Retur til forside 
Retur til artikler og bøger

Videre til Organografi



En kapitæl fra en korinthisk søjle tilhørende orglet fra Arrild kirke holdes frem til sammenligning med en kapitæl på facaden fra Hjerm vestre kirkes orgel (Foto fra forfatterens værksted, AP 1993)

Disse hjemmesideartikler er baseret på en bog, jeg har udgivet 1997. ISBN 87-986230-0-1. 
Bogen er udsolgt.
Bogen er delt op i 2 hovedafsnit: En almen del om firmaet og en speciel del med beskrivelse af orglerne. Jeg har forsøgt at opdatere i det omfang, det er muligt. Ændringer eller tilføjelser til forlægget er markeret med rødt.



André Palsgård:
Kirkeorgelafdelingen på
harmoniumsfabrikken Joh. P. Andresen &Co., Ringkjøbing, 1897-1908. 

Almen del: Andresenfirmaet 

Forord
I det følgende må jeg flere gange henvise til personer, der har været mig behjælpelig i forbindelse med denne bog. Jens Peter Sørensen (JPS), Kirkebjerg, har været en god inspirator og rådgiver. Organist og organolog med specialet "Alverdens orgler" Thor F. Kørber (TFK), Holstebro, har øst af sin viden og indviet mig i privat korrespondance. Orgelbygger Walther Frobenius (WF), Lyngby, har udvist stor interesse, overladt mig fotos og ladet mig kigge i sagsmapper og bøger. Også en tak til de andre orgelbyggere, præster og godtfolk, der har hjulpet mig med at finde svar på de mange spørgsmål og ydet mig hjælp under finpudsningen af manuskriptet. Først og sidst tak til igangsætter, organist, cand. phil. og orgelregistrator m.m. Ole Olesen (OO), Musikhistorisk Museum i København, for overordentlig stor hjælpsomhed.

Teksten er inddelt i en almen del og en speciel del. Den almene del fortæller kortfattet om Joh. P. Andresen og hans firma og mere detaljeret om firmaets kirkeorgelhistorie. Derefter følger kilder og noter. Jeg har bestræbt mig på at gøre kildeoversigten overskuelig ved i et vist omfang at nævne kilder undervejs i teksten. Noterne er små historier eller oplysninger, som jeg finder vigtige at få med som baggrund for den egentlige tekst. 

Den specielle del, organografien, gennemgår de orgler, som vi med sikkerhed ved, at Joh. P. Andresen & Co. leverede.



Joh. P. Andresen og hans firma i Ringkøbing

   
Udaterede fotos af Joh. P. Andresen

Johan Peter Andresen (1854-1926) blev født i Stenderup ved Føvling. Forældrene var bygmester Andreas Andersen og hustru Ane Johansen. I 1882 åbnede han snedkerværksted i Ringkøbing og arbejdede i fritiden som musiker. På værkstedet, hvor han istandsatte og fremstillede møbler, reparerede han også enkelte harmonier. Det gav stødet til, at Andresen selv prøvede at bygge et harmonium, som han havde held med. I 1891 opgav han så sin tidligere virksomhed og fremstillede udelukkende harmonier (14,15) (også kaldt "stueorgler" eller mere nedladende "psalmecykler"). Andresen solgte dem under betegnelsen "Orgel-Harmoniums" (24). I de mange år denne produktion stod på, blev der bygget godt 15.000 harmoniums (Pers. medd. WF 1992). I 1893 fik firmaet status af kommanditselskab, idet 2 Ringkøbing-borgere skød penge i foretagendet.

I 1897 byggede Joh. P. Andresen & Co. på bar mark i Ringkøbing en helt ny og moderne fabrik med dampdrevne maskiner. I firmaets "Katalog over Orgel-Harmoniums" fra 1902 formuleres succesen således: "---saa vi allerede i 1897 bleve nødsagede til at bygge nye meget større Lokaler og anlægge Damp- og Maskindrift og samtidig udvidedes Virksomheden til ogsaa at bygge Kirkeorgler". 

Joh. P. Andresens firma var velrenommeret. Der var stor interesse for harmonier i disse år og produktionen voksede med stor hast. Nye fabriksbygninger føjedes til og snart var fabriksgrunden fuldt udbygget. I 1908 var Andresen nødt til at foretage sig noget radikalt for at løse pladsproblemet. Han havde 2 muligheder: At flytte fabrikken eller nedbringe produktionen. 


Fabriksbygningerne, som de er afbildet i Joh. P. Andresen & Co.s Katalog over Orgel-Harmoniums fra 1902, eksisterer den dag i dag på adressen St. Blichersgade 2. Bygningerne har i mange år været domicil for Ringkøbing amtskommune.

Joh. P. Andresen valgte at fortsætte i sine fabriksbygninger på St. Blichersvej 2. Han helligede sig produktionen af harmonier og skippede kirkeorgelafdelingen. Ved årsskiftet 1908 / 09 blev kirkeorgelafdelingen overdraget til den mangeårige medarbejder, nevøen Marinus Sørensen, der videreførte den som "Horsens Orgelbyggeri".

Joh. P. Andresen fortsatte harmoniumsproduktionen. Hans ældste søn Joh. P. Andresen Junior og hans yngste søn Axel Louis Andresen var begge ansat i firmaet. Axel Louis Andresen blev født 7. september 1892 og fik sin uddannelse som instrumentmager og stemmer i sin fars forretning, hvor han arbejdede det meste af sin tid . I 1922 blev han medejer af harmoniumsfabrikken og han overtog ledelsen af firmaet ved Joh. P. Andresens død i 1926. I 1929 blev han eneejer. Interessen for stueorgler dalede i takt med at radio og grammofon blev folkeeje. Fabrikken begyndte at bygge specialradioskabe og sideløbende blev der dannet et udsalg med pianoer samt grammofoner og plader (14). I 1933 indledtes et samarbejde med firmaet Bang & Olufsen i Struer, hvortil firmaet leverede radioskabe og senere fjernsynskabinetter. Da samarbejdet med B&O ophørte, slog Axel Louis Andresen ind på at fremstille møbler. Han døde i 1962. Fabrikken lukkede i 1964 (2).

Kildemateriale om Andresens kirkeorgelafdeling
"Med enestaaende dygtighed havde Joh. P. Andresen skabt og oparbejdet en ganske enestaaende Virksomhed. Ikke blot efter Ringkøbing-Forhold var Produktionens Størrelse imponerende, men Virksomheden var i sin Art den største i Landet, og Kvaliteten var saa fremragende, at den opnaaede de største Musikautoriteters mest
ubetingede Anerkendelse samt Udmærkelser paa Udstillinger i Ind- og Udland" (Ringkjøbing Haandværkerforenings 75 års jubilæumsbog udg. 1936 (15)). Det er Andresens harmonier, der skrives om. Kirkeorglerne omtales i samme kilde således: "Har ogsaa bygget nogle Kirkeorgler, men det var dog mere undtagelsesvis". Det er et gennemgående træk i de senere kilder, at Andresens kirkeorgelproduktion nedtones, men allerede "Kataloget over Orgel-Harmoniums" fra 1908 undlader helt at omtale kirkeorgler. Set fra et forretningsmæssigt synspunkt var kirkeorglerne uinteressante for Joh. P. Andresen efter frastykningen ved årsskiftet 1908-09. Lærer Jon Høghs underholdende og detaljerede artikel "Orgelfabrikken i Ringkjøbing" omtaler kun sporadisk kirkeorgelproduktionen. Til gengæld får man et levende billede af harmoniumsfabrikken og denne periodes livsstil og tidsånd . Man forstår, at Andresens succes også havde noget med tidspunktet at gøre, idet udvidelsen af jernbanenettet (23) og harmoniets opfindelse (24) og popularitet (25) var nødvendige faktorer.

Det er meget sparsomt , hvad der findes af materiale om kirkeorgelafdelingen. Fra Joh. P. Andresens & Co.s "Katalog over Orgel-Harmoniums" fra 1902 ved vi, at der blev fremstillet kirkeorgelkataloger, men de kendes ikke. Der er ingen produktionsbøger eller reklametryksager med prospekter. Der er ingen væsentlige oplysninger i Erhvervsarkivet, TRAP Danmark eller Teologisk stat. Det var nærliggende at antage, at pastoralarkiverne (der opbevares i Lands-arkiverne) kunne indeholde oplysninger om Andresenorgler. Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har imidlertid ingen oplysninger om de orgler, der hører til landsdelen. Værket "De danske kirker" og ældre udgaver af værket "Danmarks kirker" indeholder kun sparsomme oplysninger om orgler. Derimod indeholder nye udgivelser af "Danmarks kirker", der udkommer lidt efter lidt, detaljerede og spændende oplysninger om orgler. Kilden til disse trykte oplysninger er imidlertid for en stor del den samme som for mange af oplysningerne i herværende bog - også oplysninger, der ikke tidligere har været trykt - nemlig Den danske Orgelregistrant, der nu har til huse på Musikhistorisk Museum i København. Orgelregistreringen blev påbegyndt i september 1972. Det værdifulde og meget omfattende basale materiale om danske orgler blev indsamlet igennem de følgende år af OO, der sammen med sin hustru, ekspeditionssekretær Annelise Olesen turede land og rige rundt for at kigge ind i orglerne og afsløre deres inderste hemmeligheder. Annelise Olesen fotograferede orglerne og grundlagde dermed orgelregistrantens meget smukke portrætsamling af danske orgler.

Dertil kommer som en speciel form for kildemateriale mine personlige iagttagelser under restaurering af en håndfuld af Andresens kirkeorgler i årene 1988-1996.

Andresen og Frobenius - firma- og familiemæssige relationer
I 1906 overtog orgelbygger A. C. Zachariasen orgelbyggeriet i Århus efter orgelbygger Emil Nielsen (16). Zachariasen skrev til en tysk kammerat, han havde været på valsen med, om at komme og hjælpe med. Således kom orgelbygger Theodor Frobenius (født 1885 i Weikersheim) til Danmark den 1. august 1907 og var derefter med i en række af de arbejder, som A. C. Zachariasen udførte rundt om i Jylland. Under et ophold i Viborg, hvor A. C. Zachariasen havde til opgave at restaurere domkirkens orgel (bygget af orgelbygger Daniel Køhne), traf Th. Frobenius sin første hustru (17), datteren af hotelværten på Landmandshotellet, Dagmar Hansen (pers. medd. WF 1996) og blev derved knyttet til Danmark på så afgørende vis, at han for stedse blev i landet. I 1909 blev Th. Frobenius ansat i Chr. Winthers Pianoværksted i København som leder af en nyåbnet kirkeorgelafdeling ("Orgelbygningsanstalt"). Allerede i 1917 overtog han afdelingen, der kom til at hedde Orgelbyggeriet Th. Frobenius & Co. og i 1924 købte han Horsens Orgelbyggeri af Marinus Sørensen og gjorde det til jysk filial af orgelbyggeriet i København (17).

Th. Frobenius' og hans hustru Dagmars ældste søn, Walther Frobenius, har været en stor hjælp for mig i efterforskningen, idet orgelbyggeriet Frobenius & Sønner i et vist omfang har gamle sagsmapper og bøger fra forgængernes tid liggende. Det er nemlig almindeligt, at et orgelbyggeris efterfølger overtager arbejdet med vedligeholdelse og stemning af orglerne hos den gamle kundekreds. På den måde er der en forbindelse fra kirkeorgelafdelingen hos Joh. P. Andresen & Co. via Horsens Orgelbyggeri ved Marinus Sørensen til orgelbyggeriet Th. Frobenius - nu Frobenius & Sønner. Der er imidlertid også familiemæssige bånd mellem de 2 familier. Joh. P. Andresens yngste søn, Axel Louis Andresen er omtalt tidligere. Hans ældste datter Borghild blev i 1953 gift med Walther Frobenius.

Modeskift inden for orgelbygning
I den korte periode fra 1897 til og med 1908, hvor harmoniumsfabrikken Joh. P. Andresen & Co. beskæftigede sig med kirkeorgler, skete der voldsomme ændringer hvad angår orglers tekniske indretning. Modefænomenet kom sydfra. Danske orgelbyggere var generelt forsinkede i forhold til det store Europa. Det gammeldags og noget tunge, men præcise sløjfeladeorgel måtte vige for det moderne, pneumatisk styrede registerkancelladeorgel, der var billigere at massefremstille og som kunne udstyres med talrige finesser og koblinger af enhver art uden at det gik ud over tangenttrykket. Hemmeligheden var et servosystem bestående af rækker af småbitte bælge, der blev aktiveret med luft. Systemet kunne naturligvis have sine fordele for store orglers vedkommende. Fordelene blev betalt med et forsinket anslag og en dårligere fingerspidsfornemmelse. I en kort periode så en overgangsform dagens lys - det mekaniske registerkancelladeorgel - hvis mekanik er ganske præcis, men noget mere støjende end sløjfeladeorglets. Andresens orgelproduktion gennemløb også denne udvikling, skønt det var ganske overflødigt, fordi de fleste orgler var ganske små. Men moden krævede det. De registrerede sløjfeladeorgler er bygget i årene 1898-1901. Overgangsorglet - det mekaniske registerkancelladeorgel - havde sin storhedstid i årene 1901-1906, men vi kender til overraskende tidlige og sene eksempler på den slags orgler. De pneumatiske orgler blev overvejende leveret i perioden 1904-1908. Alle kendte Andresenorgler med registerkancellade - såvel mekaniske som pneumatiske - har keglelade, hvorfor jeg i det følgende vil benytte den snævrere, men mere præcise betegnelse kegleladeorgler. 


Sløjfeladeorglerne og C. Schuster

Før Joh. P. Andresen åbnede kirkeorgelafdelingen, foretog han studier i marken. I firmaets "Katalog over Orgel-Harmoniums" fra 1902 står der nogle få linier om kirkeorgelafdelingen. Der står bl. a.: "For at studere de nye og forbedrede Konstruktioner af Kirke-Orgler rejste vor Hr. Andresen med Stipendium af Det Larsenske Legat i Sommeren 1896 og 97 i Udlandet og opholdt sig i dette Øjemed paa nogle af Syd-Tysklands største Orgelbygningsanstalter...".

Det mindste orgel, vi kender fra den tidlige periode, har kun én stemme - en Violinprincipal 8´. Som en ekstra finesse har orglet kombineret bas- og oktavkoppel sådan som det kendes det fra Andresens harmonier. Den skiller ved gis/a. Orglet blev bygget til Hodsager kirke, blev senere flyttet til Venø kirke, stod i en periode på Struer Museum, hvor museumsgæster måtte spille på det, fik derefter en retrætepost i Gråbrødre Klosterkirke i Viborg, men er november 2003 overgået i privat eje hos undertegnede.


Venø Kirkes orgel fotograferet af Annelise olesen i 1975. Bemærk trædeskamlerne - en kalkantanordning, man ellers typisk ser anvendt på harmonier.

Orglet har mange lighedstræk med Løgstør Frimenighedskirkes orgel (der tidligere stod i Sønderholm kirke) og Vile kirkes tidligere orgel (der før havde stået i Uldum kirke) på 2 stemmer  og Krummerup kirkes tidligere orgel på oprindelig 3 stemmer og kombineret bas- og oktavkoppel ).

I 1975 fandt orgelregistrator Ole Olesen nogle inskriptioner på piber i Løgstør Frimenighedskirkes orgel, nemlig årstallet 1898 og navnet C. Schuster. I 1988 blev jeg ejer af Vileorglet og fandt under restaurering af det en blyantskreven inskription på spillebordets bund: "Bygget af Orgelbygger C. Schuster, Færdig febr 1899". Da Jens Peter Sørensen i 1990 blev ejer af Krummeruporglet, fandt han under borebillebehandling en blyantskreven inskription på undersiden af vindladen: "Bygget 1898 af C. Schuster." På siden af tangenten til f ''' står navnet C. Schuster præget med trykte bogstaver.

Krummeruporglets vindlade har på undersiden inskriptionen "Bygget 1898 af C. Schuster" (Foto: AP, 1995).

Den svenske orgelhistorie (19, 20) fortæller, at Anders Christian Anton Schuster blev født i Danmark i Øster Viskum sogn ved Viborg i 1850. Hans far var folkeskolelærer. Allerede som barn interesserede han sig for orgelbyggeri. Som 21-årig fik han ansættelse hos orgelbygger Daniel Köhne i København. Herefter fik han i 1875 en kortvarig ansættelse hos orgelbygger Knud Olsen i København og var i de følgende år ansat forskellige steder, bl. a. hos orgelbygger Molander i Göteborg og Sonreck i Köln. I året 1883 kom han til Kristiania i Norge, hvor han hjalp en orgelbygger Nielsen med at bygge et større orgel i Vor Frelsers kirke. Efter Nielsens død havde Schuster selvstændige opgaver i Sverige og virkede i nogle år i Östersund. I foråret 1896 tog han på en længere studierejse til Tyskland. Da han kom tilbage til Sverige i 1901, åbnede han atter værksted i Östersund. Indtil 1896 byggede C. Schuster sine orgler efter sløjfeladesystemet og enkelte gange med mekaniske keglelader. Efter 1901 byggede han udelukkende kegleladeorgler, langt de fleste pneumatiske (Pers. medd. fra Dag W. Edholm 1993). C. Schuster døde i 1911.


Instrumentmager-Værkstedet. Foto fra Katalog over Orgel_Harmoniums udgivet i 1902 af Joh. P. Andresen & Co. Til venstre for midten ses en mand med blød hat i færd med at montere et 3 stemmers orgel af type som Krummerup Kirkes orgel. Om det er Andresen selv ( eller måske C. Schuster?) kan ingen oplyse. De var begge midaldrende ved århundredeskiftet. 

Det vides, at C. Schuster i 1884 byggede orglet til Fejø kirke sammen med orgelbygger Hansen, Eskildstrup på Falster, under navnet Schuster & Hansen. Orgelbygger Svend E. Nielsen har i 1983 restaureret det (Annonce i "Orglet" 1/1984, s. 41). Fotoet viser et lille orgel med spillebord (der hviler på stræbere) ved venstre gavl. Facaden er opdelt i en underdel med fyldinger, en smal midterdel med fyldinger og en overdel bestående af ret smalle sidepartier og et bredere og højere midterparti, der alle foroven afsluttes med påsat friseudsmykning. Midterfeltet har gotisk formet pibefelt og kors på taget. Sidepartiernes pibefelter er specielle ved at være "asymmetrisk gotiske". Pibefelterne flankeres af 4 søjler, hvoraf de 2 midterste er væsentlig længere end de andre.


Fejø Kirkes Schuster & Hansen orgel  fotograferet 1983 af orgelbygger Svend E. Nielsen

Af  Schusters ca. 15 svenske orgler er der kun ét, der har undgået ombygning eller destruktion. Det er et lille sløjfeladeorgel fra 1890 i Sundsvalls metodistkyrka. Ifølge (6) har det ét manual (C-f ''') med 4 stemmer og anhangspedal. Spillebordet er anbragt ved den ene gavl. Fotoet i artiklen viser et orgel med 3-delt facadeoverdel. Sidepartierne har hver et rundbuet pibefelt, mens det højere og bredere midterparti indeholder 2 rundbuede pibefelter indskrevet i en rundbue. Facadedelene flankeres af 4 flade søjler, der rager op over orglet og på toppen bærer overdimensionerede kirke- eller borglignende udsmykninger, måske en allegori på "Det ny Jerusalem".


Fotoet er hentet på hjemmesiden  www.st.nu/kultur/gammal orgel kan komma att flyttas - Sundsvalls Tidning 2012. Kirken har fået ny ejer og Schusterorglet er i farezonen.


Ved gennemgang af de enkelte orgler i (18) finder man ingen orgler bygget af C. Schuster i årene 1896-1901, men såvel før som efter. Den svenske orgelhistoriker Dag W. Edholm har i et brev til mig 1993 bekræftet, at "Mellan 1896 och 1901 finns inga arbeten av Schuster belagda i Sverige". Han tilføjer: "Av klangen og utförandet i den ännu bevarede Schuster-orgeln i f. d. Betaniakyrkan i Sundsvall at döma, var Christian Schuster en förhållandevis god orgelbyggare". Walther Frobenius mener at have hørt sin far nævne orgelbyggernavnet Schuster, men er ikke sikker. Det har været antaget, at nogle af de små sløjfeladeorgler fra denne periode var bygget i Tyskland og leveret fuldt færdige til Danmark . Denne antagelse har fortsat været fremherskende blandt orgelfolk. Men hvorfor skulle C. Schuster, hvis han var ansat på en tysk orgelfabrik, signere og skrive sætninger på dansk i orglerne? Det var vel mere sandsynligt, at Joh. P. Andresen på en af sine studierejser i 1896 og 1897 traf C. Schuster og ansatte ham til at opbygge og lede kirkeorgelafdelingen i Ringkøbing? For at undersøge denne hypotese hyrede jeg september 1996 en privat undersøger til at gennemgå mandtalslister i Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Der var bid. En mandtalsliste fra 1898 fortæller, at orgelbygger Anders Christian Anton Schuster kom fra Flensburg og flyttede ind med sin familie på adressen Matrikel-Nr. 235 Søndergade i Ringkjøbing 1. januar 1898. Hustruen Hilma Christina f. Haeffner kom til verden i Arvika 22/9 1860. De 6 børn (3 sønner og 3 døtre) var alle født i Sverige i perioden 1886-1894.


Udsnit af Mandtalsliste for Matrikel-Nr. 235 Søndergade i Ringkjøbing dateret 7/11 1898. Værtinden, der står anført øverst, var ansvarlig for, at listen var korrekt ført. Der var ialt 20 beboere, hvoraf  C. Schuster med hustru og børn udgjorde de 8.

Jeg har ikke fundet frem til orgler bygget i kirkeorgelafdelingens åbningsår 1897. Det udelukker dog ikke, at Andresen kan have leveret importerede eller brugte orgler i tiden før, C. Schuster kom til Ringkøbing. Selvom det ifølge ovenstående må anses for bevist, at C. Schuster arbejdede for Andresen i disse år, er det bestemt ikke ensbetydende med, at han byggede alle orglerne fra grunden af. Der er sikkert blevet importeret flere færdige dele. Eksempelvis har vindladen til orglet i Maglebrænde kirke (orglet har tidligere stået i Skibet kirke) på spunslukket et trykt nummer, hvori årstallet indgår. Det tyder unægtelig på, at vindladen er bygget på en større orgelfabrik.


Kegleladerne og Gebrüder Rieger
"Katalog over Orgel-Harmoniums" fra 1902 fortæller, at Andresen brugte sommeren 1902 til en studierejse. Han opholdt sig med statstilskud på "den evropæisk berømte Kejserlige Hof-Orgelfabrik i Østrig og satte sig ind i en der opfunden ny Konstruktion af overordentlig stor økonomisk Betydning". Kontakten til det velrenommerede firma Gebrüder Rieger i Jägerndorf kom i meget høj grad til at præge Andresens orgler i den følgende periode. Han leverede nemlig i meget stor udstrækning helt færdigbyggede orgler fra Rieger under eget fabriksnavn. Facaderne er særdeles kunstfærdige og kan genkendes uden besvær trods variationer, når man blot har set et par stykker af dem.

Et udateret katalog fra Gebrüder Rieger
(i orgelbygger Walther Frobenius' varetægt) viser blandt mange prospekter et gotisk prospekt kaldet "Casoria bei Neapel". Dette orgelprospekt har tydeligvis med mindre variationer været anvendt til facaden på orglet i Vestenskov kirke på Lolland og Sønderho kirke på Fanø .
   
Til venstre ses Orgelprospektet "Casoria bei Neapel" fra Gebrüder Riegers katalog fra o.1902. Til højre ses Vestenskov Kirkes orgel fotograferet 1975 af Annelise Olesen

Bag i kataloget findes et index over orgler leveret til forskellige lande i perioden 1873-1902. Det er derfor sandsynligt, at kataloget er fra 1902. Laveste og højeste opusnummer er henholdsvis 1 og 968. Ved 5 af orglerne er modtagerlandets navn kradset ud og i stedet er byens eller kirkens navn skrevet til med blyant. Det drejer sig om følgende danske navne: Holsted, Tjæreborg, V. Vedsted, Skt. Peder i Randers og Ringkøbing. Kataloget er gået i arv fra Andresen via Horsens Orgelbyggeri til Frobenius og tilføjelserne må være foretaget den gang, sagerne var aktuelle.


Oplysninger fra Riegers efterfølgere.
Organolog, organist Thor F. Kørber har forespurgt udenlandske orgelbyggerier om deres eksport til Danmark. Firmaet Aug. Laukhuff Orgelteile, Weikersheim, hvorfra mange danske orgelbyggere importerer spilleborde, blæsere etc., har tidligere leveret hele orgler til udlandet, men opstiller dem ikke selv. Firmaet er gammelt og kunne teoretisk set have leveret orgler eller orgeldele til Andresen. Desværre er alt historisk materiale gået tabt under de sidste dages bombardementer under 2. verdenskrig.

Kørber havde mere held med sig, da han skrev til de nuværende ejere af det tidligere Gebrüder Rieger. Firmaet hedder Rieger-Kloss Varhany (Varhany betyder orgel på tjekkisk) og ligger i byen Krnov i Tjekkiet. Brevet fra Rieger-Kloss dateret 15/6 1992 oplyser, at firmaet er grundlagt i 1873. Det fremgår af optegnelser fra tidligere indehavere af firmaet, at der i årene 1900-1905 blev leveret 19 orgler til Danmark. Af disse orgler er der kun enkelte, hvor bestemmelsesstedet er anført. Det drejer sig om følgende: Opus 784 leveret år 1900 til Holstead (Holsted), opus 837 leveret i 1901 til Bording, opus 876 leveret i 1901 til Tjäreborg, opus 939 leveret i 1902 til Wested (Vester Vedsted), opus 948 leveret 1902 til Randers (Skt. Peders Kirke) og opus 963 leveret 1902 til Ringkjobing. I 1902 og 1903 (1905) blev der leveret yderligere 12 instrumenter med opusnumrene 973 (1902), 976 (1902) 998 (1903), 1010 (1903) , 1012 (1903), 1039 (1903) , 1049 (1903), 1041 (1903), 1063 (1903), 1109 (1904), 1142 (1904) og 1250 (1905). Bestemmelsesstederne for disse er ikke anført. Bemærk, at jeg i min bog kun har nævnt 11 af de 12 opusnumre. Thor Frehr Kørber henviser i oktober 2012 til Gebrüder Riegers hjemmeside med oversigt over opusnumre. Det fremgår heraf, at "Dänemark XIV" var firmaets opus 1049. Orglet til Hjerm v. Kirke er forsynet med inskriptionen "Dänemark XIV"og er altså det orgel, jeg ikke har nævnt i bogen.  Desuden blev der efter 1914  (1921) leveret til Odense (opus 2035). Firmaets nuværende ejere har aldrig hørt om C. Schuster.

Orglet til Ringkøbing er ikke identificeret. Orglerne til Holsted kirke, Bording kirke, Vester Vedsted kirke og Skt. Peders kirke i Randers vides med sikkerhed at være blevet leveret af Andresen. Man har anset det for sandsynligt, at orglet til Tjæreborg blev leveret af Andresen (Danmarks kirker Ribe amt, s. 1861). Nu kunne det jo tænkes, at der i årene 1897-1908 blev importeret Riegerorgler af andre orgelbyggere end Andresen. Jeg har kun fundet ét, nemlig orglet til Borum kirke, Århus amt. Det blev leveret af orgelbygger Emil Nielsen i 1908. Pneumatisk med 4 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedakt 8' og Oktav 4'. Det blev nedtaget i 1979.

For en fuldstændigheds skyld skal det nævnes, at orglet, der blev leveret i 1915 til Odense, kom til at stå i Albani kirke.

Kombinerede registre. Et transmissionssystem med dette navn blev udviklet af Gebrüder Rieger og omtales så tidligt som 1888 af forfatteren J. G. Töpfer i bogen "Theorie und Praxis des Orgelbaues. Det er dette pibebesparende system Andresen omtaler som "en ny Konstruktion af overordentlig stor Betyd-ning" i Orgel-Harmoniums kataloget fra 1902. Det pibebesparende system er anvendt i mange af Andresens kegleladeorgler - såvel mekaniske som pneumatiske. Registrene er parrede, f. eks. et 8' og et 4' register eller et 16' og et 8' register. De 2 registre, der normalt ville anvende 108 piber (2 x 54, idet manualomfanget er C-f '''), deles om 66 piber, således at det dybe registers ventiler åbner for luft til piberne 1-54 (C-f '''), mens det høje registers ventiler åbner for luft til piberne 13-66 (c-f ''''). Töpfer omtaler fordele og ulemper ved dette system. Det er en fordel i forhold til en oktavkoppel, at oktavtonen kan spilles selvstændigt. Den væsentligste ulempe er, at man ikke får samme tonefylde alle steder, for "Pfeiffen, welche schon sprechen, können nicht doppelt sprechen". Den enkelte pibe klinger med samme styrke, uanset om den får luft fra 1 eller 2 ventiler. Töpfer angiver besparelsen ved dette system til 25-30%. Det vil fremgå af det følgende afsnit, at Andresen i 1905 angav en besparelse på 10-15% af orglets pris.

For at et system, hvor nogle piber får luftforsyning fra flere kanceller, skal kunne fungere, kræves der ensretterventiler, der lukker af for kanceller , der ikke er aktiveret og altså er uden overtryk, for ellers vil luften slippe ud denne vej i stedet for at gå op i piben. I det berømte Siesebyorgel, der er bygget af Marcussen & Reuter i 1820 og som nu står i Haderslev Domkirke, er problemet løst ved at stille piberne oven på en ekstra pibestok. Hver forføring i denne forsyner 1 pibe og kan modtage luft fra 2 huller på pibestokkens overside. Hullerne er dækket af skindlapper, såkaldte "Rückschlags"-ventiler (Se Svend Prips artikel om Siesebyorglet i "Orglet" 1/1977, s. 7). I 1994 blev jeg ejer af resterne af Arrild kirkes tidligere orgel og kunne nu ved selvsyn konstatere, hvordan Rieger løste opgaven. Vindladen er besværlig at restaurere, for ventilerne sidder på vindladens underside i firkantede huller, der er overlimet med papir og dækket af påskruede trælister. Hvert firkantet hul er anbragt ved siden af den tilhørende kegleventil. Når en kegleventil løftes, strømmer luften fra registerkancellen ned forbi kegleventilen og videre gennem en udboret kanal, der udmunder i det firkantede hul, hvorfra luften strømmer op i pibestokken. Luften kan ikke strømme den anden vej, fordi der i det firkantede hul er anbragt en cirkelrund skindlap, der dækker udboringens munding. Skindventilen har et hængsel i form af en lille hank, der er limet fast tæt ved udboringen. På skindets flade er der pålimet en træflis til anslag, så det tynde skind ikke presses ind i den udborede kanal.

På skitsen vist nedenfor repræsenterer a og a' sammenhørende registerkanceller set i tværsnit. De tilhørende kegleventiler benævnes h og h'. De hængslede skindlapper kaldes f og g. Vinden fra de 2 sammenhørende kanceller forenes allerede nede i vindladen i rummet c. Så enkel er opbygningen ikke i Arrildorglets vindlade, hvor der kun er 1 hængslet skindlap i hvert " firkantet hul". Vinden fra sammenhørende ventiler mødes først oppe i pibestokken (d) umiddelbart under pibefoden. De mange ventiler og de få piber stiller store krav til pibestokken, der har forføringer i 2 etager for at de kan krydse hinanden .


Kombinerede registre.
Detailtegning fra
J. G. Töpfers bog fra 1888 (Taf. LXV Fig. 9). g er den hængslede skindlap, der fungerer som ensretterventil.


Rieger-orglet fra Arrild kirke har vindlade med kombinerede registre.
Pibestokken er her fjernet, så man kan se ned i de 4 registerkanceller (grøfter), der hver indeholder 54 kegleventiler. De er bygget sammen parvis. Et sådant par (et kombineret register) repræsenterer 2 x 54 ventiler, men deles om kun 66 piber.Trylleriet sker på vindladens underside (AP febr. 1994).

           
Arrildorglet havde kombinerede registre. Her ses en pibestok fra C-siden. Man ser de få huller til piber på oversiden og de mange huller fra ventiler på undersiden. Forføringerne, der krydser hinanden i 2 etager, er tegnet skematisk ind på undersiden. 

      

Arrildorglets vindlade ses her nedefra.Abstrakter og veller er fjernet. Ud for hver kegleventil ses et firkantet hul med klapventil i form af en cirkelrund skindlap. Hullerne var overlimet med blåt papir og dækket af træplade som den, der ses til højre for midten af billedet. Systemet er noget mere indviklet end som vist på Töpfers tegning (AP febr. 1994).

Keglelader i enhver afskygning
Andresens brev til præsten i Højby
.
I et håndskrevet brev fra 1905 giver Andresen gode råd om en passende disposition til et nyt orgel til Højby kirke i Odsherred på Sjælland og fortæller om, hvad firmaet kan tilbyde, bl. a. Riegermekanik. 


Fotokopi af den første side af Andresens brev til præsten i Højby. Originalen, der i 1970erne blev opbevaret i præstegården i Højby, er siden forsvundet. 
Brevhovedet har til venstre teksten: "Fabrik for Stue- og Kirkeorgeler. Nyeste og bedste Konstruktion", og til højre: "Dampkraft og nye tidssvarende Maskiner. Solid og elegant Udførelse".

Der forelå tilbud fra 5 andre orgelbyggere, nemlig Pianoforte- og Orgelfabrikken Roerslev Margaard, Nr. Aaby ved Middelfart (orgelfabrik og landbrug på samme bondegård), A. H. Busch & Sønner, I. Starup, I. P. Henriksen og Emil Nielsen. Det blev orgelbygger Immanuel Starup, der byggede Højby kirkes ny orgel. 

Andresens brev trykkes her i sin fulde udstrækning. 

" Den 2 Juni 1905  
Velærv.
Herr. Sognepræst N. P. Christiansen Højby

Undskyld at der er hengaaet et par Dage før vi fik svaret paa Deres ærede Brev, der laa ved vor Hjemkomst efter en Reise saameget der skulle expederes- Vi tillade os at bemærke at den i Deres ærede Brev anførte Disposition paa et Orgel efter vor Mening og efter Tidens Krav er uheldig, der er for mange af de smaa Stemmer (4 Fods-) der ganske vist ere billige, men det bliver i musikalsk Henseende ikke noget godt Værk, navnlig efter de Fordringer man nu stiller til et Orgel- Der savnes saaledes en blød Stemme til svagt Præluderen f. Expl. under Altergang, og da vi ikke gjerne lægger Navn til noget som ikke i enhver Henseende kan betegnes som virkelig godt saa tillade vi os hoslagt at fremsende Forslag til en anden Disposition som ganske vist stiller sig lidt dyrere men staar ogsaa i musikalsk Henseende langt over den anden. Orgelet bygges efter de nyeste forbedrede Principper enten Mekanisk (System: Keglelade) eller Pneumatisk, (det nyeste og behageligste) og Bælgen selvfølgelig i en Værket passende og rigelig Størrelse- Vi bruge en Konstruktion kaldet, Universal Pneuma Bælge, og ikke de gamle Kassebælger, undtagen i meget fugtige Kirker, hvor de ere de bedste- Med hensyn til Pibematerialet bemærkes at de dybeste 12 Piber af Principal 8' laves af lakeret eller fortinnet Zink, i Tin ville de blive meget kostbare og til ingen Nytte. Prospektpiberne fint forarbejdede med ophøjede Labium- Skulle Prisen for det her foreslaaede Værk nu være højere end hvad der tænkes anvendt paa et Orgel, da er vi istand til, ved Hjælp af vor, paa den berømte Keiserlige HofOrgelfabrik i Østrig, erhvervede Konstruktion saakaldt "kombinerede Registre" at bygge Dem et Orgel med samme Disposition men 2 a 300 Kr. billigere. Denne Konstruktion bestaar i en mere økonomisk udnyttelse af Pibeværket, der bruges færre Piber (derigjennem Besparelsen) og dog har Orgelet samme Tonefylde og Velklang, og i brugen ikke Spor af Forskjel fra den almindelige Konstruktion, blot billigere- Da fornævnte store Fabrik nu i mange Aar har bygget cirka 80 Kirkeorgeler aarlig af denne Konstruktion kan det vel nok siges at have staaet sin Prøve- Vi skulle ikke her komme nærmere ind paa at beskrive denne Konstruktion, men vi er om det ønskes gjerne til Tjeneste dermed, og vil De overdrage os at bygge et Orgel ere vi villige til at komme tilstede for at see Kirken og Pladsen, og nærmere aftale det fornødne.

Ærbødigst
Joh. P. Andresen & Co "

Det vedlagte tilbud er også håndskrevet:
" Disposition til et Orgel med 7 klingende Registre og 2 Collektive. System Keglelade, mekanisk, eller efter Pneumatisk. Klaviaturomfang 4 1/2 Octaver.-

1) Principal 8' de 12 dybe Piber af lakeret eller fortinnet Zink
de øvrige, hvoraf cirka 25 Piber i Prospekten, 75% Tin (12lødigt) 54 Piber


2) Bordun 16' de dybe Piber af træ, de øvrige 45% Tin
eller 50% Naturguss                                                                               54 -

3) Gedackt 8' (eller Rørfløjte 8') dybe Octav af
Træ, de øvrige 60% Tin                                                                          54 -

4) Viola di Gamba 8' (eller Salicional 8') fra c 75% Tin.
dybe Octav med tilført Bas-                                                                   42 -

5) Octav 4' 75% Tin                                                                                 54 -

6) Fløite 4' (aaben) 60% Tin                                                                  54 -

7) Octav 2' 75% Tin                                                                                  54 - 
                                                                                                                  366 Piber 
Collectiver:

8) Mezzoforte

9) Forte

Anhangspedal med 27 Taster-

Til Orgelets forskjellige Dele benyttes kun 1st Kls. og det for Øjemedet bedst tjenlige Materiale, 1st Kls. Arbejde. Pris:2,250 Kr. Kontant.

Franko nærmeste Statsbanestation og opstillet i Kirken. I fornævnte Pris er beregnet en hvad man kalder jevn smuk Facade, men ønskes denne særlig elegant vil Prisen være at forhøje i Forhold dertil-"

Det fremgår af ovenstående brev, at Joh. P. Andresen i denne periode udelukkende beskæftigede sig med kegleladeorgler. Sløjfeladernes tid var forbi. Han var leveringsdygtig i såvel mekaniske som pneumatiske orgler alt efter købers ønske. Han kunne trække på den store "Keiserlige HofOrgelfabrik" med det pibebesparende system og han kunne levere orgler med en "jevn smuk" facade eller en "særlig elegant" facade. Når man ser på de orgler, vi kender til , står det klart, at de prangende facader kommer fra Østrig, mens de mere almindelige facader formentlig i langt højere grad er danskbyggede. Bag disse almindelige facader gemmer der sig oftere et pneumatisk end et mekanisk værk og aldrig et værk med kombinerede registre. I de sidste år af kirkeorgelafdelingens levetid var der alt overvejende en produktion af pneumatiske orgler med almindelig facade (vurderet efter de orgler, vi kender til).

Riegerfacaderne kendes i en del varianter. Et gotisk orgelprospekt fra Gebrüder Riegers katalog er allerede nævnt. Som eksempler nævnes orglerne i Vestenskov  og Sønderho kirke. En anden Riegerfacade har 3 lige store rundbuede pibefelter (med klingende piber) flankeret af søjler med særdeles smukt udskårne kapitæler. Denne facade fandtes i orglet i Hjerm vestre kirkes orgel  og Gørding/Arrild orglet . Hjermorglet havde 6 kombinerede registre identiske med dispositionen for orglerne i følgende kirker: Andst, Vestenskov, Vester Vedsted og Sønderho. En tredie facadetype med søjler blev anvendt til Almind kirkes tidligere orgel og Børglum kirkes orgel (der tidligere stod i Bangsbostrand kirke i Frederikshavn). Disse 2 orgler var identiske med  facader meget lig facaden til Andst Kirkes orgel og dispositionen på 4 kombinerede registre var magen til dispositionen for Bording kirkes orgel og Gørding kirkes orgel (før det blev omdisponeret).

Som eksempel på et mekanisk kegleladeorgel med almindelig facade kan nævnes Vester Starup kirkes tidligere orgel på 3 stemmer . Nogle af Gedaktens tinpiber var specielle ved at have korkstøpsler med håndtag af træ.  Korkstøpsler fandtes også i andre orgler bygget af Gebrüder Rieger (f. eks. Almind kirkes orgel). En anden specialitet i Riegerorgler er dobbeltlabierede gedakter i diskanten for dobbeltregistre, f. eks. Gedackt 8'/ Rørfløjte 4'. Sådanne piber fandtes i Gørding kirkes orgel og findes i Vestenskov kirkes orgel.

Som eksempler på pneumatiske orgler med almindelig facade og almindelig disposition kan nævnes Skivum kirkes tidligere orgel  på 2 stemmer og Underup kirkes tidligere orgel  på 4 stemmer og oktavkoppel. Det sidste kan nu beses på Ringkjøbing Museum.

Andresen byggede 2 større orgler med 2 manualer og pedal. Orglet til Marstal kirke (9 st.) blev importeret i 1904, mens orglet til Skt. Jørgens kirke i Holstebro (18 st.) fra 1908 må formodes i høj grad at være danskbygget.

Andresens rejseregnskabsbog 1904-1908
Bogen, der er i Walther Frobenius' eje, viser, at jernbanen blev brugt flittigt af Andresen, når han besøgte kirkerne for at tilse orgler og harmonier og opstille nye orgler. I 1904 kunne Andresen rejse fra Ringkøbing til Holstebro for 1 kr. 20 øre. En kop kaffe kostede 40-50 øre, smørrebrød 50 øre, logi 2 kr. 25 øre, tøj bag facaden 1 kr. 50 øre , bælgetræder fra 50 øre til 2 kr. Præstens pige fik mellem 1 kr. og 2 kr. måske for at trykke på tangenterne , mens bælgetræderen svedte og Andresen stemte orglet. Andresen foretog også transporter med hestevogn, lejede cykel eller sejlede med færge, betalte dragere og håndværkere. Således fik en snedker 3 kr. for sit arbejde. WF har udarbejdet en liste med de byer, Andresen besøgte i årene 1904-1908. Mange lokaliteter for kirkeorgler genkendes, men den store udbredelse af harmonier som eneste instrument i kirkerne på den tid gør listen mindre anvendelig til opsporing af orgler.


En side af Andresens rejseregnskabsbog 1904-1908

Kirkeorgelafdelingen afhændes. Håndfæstningen
Det voksende firma krævede plads, men Andresen ønskede ikke at bygge nye fabriksbygninger på en større grund. Han satsede på harmonierne, der stadig var vældigt populære i hjem, missionshus og kirke. Kirkeorgelafdelingen blev foræret kvit og frit til nevøen, den mangeårige medarbejder Marinus Sørensen. Overdragelseserklæringen blev underskrevet af begge parter den 29. december 1908 og trådte straks i kraft. Ordlyden er som følger:

"Undertegnede Joh. P. Andresen & Co. overdrager herved til Medundertegnede M. Sørensen vore Rettigheder baade med Hensyn til de hos os for Tiden bestilte Kirke-Orgeler, og ligeledes vore Rettigheder og Forpligtelser overfor de af os tidligere leverede Kirke-Orgeler, nemlig den aarlige Stemning og Tilsyn med disse, alt under Forudsætning af, at rette Vedkommende ikke har noget at indvende derimod.

De nu bestilte Orgeler er M. Sørensen i saa Fald forpligtet til at levere i nøje Overensstemmelse med de af os givne Tilbud og Løfter, og de tidligere leverede Orgelers Tilsyn og Vedligeholdelse paahviler det fra Dato ligeledes M. Sørensen at udføre, forsaavidt som der maatte være eller indtræffe noget ved disse Orgeler, som kan skønnes med Rette at falde ind under den Garanti, vi har giver for Orgelerne.

Ligeledes opstiller M. Sørensen et til Skarrild Kirke færdigt Orgel.

Vi overdrager M. Sørensen vore førnævnte Rettigheder uden at han derfor giver noget Vederlag i Penge; kun er M. Sørensen forpligtet til ingen Sinde at fabrikere eller sælge eller paa anden Maade konkurere med os med Orgel-Harmoniums, og hverken direkte eller indirekte støtte nogen af vore Konkurrenter i den Branche.

Ligeledes maa M. Sørensen i Reklame eller paa andre Maader undgaa at hentyde, at han har overtaget vor Forretning, derimod er det tilladt M. Sørensen i Breve og Samtaler udtrykkelig at betone, at det kun er Afdelingen for Kirke-Orgeler, vi har overladt ham, medens vi med forøget Kraft vedblivende fabrikerer Orgel-Harmoniums.".

Med denne overdragelse og håndfæstning kom Andresen af med kirkeorgelafdelingen på en pæn måde uden at skaffe sig konkurrenter. Joh. P. Andresen var færdig med kirkeorgler med udgangen af 1908. De bestilte orgler påhvilede det efterfølgeren Marinus Sørensen at opstille og man må regne med, at de er leveret under Horsens Orgelbyggeris navn. Imidlertid fremgår det af overdragelseserklæringen, at et orgel til Skarrild kirke stod færdigbygget og at M. Sørensen forpligtede sig til at opstille det. Orglet til Skarrild kirke blev Andresens sidste orgel. Det blev leveret i 1909, men bar ikke Andresens navn. Ifølge meddelelse fra kirken blev orglet bygget af Horsens Orgelbyggeri, men det er ikke nævnt i firmaets trykte værkfortegnelse (OO). På et foto af orglet i (22) ses en facade med 2 lave sidefelter og vandret overkant og et højt gavlformet midterfelt - alle 3 felter med piber. Orglet blev nedtaget i 1954, da kirken fik nyt orgel fra Frederiksborg Orgelbyggeri ved Troels Krohn (OO).

Det ny firmas beskrivelse af sin oprindelse
De pneumatiske orgler af jævnere tilsnit, som Andresen leverede i de senere år, har stor lighed med den type orgler, Marinus Sørensen byggede. Så vidt man ved, importerede han ikke orgler.

Tværtimod reklamerede han med "Dansk Arbejde - egen Konstruktion". I Dansk Kirkemusiker-Tidende årg. 1909 er der en lille opsats om det ny firma:

"Horsens Orgelbyggeri" ved M. Sørensen, Orgelbygger og eksam. Organist. Dette ny Firma er udgaaet fra den bekendte Fabrik i Ringkjøbing: Joh. P. Andresen & Co., der foruden over 400 af sine bekendte Harmonier, har bygget henved 20 Kirkeorgler aarlig. Men da en større udvidelse af Fabriken nu var nødvendig, blev Virksomheden delt, og den 1. Januar 1909 overdrog hr. Andresen Afdelingen for Kirkeorgler til sin Nevø Hr. Orgelbygger M. Sørensen, som i omtrent 14 Aar har virket paa Fabriken i Ringkjøbing og senest, i to Somre, har arbejdet i to af Udlandets største Orgelbyggerier og saaledes fundet Lejlighed til at studere det nyeste paa nærmeste Hold. For at komme til et mere centralt beliggende Sted, blev Virksomheden forlagt til Horsens, hvor den nu er installeret i en dertil opført Bygning paa 2 Etager; der er elektrisk Lys og Maskinkraft, og hele Indretningen er tidssvarende. "Horsens Orgelbyggeri" beskæftiger for Tiden 12 Mand, men en Udvidelse er forestaaende, da der agtes indrettet et Værksted for Metalpiber.---".

Ud fra den sidste sætning må man kunne slutte, at Andresens kirkeorgelafdeling ikke havde eget pibestøberi.

I kataloget fra Horsens Orgelbyggeri 1923 findes et Danmarkskort med markering af de steder, firmaet har tilknytning til: "Mærket . betegner de Kirker, hvor der er kommet orgler fra Horsens Orgelbyggeri. Mærket - de Kirker, hvor der tidligere er kommet fra Ringkøbing og en Del ældre Orgler, som vi har faaet at holde vedlige med Stemning og eftersyn". Jeg har studeret dette kort nøje i håb om, at det kunne være en hjælp til opsporing af Andresenorgler. Jeg har fundet lokaliteter for en mængde af de orgler, der vil blive omtalt senere, men kortet har ikke bragt nyt for dagen.

Marinus Sørensen solgte som tidligere nævnt i 1924 Horsens Orgelbyggeri til orgelbygger Th. Frobenius i København. Marinus Sørensen, der var født i 1878, blev ansat som organist og kantor ved Vor Frelsers kirke i Horsens i 1924 (Kirkelig Haandbog 1931 ved Paul Nedergaard) og fungerede i denne stilling indtil 1948 (Pers. medd. WF 1992).

Side 23: En annonceside fra Dansk Kirkemusiker-Tidende (Medlemsblad for Dansk Organist- og Kantorforening) april 1909. Man ser både en annonce for Andresens harmonier og Marinus Sørensens kirkeorgler. Begge vises i forstørret udgave herunder:

  




Kilder

1) Joh. P. Andresen & Co.: Katalog over Orgel-Harmoniums 1893, 1902 og 1908.
2) Jon Høgh: Orgelfabrikken i Ringkjøbing Joh. P. Andresen & Co., Hardsyssels årbog 1987, s. 63-72.
3) Dansk Kirkemusiker-Tidende (Medlemsblad for Dansk Organist- og Kantorforening), årg. 1904-1940.
4) Organist- og Kantorembederne, udg. 1906, 1916, 1927,1944 og 1953.
5) Illustreret Tidende, 11. marts 1917.
6) Orgelforum 4/1992, s. 21-23 (Medlemsblad for Svenska orgelsälskapet). Birger Forsberg: Sundvalls äldste orgel.
7) Orglet (Medlemsblad for Det danske orgelselskab).
8) Katalog fra orgelfabrikken Gebrüder Rieger, Jägerndorf, udateret (sidste data fra 1902).
9) Brev fra orgelfabrikken Rieger-Kloss til Thor F. Kørber.
10) J. G. Töpfer: Theorie und Praxis des Orgelbaues (udg. 1888), s. 936-937.
11) Joh. P. Andresens rejseregnskabsbog 1904-1908.
12) Joh. P. Andresens brev til præsten i Højby 1905.
13) Horsens Orgelbyggeri: Katalog over Kirkeorgler 1923.
14) Udateret udkast (seneste årstal er 1929) til afsnit om Joh. P. Andresen & Co. i værket "Dansk Handel og Industri".
15) F. K. Erlang:Ringkjøbing Haandværkerforening 1861-1936), udg. 1936 af A.Rasmussens bogtrykkeri, Ringkøbing.
16) Dansk Orgelårbog 1981-82,s.61-70 (Aage Nørfelt:Orgelbyggerne Frederik og Emil Nielsen).
17) Niels Friis: Th. Frobenius & Co. 1909- 1959, udg. 1959, s. 6-14.
18) Sten L. Carlsson: Sveriges Kyrkorgler, Lund 1973.
19) Nils Peter Norlind: Orgelns allmänna historie (udg. 1912), s. 149-150.
20) Dag W. Edholm: Orgelbyggare i Sverige 1600-1900 och deras verk, s. 106.
21) Overtagelseserklæring 29. Dec.1908 underskrevet af Andresen og Marinus Sørensen.
22) Sognepræst Kurt E. Larsen: Skarrild kirke (udg. 1991).


Noter

23) Jon Høgh (2) skriver om jernbanens betydning: "Når den industrielle udvikling lod vente på sig for Ringkjøbings vedkommende,skyldes det først og fremmest byens dårlige beliggenhed som havneby inderst inde i den af grunde opfyldte fjord, der ikke kunne besejles af særligt store eller dybtgående skibe, hvorfor disse umiddelbart inden for indsej-lingen ved Nymindegab måtte losse til lægtere, som så bragte ladningen op gennem fjorden til Ringkjøbing. Det siger sig selv, at denne form for transport var besværlig og kostbar, og den ophørte da også helt, da den vestjyske længdebane endelig realiseredes i 1875, ca. 10 år efter at nabokøbstaden Holstebro var blevet stationsby og pr. jernbanenet via Struer og Skive blev sat i forbindelse med Jyllands østkyst.---".

24) I begyndelsen af 1800-tallet opfandt franskmanden Grenié trykluftharmoniet - kendt under navnet "Orgue expressiv", fordi lydstyrken kan reguleres alt efter hvor hårdt man træder bælgene. I 1840 tog pariseren Alexandre Debain patent på instrumentet under navnet "Harmonium". Patentet dækkede snart sagt ethvert tasteinstrument, der fremkalder tonen ved med overtryksluft at sætte metaltunger i vibrationer. Selv betegnelsen harmonium var så stærkt beskyttet af patentet, at senere opfindere måtte udbrede deres idéer under andre navne. Sugeluftharmoniet blev bygget første gang i 1860 af Messrs. Mason & Hamlin, Boston. Det kaldes også " The American Organ" (H. F. Milne: The reed Organ, its design and construction, udg. 1930, s.1 og 11). Det var sugeluftharmoniet, der blev så populært i kirke, missionshus og hjem.Ovenstående udredning om patentet er måske forklaringen på, hvorfor Andresen gav sine harmonier den bombastiske betegnelse "Orgel-Harmoniums".

25) Joh. P. Andresens "Katalog over Orgel-Harmoniums 1893" refereres af lærer Jon Høgh (2), så man klart fornemmer publikationens naive og begejstrede stil. Jeg har fået tilladelse af Jon Høgh til at trykke et par afsnit her:

Om anbefalinger: "-kataloget fra1893, hvori er optrykt ikke færre end 12 anbefalinger, der alle siger god for Ringkjøbing-instrumentet. F. eks. siger professor og lærer ved Københavns musikkoncervatorium G. Matthison-Hansen, efter at han har haft lejlighed til at afprøve nogle af Andresens instrumenter, at han finder dem "i besiddelse af en udmærket, saavel i Piano som Forte smuk Tone, samt en fuldstændig egal og let Spillemaade, saa at de i enhver Henseende kunne konkurrere med Udlandets Fabrikata". Også stemmer og instrumentmager J. V. Christensen på fabrikken "Hornung & Møller" giver Andresens orgler en endog særdeles god karakter:"Orglerne fra hr. Joh. P. Andresen & Co. er de bedste jeg hidtil har forhandlet og prøvet.Tonerne er baade bløde, klangfulde og kraftige, hvilket ellers sjældent kan forenes paa en gang, men er en følge af nøjagtig egal Intonering, ligesom de i alle Henseender er saa smukt og solidt forarbejdede som det paa nogen Maade kan lade sig gøre, hvilket jeg som Fagmand bedst kan bedømme. Jeg har tidligere selv fabrikeret Orgler til Forhandling, men siden jeg er blevet kendt med ovennævnte Fabrikata, vil jeg ikke forhandle noget som helst andet, da dette overtræffer alt andet og kan sælges under Garanti til enhver Tid"."

Om harmoniet. I det følgende lille stykke prosa indleder Jon Høgh med at citere Andresens tekst i harmoniumskataloget fra 1893: "" Det er et smukt Træk i vor Tid, at Harmoniummet har fundet mere og mere Indgang i de borgerlige Hjem og i Salonerne og saaledes opfylder sin ædle Bestemmelse". Såvel før som efter det her anførte citat omtales harmoniet metaforisk som en beskeden, men ikke særlig alvorlig datter af kirkeorglet, der modsat moderen hovedsageligst forstår sig på den verdslige tale. Men datteren, der jo altså er identisk med Andresens Orgel-Harmonium, har til gengæld helt igennem arvet moderens dejlige tonestrøm og musikalitet,der - og her er det såvel møbelsnedkeren som orgelfabrikanten,der taler - er "lænkebunden i en lille Kasse for at kunne forplante den fra de indviede Kirkehaller til Hjemmets smaa, men hellige Rum...saaledes er Harmoniummet opstaaet, det mest sjælfulde og følelsesfulde og musikalske Instrument i Hjemmet."."

26) Joh. P. Andresens tillidshverv omtales i (15) således: "A der var Medlem af Haandværkerforeningen 1885, sad i Foreningens Bestyrelse i 19 Aar (1907- 1926) og gjorde her et værdifuldt Arbejde. Han blev ret snart valgt til at være Kasserer og Regnskabsfører og vedblev at bestride dette Hverv lige til sin Død. Var en Del Aar Formand for Ligningskommissionen og for Industriforeningen. Valgtes i 1908 til Kommissær for Ringkøbing By ved den forestaaende Landsudstilling i Aarhus."


Bogen fortsætter. Tryk på Speciel del: Organografi

Retur til artikler og bøger
Retur til forside 

André Palsgård, 1997,2003, 2010, 2017