Retur

Historiske orgler beregnet for orgelsamlingen


Løsning Kirkes orgel 1885-1972

Disposition
Orglet er bygget af orgelbygger Frederik Nielsen  i 1885 - af brugte dele. Vindladen er således oprindeligt bygget af  P. U. F. Demant. Piberne er sammenbragt.

Sløjfeladeorgel med 1 manual med 4 stemmer (C-c'''):
Principal 8 Fod
Gedakt 8 Fod
Fugara 8 Fod (C-H er fælles med Gedakt 8 Fod)
Floite 4 Fod

senere - det vides ikke hvornår og af hvem - fik orglet tilbygget 2 pneumatiske registre:
Bordun 16'
Flöite 2'


Ejerforhold

Løsning Kirke 1885-1972
Arkitekterne Inger og Johannes Exner 1972-1990
Docent i sang Keld Thaarup og skuespiller Karen Margrethe Bjerre 1990-1998
André Palsgård 1998-


Indledning - om orglet 
Det oprindelige orgel blev bygget i 1845 af Demant. Orglet var udsat for brand i krigsåret 1849. Der blev bygget nyt orgel af resterne i 1850. Principal 8 Fod og Fløjte 4 Fod indgik nu i dispositionen, men det vides ikke, om det var på dette tidspunkt, at dispositionen blev minimeret fra 5 til 4 stemmer (Vindladen er bygget til 5 stemmer). Demant har givet de oplysninger, vi har, i form af notater i vindladen - se senere. Løsning Kirke fik orglet i 1885. Det er nævnt i "Pris-Fortegnelse over Kirke-Orgeler" udgået fra F. Nielsens Fabrik (Demants Efterfølger) Aarhus. Frederik Nielsens orgelbyggere har noteret i vindladen, at orglet blev repareret, så det er næppe blevet omdisponeret ved denne lejlighed. Ved opstillingen i Løsning Kirke i 1885 havde orglet 4 stemmer. Det fik senere tilbygget 2 pneumatiske stemmer - det vides ikke hvornår og hvem, der foretog ombygningen.


Orglet figurerer i Frederik Nielsens Pris-Fortegnelse 1886.

Arkitekterne Exner tegnede det ny orgel, som Løsning Kirke fik i 1972. Johannes Exner fandt det gamle sløjfeladeorgel interessant og købte det i forbindelse med nedtagningen. Det blev derefter stillet op i tegnestuen på Marselisvej i Århus. Orglets facade vendte ind mod væggen, og den åbne bagside vendte ud mod tegnestuen, fordi han fandt opstillingen af piberne malerisk. Piberne er jo opstillet i en C-side og en Cis-side, og de mindste piber står bagest i  orglet, så man kan se de 4 registres pibetoppe danne smukke parabelformede kurver. Orglet blev ikke bragt i spilbar stand. Den pneumatiske tilbygning blev opmagasineret.

Johannes Exner har i 1998 meddelt mig, at der ved nedtagningen i 1972 var låger på bagsiden og en kassebælg ved højre gavl.


Skitse af Løsning Kirkes orgel (arkitekt Johannes Exner 1972)

Herunder: Annelise Olesens fotos fra arkitekterne Exners tegnestue på Marselisvej i Århus 1975
    

    


Ejerskifte 1990

I sommeren 1990 ønskede arkitekterne Inger og Johannes Exner p.g.a. ombygning at afhænde det gamle orgel fra Løsning Kirke. Det var vigtigt for ægteparret at finde en værdig aftager, der respekterede orglet og ikke ombyggede orglet eller brugte dele af det til andre formål. Derfor henvendte de sig til orgelregistrator Ole Olesen på Musikhistorisk Museum i København. Han sendte kopier af brevet til forskellige interesserede, bl. a.  formanden for Det Danske Orgelselskab, formand for Orgelmagasinerne orgelbygger Carsten Lund, organist Henrik Fibiger Nørfelt, Nationalmuseets 2. afdeling, arkitekt Rolf Graae og undertegnede, der siden 1988 havde været kontaktmand for græsrodsbevægelsen "Veteranorgelklubben", der reelt var en kirkeorgelgenbrugsformidlingsinstitution på amatørplan med professionelle hjælpere.

Jeg opfattede det lille sløjfeladeorgel som særdeles interessant og bevaringsværdigt. Jeg var klar over, at der kunne være så store restaureringsmæssige problemer, at ikke en hvilken som helst amatør ville kunne magte opgaven. Jeg havde gerne selv taget orglet til mig, men havde ikke plads til flere orgler. Jeg ville undgå at komme i en lignende situation en anden gang, hvorfor jeg i august 1990 gravede og støbte fundament  omkring vores  carport med tilhørende uisoleret cykelskur og påbegyndte opførelsen af et helårsisoleret orgelskur på 40 kvadratmeter til erstatning for carporten.

Men der skulle handles her og nu, hvis orglet skulle finde ny ejer. Ved en vejfest i august måned, hvor vi var til fællesspisning i en af nabohaverne, hvor man passiarede i gamle æbletræers skygge, traf jeg på en af vejens beboere, der holder til på vejens modsatte side, docent i sang Keld Thaarup. Jeg fik gjort ham interesseret i at erhverve arkitekt Exners orgel og introducerede ham for Exner. 

Den 2. september 1990 lejede Thaarup en lastbil og tog over med færgen fra Kalundborg til Aarhus. Overfarten tog dengang 3 timer. Thaarup havde forregnet sig og kunne iøvrigt ikke komme ind på Marselisvej, før startskuddet til cykelløbet Marselisløbet havde lydt. Han og arkitekterne demonterede orglet, men han måtte efterlade dele af orglet p.g.a. tidsnød. Den 23. september tog han og jeg over med min gamle Volvo og hentede resterne, bl. a. vindladen og træpiberne. Efter en opkvikkende kop te i det Exnerske domicil fik vi også lastet de 2 tilbyggede stemmer - de største træpiber måtte hænges op under bagklappen som en tournure. Det var en pragtfuld orgeltur med et særdeles heldigt vejrlig - et af højdepunkterne i min orgelamatørkarriere.

Fotos fra nedtagningen af orglet i det Exnerske hjem:

    

    

    
De 2 uoriginale stemmer stod på pneumatiske vindlader, der fik vind gennem blyrør anbragt i udborede huller til hver enkelt kancelle

Tilbygningen var pneumatisk og uoriginal. Keld Thaarup ønskede, at orglet skulle fremtræde i sin originale skikkelse, så piberne fra registrene Bordun 16'og Flöite 2' skulle ikke genbruges. Jeg overtog piberne, som jeg har anvendt som reservedele. Blypiberne var forøvrigt af ringe kvalitet, metallet var meget blødt og blev let bulet, og mange pibefødder var trykket flade af pibernes vægt.

Snart efter opstillede Thaarup orgelhuset med spillebord og velleseng i sin lille stue. 

Der manglede blæser, vindregulator og bælg. 

Vindladen var pibeutæt, så den blev parkeret hos mig, og jeg gik igang med restaurering af den.

Ejerskifte 1998
Orglet fyldte lidt vel rigeligt i det Thaarupske hjem og det var vanskeligt at få plads i den lille stue til restaureringen, så orglet blev ikke gjort spilbart. Jeg havde i mellemtiden fået skaffet plads til orglet i mit orgelskur og overtog det i maj / juni 1998. Flytningen var nem, da orglet kun skulle flyttes over på den anden side af vejen.

   
Keld Thaarup og Karen-Margrethe Bjerre i deres hjem 1. juni 1998 umiddelbart før, orglet blev flyttet
.


Orglets tilstand før restaurering
Orgelhuset
Orglet er 261.0 cm højt, 193.0 cm langt i nøgne mål og 83.0 cm dybt i nøgne mål. Forsiden og gavlene har foroven en 26.0 cm høj top med en gesims, der rager 8.0 cm ud på forsiden og gavlene. Sokkelen er 15.0 cm høj og rager 2.0 cm ud på forsiden og gavlene. Orglet er sammensat af en sammensinket underdel, der er 89.0 cm høj, og en overdel, der er 162.0 cm høj.

Underdelens rammetræ forneden på bagsiden er 15.0 cm højt, til siderne 10.5 cm bredt og foroven 12.2 cm bredt. Det meste af det sidstnævnte brædt mangler, da det er savet af i begge ender - formentlig i forbindelse med nedtagning af orglet. 

Den aflange låge til underdelens bagside mangler. Åbningen er 172.4 cm bred og 60 cm høj.

En lille liste, der pryder underdelens overkant på gavle og forside, mangler 3 steder. 

Overdelens gavle og forside er tappet sammen og tappet ned i underdelen og holdes foroven på plads af en sammensinket rammekasse. Rammetræet er 20.5 cm højt.  

De 3 låger, der skulle have dækket den 172,4 cm brede og 136 cm høje åbning i overdelens bagside, mangler. 

Den højre gavl har 4 faste fyldinger. De 2 fyldinger forneden har målene 27.5 cm x 61.0 cm, mens 2 fyldinger foroven har målene 27.5 cm x 136.0 cm. I højre gavls nederste, bageste fylding er der en 23 cm bred og 26 cm høj udskæring. Her har vindkanalen passeret ind i orglet efter dets elektrificering. Omkring åbningen mangler den nyere maling. Den oprindelige maling er mørk egetræsådring. Vindkanalen ses at have haft et lodret forløb fra orglets overkant, idet 30.5 cm af gesimslisten er fjernet bagtil på højre gavl. Der er 2 borede huller bagtil i højre gavl, måske efter el.-kabler.

Den venstre gavl har en låge med fylding under spillebordet. Den holdes på plads med en vrider af træ. Lågens rammetræ er 8 cm bred. Åbningen er 78.2 cm bred og 76.5cm høj. 

Spillebordet er 19.5 cm dybt og dækker hele gavlens bredde. Tangenternes overside er 95 cm over gulv. 

Over spillebordet er der en 76.0 cm bred og 42 cm høj åbning, hvori en nodeniche med skråtstillet bagvæg er skruet fast. Nodenichen er 7.5 cm dyb forneden og 10.5 cm dyb foroven. 

Over nodenichen er der 2 faste fyldinger med bredden 27.0 cm og højden 64.0 cm. 

I nodenichen og i nå-højde over denne findes talrige mærker efter tegnestifter - organisten må have haft mange små huskesedler eller noder hængende. Der er hul i gavlen svarende til et lampested over nodenichen. Her er en cirkelformet defekt - ca. 13 cm i diameter - i malingen og et hul til kabelrør i midten. Den originale, mørke egetræsådring ses her.
På den nederste del toplisten findes guldmaling under det grå.

Facadens underdel
har 3 åbninger med fyldinger, der påskrues indefra. Den midterste åbning er 96.5 cm bred og 60.0 cm høj. Åbningerne til siderne er  26 cm brede og 60.0 cm høje. Det øverste, vandrette rammebrædt er gennemsavet i begge sider og lasket sammen.

Facadens overdel har 3 åbninger med løse fyldinger, der påskrues indefra. Åbningen i midten er 97.5 cm bred og 136.0 cm høj. Den udfyldes af en fylding prydet med en rundbue med 11 pibeattrapper af træ med flad bagside. De 2 åbninger til siderne er 26.0 cm x 136.0 cm. De tilsvarende fyldinger er delvist fenestrerede - udsmykket med løvsavsarbejde, der enkelte steder er revnet.  På bagsiden af facadens fyldinger ses rester af rødt stof , der er sømmet på med små, blå søm. 

Orglets facade bærer mærker efter 2 elektriske lamper - på forsiden ret højt oppe og til siderne for de smalle sidefyldinger. Den originale maling ses her på 2 cirkelrunde områder , der er ca. 13 cm i diameter. I midten af cirklerne er boret huller til kabelrør. Under hver cirkel ses en mindre cirkelformet defekt i malingen og skruehuller. Fra lampestederne og lodret ned ses defekt i bemalingen svarende til elektiske kabelrør af jern. Det kan sluttes, at bemalingen af orglet med de nuværende nuancer er sket efter, at orglet fik installeret elektrisk blæser og elektriske lamper.

Orglets bagside mangler låger. Der har formentlig været en stor låge forneden og 3 låger foroven. Det vandrette rammebrædt, der adskiller de 2 sektioner, er gennemsavet til siderne. Størstedelen af brædtet mangler.  

Orgelhuset kan adskilles i følgende dele (p.g.a. gennemsavningerne af underdelens øverste brædt på forsiden og bagsiden): 
1 pibefelt med 11 attrapper af træ og med ophæng til 4 store træpiber (5, 6, 7 og 8 - altså E, F, Fis og G) og 2 sidefelter med fenestrationer. Skrues på indefra.
1 midterfelt og 2 sidefelter i facadens underdel. Skrues på indefra.
1 låge i venstre gavl under spillebordet. Holdes fast med vrider.
1 sammensinket top med orglets grundmål + 8cm på forsiden og gavle. Højden er 26 cm.
Venstre gavl med spillebord
Højre gavl
1 sammensinket sokkel med højden 15 cm.


Bemaling
Oprindelig bemaling:
Mørk egetræsådret. 
Nuværende bemaling: Rammetræet på facade og gavle mørk grøngrå.Sokkelen og toppens midterste del har samme farve. Bagsidens rammetræ og sokkel er brunmalet.
Fyldingernes og lågernes rammetræ er lysere grå. Toppens øverste del og nederste del har samme farve.
Fyldingerne er rødbrune (oxydrød) med sorte stafferinger i kanten. 
Toppens nederste lister og den sortmalede kant på fyldinger i facaden har tidligere været forgyldt. 
Attrappiberne er sølvbroncerede. 
Malingen er slidt, snavset og patineret, men den sidder godt fast. Der er en del defekter i træværket.

Spillebordet er åbent, men forsynet med en løs kasse, der beskytter tangenterne, når orglet ikke er i brug. Der er revner i kassen. Tangenterne er i god stand. Undertangenterne er belagt med elfenben. Overtangenterne er sorte. Klaviaturomfanget er C- c''' - altså 49 toner.

Det ovale fabriksskilt er af hvidt porcelæn med sort påskrift:
"     F. Nielsen
Demants efterfolger
        Aarhus          "

Registerknapperne er af hvidt porcelæn med sort påskrift. Registerknappen til Principal 8 Fod er drejet lidt skævt.

Registraturen
har runde porcelænsknapper - hvide med sort påskrift. Det yderste registertræk til hver side er uoriginale. Rundstokken er skåret af og sømmet fast til orgelhuset. De øvrige registertræk trækker direkte på nogle store vipper af jern. Jernvipperne er monteret på en holder af træ inden i orglet. Hver jernvippes nedre ende dykker ned i en firkantet udstemmet åbning i den tilhørende sløjfe, som den trækker på.

Trakturen. Fra tangenterne går abstrakter lodret ned til vinkler nær gulvet. Fra vinklerne fortsætter abstrakter imod orglets højre side. En velleseng i orglets fulde bredde overfører trækket til små kroge, der har øjer, der slutter sig om ventilernes kroge. De små kroges belædring er skrøbelig eller mangler.

Orgelbænken
er 82 cm høj. Den er sammensinket. Der er revner i samlingerne og malingen bærer præg af fugtskader. Den er solidt sammensinket.

Blæser
mangler
.

Bælg mangler.

Vindtryksregulator
mangler.

Vindladen
er bygget på Demants og Frederik Nielsens sædvanlige måde: De enkelte kanceller er dækket individuelt af spunse og ikke af en samlet plade. Vindladen er pibeutæt overalt. Der er 5 sløjfer, men den midterste er lagt modsat og skruet fast, så registret er sat ud af funktion. Belægningen er iorden, men træsløjferne holder ikke tæt, hvis de skal glide uden større modstand. Pibestokkene er i god stand. Gedakt 8 Fod og Fugara 8 Fod har fælles bas. Pibestokkene har på dette sted en udbygning på den ene side, så de ligger an mod hinanden. Det er dog ikke tæt - bl. a. fordi skindbelægningen er trykket og uelastisk. Der er utætheder i loftet af ventilkassen, skønt kancellernes spunse er overlimet med papir. Ventilerne er i god stand, men belægningen af 2 lag tykt skind er uelastisk. På vindladens underside passerer krogene ud igennem nogle ret store huller, der lader meget vind slippe forbi. Vindladen har bagtil en spunslåge, der har været holdt på plads med vridere af egetræ og holdere af egetræ. Der er slub mellem vridere og holdere. Under spunslågen ses borede huller svarende til hver kancelle. Der er rester af blyrør i nogle af dem. Arrangementet hidrører fra den pneumatiske tilbygning, der senere er fjernet. Pibestøtterne og pibebrædderne er i ganske god stand bortset enkelte revner i pibebrædder. De 12 største træpiber er anbragt bag facaden. 4 af dem er er anbragt bag attrappiberne. De bærer skruer på bagsiden og ophænges på et brædt med slidser. Brædtet er skruet fast på attrappiberne. I hvert hjørne står der 4 piber. De er ophængt på et stykke vinklet træ, der er skruet fast til den pågældende gavl og facaden.


Piberne
er opstillet med C-siden i orglets højre side og Cis-siden i orglets venstre side.
Gedakterne har hatgarnering af slidt, brunt, sort eller ternet uldstof. Der er lettere buler og defekter på nogle metalpiber. Træpiberne er utætte p.g.a. revner eller manglende lim i samlinger. der er lettere borebilleangreb. En af piberne er kraftigt angrebet i toppen. 

Principal 8 Fod

C-H er åbne piber af træ med Reutersk stemmeslidse. Der stemmes med med en træliste, der er monteret med en skrue i den ene ende. Piberne C-A står umiddelbart bag facaden på en udflytterstok, der via vindkanaler i 2 lodrette forbindelsesstykker er forbundet med vindladens underside. Arrangementet er utæt og vanskeligt at arbejde med, fordi det tynger den ene side af Principalens pibestok i skævstilling.
c-c''' er åbne piber af tin / bly legering med sideskæg, Reuterske stemmeslidser og kernestik. 1 lille pibe mangler.
Ifølge Den Danske Orgelregistrant er alle Principaler fra 1885.

Gedakt 8 Fod
C-c''' dækkede piber af tin / bly legering med hat med filt, skæg og kernestik.
Ifølge Den Danske Orgelregistrant er piberne af ældre dato, idet C bærer påskriften Octav 4 Fod skrevet med P. U. F. Demants skrift. Piberne har nye hatte. Nogle af piberne er toneforrykket nedefter. Påskriften cis''' på den mindste pibe viser, at piben stammer fra et andet orgel med større klaviaturomfang.

Fugara 8 Fod 
C-H er fælles med Gedakt 8 Fod
c-c''' er åbne piber af tin / bly legering med Reutersk stemmeslidse, skæg og kernestik.
Ifølge Den Danske Orgelregistrant er Fugarapiberne c- c''' fra 1885.

Floite 4 Fod
C-Gis er dækkede piber af tin / bly legering med hat med filt, skæg og kernestik.
Ifølge Den Danske Orgelregistrant er piberne leveret af  J. A. Demant.
A-dis er dækkede piber af tin / bly legering med hat med filt, skæg og kernestik.
Ifølge Den Danske Orgelregistrant er piberne af ældre dato - omkring 1850.
e-c'' er åbne piber af tin / bly legering med Reutersk stemmeslidse og kernestik.
Ifølge Den Danske Orgelregistrant er piberne af ældre dato - omkring 1850. Piberne er toneforrykket 3 halvtoner opefter, hvilket tyder på, at det oprindelige register har været en strygestemme.
cis''-c''' er åbne piber af tin / bly legering med Reuterske stemmeslidser og kernestik. 
Den Danske Orgelregistrant oplyser, at piberne er fra 1885.


 
Piber tilhørende Fløjte 4' (AP 1998).

   
Piberne c'. Fra venstre ses Principal 8 Fod, Fugara 8 Fod, Gedakt 8 Fod og Floite 4 Fod (AP 2014).  

Fund

På bunden af vindladens ventilkasse ses følgende inskriptioner skrevet med blyant:

"Dette Orgel blev bygget af min Fader
P. U. F. Demant i Dalum Mølle pr. Odense
1845, men ødelagdes i Krigsaaret1849.
1850 istadsatte Fader atter Orgelet og nu
indførtes Principal 8 Fod og Fløte 4 Fod i Forening
med Pedal og Koppel.
Aarhus d. 4. Marts 1873
(jødestjernetegn) I. A. Demant

Medarbeidere   I. A. Rasmussen
                        F. Rasmussen


Denne vindlade er
Repareret for Orgelbygger
F. Nielsen
Aarhus D. 18 December 1885

Medarbeiderne
N. Hald af Skive
I. C. Jensen af Viborg
H. Christensen Hobro"



Organistens huskeseddel

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 


Restaurering

Restaureringen foregik hovedsagelig i 3. tempi: 
1990: Vindladen 
1998: Hele orglet
2000: Vindladens fundament
2007: Vindladens sløjfer, ventiler og orglets færdiggørelse
2014: Ventilbelægning, justering af tangentgangen, loddearbejde på enkelte piber.

1990
En dygtig orgelbygger tætner en vindlade ved at skille samtlige limninger ad og lime det hele sammen påny. Men jeg er amatør og kan ikke den slags - og måske kan de fleste orgelbyggere heller ikke. Jeg kunne have valgt at hælde tynd snedkerlim igennem kancellerne eller jeg kunne have brugt ufiltreret shellak, men jeg valgte følgende selvopfundne fremgangsmåde for at gøre vindladen tæt:

Ved hjælp af bøjede cykeleger førte jeg lange strimler af skind fedtet ind i masser af trælim ind i hver enkelt kancelle gennem de små huller, idet jeg med otoskop (en lup med lys, som læger bruger til at undersøge øregange og trommehinder med) kontrollerede, at skindet blev korrekt anbragt og trykket på plads. Vindladens kanceller blev faktisk gjort tætte på denne måde. 


   

1998
Alt træværk blev vasket og efter tørring penslet mod borebiller med Gori 22/7. Borebillehuller udspartledes med hvid trælim. 
Orglet blev samlet. Der blev på orgelhusets bagside lasket et vandret brædt på, så orgelhuset atter blev stabilt. 

Vellerammen voldte problemer, men blev justeret. Manglende kroge blev erstattet. Defekt belædring på kroge blev fornyet.  

Sløjferne gik stramt og der var hylere alligevel. 

Piberne blev gennemgået, vasket og buler rettet. Blygedakter blev forsynet med nyt, sort filt ved hatten til erstatning for det slidte, brune, sorte eller ternede uldstof. En manglende lille Principal blev erstattet med en pibe fra overskudslageret.
Træpiber blev borebillebehandlet med Gori 22/7 og blev limet i løse samlinger. Borebillehuller blev imprægneret og udspartlet med hvid trælim. Træpiberne blev tætnet indvendig ved lakering med ufiltreret shellak. Revner blev overlimet med skind.

Der blev bygget en kilebælg 153 cm lang og 38 cm bred. Den har fjederbelastet overtryksventilklap, der åbnes indefra, idet den er tøjret til bælgens bund med sejlgarn. Bælgen er anbragt på 2 brædder, der hviler i ophæng på gavlene. Bælgen er anbragt bagtil i orglet over de små piber, men under de største pibers vandrette, krøppede dele. Bælgen forsynes med vind fra et langt fleksibelt alu/pap rør, der er monteret til oversiden af vindladens tilførende vindkanal i orglets højre side. Kilebælgen åbner imod højre gavl. 

En stor, gammel blæser blev forbundet med vindladens vindkanal fra bagsiden i højre gavl, men der var ikke plads nok bag orglet, så i stedet valgte jeg den tidligere adgang fra højre gavl. Jeg monterede et gammelt Starup-gardin på højre gavl. Det var lavt og forsynet med en rulle, så snoren kunne passere vandret ind i orglet på et tidligt tidspunkt. Men kassen var unødvendigt bred.

Der blev limet nyt skind på vindladens loft. Inskriptionerne i vindladens bund lades urørt. Ventilerne blev beklædt med nyt filt og skind pålimet med trælim.

Tangenternes stifter blev poleret op. Tangenternes sider blev renset for fingersnavs. Tangenternes elfenbenbelægning blev fint vandslebet.
Grønne filtskiver under tangenter og filt til anslag blev fornyet med rødt filt.

2000
Vindladens fundament blev afrettet ved slibning. Der blev gjort talrige forsøge med sløjferne for at gøre dem tætte. Bl. a. pålimede jeg hjemmeklippede skindringe, men sløjferne gik stramt og var utætte.

   

   

    

2007
I efteråret 2006 knækkede jeg sløjfen til Flöite 4 Fod p.g.a. modstand ved træk. Den blev limet sammen med hvid trælim. I januar 2007 blev sløjferne forsynet med elastiske tætningsringe købt hos Frobenius og nu var sløjferne tætte. 

Registertræk blev garneret med rødt filt.

Huller efter lampesteder (1 i venstre gavl og 2 i facaden) og 2 huller i højre gavl (formentlig efter elektriske kabler) blev lukket ved indlimning af rundstokke.

De manglende lister bagtil på højre gavl (hvor vindkanalen fra loftet har passeret) blev rekonstrueret.
3 små defekter i den smalle, vandrette liste midt på orglet blev rekonstrueret.

En ny Laukhuff-blæser (lodret akse, 3 kubikmeter luft/ min, max. 80 mm vands tryk) blev indbygget i en kasse bygget af MDF-plader med 30 mm Rockfonplader som lyisolator. 8 cm fleksibelt alu/pap rør forbinder den med et Frobenius-gardin af ældre dato. Gardinet er monteret på højre gavl. Snoren passerer lodret op til under toplisterne, hvor en trisse af ældre dato er monteret, så snoren kan passere vandret ind i orglet gennem et lille hul. På indersiden er en moderne trisse anbragt i hjemmelavet holder. Bælgen er belastet med 11.1 kg mursten. En liste på bælgens overside markerer, hvor kassen med mursten skal anbringes for at give det korrekte tryk. Trykket på vindladen måles i et hul på spunsbrædtet til  75 mm vands tryk. Hullet lukkets med en træprop.   

Der anbringes elektriske kontakter på bagsiden af orglet til venstre for spillebordet. Den ene kontakt tænder for lys i orglet og over spillebordet. Den anden kontakt (med glimlampe) tænder for orgelblæseren. 

Et par manglende stemmeslidser og nogle manglende sideskæg på blypiber blev loddet på.

Orgelhusets yderside er renset i terpentin og olieret, større defekter er spartlet.

Der bygges en låge til bagsiden forneden og 3 låger til bagsiden foroven. Lågerne holdes på plads med hjemmebyggede vridere. 

Orgelhuset males op i de oprindelige nuancer ved påførsel af mange lag tynd alkydmaling, der tildels tones på fladen med kunstneroliefarver. Bagsiden males med samme farve som rammetræet. De røde felter opmales med tynde lag af jernoxidpulver i fernis. Facadepiber males med sølvmaling. Der stafferes med guld på nederste del af toppen. 

Restaurering februar 2007:
    


         
Vindregulator med snor til bælgen

     
Før opmaling 2007

      
Efter opmaling  april 2007

            
     
Udladshullerne til blyrørene til de uoriginale, pneumatiske udflyttervindlader blev lukket med lærredstape. Nu troede jeg, at orglet var i fin stand, men efter tillukning af  udladshullerne begyndte orglet at skrige, så snart jeg trak et registertræk. Årsagen viste sig at være utætheder ved ventilerne, der var beklædt med filt og skind pålimet med hvid trælim. Efter mange forsøg udskiftede jeg belægningen med 3 lag vaskeskind pålimet med gulvlim, der bevarer sin elasticitet. 

September 2007 var orglet omsider færdigt. I 2009 blev der monteret vissenrødt stof bag felterne i facaden.

2014
Orglet blev ikke opstillet i orgelsamlingen . For at skaffe plads til andre orgler blev der flyttet rundt på det i orgelskuret . I oktober 2014 blev der atter etableret vind . Orglet hylede . Alle ventiler var utætte . Orglet havde henstået ubrugt i mange år, og alle ventiler var utætte p . g . a . træmel, der havde sat sig fast i vaskeskindet . Ventilerne blev fjernet og belægningen renset og pålimet et lag kalveskind . Der blev åbnet for udladshullerne, og vindladen blev blæst godt igennem og støvsuget . Et par gennemstik blevr lukket ved indlimning af skindstrimler i kancellerne. Et par elastiske ringe ved sløjfer blev udskiftet. Tangenterne blev justeret i højden, enkelte lodrette abstrakttråde under spillebordet måtte afkortes og en krog under vindladen forlænges for at skaffe passende gevindlængde til lædermøtrikkerne ved tangenternes bagende .

Et sideskæg på fugarapiberne c’ og cis’ blev påloddet
.


 

André Palsgård, juni 2003-2017

Retur