Retur til Almen del: Andresenfirmaet
Retur til oversigt over Artikler og bøger
Retur til forside
André Palsgård: Kirkeorgelafdelingen på harmoniumsfabrikant Joh. P. Andresen &Co., Ringkjøbing, 1897-1908. 
Speciel del: Organografi 

Her er fortsættelsen af historien om kirkeorgelafdelingen på Danmarks største harmoniumsfabrik.
Hjemmesideartiklen er baseret på en bog,  jeg har udgivet 1997. ISBN 87-986230-0-1. Bogen er udsolgt.
Jeg har forsøgt at opdatere i det omfang, det er muligt. Ændringer eller tilføjelser til forlægget er markeret med
rødt.

Organografi - Beskrivelse af kendte orgler leveret af Joh. P. Andresen & Co.:


Oversigt
 
+ = eksisterer ikke længere. 

Sløjfeladeorgler:

1 st. Hodsager Kirke / Venø Kirke / Struer Museum / Gråbrødre Klosterkirke i Viborg /
AP
2 st. Uldum Kirke / Vile Kirke / AP
3 st. Krummerup Kirke / Jens Peter Sørensen / AP
(Omtalt under orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke).
3 st. Skibet Kirke / Maglebrænde Kirke.
3 st. Dejbjerg Kirke/ AØ (dele af orglet).
3 st.
Øster Brønderslev Kirke / Øster Hjermitslev Kirke / SB / AØ/ Dan Kristensen  
4 st. Sønderholm Kirke / Løgstør Frimenighedskirke.
6 st. Skanderup Kirke / Træden Kirke, +.

Mekaniske kegleladeorgler:
3 st. Vester Starup Kirke/ Facaden genanvendt i kirken, værket opmagasineret / Værket genbrugt til orgel i missionshuset i Hjerm (Se Hjerm vestre kirke).
3 st. Troldhede Kirke, +.
4 st. Strelluf Kirke, +.
4 st. Vokslev Kirke, +.
4 st. Vig Kirke / Vind Kirke, +.
4 st. Gørding Kirke / Arrild Kirke / AP (dele af orglet).
Er omtalt under "Andre orgler / Arrild-Stjær/ Orgellysthus"
4 st. Almind Kirke, +.
4 st. Bangsbostrand Kirke i Frederikshavn / Børglum Kirke /
Domorganist Freddy Samsing /AP (Er omtalt under orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke).
4 st. Bording Kirke, +.
5 st. Holsted Kirke / Facaden genanvendt i kirken, dele af orglet opmagasineret ved kirken.
6 st. Hjerm vestre Kirke / Facaden opmagasineret på kirkeloftet / Facaden genbrugt til orgel i missionshuset i Hjerm (Se Vester Starup).
6 st. Andst Kirke, +.
6 st. Vestenskov Kirke.
6 st. Vester Vedsted Kirke, +.

Pneumatiske kegleladeorgler:
2 st. Skivum Kirke, +.
3 st. Lønne Kirke, +.
3 st. Vitved Kirke, +.
3 st. Folding Kirke / Hjerpsted Kirke, +.
4 st. Underup Kirke / Ringkjøbing Museum.
4 st.
Tønning Kirke, Vejle Amt, +.
4 st. Jelstrup Kirke, +.
4 st. Ejstrup Kirke, +.

4 st. Søvind Kirke, Vejle Amt, +.
4 st. Gedsted Kirke, +.
4 st. Hylke Kirke, +.
5 st. Udbyneder Kirke,
+.
5 st. Hejls
Kirke, +.
5 st. Skt. Peders Kirke (Pedersker) / Rosenkranskirken i Åkirkeby (Katolsk).
6 st. Simmerbølle Kirke.
6 st. Sønderho Kirke.
9 st. Marstal Kirke, +.
18 st. Skt. Jørgens Kirke (Holstebro sognekirke), +.

Ukendt vindladetype:
3 st. Missionshuset i Aarhus / Stjær Kirke, +.
4 st. Jerne Kirke, +.
9 st. Skt. Peders Kirke i Randers / Missionshuset Saron i Randers, +.
? st. Kvong Kirke, +.
? st. Tjæreborg Kirke, +.

? st. Lime Kirke,  +.
? st. Hornborg Kirke, +.
? Handbjerg Kirke, +


Alfabetisk oversigt med links 
Klik på et stednavn:


Almind Kirke   Andst Kirke   Arrild Kirke 
Bangsbostrand Kirke i Frederikshavn 
  Børglum Kirke  Bording Kirke
Dejbjerg Kirke
Ejstrup Kirke
Folding Kirke 
Gedsted Kirke  Gråbrødre Klosterkirke i Viborg   G(j)ørding Kirke
Handbjerg Kirke  Hejls
Kirke   Hjerm vestre Kirke   Hjerpsted Kirke  Hodsager Kirke  
Holsted Kirke
  Hornborg Kirke  Hylke Kirke
Jelstrup Kirke   Jerne Kirke
Krummerup Kirke    Kvong Kirke
Lime Kirke   Løgstør Frimenighedskirke   Lønne Kirke
Maglebrænde Kirke   Marstal Kirke   Missionshuset i Aarhus  
Missionshuset Saron i Randers
 
Ringkøbing Museum
  Rosenkranskirken i Åkirkeby (Katolsk)
Simmerbølle Kirke   Skanderup Kirke  Skibet Kirke  Skivum Kirke  
Skt. Jørgens Kirke (Holstebro sognekirke) 
Skt. Peders Kirke (Pedersker)  Skt. Peders Kirke i Randers  Stjær Kirke  
Strelluf Kirke
  Struer Museum 
Sønderho Kirke   Sønderholm Kirke  Søvind Kirke
Tjæreborg Kirke  Troldhede Kirke  Træden Kirke 
Tønning Kirke
Udbyneder Kirke  Uldum Kirke  Underup Kirke
Venø Kirke  Vestenskov Kirke  Vester Starup Kirke  Vester Vedsted Kirke  
Vig Kirke
  Vile Kirke  Vind Kirke Vitved Kirke  Vokslev Kirke 

Øster Brønderslev Kirke
  Øster Hjermitslev Kirke

 

Sløjfeladeorgler
Hodsager Kirke, Viborg Amt (o. 1900-o. 1966) / Venø Kirke, Viborg amt (o. 1966-1977) / Struer Museum (1977-1990) / Gråbrødre Klosterkirke i Viborg (1990-2003) / AP (Fra november 2003)
Disposition: 1 manual (C-f ''') med 1 stemme: Geigenprincipal 8'. Piberne er kromatisk opstillet. Desuden en håndbetjent kombineret bas- og oktavkoppel skillende ved gis/a, således at c-gis kobler C-Gis, mens a-f '' kobler a'-f '''. Facaden har midterfelt med pibeattrapper af træ og tomme sidefelter. Spillebord på forsiden. Trædeskamler som på harmonier. Oprindeligt egetræsådret. "Klinger godt" noterede WF efter besøg i Hodsager kirke i 1961. Jeg besøgte museet, mens orglet var opstillet til fri afbenyttelse for publikum, og fandt, at det var med til at gøre museet levende. Ved domorganist Ole Brinths mellemkomst blev orglet flyttet til klosterkirken, hvor det brugtes ved en månedlig gudstjeneste. Man fandt orglet meget tungt at spille på, hvorefter det i november 2003 blev erstattet af det 4 stemmers Frederik Nielsen orgel fra Sjelle Kirke. Orglet må betegnes som Danmarks mindste kirkeorgel og burde naturligvis ikke være havnet på private hænder. Fund i forbindelse med min restaurering af orglet i efteråret 2003 er beskrevet under "Historiske orgler i Sct. Andreas Kirke / Venøorglet".  


Venø Kirkes orgel fotograferet af Annelise Olesen 1975

Uldum Kirke, Vejle amt (1899-o. 1945) / Vile Kirke, Viborg amt (1947 -1985) / opmagasineret ved kirken i graverhus (1985-1988) / AP (fra 1988).
Sløjfelade med strålemekanik. Bygget af C. Schuster ifølge inskription på bunden af spillebordet. Disposition: 1 manual (c-f ''') med 2 stemmer: Gedackt 8', Principal 4'. Piberne er kromatisk opstillet med de største til venstre. Dog står der 4 store træpiber ved højre gavl. Gedakten er overvejende af træ og med afrundet overlabium, hvilket giver stor fylde. Principalen er overvejende af tinlegering og har sprødt klingende overtoner. Metalpiberne er vægtige. Spillebord på forsiden. Facaden har pibeattrapper af træ i midten og tomme sidefyldinger. Kønne messinglysestager til siderne for spillebordet af massivt egetræ. Små registerknapper. Store jernvinkler trækker sløjferne. Spunslukke til ventilkassen holdes fast med drejede gevindskruer af træ. Har tidligere haft trædeskamler. Bælgen er en vandret enkelfoldebælg, der er sammenbygget med 2 kilebælge, der pumpes af kalkantstang anbragt bag orglet ved venstre gavl. Bælgen er belastet med 2 ovnplader, der giver 75 mm vands tryk. Da jeg restaurerede orglet, fandt jeg på kalkantstangens inddækningsbrædt følgende notat skrevet omvendt på den umalede side:"Thorkild Uldum 1925". Det var jo mest sandsynligt, at det var en kalkantdreng fra Uldum, der i en ledig stund havde stået bøjet ind over brædtet for at skrive sin autograf. Registranten kendte ikke noget til en evt. fortid i Uldum, men det viste sig, at WF havde en sagsmappe på Uldum kirke med en del oplysninger om orglet, bl.a. et brev fra Horsens Orgelbyggeri til moderfirmaet i Lyngby dateret 1. 10 1944. Heri skriver orgelbygger Ingv. Rasmussen om sit besøg i Uldum kirke, hvor han skulle give tilbud på et nyt orgel: "Der findes i Kirken et lille Orgel på 2 Stemmer, Disp. Principal 4', Gedakt 8', mekanisk, det vil de jo gerne have noget for, jeg har udtalt, at det kun havde Metalværdi, da et saa lille Orgel ikke maa anbringes i en Kirke, skal der bygges 2 Stemmer til, bliver det for dyrt, Orglet er godt, og jeg kunne tænke mig en Pris af kr. 500.- for det." Orglet var oprindelig egetræsådret. Det blev solgt til Vile kirke med uændret disposition, men fik vindueslignende espalierudsmykning i sidefelterne og blev opmalet i 2 blå farver og en marmoreret grå. Orglet er velfungerende efter istandsættelse. Klangen er reel, veldefineret og fyldig trods sine kun 2 stemmer. Jeg har fået plads til en lille blæser i bunden af orglet, men bælgen kan også trækkes manuelt. Orglet er kun 220 cm højt og dybden er kun 70 cm, når spillebord og kalkantsystem fraregnes. Typisk orgelbænk med sæde, der ikke går ud over siderne (bygget som Krummeruporglets og Skibet/ Maglebrænde orglets orgelbænk).



Vile kirkes orgel fotograferet af Annelise Olesen 1975


Vile kirkes orgel hos AP 1995

Orglet er omhyggeligt beskrevet under "Andre historiske orgler. Tryk
Vile


Krummerup Kirke, Vestsjællands amt (1899-1990) / JPS (1990-1995) / AP (fra 1995),  blev opstillet som første orgel i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke efterår 1998.
Sløjfeladeorgel med strålemekanik skænket 1899. Ifølge inskriptioner bygget af C. Schuster 1898. Disposition: 1 manual (C-f ''') med oprindelig 3 stemmer: Violinprincipal 8' (C-H fælles med Gedackt 8'), Gedackt 8', Fugara 4'. Desuden pedalbetjent kombineret bas- og oktavkoppel skillende ved gis/a. Orgelhuset er temmelig højt - 266 cm, idet det altid har stået på et 23 cm højt plateau, hvilket kan ses på kalkantstangens lave placering og orgelbænkens ekstraordinære højde. Orgelhuset har opbygning som Vileorglet, dog er pibefeltet udstyret med attrapper af tinlegering. Uoriginal nodeniche. Sidefelternes fyldinger har enkel ornamentik bestående i udskæringer, der bl. a. viser en stiliseret lyre.

Oprindelig egetræsådret, senere malet i 2 lyseblå nuancer. Spillebord af massiv eg og små
registerknapper med procelænsskilte som på Vileorglet. Store jernvipper styrer sløjferne. Spunslukke som i Vileorglet. Bælgen er en enkelfoldebælg sammenbygget med 2 kileformede pumpebælge, der trækkes af kalkantstang bagtil ved højre gavl. Dispositionen er udvidet 1956 med Gemshorn 2' af Starup & Søn (OO 1976). 

Jeg deltog i nedtagningen, hvor vi var chokerede over at se talrige levende borebiller kravle rundt i træmel på vindladen. Januar 1996 spillede orglet atter. De gedigne piber er opstillet i kromatisk orden. De klinger bedst ved et tryk på 70 mm vand. Gedakten har højt opsnit med buet afskæring. Tinpibernes hatte er tilpasset med papir under hattene (i stedet for filt), hvilket giver et fornemt udseende. Der er et dejligt riv i Violinprincipalen. Fugaraen er ret kraftig. Reuterske stemmeslidser på de åbne piber. Den kombinerede bas- og oktavkoppel, der for få penge har kunnet øge orglets styrke betydeligt, har samme væsentlige svaghed som kendes fra harmonier med denne funktion. Den manglende egalitet i tonerækken gør solospil håbløst. Til brug ved salmesang, hvor der synges godt til, har det uden tvivl været en fordel for organisten at kunne levere såvel klangbund som klangkrone. Tilkoblingen øger tangenttrykket ganske betydeligt.


Krummerup Kirkes orgel. Forfatteren afprøver orglet i Krummerup Kirke umiddelbart før nedtagning (fotograferet af Jens Peter Sørensen 14/7 1990). 


Krummerup Kirkes orgel i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke (AP, januar 1999).

Orglet er omhyggeligt beskrevet under orgelsamlingen. Tryk  Krummerup

Skibet Kirke, Vejle amt (1901-1975) / Maglebrænde Kirke, Storstrøms amt (fra 1975).
Bygget 1901 ifølge indgraveret nr. på spunslukket (90 6030 1901) (OO 1985). Sløjfeladeorgel med 1 manual 
(C-f ''') med 3 stemmer: Geigenprincipal 8', Rørfløjte 8', Fugara 4' (Pers. medd. WF 1992). På et foto taget af WF i 1952 på værkstedet i Horsens Orgelbyggeri kan det ses, at der var gjort meget ud af orgelhuset, der var opbygget som de før nævnte orgler. Bemalingen er ådring med kønne, malede ornamenter over rundbuerne. Der ses hylder til siderne for spillebordet og messinglysestager. Den daværende værkfører skrev: "Orglet er af tysk fabrikat, samme type som det lille orgel fra Uldum med 2 Stemmer..." (WF 1992). Orglet var på værkstedet for at blive gennemgribende ombygget. Den oprindelige disposition blev ændret til 4 andre stemmer. Værre var det, at facadens overdel blev erstattet af en moderne pibeløs gitterfacade med oplukkelige låger med stiliserede engle efter anvisninger af arkitekt Hartvig Fischer.

    
Til venstre ses Skibet Kirkes orgel på Horsens Orgelbyggeri 1952 (Foto: Walther Frobenius). 
Til højre ses Skibet Kirkes orgel efter arkitekttegnet ombygning (Foto: Annelise Olesen 1973). 

Dejbjerg Kirke, Ringkøbing amt (o. 1900-1989) / AØ (det ombyggede orgel uden piber) ( fra 1989).
Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 3 stemmer: Violinprincipal 8', Rørfløjte8', Gemshorn 4'. Spillebord på forsiden. Oprindelig facade ukendt. Ombygget 1959 af Jydsk Orgelbyggeri til 4 stemmer, fik pibeløs gitterfacade med oplukkelige fløjdøre (OO 1975). Ombygget 1976 ved Marcussen & Søn (OO 1976).

Øster Brønderslev Kirke, Nordjyllands Amt (1902-1961) / Øster Hjermitslev Kirke, Nordjyllands Amt (1961-1972 / SB (1973-1987) / A.Ø. (1987-1992) / Dan Knudsen (1992-1907/Fra 2007 André Palsgård, 2007-2010 opstillet i sideskibet i Sct. Andreas Kirke/ 2010-2015 hos AP /fra 2015 tilhørt orgelbyggeriet Rieger-Orgelbau, Schwarzach, Østrig.

Sløjfeladeorgel med strålemekanik. Disposition: 1 manual (C-f ''') med oprindelig 3 stemmer: Geigenprincipal 8', Gedakt 8', Gemshorn 4'. Spillebord på forsiden. (Pers. medd. AØ 1989) . Orglet blev nedtaget af Jydsk Orgelbyggeri, mens SB havde ansættelse der. Hverken orgel-byggeriet eller de 2 kendte private ejere kan oplyse, i hvilken kirke, orglet har stået. SB tilføjede anhangspedal. Private fotos og en skitse af orglet tegnet af SB viser en facade, der er meget lig Garder kirkes orgel (Norge). Facaden er typisk ved at være tredelt i højden og have en gavlformet rejsning på midten af den ellers vandrette overkant. Garder kirkes orgel er importeret fra Gebrüder Rieger år 1900, har registerkancellade med 1 almindeligt register og 4 kombinerede registre og fritstående spillebord (Pers. medd. TFK 1992). Restaureret af orgelbygger Albert Lang 1987 (Annonce med foto i "Orglet" 1-2/ 1988). Orglets gedakt er dobbeltlabieret i diskanten og har korkstøpsler. Trykket er ca. 80 mm vand (Pers. medd. AL maj 1994). Det danske orgel desavouerer ganske mine forsøg på en enkel rubricering af Andresens orgler. Vi står her over for et sløjfeladeorgel, der er anbragt i et Riegerorgelhus, der normalt ville rumme et kegleværk. I juli 2003 dukkede den ellers ukendte, tredie private ejer op. I 2007 overtog André Palsgård orglet med henblik på opstilling i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke.

I august 2007 vedtog menighedsrådet ved Sct. Andreas Kirke at ansøge stiftet om at måtte udvide orgelsamlingen ved at inddrage pladsen langs væggen i sideskibet.  Tilladelsen til den nødvendige ombygning forelå medio august 2008. Nationalmuseet godkendte ombygningen og anbefalede opstilling af flere bevaringsværdige kirkeorgler. 
Orgelsamlingens bestyrelse  skaffede de nødvendige midler til ombygningen, der også blev udført. Orglet fra Ø. Hjermitslev blev opstillet som det første orgel på den ny placering i foråret 2009. 
Efterfølgende blæste andre vinde. Menighedsrådet omgjorde den tidligere beslutning i marts 2010. Orglet blev fjernet juli 2010 og blev opbevaret hos AP
.
Fra 2015 tilhørt orgelbyggeriet Rieger-Orgelbau, Schwarzach, Østrig.
.


Det med ? omtalte orgel tegnet i maj 1994 af den første private ejer, SB


Riegerorglet i Garder Kirke i Norge (fotograferet af orgelbygger Albert Lang i 1987). 


Det af Joh. P. Andresen & Co. importerede, danske Riegerorgel (fotograferet juli 2003 af Jørn Knudsen).      
       
Flere fotos taget af JK     
              
   
Orglet fra Ø. Hjermitslev blev opstillet som det første orgel på den ny placering i foråret 2009 (AP). 
Efterfølgende blæste andre vinde. Menighedsrådet omgjorde den tidligere beslutning i marts 2010. Orglet måtte flyttes hjem til AP i  juli 2010.

.

Sønderholm Kirke, Nordjyllands amt (1898-1943) / Løgstør Frimenighedskirke, Nordjyllands amt (fra 1945)
Orglet blev opstillet i Løgstør Frimenighedskirke i 1945 ifølge orgelbygger A. C. Zachariasens værkfortegnelse). 
Sløjfeladeorgel med strålemekanik, 1 manual (C-f ''') med oprindelig 4 stemmer: Principal 8', Gedackt 8', Stryger-stemme 8' (C-H fælles med Gedackt 8'), Fugara 4'. Spillebord, piber og spunslukke ligner Krummeruporglets. Nogle af piberne har inskriptioner af C. Schuster, signatur og byggeåret 1898. Ombygget flere gange og udvidet med 1 stemme, oktavkoppel og svelle. For nuværende udgøres facaden af pibeattrapper af zink opstillet i niche i murværket (OO 1975). Restaureret 1976 og 1995 af Jydsk Orgelbyggeri (Ifølge "Orglet" 1/1977 og 1/ 1996).

Skanderup Kirke, Vejle amt (1899-1966) / Træden Kirke, Vejle amt (1966-1991), +.

Sløjfeladeorgel skænket af købmand Karlo Sørensen, Kolding, der fik sig en iøjnefaldende giverplade af marmor opsat på pulpiturbrystningen. Oprindelig disposition: 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer: Bourdon 16', Principal 8', Rørfløite 8', Viola di Gamba 8' (C-H fælles med Rørfløite 8'), Oktav 4', Spidsfløjte 4'. Desuden kombineret bas- og oktavkoppel. Pedalbetjent kollektiv (Principal 8', Viola di Gamba 8' og Oktav 4'). Svelle. Pibeattrapper af sølvbronzeret zink (OO 1974). 

Foto 1974 (AO) viser en  anderledes facade, end vi ellers kender til. Underdelen har 5 lige store fyldinger. Overdelen har 5 pibefelter: 3 tårne og 2 mellemfelter. Tårnene har vandret overkant, det midterste lidt højere og bredere end de andre. Mellemfelterne er skrånende fra midten og udefter.
Orgelbyggeriet Marcussen & Søn har i 1997 meddelt mig, at flytningen af orglet fra Skanderup til Træden blev udført af firmaet uden ændringer af orglet. Ifølge orgelbyggeriets notater, blev orglets facade ombygget omkring 1935, men tilsyneladende ikke af Marcussen & Søn. Der er ikke fundet svelle i andre sløjfeladeorgler leveret af Andresen, så det er sandsynligt, at den også var uoriginal.


Mekaniske kegleladeorgler:
Vester Starup Kirke, Ribe amt (1905-1979) / facaden genanvendt til nyt orgel i kirken, værket opmagasineret på kirkeloftet (1979-1993) / værket bygget sammen med orgelhus fra Hjerm vestre Kirke og opstillet i Missionshuset i Hjerm, Ringkøbing amt, i 1994.
Mekanisk keglelade med 1 manual (c-f ''') med 3 stemmer: Gemshorn 8' (C-H fælles med Gedakt 8 '), Gedakt 8', Fløite 4' (Rørfløjte). Bemærk, at gedakt er stavet på dansk. Loftshøjden på pulpituret er beskeden, så orglets facade er kun 183 cm høj. Den har 3 felter adskilt af flade søjler. Det bredere midterfelt havde rundbue med pibeattrapper af sølvbronceret zink i fuld højde og tomme sidefelter. Spillebord ved venstre gavl. I 1979 byggede Jydsk Orgelbyggeri nyt orgel bag facaden, der fik espalier i sidefelterne og klingende piber uden overlængde i rundbuen. I 1993 fik jeg udleveret det opmagasinerede værk og spillebord og gavle til sammenbygning med resterende dele af orgelhuset fra Hjerm vestre kirke. Almuegrøn bemaling med diskrete mørkerøde stafferinger - den oprindelige bemaling indenunder var lys egetræsådring. 

Kalkantstangen sad i normal arbejdshøjde 84 cm over gulv bagtil på højre gavl. Piberne var opstillet kromatisk med de største piber i orglets venstre side. Man havde fået plads til en lille kvadratisk enkelfoldebælg ovenover de små piber, idet der ikke var plads under vindladen, der stod på meget korte ben. Orglet er blevet elektrificeret med blæser på loftet på samme tidspunkt, som det blev malet op, idet der var original maling under vindkanalen af træ. På venstre gavls inderside og på bælgen var der med blåt farvekridt skrevet "A. & Co. Varde", åbenbart en mærkning i forbindelse med jernbanetransporten (Varde er nærmeste station i forhold til Vester Starup). 

Registerknapperne er af træ med runde porcelænsskilte - hvide med sort påskrift. Registermekanikken er ikke så forfinet som Hjermorglets. Ventilkassen er placeret tværs over de 3 registerkanceller i orglets højre side. De 3 ventiler er træplader (5 cm x 5 cm), der løftes af stive metaltråde. Kancellerne har bund af egetræ og sider af fyrretræ. Pibestokken er af egetræ. De to 8' registre deles om Gedaktens piber i store oktav. Kancelleafsnittet med de 12 kegleventiler er adskilt fra den øvrige del af gedaktens kancelle af en væg med udboret kanal og en ensretterventil i form af en skindlap. Der er en bred forbindelse mellem kancelleafsnittet og kancellen for Gemshorn 8'. Forbindelsen har 2 udboringer også med ensretterventiler, så der kun kan strømme luft til, men ikke fra, kancelleafsnittet. 

Piberne til Gemshorn 8' er fra c af naturstøbning (50 % tin og 50% bly), hvilket ses på det karakteristiske mønster i overfladen. Gedakt 8' har 24 store piber af fyrretræ med halvcirkelformet opsnit. De 12 største af dem låner lyd til Gemshorn 8' som omtalt. De følgende 18 piber er af naturstøbning med korkstøpsler og højt opsnit med buet afskæring af overlabiet, der følger pibens kontur. Mærket Bdr. 16' er indgraveret i dem. De 12 mindste piber er åbne, koniske tinpiber mærket Ged. 8. De 42 største piber i registret Fløite 4' er rørfløjter af tinlegering med udvendige rør og mærket Rfl. De 12 mindste piber er åbne, koniske. De forkerte betegnelser viser, at der er anvendt brugt pibemateriale. Piberne klinger bedst ved 75 mm vands tryk. Gedakten er meget stille, Gemshornet er klangfuldt og Rørfløjten smilende. Tuttiklangen er lattermild. Jeg spillede med stor fornøjelse Lumbye-valse (hvilket ellers aldrig frister mig) i det års tid, jeg havde orglet stående i forbindelse med restaurering.


Vester Starup Kirke fotograferet af Ole Olesen 1973.


Venstre gavl af Vester Starup Kirkes orgel fotograferet af AP i orgelværkstedet 1993. Spillebordet har senere vist sig at være magen til spillebordet til Stjær Kirkes orgel 1928-2003 - et orgel, der blev leveret brugt af A. C. Zachariasen.


Vester Starup Kirkes orgel er omhyggeligt beskrevet under "Andre orgler". Tryk 
Vester Starup
Stjær Kirkes orgel er omhyggeligt beskrevet under "Andre orgler". Tryk 
Stjær


Troldhede Kirke, Viborg amt (1906-1979), +
.

Mekanisk keglelade med 1 manual med 3 stemmer: Principal 8', Gedakt 8' (C-H fælles med Principal 8'), Fugara 4'. Ombygget og udvidet til 7 stemmer i 1948 (Pers. medd. WF 1994). Piber fra dette orgel er genanvendt i et nyt orgel fra Bruno Christensens Orgelbyggeri 1979, men det vides ikke, om der er genanvendt Andresenpiber (Pers. medd. fra orgelbyggeriet 1994).


Strelluf ( Strellev) Kirke, Ribe amt (1904-1948), +.
Mekanisk keglelade. 1 manual (C-f ''') med 4 st. I 1948 byggede Th. Frobenius nyt pneumatisk orgel med genanvendelse af en del piber og spillebordet. I 1972 byggede Frobenius mekanisk sløjfeladeorgel på 5 stemmer. Spillepult og en del piber hidrører fra Andresenorglet (OO 1975).

Vokslev Kirke, Nordjyllands amt (1898-1968), +.
Mekanisk keglelade med 4 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Fløjte 4 og Salicional 8' (C-H fælles med Gedakt). I 1966 var Salicional 8' erstattet med Fløjte 2' uden at registerbenævnelsen var ændret (Pers. medd.WF 1994).

Vig Kirke, Vestsjælland amt (1905-1943) / Vind Kirke, Ringkøbing amt (1947-1974) +.
Mekanisk keglelade (ifølge arkitekt Rolf Graae 1977). Formentlig 4 stemmer, idet I. Starups arkiv (der findes i Erhvervsarkivet i Viborg) indeholder et tilbud fra 1931 på indsættelse af en 5. stemme. Dispositionen i 1933 var (ifølge I. Starups Arkiv): Principal 8',
Fugara 8', Gedakt 8', Salicional 8', Bordun 16' samt nyt anhangspedal (OO 1977). Pers. medd. fra Roy Bruun 27/3 1997: Dispositionen i 1972-73 var: Principal 8', Bordun 16', Gedakt 8', Oktav 4' og Rauschquint II (2 2/3' + 2').  

Et foto fra 1943 (doneret af WF) viser et orgel med spillebord midt for facaden og små harmoniumslignende registerknapper. Knappen længst til højre er asymmetrisk anbragt - formentlig tilhørende den tilbyggede stemme. Facadens overdel har 3 rundbuer med piber. Rundbuerne til siden bæres af søjler. Midterdelen er trukket lidt tilbage. Den har nederst en nodeniche, over denne en rundbue med piber og øverst en trekantgavl med trekløverornamentik og kors på taget. Orglet i Vind kirke stod tidligere i Vig kirke ifølge TRAP Danmark 1965 og medd. fra arkitekt Rolf Graae til orgelregistrant Ole Olesen 1977.


Vig Kirkes orgel 1943 fotograferet af orgelbygger Walther Frobenius.

Gørding (Gjørding) Kirke, Ribe amt (1902-1942) / Arrild Kirke, Sønderjyllands amt (1942-1981) / dele af orglet opmagasineret ved kirken (1981-1994)/ AP (dele af orglet) (fra 1994).
Jeg blev ejer af disse orgeldele bestående af orgelhus og vindlade og spillebord og enkelte uoriginale facadepiber, fordi jeg syntes, facaden var smuk (den er identisk med Hjerm vestre kirkes facade) og fordi jeg ønskede at undersøge mekanikken i Riegers "kombinerede registre". Jeg har også et ønske om på længere sigt at få orglet til at synge, men jeg gør mig ikke længere forhåbninger om at få skaffet originale Riegerpiber. Mekanisk keglelade med oprindelig 1 manual (C-f ''') med 4 kombinerede registre: Bordun 16', Principal 8', Rørflóite 8' (C-f '' er oktavtransmission af Bordun 16', mens fis''-f ''' er rørfløjtens egne piber) og Octav 4' (oktavtransmission af Principal 8' + en oktav små piber) samt pedalbetjent kollektiv: Forte (=Tutti). Dispositionen er magen til orglernes i Almind og Børglum og Bording kirker. Orglet er kun 201 cm højt. I Gørding kirke ragede de største piber op igennem loftet og var dækket af en bræddekasse (Provstiets synsprotokol 1902-03 (OO 1994)). Det må de også have gjort i Arrild kirke, hvor orglet stod på et lavloftet pulpitur. Facadens overdel er identisk med hjermorglets facade: 3 ens rundbuer med plads til 7 klingende piber i hver. Rundbuerne er flankeret af korinthiske søjler med rigt udskårne kapitæler med blomstermotiver. Egetræsådret med staffering af rød, grå og guld. Marcussen & Søn omdisponerede orglet, mens det stod i Gørding. Disposition i 1975: Principal 8', Gedakt 8', Gedaktfløjte 4', oktav 4', Fortepedal og svelle (OO). 

Svellen var ikke original, hvilket bl. a. kunne konstateres ved, at orgelhusets gavle var breddeøgede, da jeg fik det. De originale klingende piber i facaden blev ved ombygningen sat ind i orglet af hensyn til svellevirkningen. De blev i facaden erstattet af pibeattrapper af zink. Flere steder i orglet er der med blåt farvekridt skrevet M.S. Gørding. 

I orglet fandtes en jernbanemærkat med teksten: Fra Horsens til Gjørding 7428. Et jernbanehistorisk studie udført af Kontoret for fragttariffer på Jernbanemuseet i Odense har afsløret, at denne transport må være foregået i perioden 1929-1940, idet prisen for transport med en hel vogn de 125 tarifkilometer var uændret igennem disse år. Men vi har ikke fundet ud af, hvad orglet skulle i Horsens! 

Spillepulten står ved venstre gavl. Den har oplukkelig klap, der kan foldes en ekstra gang og fungere som nodestativ. Drejede pynteknopper til siderne. Spillebordsniche i egetræ med nodehylde med jalousilukke i midten og tungeformede udtræksbakker til siderne til at stille lysestager på. Jeg har anført i min bog, at spillepulten er magen til Børglumorglets. Det er ikke korrekt. Arrildorglets spillepult ligner ingen andre kendte. Børglumorglets spillepult er magen til Hjerm v. Kirkes orgels spillepult. 

Vindladens 4 registre er sammenbygget parvis. De 2 sammenhørende registerkanceller indeholder hver 54 kegleventiler, men den tilhørende pibestok har kun 66 piber, idet det dybe registers ventiler fører til de 54 største piber, mens det høje registers ventiler fører til pibe nr. 13-66 (s. 16). Vindladen er delt i en C-side og en Cis-side med de højeste piber stående op ad gavlene. Pibestokkenes forføringer går på kryds og tværs i 2 etager. Orglets veller er anbragt på vindladens underside og må afmonteres, før man kan komme ind til ensretterventilerne, der er cirkelrunde skindlapper med hank og træflis pålimet til anslag. Disse skindlapper hindrer udstrømning af luft til registerkanceller, der ikke er aktiveret .

    
Arrild Kirke fotograferet i 1975 af Annelise Olesen. Til højre et udsnit af fotoet.

     
Arrildorglets spillebord med udtræksbakke til lysestage og sammenfoldelig klap og pynteknop (AP,1994).
Til højre ses orglet med uoriginale pibeattrapper i facaden (AP, 2003).

Arrild Kirkes orgel er omhyggeligt beskrevet under "Andre orgler". Tryk  Arrild

Almind Kirke, Vejle amt (1903-1982), +.
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 4 kombinerede registre og Fortetrin (OO 1973) som i orglerne til kirkerne Gørding/Arrild og Bangsbostrand/Børglum og Bording.
Orglet er identisk med Børglumorglet. Facaden ligner meget Andstorglets og Jelstruporglets facader. Foto 1973 (Annelise Olesen) viser spillebord til venstre for facaden, der har 3 rundbuer adskilt af 4 ret enkelt udformede søjler. I midterste rundbue er indskrevet 2 mindre rundbuer flankeret af 3 små søjler.  Klingende facadepiber af tinlegering. Egetræsådret med forgyldning (OO 1973). Domorganist Svend Prip skrev i kassationsrapporten 1982: "-- Pibeværket er solidt, professionelt udført og ikke uden interessante detaljer; således er f. eks. Bordun16'/ Rørfløjte 8' fra 4' tonehøjde dobbeltlabieret.---"(Som i Børglumorglet, AP).

Bangsbostrand Kirke i Frederikshavn, Nordjyllands amt (o. 1902 (1903-1945) / Børglum Kirke, Nordjyllands amt (1945-1997) / Domorganist Freddy Samsing (1997-2000) / AP fra 2000, opstillet i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke efterår 2000, den originale bælg hentet i Børglum Kirke sommer 2002 og monteret under pulpiturgulvet forår 2003.
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 4 kombinerede registre og Fortetrin (OO 1973). Orglet er magen til Almind kirkes orgel. Facaden ligner meget Andstorglets og Jelstruporglets.  

Prospektpiberne blev i 1947 gjort stumme, idet der blev anbragt nye klingende piber i orglets indre. Originalmaling er erstattet med bemaling i farverne grå, grøn, beige, brun og guld (OO 1973).

Ifølge oplysning fra kirken blev orglet opstillet o. 1908 (OO 1973), hvilket forekom overraskende sent for et mekanisk kegleladeorgel. I juni 2002 gik kirkens folk på opdagelse i arkiverne i forbindelse med udfærdigelsen af et festskrift til kirkens 100 års jubilæum. Man fandt et brev fra Joh. P. Andresen. Det lyder:

                                                            Ringkjøbing, d. 10/12 1903
                            Herr Svend Kristensen!
Herved har jeg fornøjelsen at meddele Dem at Kirkeorgelet afsendes imorgen til Deres
(ukendt tegn kendt fra et andet Andresenbrev = ærede(?)) Adresse - I tilfælde af fugtigt Vejr naar De afhenter det paa Stationen maa det godt tildækkes og bedes i det hele forsigtig behandlet - Der er 2 Læs i Orgelet - Pladsen i Kirken skal altsaa være i Orden til først i Ugen og laves jo som vi aftalte, og om Gud vil det,  vil min Montør, min Nevø, Sørensen være hos Dem Onsdag Morgen for at tage fat paa Opstillingen. Vil De ikke anmode en flink Snedker om at være ham behjælpelig, og sørge for at Kirken er opvarmet under Opstillingen -
   
                                                 Med venlig Hilsen
   
                                                            
Deres 
                                                                                Joh. P. Andresen

P
. S. For at undgaa at Banen lader Orgelet om i Pakhuset var det meget Ønskeligt om De afhentede det lige fra Banevogn, og De kan vist godt faa Stationen til strax at underrette Dem om Orgelets Ankomst. 


Børglum Kirkes orgel umiddelbart før nedtagning 1997 (Foto: Menighedsrådsformand Margit Bolet)

   
Dobbeltlabierede Rørfløjter og Principaler med halvcirkelfomet opsnit (AP, 2000).


Børglumorglet i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke (AP, 2000) 

Børglum Kirkes orgel er omhyggeligt beskrevet andet sted. Tryk  Børglum


Bording Kirke, Ringkøbing amt (1901-1967), +.
Mekanisk keglelade med disposition (OO 1976) som førnævnte. Gebrüder Riegers opus 837 ifølge brevet fra Rieger-Kloss til TFK. Udseende kendes ikke og foto kan ikke opdrives.


Holsted Kirke, Ribe amt (1900-1982) / facaden genanvendt foran nyt orgel i kirken, rester af orglet (ingen piber) opbevares ved kirken.
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer, hvoraf 2 stemmer er kombinerede: Bordun 16'/ Røhrfløite 8', Principal 8'/ Octav 4' og Spidsfløjte 4'. Der er 2 kollektiver: Mezzo-forte og Forte. Orgelhuset bemalet med farverne grå, blå, rød, sort og guld. Klingende facadepiber af tinlegering (OO 1973). Annelise Olesens foto fra 1973 viser en facade med 2 sidetårne med rundbuer flankeret af søjler og en midterdel, der ligner et helt lille orgel for sig (3 rundbuer med trekantgavl over den midterste). Rig udsmykning. Spillebord ved venstre gavl. Orglet var Gebrüder Riegers opus 784 ifølge brevet fra Rieger-Kloss til TFK. Lige som for Arrildorglets og Hjermorglets vedkommende blev piberne spredt for alle vinde efter orglets nedtagning, idet de blev solgt enkeltvis til private.

Hjerm vestre Kirke, Ringkøbing amt (1903-1979) / facaden og dele af orgelhus og spillebord opmagasineret på kirkeloftet (1979-1993) / Orgelhuset bygget sammen med værket fra Vester Starup Kirke og opstillet i Missionshuset i Hjerm 1994.
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 6 kombinerede registre: Bordun 16' (fra c)/ Gedackt 8', Principal 8'/ Octav 4', Salicional 8'/ Dolce 4' og 2 fodbetjente kollektiver, nemlig Piano (= Gedackt 8', Salicional 8 og Dolce 4') og Forte (= Tutti). Dispositionen er identisk med dispositionen for orglerne i kirkerne Andst, Vestenskov, Vester Vedsted og Sønderho. Facadens overdel er identisk med Arrildorglets.

I 1938 tilføjede orgelbygger Emil Nielsen, Esbjerg, svelle og pedalbetjent oktavkoppel og satte en trekant med engel på den ellers flade top og til siderne herfor trækugler. De originale facadepiber af tin blev gjort stumme af hensyn til svellevirkningen. Det lille tempel blev malet op i festlige farver svarende til kirkens øvrige inventar, nemlig 3 grå og 2 grønne nuancer, hvid med blå marmorering, brun, mørkeblå, mørkegul og guld. 

I 1993 fik jeg udleveret resterne af orgelhuset med facadepiber og spillebord. Spillepulten var magen til Vestenskovorglets, registertrækkene magen til Arrildorglets. Gavlene var øget 10 cm af hensyn til svellen. Piberne var angrebet af tinpest og godt bulede , men lod sig redde. Engelen var fløjet, så jeg måtte hugge en ny (i træ). Orgelhuset er 232 cm højt, når trekanten ikke medregnes. På bagsiden af facadens underdel står skrevet "Dänemark XIV" (hvad det så betyder). Thor Frehr Kørber har i oktober 2012 gjort opmærksom på Gebrüder Riegers hjemmeside med oversigt over opusnumre. Det fremgår heraf, at "Dänemark XIV" var firmaets opus 1049, der altså var identisk med Hjermorglet. 


Hjerm v. Kirke 1975 fotograferet af Annelise Olesen


Detalje af orgelhuset fra Hjerm V. Kirke (AP, 1993)


Spillepulten på Hjerm v. Kirkes loft (AP, 1993)


Spillebordet med de fine registertræk (AP, 1993
)



Missionshuset i Hjerm 1994 (AP)

Hjerm v. Kirkes orgel er omhyggeligt beskrevet under "Andre historiske orgler". Tryk  Hjerm


Andst Kirke, Vejle amt (1904-1966), +.
Mekanisk kegleladeorgel med 1 manual med 6 kombinerede registre (Pers. medd. WF 1992) som i orglerne fra Hjerm vestre Kirke, Vestenskov Kirke, Vester Vedsted Kirke og Sønderho Kirke. Foto fra 1958 (WF) viser 3-delt facade med flad top. Midterfeltet er lavere og bredere end sidetårnene og indeholder 2 rundbuer indskrevet i en større rundbue. Sidetårnene har højere rundbuer. Alle rundbuer er flankeret af søjler. Facaden ligner Jelstruporglets og er meget lig Børglumorglets og Almindorglets facader. Spillebord ved højre gavl.


Andst Kirke fotograferet 1958 af  Walther Frobenius


Vestenskov Kirke, Storstrøms amt (fra 1903-05).
Mekanisk keglelade med 1 manual med 6 kombinerede registre som orglerne fra Hjerm vestre Kirke, Andst Kirke, Vester Vedsted Kirke og Sønderho Kirke og 2 fodbetjente kollektiver: Mezzoforte (= Principal 8', Gedackt 8', Salicional 8' og Dolce 4') og Forte (= Tutti) (OO 1976). Facaden findes i kataloget fra Gebrüder Rieger under betegnelsen "Casoria bei Neapel". Det pneumatiske orgel i Sønderho har samme type facade, men med mange flere detaljer. 

Summarisk beskrivelse af piberne (efter OO 1976): Bordun 16'/ Gedackt 8' har dækkede piber af træ eller tin, i diskanten rørfløjter. Alle piberne er dobbeltlabierede og har kernestik og skæg. Principal 8'/ Octav 4' og Salicional 8'/ Dolce 4' er af zink el. tinlegering med ekspressionsstemmeslidser, kernestik og skæg. Orgelhuset var oprindelig egetræsådret, men er senere malet i lysegrå og lyseblå farver med carryfarvet staffering (OO 1976).

         
Til venstre ses Orgelprospektet "Casoria bei Neapel" fra Gebrüder Riegers katalog  fra o.1902.
Til højre ses
Vestenskov Kirkes orgel fotograferet af Egon Ekelund mellem 2000 og 2009.

Vester Vedsted Kirke, Ribe amt (1902-1977), +.
Mekanisk keglelade med 1 manual med 6 kombinerede registre som orglerne fra Hjerm vestre kirke, Andst kirke, Vestenskov kirke og Sønderho kirke og 2 kollektiver som i Vestenskovorglet (OO 1975). Gebrüder Riegers opus 939 ifølge brevet fra Rieger-Kloss til TFK. Andresen opstillede værket bag den gamle facade. Piberne var opstillet i pyramideform med de længste piber - tildels forkrøppede - ragende op af orgelhuset. Spillebordet i eg havde pæne udtrækshylder for lysestager (Arkitekt Rolf Graae: Vedrørende nyt orgel i Vester Vedsted kirke. Sept. 1969). Sammenlign med spillebordet til Gørding/ Arrild orglet.



Pneumatiske kegleladeorgler:
Skivum Kirke, Nordjyllands amt (o. 1908-1976), +.
Pneumatisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 2 stemmer: Principal 8' (C-H fælles med Gedacht 8'), Gedacht 8' og oktavkoppel (OO 1975). 3-delt facade med rundbue i midten og tomme sidefyldinger. Spillebord ved venstre gavl (ifølge Annelise Olesens foto 1975). Pibeattrapper af sølvbronzeret zink, ingen blæser (OO 1975).



Skivum Kirke fotograferet 1975 af Annelise Olesen 

Lønne Kirke, Ribe amt ( ?-1982), +.
Pneumatisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 3 stemmer: Principal 8' (C-H fælles med Ge-dacht 8'), Gedacht 8', Fugara 4' og oktavkoppel. Formentlig anskaffet brugt. I Lønne Kirke blev orglet drejet 90gr., så spillebordet vendte mod syd og facadens pibefelter blev blændet med brædder. Pibeattrapper (af sølvbronzeret zink) opstillet i rundbuet , østvendt muråbning udgjorde derefter facaden. Egetræsådret orgelhus (OO 1975).


Vitved Kirke, Århus amt (1908- 1969), +.
Pneumatisk keglelade med 1 manual med 3 stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Fløjte 4' (Danmarks kirker, Århus amt VI, udg. 1988-89). Samme kilde anfører byggeår til 1908-1909. Da Andresen ikke byggede orgler senere end 1908, har jeg anført dette årstal.

Folding Kirke, Ribe amt (1906-1945) / Hjerpsted Kirke, Tønder amt (1946-1984), +.
Disposition: 3 st. og trædepedal (ifølge Danmarks kirker, Tønder amt, udg. 1957).

Underup Kirke, Vejle amt (o. 1908-1983) / Ringkjøbing Museum (fra 1984).
Pneumatisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer: Bordun 16' (fra F), Principal 8' (C-H fælles med Gedakt 8'), Gedakt 8', Fugara 4'. Oktavkoppel (OO 1976). Byggeår oplyses til 1910, men kan jo senest være 1908. Orglet er udstillet på museet. Artikel om dets redning i FRAM (Fra Ringkøbing Amts Museer) 1984. I oktober 1996 besøgte jeg museet og spillede på orglet, der var velstemt og velspillende med veldefineret, ren bas og smukt klingende registre. Orglet er ret lille, dybden er større end bredden. Facaden har 2 runde pibefelter med attrapper af zink og på toppen en gavlformet trekant flankeret af tårnudsmykning ("Det ny Jerusalem"). Den fikse spillepult er anbragt fortil på venstre gavl. Tangenterne er korte med lodrette forkanter. De 5 registervipper er ganske korte, er anbragt vandret og har flad overside med hvid belægning.

  
Underup Kirkes orgel. Til venstre skitse udført  i  af kunstneren Poul Garling.
Til højre foto taget dec.1982 af Birger Knudsen, Ringkjøbing Museum.

Tønning Kirke, Vejle Amt (? - et par år før 1977), +.
Pneumatisk keglelade med disposition som Underuporglet. I 1974 fandt orgelregistrant Ole Olesen orglet forsynet med ny facade. Spillebord til højre for facaden. Midtjyllands avis14.januar 1977 fortalte, at orglet var blevet nedtaget et par år tidligere. Kirken fik nyt orgel 1978.

Jelstrup Kirke, Nordjyllands amt (fra 1906-1996), +.
Pneumatisk keglelade med oprindelig disposition som Underuporglet (ifølge inskription i orglet). Oktavkoppel og svelle. Dispositionen blev senere ændret: Gedakt 8' blev erstattet af Salicional 8' og Fugara 4' erstattet af Voce celeste 8' (fra c). De 2 nye registre og Principal 8' blev udvidet til f ''''. Pibeattrapper af sølvbronceret zink (OO 1974). Foto fra 1974 (AO) viser en facade magen til orglets i Andst kirke (s. 38). Orglet er kasseret og står for at skulle udskiftes (Svend Prip 1994).

Ejstrup Kirke
, Vejle amt (1907-1973), +.

Pneumatisk keglelade med oprindelig 4 stemmer som i Jelstruporglet. Ombygget 1948 af Th. Frobenius og Co.: Ny facade og udvidelse med 3 stemmer. (OO 1994).


Søvind Kirke, Vejle Amt ( 1907-1975), +.
Pneumatisk keglelade med disposition som Underuporglet: 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer: Bordun 16' (fra F), Principal 8', Gedacht 8', Fugara 4', Oktavkoppel. Spillebord ved højre gavl. 


Søvind Kirkes orgel fotograferet af Ole Olesen

Gedsted Kirke, Viborg-Thisted amt (1906-1977), +.
Pneumatisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer: Bordun 16' (fra F), Principal 8', Rørfloite 8', Fugara 4'. Oktavkoppel (OO1976). Foto 1975 (Viborg Stifts Folkeblad) viser en 3-delt facade. Midterdelen er højest, har vandret overkant med kors på taget og rundbuet pibefelt (med 7 sølvbronzerede zinkpiber) flankeret af søjler. Til siderne tremmefelter uden piber (OO 1975).

Hylke Kirke
, Århus amt (1908-1984), +.

Pneumatisk keglelade med oprindelig disposition formentlig som Underuporglets. Spillebordet er fritstående. Orgelhuset formentlig oprindelig opstillet i 2 dele til siderne for vestvinduet. Ombygget og udvidet i 1938 af Th. Frobenius & Co. (OO 1996).

Udbyneder Kirke
, Århus amt (190
0 - 2003), +.

Pneumatisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16' (fra F), Principal 8', Gedacht 8', Fugara 8' (C-H er fælles med Gedacht 8'), Octav 4'. Oktavkoppel, kalkantsignal (OO 1974). Foto fra 1974 (AO) viser fritstående spillebord foran 3-delt facade med tilspidsede pibefelter.  Midterfeltet er bredest og højest og har gavlformet top. Facaden ligner i mangt og meget Simmerbølleorglets og Marstalorglets facade. Menighedsrådsformand Knud Sørensen oplyste aug. 1997, at orglet blev opstillet i 1900 i forbindelse med restaurering af kirken efter brand, og at Frobenius monterede elektrisk blæser i 1952.

Hejls Kirke, Sønderjyllands amt (1900-1984), +.
Pneumatisk keglelade. Disposition som Udbynederorglet bortset fra, at Octav 4 er byttet ud med Gemshorn 4'. Spillebord ved venstre gavl. Facaden er af Marcussen og Søn 1822 (OO 1973).

Skt. Peders Kirke (Pedersker), Bornholms amt (1906-1968) / Rosenkranskirken (katolsk), Åkirkeby (fra 1968).
Pneumatisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16' (fra F), Principal 8', Gedackt 8', Salicional 8' (C-H fælles med Gedackt 8'), Octav 4'. Oktavkoppel (OO 1974). Foto fra 1974 (AO) viser en prægtig Riegerfacade med 2 sidetårne med rundbuer med piber i og en midterdel, der ligner facaden af en kirke fra århundredeskiftet med kors på taget. Midterdelen har 2 rundbuer (med piber) flankeret af søjler og over rundbuerne et malteserkors og anden udsmykning. Pibemunde danner smilende buer.

 
Pedersker 1968 (Foto: Arkitekt Erling Jessen)  


Rosenkranskirken i Åkirkeby fotograferet 1974 af Annelise Olesen.

Simmerbølle Kirke, Fyns amt ( fra 1906). 
1 manual med 6 st.: Bordun 16' (fra F), Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8', Celestis (fra c), Fløjte 4'. Crescendo. Octavkobbel, crescendo. Facaden er klingende (ifølge Tage Heunecke: Langelandske orgler, "Orglet" 1-2/ 1988) 

    
Fotos herover og herunder viser Simmerbølle Kirkes orgel i 2013 (Per Rasmus Møller)    

Sønderho Kirke, Ribe amt (fra 1904).
Pneumatisk keglelade. Oprindelig disposition: 1 manual (C-f ''') med 6 kombinerede registre: Bordun 16'/ Gedackt 8', Principal 8'/ Oktav 4', Salicional 8'/ Dolce 4' (OO 1976), altså magen til dispositionen for orglerne fra Hjerm vestre kirke, Andst kirke,Vestenskov kirke og Vester Vedsted kirke. Orgelhuset er bygget efter "Casoria bei Neapel"-prospektet i Riegers katalog, men der er flere detaljer i facaden end i Vestenskovorglets facade. Et foto fra 1976 (AO) viser en orgelbænk magen til Vestenskovorglets. Orglet er egetræsådret med forgyldning. Blev ombygget af Th. Frobenius i 1940 og har nu 11 stemmer (deraf 6 kombinerede) og anhangspedal (OO 1976).


Sønderho Kirke fotograferet 1976 af  Annelise Olesen

Marstal Kirke
, Fyns amt (1904-1973), +.

Disp. ifølge Organist- og Kantorembederne 1906 og 1916: Pneumatisk keglelade med 9 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Manual I: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Viola di Gamba 8', Octav 4'. Manual II: Rørfløjte 8', Salicional 8', Dolce 4'. Pedal: Subbas 16'. 4 Koppler. Ombygget 1929 og udvidet 1936 af Th. Frobenius (OO). Foto fra 1931 (fra Marstal Søfartsmuseum) viser orgelfacade meget lig Udbynederorglets og Simmerbølleorglets og et uoriginalt spillebord.


Marstal kirke med orgel (udsnit af måleblad fra1910).

Skt. Jørgens Kirke
(Holstebro Sognekirke), Ringkøbing amt (1908-1957), +.

Pneum. keglelade. Opr. disp. (ifølge Organist- og Kantorembederne 1927): 18 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Man. I: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8', Fugara 8, Fløjte 8', Oktav 4', Oktav 2', Quint 2 2/3', Trompet 8'. Manual II: Gedakt d'amour 8', Salicional 8', Vox celeste 8', Violinprincipal 8', Fløjte 4'. Pedal: Subbas 16', Principal 8', Gedakt 8', Basun 16'. Klokkespil, 5 koblinger m.m. Orglet blev senere ombygget og udvidet af A. C. Zachariasen, Århus. Foto 1957 (WF) viser en 3-delt facade med bredt og højt midterfelt. Vandrette overkanter. Pibemunde i samme vandrette plan. Orglet nævnes i senere kilder som et af de få orgler, Andresen byggede. 



Orglet i Skt. Jørgens Kirke i Holstebro
1957 (WF).

Ukendt vindladetype:

Missionshuset i Aarhus, Århus amt ( ?- 1906) / Stjær Kirke, Århus amt (1906-1928), +.
Ukendt vindladetype. Ifølge A. C. Zachariasens værkfortegnelse 3 stemmers orgel importeret af Joh. P. Andresen og leveret brugt af ACZ i 1906.  ACZ leverede i 1928 et andet orgel til Stjær Kirke. Det er omtalt tidligere. De 2 orgler har intet med hinanden at gøre.

Jerne Kirke, Ribe amt (1905-1942), +.
Ukendt vindladetype, 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Rørfløjte 8', Fugara 4' (Pers. medd. WF 1994). En gave fra Morten Andersen, Lykkegaard, Søren Pedersen, Maade og sognefoged H. P. Hansen, Gammelby (Danmarks Kirker, Ribe amt,1984,s. 990). I 1942 byggede Th. Frobenius & Co. et pneumatisk orgel med 2 manualer og pedal med genanvendelse af dele fra det gamle orgel (Organist- og Kantorembederne 1953). Orglet er nedtaget 1957.

Skt. Peders Kirke i Randers, Nordjyllands amt (1902-1909) / Missionshuset Saron i Randers (1909-begyndelsen af 1970erne), +.
Ukendt vindladetype. Organist- og Kantorembederne 1906 nævner dispositionen: 1 man. med 7 st., pedal med 2 st., koppel. Orglet er Gebrüder Riegers opus 948 (ifølge brevet fra Rieger-Kloss til TFK 1992). Orglet havde fritstående spillebord og organisten sad med ryggen til orglet. Da kirken købte A. C. Zachariasens stolthed: Det præmierede orgel fra Landsudstillingen i Aarhus 1909, flyttedes det gamle orgel til Missionshuset Saron, Randers ( Medd. fra domorg. Sv. Prip til OO 1978). Orglet blev kørt på lossepladsen "for nogle år siden efter at det i mange år havde været ude af brug" (medd. fra missionshusets formand til OO 1975). Min henv. 1994 til missionshuset og dets tidl. organist Anna Pedersen (85 år) har ikke bragt nyt for dagen.

Kvong Kirke
, Ribe amt (1904-1973), +.

Danmarks kirker, Ribe amt, s. 1176, oplyser lakonisk, at orglet blev ombygget af Th. Frob. & Co. i 1937.

Tjæreborg kirke
, Ribe amt (1901-1949), +.

Ukendt vindladetype, ukendt disposition. Riegers opus 876 (ifølge brevet fra Rieger- Kloss til TFK). Notater i Rieger-kataloget fra ca. 1902 viser, at orglet blev leveret af Joh. P. Andresen & Co.

Lime Kirke, Århus Amt (1907-1971), +.
Disposition og udseende er ukendt.

Hornborg Kirke, Århus Amt ( 1905-1967), +.

Disposition er ukendt. Gave fra forhenværende gårdejer Thomas Lauersen af Hornborg. I 1931 omplaceret og udvidet af Th. frobenius & Co. Elektrisk blæser installeret i 1937 (Oplysninger fra Den Danske Orgelregistrant ved Ole Olesen).
 
 
Hornborg Kirkes Andresenorgel - udateret avisudklip

Handbjerg Kirke, 1902-1958, +
Disposition og vindladetype ukendt.


Handbjerg Kirkes orgel fotograferet o. 1921 af  "Lasse i lokalarkivet i Vinderup". Orglet var kirkens 1. orgel (Oplysninger modtaget 2014 via Den Danske Orgelregistrant ved Ole Olesen).

Orgeltekniske forklaringer
Afsnittet findes under omtalen af orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke. Tryk her.


Retur til Almen del: Andresenfirmaet

Retur til oversigt over Artikler og bøger

Retur til forside

André Palsgård. 1997 og 2003 og senere, sidst 2018