Retur til Artikler og bøger
Gravminder på Stevns fremstillet af Tømrer-Laurits
I 1983, da jeg gjorde forstudier til artiklen "Tømrer-Laurits og musikken i
Ll. Heddinge Kirke", kontaktede jeg også pastor Jørgen Fabricius, der kendte Tømrer-Laurits fra sin tid som sognepræst ved Lille Heddinge Kirke.
Under samtalen udbrød han pludselig: "Der burde være lavet et lapidarium!" Det
krævede en forklaring, og så erfarede jeg, at Tømrer-Laurits også havde fabrikeret
gravsten. Men hvordan kan man lave en samling af sten, der er i brug på diverse
kirkegårde? Pastor Fabricius mente, at man da ihvertfald kunne have fotograferet dem. Men
hvor mange mon der var tilbage? I efteråret 1983 besøgte jeg 28 toppede, stevnske
kirkegårde. De ligger alle så smukt med vid udsigt over landskabet. At finde
Tømrer-Laurits' sten var som at lede efter svampe. Når man først har fået øje for
dem, går det strygende. Bagefter skrev jeg artiklen, der blev trykt i Roskilde
Stiftsblad, 1984, nr. 7, side 102-109. Der er i denne internetudgave kun foretaget
minimale ændringer i forhold til originalmanuskriptet. Alle fotos er fotograferet af AP i
efteråret 1983.
Tømrer-Laurits
Anders Laurits Pedersen 1884-1969, levede hele sit liv på Stevns. I 1905 fik han eget
tømrerværksted i forbindelse med sin bolig i Ll. Heddinges midte. Han boede hele sit liv
i Ll. Heddinge på samme sted med kirken som nabo.
Tømrer-Laurits, som han blev kaldt, huskes for sin fantastiske fingersnilde og
opfindsomhed, de mange projekter, der lå langt fra hans uddannelse, hans prægning af
inventaret i Ll. Heddinge Kirke, hans klokkeprojekter i tårnet og i kirken, hans
livfuldhed og tørre humor og frem for alt hans evne til for små beløb at redde defekt
mekanik af enhver art, bl. a. ure af enhver størrelse.
Indkøbte sten
Det må siges at være usædvanligt for en tømrer - omend landsbyhåndværker i
videste forstand - at sælge gravsten. Men igennem mange år havde Tømrer-Laurits uden
for sit værksted en lille indhegning med udstilling af gravsten. Disse gravsten var dog
indkøbt og klar til brug. Tømrer-Laurits huggede inskriptionen på bestilling.
Til venstre en indkøbt granitsten, som Tømrer-Laurits har hugget inskription og
udsmykning i. Teksten er belagt med bladguld (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Til højre ses en granitsten indkøbt med udsmykning af træ med bladhang. Tømrer-
Laurits har indhugget inskriptionen i stenen, der er fra 1937 (Ll. Heddinge Kirkegård,
gl. afd.).
Genbrugssten
Tømrer-Laurits havde en vældig evne til at få noget ud af lidt. Han
fremstillede billige gravsten ud fra kasserede sten fra nedlagte gravsteder. Hvis der var
god afstand mellem tekstlinierne, sleb han teksten væk og huggede den ny inskription i de
oprindelige mellemrum, så teksten stod med udhævede typer. Marmor blev også genanvendt,
som det vil fremgå af det følgende.
Til venstre ses et eksempel på en brugt granitsten, som Tømrer-Laurits har
hugget ny tekst i med udhævede bogstaver. Den oprindelige
skrift stod i mellemrummene, der er slebet væk.
Til højre en natursten fra 1933, som Tømrer-Laurits har hugget inskription i (Ll.
Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Granitsten
Af særlig interesse er hans støbte gravsten, hvoraf den støbte
"granitsten" hører til i den tidligste del af produktionsperioden. Den ældste
sten af denne type, jeg har set, er fra 1906 og den yngste fra 1939. De typebetegnelser,
jeg anvender i det følgende, er mit eget forsøg på at rubricere stenene, hvis samlede
antal opgøres sidst i artiklen.
Der er 3 hyppigt forekommende typer sten af den opretstående type. De 3 typer sten kunne
kombineres med et antal sokkelsten af forskellig størrelse.
Type 1 stenen har skrå sider og en gavlformet top. Det er den almindeligste
stentype. Den blev støbt i 2 størrelser, henholdsvis ca. 56 cm og 76 cm
høj.
En af de ældste type 1 sten (fra 1906) med vedbendudsmykning og kors i den sorte
glasforplade fremdrages af graver Mogens Banzon fra en jordbunke ved kirkegårdsmuren i
Ll. Heddinge Kirkes kirkegårds gl. afd.
Stenen til højre, som var uden forplade, har jeg stående i min have.
Stenene blev fremstillet efter en omhyggeligt hemmeligholdt metode, som jeg har
fået beskrevet af Tømrer-Laurits søn, fabrikant Svend Pedersen. Jeg har af en god ven,
der var fabrikant og opfinder, fået kritik for, at jeg i min artikel i 1983 afslørede
fremstillingsmetoden, for "den slags hemmeligheder skal følge opfinderen i
graven". Den mening deler jeg ikke - og forøvrigt er det for sent nu.
Råmaterialet var bornholmsk granit. De grå granitstykker blev slået til mindre stykker
med hammer og håndkraft. derefter blev småstenene hældt i en knusemaskine, der blev
drevet med et stort håndsving. Gruset passerede herefter et rystesold, der lod de mindre
partikler passere gennem maskerne, mens sten af 2-3 mm størrelse blev opsamlet og anvendt
til støbningen. Formene var af træ med indvendig foring af jern. Formens sider var
hængslet sammen, mens for- og bagside var boltet sammen.Tømrer-Laurits smurte formens
indvendige sider ind i snedkerlim. Formen blev vendt, så den side, der svarede til
stenens underside, vendte opad. Herefter blev formen fyldt med granitgrus. Når limen var
størknet, hældte han det overskydende granitgrus ud af formen. Et lag grus blev
hængende i limen. Det kom til at danne stenens overflade. Herefter hældte han beton i
formen. Betonen bestod af en blanding af ral, grus og cement. Betonen størknede og bandt
granitgruset samtidig med, at betonens fugtighed opløste limen. Når betonen var tør,
kom det vanskelige punkt. Boltene løsnet og formens for- og bagside meget forsigtigt
fjernet. De hængslede sider blev trukket fra hinanden, så den støbte sten kom fri af
formen. Stenen blev herefter vasket ren for snedkerlim.
Tømrer-Laurits' søn, fabrikant Svend Pedersen, demonstrerer på en brækket, kasseret
type 1 sten lagt ved kirkegårdsmuren, hvordan granitlaget udgør et få cm tykt lag, mens
resten af stenen består af beton med ral (Højerup gl. Kirkes kirkegård).
Formens forplade havde en forhøjning, der ikke blev smurt med snedkerlim. Den
ca. 1 cm dybe fordybning, der herved fremkom i stenen, havde glat forside. Med 8 klatter
tjærekit blev der i denne fordybning fæstnet en glasplade eller marmorplade.
Marmorpladerne havde Tømrer-Laurits fra nedlagte gravsteder. Marmorpladernes inskription,
udsmykning og evt. forgyldning med bladguld foretog han selv. Langt de fleste sten havde
dog en forplade af sort glas, der blev fremstillet på bestilling i Bøhmen. Forlægget
tegnede Tømrer-Laurits med blåt farvekridt på papir i fuld størrelse. Det er grunden
til, at ikke 2 stens udsmykning (med en enkelt undtagelse) er ens. Udsmykningen kunne
være egeløv, palmegrene, kors o. s. v. En evt. forgyldning udførte Tømrer-Laurits
selv.
Vareprøve af Bøhmerglas. Som kuriosum kan nævnes, at Tømrer-Laurits stavede sit
efternavn med t, skønt han var døbt Pedersen.
Type 1 sten:
Til venstre ses en sten fra 1926 med forplade af sort glas udsmykket med egeløv, kors og
sentens forneden (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Til højre ses en type 1 sten fra 1931 med forplade af hvid marmorplade udsmykket med kors
og undertekst (Lyderslev Kirkes kirkegård).
Til venstre ses en sten fra 1929 med forplade af sort glas udsmykket med egeløv og kors -
og sokkelsten med sort glasplade med sentens (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Til højre ses et nærbillede af samme stenfra 1929. Inskriptionen fra 1947 kunne Tømrer-
Laurits ikke få udført i Bøhmen så kort tid efter 2. verdenskrigs afslutning. Han
måtte selv bearbejde det sorte bøhmerglas med diamant og spidsmejsel for at få de
nederste 4 tekstlinier skrevet. Man kan ane svage spor af diamanten. Som man kan forstå,
kræver det en sikker hånd, men det havde Tømrer-Laurits også.
Type 1 sten stillet på skrå op ad sin sokkel p.g.a. løs glasplade (Karise Kirkegård)
Små type 1 sten
Type 1 sten, lille størrelse.
Til venstre se en barnegravsten fra 1918 med forplade af sort glas med forgyldt tekst og
bibelcitat og dekoreret med kors og egeløv med forgyldte agern (Ll. Heddinge Kirkes
kirkegård, ny afd.).
Til højre ses en tilsvarende sten med forplade af sort glas med hvidmalet inskription og
sentens og dekoreret med kors og snerlemotiv (Vråby Kirkes kirkegård).
Type 1 sten, lille størrelse. Overstenene har imod sædvane identisk udsmykning.
Til venstre ses en udateret sten (Smerup Kirkes kirkegård).
Til højre ses en sten fra 1915 (Fakse Ladeplads Kirkes kirkegård).
Type 2 stenen er afrundet foroven og forsynet med et par
"ører".
|
En af ekskursionsdeltagerne ser på sten med forplade af sort glas udsmykket
med kors og egeløv (Magleby Kirkes kirkegård).
Minde for Tømrer-Laurits' svigerfar. Forplade af sort glas udsmykket med kors
og egeløv. Udsmykningen adskiller sig fra Maglebystenens udsmykning ved at mangle de 2
øverste agern (Havnelev Kirkes kirkegård).
Til venstre: Hældende gravminder på Højerup gl. Kirkes kirkegård. Bemærk de
forskellige typer sokkelsten.
Til højre: Stenen i forgrunden af forrige foto: Overstenen er vippet i forhold til
sokkelstenen, så man kan se, hvordan overstenen holdes på plads med en bule af beton på
sokkelstenenen.
Type 2 sten med 2 understen. Til højre udsnit af stenen. (Højerup gl. Kirkes kirkegård).
Type 3 stenen er meget enkel i formen. Den slutter foroven med en
halvcirkelform.
Type 3 sten:
Til venstre ses en sten fra 1939 med forplade af genbrugsmarmor på såvel oversten som
sokkelsten. (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Til højre ses en sten fra 1939 med sort glasforplade med kors på overstenen og
sort glasplade med sentens på sokkelstenen. (St. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Type 4 stenen er en flad sten - nærmest en tavle, der står på
skrå eller ligger direkte på jorden. Stenen blev ofte anvendt på barnegravsteder.
Type 4 sten:
Til venstre ses en sten fra 1923 med forplade af marmor med egeløv, kors og sentens. (Ll.
Heddinge Kirkes kirkegård, gl. afd.).
Til højre: En skærende hvid, forblæst efterårshimmel og grenenes livlige bevægelser
spejles tilbage i denne smukke sten fra 1921. Forplade af sort glas med
palmegren og kors. (Hellested Kirkes kirkegård).
Ikke rubricerbare sten. Det vides ikke, hvormange andre typer sten,
Tømrer-Laurits fremstillede. Jeg har fundet 2, der afviger fra de gængse.
Ikke rubricerbare sten.
Til venstre ses en barnegravsten fra 1918. Den har en oval forplade af sort glas med
sentens forneden. Udhævet kors foroven på stenen. Stenen er skråt afskåret foroven som
brudte søjler, der symboliserer det tidligt eller brat afbrudte livsforløb. Den
opadvendende flade fremstår dog som de øvrige flader og altså ikke som en brudflade.
Der er en metalstift foroven i stenens venstre side. Der har nok siddet en fugl (Karise
Kirkes kirkegård).
Til højre ses en ekstra stor sten fra 1911. Overstenen er af form som en type 1 sten og
er ca. 1 m høj. Forpladen af marmor bærer et kors. Sokkelstenen bærer en plade af sort
Bøhmerglas med sentens og slebet indramning (Vråby Kirkes kirkegård).
Rød sandsten
Fra 1928 fremstillede Tømrer-Laurits en ny type gravsten, der skulle ligne
rød sandsten. Her blev kernen støbt først, hvorefter et lag rødfarvet lag af mørtel
blev lagt udenpå. Kampestensudsmykningen lavede han på fri hånd ved at trække furer i
den endnu ikke hærdede blanding. Det første af den slags gravminder fremstillede han til
sin fars grav i 1928. Den yngste gravsten af denne type, som jeg har set, er fra 1944.
Sandstensmonument fra 1928 fremstillet af Tømrer-Laurits til faderens grav. Forplade,
søjler og balkonrækværk er lavet af genbrugsmarmor (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny
afd.).
Herover og herunder: Detaljer af rød sandsten.
Sandstensmonumenter på Højerup ny Kirkes kirkegård. Stenen til højre er fra 1931,
stenen til venstre er fra 1944. Bemærk den store forskel i stil og udsmykning. F. eks. er
ordet FRED på overliggeren blevet enklere udformet i den yngste sten. Balkonrækværket
på denne sten er af zink.
Denne købte sten fra 1927 har inspireret Tømrer-Laurits til at producere sine røde
sandsten.
Optælling
Der har uden tvivl været tale om en stor produktion af gravsten igennem ca. 40 år, men
kun et fåtal af minderne er tilbage. Det er jo længe siden, at produktionen ophørte, og
mange sten må i den forløbne tid være blevet kasseret, når gravsteder er blevet
sløjfet. Almindeligvis ligger sten fra nedlagte gravsteder i en stenbunke på
kirkegården eller de står stillet op ad kirkegårdsmuren i nogen tid, inden de bliver
kørt bort. Jeg har i perioden august-november 1983 optalt de resterende gravsten på 28
stevnske kirkegårde.
Kasserede sten. I midten af stenbunken ses en lille type 1 sten med marmorforplade
(Stevns Valgmenigheds kirkegård, Lyderslev).
Optælling august-november 1983 af støbte gravsten fremstillet af Tømrer-Laurits.
Kirkegårde på Stevns:
Alslev, Endeslev, Fakse, Frøslev, Himlingøje, Holtug, Roholte, St. Spjellerup, St.
Tårnby, Strøby, Valløby, Varpelev : 0
Fakse Ladeplads: Lille type 1 sten: 1
Havnelev: Normal type1 sten: 2, type 2 sten: 1, type 4
sten: 1
Hellested: Type 4 sten: 1
Himlingøje: Type 4 sten: 1
Højerup gl. Kirke: Normal type 1 sten: 3 (den ene defekt og
kasseret og opstillet ved kirkegårdsmuren), type 2 sten: 3
Højerup ny Kirke: Normal type 1 sten: 1
Hårlev: Røde sandsten: 2
Karise: Normal type 1 sten: 1, ikke rubricerbar sten: 1
Ll. Heddinge, gl. afd.: Normal type 1 sten: 2 (begge fundet i
jordbunke ved kirkegårdsmuren - den ene var kasseret, men intakt, den anden kasseret og
defekt). Type 4 sten: 1
Ll. Heddinge, ny afd.: Normal type 1 sten: 4, lille type 1 sten:
1, type 3 sten: 1, rød sandsten: 1
Magleby: Type 2 sten: 1, rød sandsten: 1 ( kasseret,
defekt og opstillet ved kirkegårdsmuren).
Lyderslev: Normal type 1 sten: 1, type 2 sten: 1
Smerup: Normal type 1 sten: 1, lille type 1 sten: 1
Stevns Valgmenighed, Lyderslev: Lille type 1 sten: 1 (kasseret, defekt og
opstillet ved kirkemuren).
St. Heddinge, gl. afd.: Normal type 1 sten: 1
St. Heddinge, ny afd.: Type 3 sten: 2
Vråby: Lille type 1 sten: 1, ikke rubricerbar sten: 1
Kort efter optællingen af gravstenene i 1983 dukkede der på Højerup ny Kirkes
kirkegård en velbevaret type 2 sten med 2 understen frem. Den har efter kassation
været anvendt som underlag for en anden gravsten.
Samlet resultat:
Normal type 1: 14 intakte + 2 defekte
Lille type 1: 3 intakte + 1 defekt
Type 2: 7 intakte
Type 3: 3 intakte
Type 4: 3 intakte
Ikke rubricerbar: 2 intakte
Røde sandsten : 3 intakte + 1 defekt
Ialt 39 sten
Et rigtigt lapidarium
Heldigvis er der en voksende interesse for at bevare nogle af de gamle kulturminder.
På flere kirkegårde ses små opstillinger af gamle sten fra nedlagte gravsteder. Pladsen
ved kirkemuren, der igennem århundreder har været anvendt som gravstenenes gravplads,
ses også anvendt på en ny måde, idet udvalgte gravsten er blevet stillet op ved
kirkemuren netop for at blive set.
Sten nr. 3 fra venstre i forreste række er en købt sten, som Tømrer-Laurits har hugget
inskriptionen i. Til venstre for den ses en type 1 sten. I bageste række ses den gravsten
fra 1927, der formentlig var forbilledet for sandstensmonumenterne. Den smukke opstilling
af gravsten fra nedlagte gravsteder skyldes for en stor del graver Mogens Banzons energi
og interesse for at bevare de gamle gravminder (Ll. Heddinge Kirkes kirkegård, ny afd.).
Tak til fabrikant Svend Pedersen for oplysninger om hans fars virke og for rundvisning på
stevnske kirkegårde.
André Palsgård, maj 2001-2022
Retur til Artikler og bøger