Retur 

Historiske orgler i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke

Alling Kirkes orgel 1906-1984


Alling Kirkes orgel i Sct. Andreas Kirkes orgelsamling februar 2003 (AP).

Ejerforhold
1906-1984: Alling Kirke, Viborg Amt
1984-1994: Konfirmandsstuen i Tulstrup præstegård

1994-1996: Orgelkonsulent, organist Heinrich Hildebrandt-Nielsen, Skive
1996-2002: Danmarks Orgelmagasiner, de sidste par måneder i hestestalden til Schackenborg Slot

2002         : Udleveret til mig til opstilling i orgelsamlingen.
Restaureret af mig og i 2003 opstillet i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke, Gothersgade, København.

Orgelsamlingen blev opsagt pr. oktober 2016 p.g.a. forestående kirkelukning.
Orglet blev flyttet hjem til min bopæl august 2015.

Juli 2016: Det er besluttet, at Indslevorglet, der tilhører Middelfart Museum, bliver udlånt til en kommende institution i Asperup på Fyn, "Orgelloftet", ved Jane og Peter Laut.
Ved samme lejlighed donerer jeg lillesøsteren fra Alling Kirke til "Orgelloftet".

 

 

 

 

 

 








Alling Kirkes orgel fotograferet 1974 af Ole Olesen



Disposition

Mekanisk keglelade med 1 manual (C-c''') med 3 registre:
Aeoline 8 (C-H er fælles med Gedackt 8)

Gedackt 8
Flöte 4
Facadepiber er attrapper af sølvbronzeret træ
2 pumpepedaler for organisten

Orglets tilstand juni 2002
Orgelhuset
 
Bagside, gavlene og facadens overdel er samlet med tappe og kiler. Meget gedigent udført og let at skille ad.


Orgelhuset samles med tappe og kiler. Et kig ind i orgelhuset. Højre gavl ses i højre side af fotoet og orgelhusets bagside i venstre side af fotoet (AP, juni 2002). 

Orgelhusets facade består af en overdel og en underdel.

Facadens overdel
har 4 pibefelter - til siderne 2 store, rundbuede pibefelter. I midten 2 små rundbuede pibefelter, der er indskrevet i en bue. Midterdelen er rykket 7,5 cm tilbage i forhold til resten af facaden. Midterdelen er 103.0 cm høj, mens sidepartierne er 115.0 cm høje. Bredden er 174.0 cm + 6 cm gesims ved begge gavle. Sidefelterne indeholder hver 5 pibeattrapper af træ. Sidefelternes labier danner tilsammen en opadvendende bue. Hvert af midterfelterne indeholder 7 pibeattrapper af træ. Midterfelternes labier står i samme højde. Alle attrapper er skruet fast. Der er noget meget slidt, snavset og falmet flonel (lyserød til lys orange) bag piberne. Det er fastgjort med påsømmede trælister. Forneden i nicherne er der original, mørk egetræsådring under trælisterne (Se foto).

   

Facadens underdel
har kun ét malingslag. Den er efter det oplyste udsavet af pulpiturets balustrade, da orglet blev nedtaget i Alling Kirke. Facadens underdel er 93.5 cm høj og 174.0 cm bred. Facadens totale højde er 208.5 cm. Gavlene er 104.0 cm høje og 82 cm brede. Orglets dybde = gavlbredden + Facadens dybde 7 cm, altså 89.0 cm.

Venstre gavl
har en oplukkelig låge over og under spillebordet. Begge fastholdes med vridere. Over spillebordet ses et 3.5 cm x 9.5 cm stort, hvidt porcelænsskilt med guldkant og sort påskrift:
"Roerslev Margaard
    Nørre Aaby"


    
Til højre over spillebordet findes en slidse, 210 mm høj og 16 mm bred. I denne kører en 12 mm bred "slikkepind", der viser bælgens stilling. Der er udskæringer forneden i gavlen til pedalerne, der er af jern.

Højre gavl har en låge, der er savet til forneden for at gøre plads til en gardinkasse. I lågen er der udskæring og jerntrisse til en snor, der går fra bælgen til gardinet. Trissen er sjusket anbragt med gennemgående skruer. Lågens fylding og karmstykker hænger ikke sammen.

Spillepulten
er placeret ved venstre gavl. Den er 74.5 cm bred, 81.0 cm høj og 35.0 cm dyb. Den oplukkelige klap fungerer som nodestativ. Låsen fungerer ikke. Klappen er hængslet på en skrå træplade, der er meget tynd foroven, hvor en påsømmet liste holder den fast til gavlen. Der er defekter i den tynde del af pladen. Det er formentlig sket, fordi man ved nedtagningen af orglet - af uforklarlige grunde - har adskilt spillepulten fra venstre gavl. Spillebordsnichen er forsynet med mørkbejdset egetræ til siderne og bag tangenterne. Tangenterne er i god stand. Tangentstifterne er anløbne og ru. Filten er slidt eller manglende. Registertrækkene er små, sortbejdsede knapper med hvide porcelænsskilte med sort tekst. De ligner knapperne på et harmonium. Mekanikken er som i Joh. P. Andresen & Co. s orgel fra Vester Starup (1905) - se min bog Kirkeorgelafdelingen på Harmoniumsfabrikken Joh. P Andresen & Co., Ringkjøbing, 1897-1908, foto side . Filten, de små ruller kører på, er slidt næsten helt væk.

Lysestagerne mangler.


Registermekanikken er identisk med mekanikken til Vester Starup Kirkes Joh. P. Andresen-orgel fra 1905.




Spillebordet fotograferet i 1974 af Ole Olesen

Orgelhusets bagside har 2 hængslede døre af god kvalitet med fylding.
Døren nærmest venstre gavl har været til at låse. Låsen mangler. Der er blyantsinskriptioner på den venstre låges inderside. Øverst står der "Jydsk Orgelbyggeri". Nedenunder står der "Stemt 7/10 -71 A J Hansen" Derunder ses yderligere 9 stemmedatoer med gentagelsesstreg før og efter. Den sidste dato er "20/7 1982". Døren nærmest højre gavl har også blyantskrevne notater. Øverst "Willy Paulsen". Derunder "5 Juli 1928". Derefter følger 41 stemmedatoer. Den sidste er "21 Oktober 1969".

Giverplade
Facaden er over midterste rundbue prydet med en oval, hvælvet, forsølvet giverplade - 11 cm høj og 17 cm bred. Langs kanten en bort af stiliserede blomster. Den indgraverede tekst er som følger:

 "Givet til Alling Kirke
              til Minde om
   Gaardejer Søren Lauersen
               og Hustru
 Johanne Kathrine Westergaard
         af Over-Bomholdt
                Aar 1906"




  










Traktur og registratur

Vinklerne ved vindladens underkant er iorden. Enkelte korte abstrakter er bækket og en abstrakt mangler. Nogle få lædermøtrikker glider af messinggevindene.

Bemaling
Orgelhusets oprindelige bemaling er mørk egetræsådring. Den nuværende bemaling er lysegrøn og 2 grå nuancer. Der har tidligere været stafferet med guld på søjlernes kapitæler og ringe (muligvis kun et forsøg, der ikke har fået varig betydning). Forneden på højre gavl findes et firkantet parti til verifikation af originalmalingen.

Pibeattrapperne i facaden har oprindeligt været sølvfarvede. Derover findes et hvidt malingslag (grunding?) og yderst et lag mørk blågrå.

Bælgen og vindladen er skruet sammen, men de har næppe været adskilt siden opstillingen af orglet i Alling Kirke i 1906. De er indfarvet i en oxydrød - samme farve som træpiberne. Bælgen er sammenbygget af 2 kileformede pumpebælge og en kileformet magasinbælg. Pumpebælgene kan pumpes med jernpedaler af organisten. Systemet har dog ikke kunnet anvendes efter orglets elektrificering, fordi vinden passerer bagud gennem blæseren, når den ikke er i brug. Pumpebælgene åbner mod venstre, mens magasinbælgen åbner mod højre. Magasinbælgen er belastet med 10 nummererede mursten og 2 elastiske trælister, der spændes, når magasinbælgen løfter sig. Det giver et vindladetryk på 60 mm vand. Trælisterne må nødvendigvis medføre et højere tryk, når bælgen står i oppumpet stand, end når den står lavt. Orglet ånder, men der er ikke nogen hørlig forskel i tonehøjden. Det skyldes formentlig, at bælgen står skråt i udgangsstillingen og tæt ved vandret i oppumpet stilling. Den del af trykket, der hidrører fra murstenene og relaterer sig til tyngdekraften, er størst, når den vandrette projektion af overfladen er mindst, altså i hvilestillingen. Det tryk, der hidrører fra murstenene, aftager med stigende bælg - modsat den del af trykket, der hidrører fra trælisterne.

Bælgens viser er en vandret træstok, der vipper over en lodret stok bag facaden. Viserens modsatte ende er i bevægelig forbindelse med en lodret stok, der er hængslet til magasinbælgens overside ved højre kant. Når bælgen stiger, synker viseren.

Vindladen er en mekanisk keglelade. Vindforsyningen fra bælg til vindlade findes i orglets højre side, hvor fordelingskassen ligger langs højre gavl. Ventilerne er klapventiler. En træprop på kassens højre side lukker det hul, der giver adgang til trykmåling.

Registrenes 3 ventilkasser ligger parallelt med facaden i samme niveau som fordelingskassen. Deres kegleventiler har på et tidspunkt fået anslagsringe, der består af tynd plade af et for mig ukendt, brunt kunststof - måske bakelit. Den forreste ventilkasse, der tilhører Aeolineregistret, indeholder 37 kegleventiler - og nærmest lufttilførselen et tomt afsnit, der med en vandret liggende kegleventil er adskilt fra resten. Der er en rørforbindelse mellem dette ventilløse afsnit og Gedacktregistrets ventilkasse, hvor en vandret kegleventil adskiller de 12 største kegleventiler fra resten. Et træk i et af disse registres registertræk medfører, at fordelingskassens ventilklap åbnes. Ventilklappen er med en messingtråd i forbindelse med kegleventilen, der trækkes i åben stilling. Derved forsynes hele registret og det lukkede afsnit i naboregistret med vind, så de 12 største piber i Gedackt 8 registret klinger uanset det ene, det andet eller begge registrer aktiveres. 



Efter afhentning i orgelmagasinet i hestestaldene til Schackenborg Slot ses orglet her læsset af foran mit orgelværksted. Facaden med de blåmalede pibeattrapper ses bagtil.
I forgrunden bælg og vindlade, der er bygget sammen. Forrest ses pumpepedaler for organisten. De nedhængende abstrakter skal vende opad og forbindes med tangenternes bagende. Over abstrakterne ses vinkler.



Bælg med vindlade er lagt ned på bagsiden. Man ser de 2 kileformede pumpebælge, der pumpes med de 2 pedaler af organisten. Magasinbælgen er kileformet. Når den pustes op, løfter den 2 elastiske trælister, der spændes og øger trykket. 


Bælg og vindlade set fra højre side. Den grønne kasse er vindregulator (gardin) for den elektriske blæser. Registrene er - nævnt fra venstre - Aeoline 8, Gedackt 8 og Flöte 4.



Pibestokkene er afmonteret. I forgrunden til venstre ses et tomt rum tilhørende Aeoline 8. Det er adskilt fra rummet med ventiler af en vandret liggende kegleventil. Til højre i forgrunden ses et aflukket rum med 12 ventiler tilhørende Gedackt 8. Rummet er adskilt fra rummet med de øvrige ventiler af en vandret liggende kegleventil. I forgrunden ses rørforbindelsen mellem de 2 registres lukkede afsnit. Allerforrest ses ventilkassen med de 3 klapventiler til registerkancellerne (2 ventilklapper ses). Hånden trækker i abstrakten til klapventilen til Aeoline 8, hvorved den åbnes. Klapventilen trækker samtidig den vandrette kegleventil i åben stilling. Derved føres der vind til hele Aeoline 8 og via rørforbindelsen til de 12 største ventiler i Gedackt 8 (AP, juni 2002).

Blæser og gardin
Blæseren er lille og støjsvag. Den har vandret akse og velisoleret kasse. Den indvendige støjisolering i bunden er defekt. Gardinet er velfungerende. Der er brutalt gjort plads til det i højre gavl ved sjusket udsavning i lågen. Trods de små dimensioner af det fleksible paprør mellem blæser og gardin (60 mm), er vindforsyningen rigelig.

Orgelbænken
er bygget som Joh. P. Andresens tidlige orgelbænke: Sædet går ikke ud over gavlene. Der er savet ca. 5 cm af gavlene forneden.

Piber
Alle piber har kernestik.

Aeoline 8: Alle piberne er af naturstøbning (50% tin og 50% bly, hvilket ses på det typiske mønster. Alle piber har Reuterske stemmeslidser.
c-h' har kasseskæg
c''-c''' har sideskæg
Pibekroppen til c bærer et præget, trykt c og en håndskreven indgravering "Fugara". Dis' mangler.
Samtlige kasseskæg er trykket ind og nogle er piberne er bøjet eller svært klemt.

     
Maltrakterede piber netop hjemkommet fra Schackenborg Slot. 
Til venstre piber fra registret Aeoline 8, til højre fra Gedackt 8 (AP, juni 2002).

Gedackt 8:
C-c''': Piber af tin/bly legering med hat og sideskæg.
Pibekroppen til c' bærer følgende prægede, trykte tekst:

"Eugenbraun
Spaichingen
527"

Piberne er hårdhændet behandlet i forbindelse med udskiftning af hatfilt med lyserødt eller orange filt for mange år siden (Filten er svært falmet). Filtlaget er meget for tykt. Hattene er blevet presset og vredet ned på plads med en så voldsom kraft, at pibekroppenes øvre diameter er formindsket op til 5 mm. En del af piberne er desuden afklippet i toppen.

Piberne er klemt og bulet som følge af forkert håndtering under transport og opbevaring.

Flöte 4:
C-f '': Piberne er nøjagtig mage til piberne c-f ''' i Gedackt 8.
fis''-c''': Åbne piber af tin/bly legering uden stemmeslidser.


Inde i pibehatten til C er indridset følgende håndskrevne prægede, trykte tekst:

"Anton Lüfluse
C
Spaichingen
1904"

Pibekroppen til c bærer følgende prægede, trykte tekst:

"Eugenbraun
Spaichingen
528"

Piberne er hårdhændet behandlet på samme måde som gedaktens piber.

Restaurering
Alt træværk renses, vaskes og olieres. Revner limes og defekter i spillebordspulten spartles. Lågen i højre gavl limes sammen.

Venstre låge i bagsiden forsynes med ny lås og nøgle. Det kræver nyt nøglehul. Det gamle nøglehul spartles til.

Spillebordet forsynes med nyt filt. Stifterne og tangenterne slibes med wienerkalk. Stifternes stilling justeres, så afstanden mellem tangenterne er ens.

  
 
 

Registertrækkene justeres med filt. Defekte abstrakter repareres, en manglende abstrakt fornys.

Der er for stor afstand mellem de stokke, der løfter kegleventilerne, og kegleventilerne. De fleste stokke bæres af metalvinkler, der er skruet i. Afstandene justeres. Stokkene nærmest spillebordet bæres af en træliste, der er anbragt ved vindladens bagkant, men for lavt. Den er vanskelig at komme til. Der fastskrues en liste med filt til anslag i den korrekte højde ved vindladens forkant. Der garneres med filt ved stokke, de få steder, hvor det mangler. Vindladens grøfter overlimes med papir med alufolie. Revner i pibebrædder limes.

Blæserkassens lydisolering repareres. Der etableres ny forbindelse med fleksibelt paprør. Gardinkassens dybde udvides med 10 cm og der etableres en ensretterventil formet som en klap, så det bliver muligt atter at spille ved at pumpe med fødderne alene.

Viserens dele repareres.

Pibeattrapperne sprayes med aluminiumsmaling. Pibemundene males sorte.

Piber, der er bøjede eller bulede, rettes. Trykkede kasseskæg rettes ud. Defekter loddes. Den manglende pibe Dis' i Aeoline 8 bygges ved sammenlodning af dele fra brugte piber. Der sættes nyt hatfilt på gedakterne - rødt filt på Gedackt 8 og sort filt på Flöte 4. Ved samme lejlighed udvides toppen af pibekroppene til normal dimension. Der intoneres på pibemunde og pibefødder. Piberne stemmes, A= ca. 435 som i de øvrige orgler i Sct. Andreas Kirke. På enkelte piber i Aeoline 8 registret er stemmeslidsen rullet for langt ned. Dette korrigeres med sort lærredstape.

Der anbringes PR-dåse på bagsiden af spillebordsgavlen. Der etableres en elektrisk kontakt (med indikator, der lyser rødt, når strømmen er slået til) til den elektriske blæser. Der etableres en elektrisk kontakt til en stikdåse, der forsyner en spillebordslampe (malerilampe) og en elektrisk lampe (med afbryder på ledningen) inde i orglet. Begge kontakter sidder til højre under spillepulten.

Giverpladen af forsølvet metal poleres op med wienerkalk og pudsemiddel og skrues på facaden.

Orgelbænkens gavle forlænges med 5 cm, og der foretages udsavninger til "ben".

Defekter i orgelhusets bemaling lappes.

        
De røde træpiber er C-H i Gedackt 8 - de piber, som Aeoline 8 låner. Opstillet foran ses 3 piber, der hører til tonen c'. Fra højre Aeoline 8, Gedackt 8 og Flöte 4.

 
Værket set forfra. Aeoline 8 står forrest.   
     

Piberne set fra lågen over spillebordet (AP, 2002).

Historiske oplysninger
Orglet blev restaureret af Jydsk Orgelbyggeri i 1972. Ved denne lejlighed blev bælgen, vindladen og træpiberne farvet røde.

I 1984 byggede Th. Frobenius & Sønner nyt orgel til Alling Kirke. Orgelkonsulent, organist Heinrich Hildebrandt-Nielsen fandt orglet for godt til udsmidning. Resultatet blev, at Frobenius flyttede orglet over i Tulstrup Præstegårds konfirmandstue. Da pulpiturets balustrade skulle ændres af hensyn til det ny orgel, fulgte et passende stykke balustrade med som facadeunderdel. Orglet blev anvendt mindre og mindre. 10 år senere kontaktede man Hildebrandt, der fjernede orglet. Han havde det opmagasineret et par steder i et par år, hvorefter orglet i 1996 overgik til Danmarks Orgelmagasiner. Herfra var det faktisk forsvundet igennem ca. 5 år, men dukkede op i hestestaldene på Schackenborg Slot i 2001. Orgelmagasinerne har velvilligst overdraget orglet til samlingen i Sct. Andreas Kirke.

Det står ikke klart, hvor lysestagerne er blevet af. De er formentlig forsvundet i 5-års lakunen. De har næppe været originale. Som det ses på Ole Olesens foto fra kirken i 1974, er beslagene monteret på en skrå flade. 


Menighedsrådsformand i årene 1988-2000 Søren Sørensen fortæller, at lysestagerne sad på orglet, da han med sine forældre flyttede til Alling i 1951.

Orglet blev afhentet i Orgelmagasinernes depot i Møgeltønder i juni 2002 af pastor Mads-Bjørn Jørgensen og undertegnede.


André Palsgård, november 2002, april 2003


Tilføjelse august 2015:


Allingorglet flyttes fra Sct. Andreas Kirke til orgelskuret.

Fejlfinding vedrørende problemer med vindforsyningen.
1) De elastiske trælister, der medfører øget vindtryk, når bælgen løfter sig, fjernes.
2) Tangenthøjden justeres, så kegleventilerne løfter maximalt, hvilket medfører mere sikker ansats og smukkere klang i piben.
3) Registertrækkenes lædermøtrikker justeres, så ventilklapperne åbner maximalt uden at der opstår hylere, når registerknapperne er skubbet ind.
4) Vindtrykket måles i et hul i registerkancellen på den side, der vender ud mod højre gavl. Snoren fra gardin til bælg går tværs gennem gavlens låge, hvilket hindrer måling af vindtryk. Lågen fjernes. Snoren føres op over gavlen. 
5) Overtryksventilen er en klap, der sidder i bælgens bund. Fra klappen fører en snor op igennem et lille hul i bælgens overside. En lille pind holder snoren på plads. Overtryksventilen udløses for sent. Når kilebælgen pustes for meget op, medfører modstand i faltenes limninger, at vindtrykket stiger. Vindtrykket svinger mellem 60 og 80 mm vands tryk. Snoren til overtryksventilen justeres, så bælgen ikke kan udfolde sig så meget. Snoren mellem gardin og bælg justeres, så bælgen ikke løfter sig op til udløsning af overtryksventilen.
6) Med den nye indstilling og i det langt mindre rum klinger piberne bedst ved et tryk på 48 mm vand (mod tidligere 60 mm). 3 af de 10 mursten er fjernet fra bælgens overside.
7) Når man holder nogle toner i diskanten og trykker en håndfuld bastoner ned, sker der et trykfald på kun 2 mm vand, og bælgen går aldrig i bund, hvilket viser, at blæserens kapacitet er i orden. Hvis man ikke bruger blæseren, men udelukkende pumper vind med pedalerne, sker det samme trykfald. 
8) Orglet er fortsat meget livligt i sine reaktioner i forhold til de andre småorgler, men der kan ikke justeres mere. 


Ændringer ved spillebordet.
Det er meget svært at komme til lædermøtrikkerne ved tangenternes bagende, fordi nogen efter påskruning af forpladen har spartlet skruehullerne til. Pladen gøres aftagelig. Der pålimes ny liste foroven til at dække den øverste kant af pladen.

       
Forpladen er hængslet. På billedet til højre ses klappen åbnet.

En snor af vital betydning.
I orgler med elektrisk blæser er snoren fra bælgen til vindregulatoren af stor betydning. I Allingorglet gik snoren over en trisse tværs gennem lågen i højre gavl. Det hindrede trykmåling, da hullet til vindladen sad bag døren. Dette ændres, så snoren nu går over 2 trisser ved gavlens top
.

Set nedefra: Blæserkasse, gardinkasse med snor, mærker efter indlimning af træ i det tidligere hul i døren.
        
Snoren passerer via 2 trisser fra ydersiden op over gavlens øverste kant til indersiden.

Snoren fortsætter ned mellem de excentrisk ophængte stokke, der løfter kegleventilerne, til bælgen.  
I højre side af billedet ses en stok, der kommer fra bælgen og med en skrue er forbundet med en vandret stok. Det er den første del af visersystemet.

  
Til venstre: Visersystemet fortsat: Den vandrette stok vipper over en holder. Når bælgen stiger, løftes den del af stokken, der ses i venstre side af billedet, mens den del, der er til højre i billedet, sænkes.
Til højre: Stokken ender i en viser af form som en slikkepind. Her ses den i hvilestilling. De reparerede dele males op.


Højre gavl (lige for) holdes fast til orgelhusets bagside med 3 kiler. En af dem ses her. 

Juli 2016. Orgelsamlingen er opsagt pt. oktober 2016 p.g.a. kirkelukning. Indslevorglet skal flyttes til en institution i Asperup, "Orgelloftet" ved Jane og Peter Laut. 
Allingorglet doneres til "orgelloftet", så de 2 søstre kan følges ad.
Orglet bærer et messingskilt med følgende tekst indgraveret:

Dette orgel blev bygget af Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik, Nr . Aaby 
ved Middelfart. Det blev i 1906 opstillet i Alling Kirke nær Himmelbjerget.
Efter nedtagelsen i
1984 blev det flyttet til konfirmandsstuen i Tulstrup præstegård.
1994-1996 blev det op
magasineret af orgelkonsulent, organist Heinrich Hildebrandt-
Nielsen, Skive. 1996-2002 blev det opmagasineret af Danmarks Orgelmagasiner i  
hestestalden til Schackenborg Slot. I 2002 blev orglet udleveret til mig. Jeg 
restaurerede det, og i 2003 opstillede jeg det i orgelsamlingen i Sct . Andreas Kirke, 
Gothersgade, København. Orgelsamlingen blev opsagt p.g.a. kirkelukning, hvorefter 
jeg i august 2015 flyttede orglet til min bopæl.                   Juli 2016, André Palsgård.

Flytningen af de 2 orgler er sket august 2016.





















Fra artiklen "En Orgel- og
Pianofortefabrik paa en Bondegård" trykt i "Hver 8. Dag. Illustreret Ugeskrift" redigeret af C.C. Clausen, 12/4 1908, 14. årgang nr. 28, side 585.

Vil du læse min internetartikel om Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik og de orgler, der udgik fra den, så tryk her

 
André Palsgård, 2003, sidst 2015


Retur