vestervig Kirke til højre for korbuen og piberne blev lagt på præstegårdsloftet.

I 1991 hørte jeg om orglet. Menighedsrådet havde indhentet tilbud på istandsættelse af orglet fra et orgelbyggeri, der foreslog, at de hulede elfenbenstangenter blev erstattet af nye tangenter i ben og at der blev foretaget en plastisk operation på vellerammen for at skaffe plads til en blæser inde i orgelhuset og en indvendig vindkanal, så den uskønne udvendige vindkanal kunne fjernes (!) Tilbudet havde ikke menighedsrådets interesse. Derfor trådte jeg til og tilbød at sætte det i spilbar stand for små penge. Til min overraskelse fik jeg i stedet for tilbudt orglet, som jeg ellers opfattede som et nationalt klenodie. Organist Erling Thomsen og jeg forsøgte i nogle måneder seriøst at gøre forskellige kirker interesserede i orglet. Det lykkedes ikke. Derefter hentede jeg med god samvittighed og stor fornøjelse orglet i Vestervig.

 

Orgelbygger Frederik Nielsen
Orglet er bygget af orgelbygger Frederik Nielsen (1844-1903). Frederik Nielsen havde en solid håndværkeruddannelse, idet han både var snedker og pianofortefabrikant. I en periode havde han Pianofortefabrik på adressen Gl. Kongevej 47 i København. Hans første opus som selvstændig orgelbygger blev bygget i 1877 til Skjellerup Kirke. I 1878 overtog han den netop afdøde orgelbygger J. A. Demants firma i Århus under firmanavnet "F. Nielsen,  J. A. Demants efterfølger". Han fortsatte virksomheden til sin død i 1903.

 

Frederik Nielsens forgængere
Firmaet var grundlagt af P. U. F. Demant (1802-1868) i 1820erne på Dalum Mølle ved Odense. Som ejer af vandmøllen drev han samtidig møllervirksomhed med tilknyttet klædefabrik. Sønnen J. A. Demant (1830-78) blev oplært i orgelbyggeriet og blev i 1850 optaget som kompagnon i firmaet, der ændrede navn til Demant og Søn. Firmaet flyttede til Odense i 1854.

Orgelbygger J. A. Demant nedsatte sig som selvstændig orgelbygger i Århus i 1865, muligvis fordi der på det tidspunkt var mange opgaver at tage fat på i Jylland, fordi det store Marcussen-firma i Aabenraa ikke længere lå inden for landets grænser efter Danmarks nederlag til Tyskland i krigen 1864. Omtrent samtidig ebbede P. U. F. Demants orgelbyggervirksomhed ved Odense ud. J. A. Demant overlevede sin far i 10 år. Da han døde i 1878, videreførte Frederik Nielsen firmaet.

 

Frederik Nielsens efterfølgere
Efter Frederik Nielsens død i 1903, videreførte hans søn, orgelbygger Emil Nielsen (1878-1950), firmaet, men gik allerede 3 år senere konkurs.

Orgelbygger A. C. Zachariassen overtog i 1906 en del af Emil Nielsens konkursbo (formentlig også Ølandorglet) og etablerede sig under eget navn med tilføjelsen "Orgelfabrikken Aarhus". Zachariasen var netop hjemvendt fra Tyskland,  hvor han havde været på valsen som farende svend. I 1907 fik han sin tyske valsekammerat, den senere så navnkundige orgelbygger Theodor Frobenius til Danmark som medhjælp i forbindelse med en orgelrestaurering i Viborg Domkirke (Det var ved den lejlighed, at Th. Frobenius traf hotelværtens datter Dagmar på Landmandshotellet. Hun blev hans hustru og var årsagen til, at han bosatte sig i Danmark).

Emil Nielsen optrådte trods konkursen fortsat som orgelbygger (free lance eller egne firmaer), passede fortsat en del Frederik Nielsen orgler og supplerede indtægterne ved pianostemning. Han etablerede sig for sidste gang i 1945.

 

Frederik Nielsens orgler

bads18.jpg (25811 bytes)




















Ifølge "Pris-Fortegnelse over Kirke-Orgeler" fra 1885 var Frederik Nielsen leveringsdygtig i orgler af enhver størrelse. Reklametryksagen tilbyder små orgler med 1 manual med 4 oktaver og større orgler med 2 manualer (heraf det ene i svelle) og pedal med 4 1/2 oktav i manualerne og 2 1/4 oktav i pedalet. I 1885 kostede et 3 stemmers orgel på størrelse med Badskærorglet 950 à 1000 kr. Mange af de orgler, Frederik Nielsen byggede, var små sløjfeladeorgler uden pedal og med kun ét manual.

Mange af orglerne havde store ligheder med Badskærorglet: En underdel, der er sammensinket og ikke kan skilles ad og som nævnt nedefra indeholder en sammenbygget pumpebælg og magasinbælg, en velleseng og en sløjfelade. En facadeoverdel med 1 eller 3 pibefelter, vandret afslutning af orgelhuset foroven, spillepult med klap ved den ene gavl, enkelt udformet bagside med en vandret låge forneden og 3 lodrette låger uden adskillelse af rammetræ foroven. Desuden udvendig vindkanal ved gavlen modsat spillebordet. Emsige menighedsråd og orgelbyggere har desværre fået ødelagt mange orgler ved moderniseringer og bessermachen, der effektivt har banet vejen for en senere orgelkassation.

bads19.jpg (21307

 bytes)

 

 

 







Fra orgelindvielsen februar 2000 i Sct. Andreas Kirke (Sune Palsgård).

Juni 2015: Som følge af, at orgelsamlingen er opsagt, er Badskærorglet flyttet hjem til AP privat.


André Palsgård, 2000-2017

Retur