Retur

Andre orgler, jeg har haft fingre i

V. Bjerregrav Kirke s orgel 1943-1989
V.
       
Orglet i Bjerregrav Kirke 26. maj 1975 fotograferet af Annelise Olesen

       
Til venstre ses orglet i Bjerregrav Kirke 16. oktober 1989 (AP)
Til højre ses Bjerregrav-orglet nyrestaureret i orgelskuret december 1991 (AP).


Tilhørsforhold

Bjerregrav Kirke, Viborg Amt: 1943-1989
André Palsgård: 1989-2015
Mogens Gert Hansen: Fra maj 2015

Disposition
Orglet blev bygget i 1943 på orgelbyggeriet Marcussen & Søn, Åbenrå. Orglet er tegnet af  orgelbygger P. G. Andersen, der dengang var ansat hos Marcussen & Søn. Orglet har intet navneskilt. 

Oprindelig disposition:
Mekanisk registerkancelladeorgel med stabelmekanik. 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer:
Gedakt 8' (Pneumatisk registratur).
Principal 4' (C-dis', ialt 16 piber af zink, klinger i facaden).
Quintatøn 4'
Oktav 2'
Ligesvævende temperatur.

Nuværende disposition, efter ombygning ved AP:
Disposition som ovenfor. Pibematerialet uændret, dog kun 15 klingende zinkpiber i facaden, idet Fis er placeret bag facaden..
Stemt i Kirnberger III

Der er tilføjet 2 spillehjælpemidler
Tremolo (roterende plade i vindkanal - udløses af elektrisk kontakt)
Svelle (den øverste låge i hver gavl kan åbnes og lukkes mekanisk med svellepedal)

Desuden 7 lydeffekter, udløst ved pedal:
Klokker (6 afstemte messingrør - mekanisk)
Gøg (mekanisk)
Nattergal (pneumatisk)
Hvirveltromme (pneumatisk) (Hjemmebygget, repeterende bælg efter princippet i bogen Larry Givens: Rebuilding the player piano, udg. 1975, side 130).
Tambourin (mekanisk)
Marchtromme (mekanisk)
Stort bækken med nitter (mekanisk)

Detaljer 1989 umiddelbart efter nedtagelsen
Orgelhuset
Højden = 251 cm. Bredden = 160 cm. Overdelen rager 2 cm ud over underdelen. Dybde = 91 cm. Dertil kommer spillebordets dybde = 18 cm. 

Orglet er bygget af en underdel, der stammer fra et ældre orgel. Underdelen er i stil med gamle køkkenbordsskabe - brede rammer og relativt små låger - efter min smag meget smuk. Der er en bred låge fortil, en låge i hver gavl og 2 låger på bagsiden. 

Spillebordet er ganske pænt. Bundbrædtet fortsætter lidt ud til siderne. Tangenternes bagende er vanskeligt tilgængelige 
p. g. a. af en klodset opbygning for registertrækkene. Registerknapperne udformet i "moderne" 1940er- eller 1950er-stil. De bærer skilte af lakeret pap med tekst skrevet med tusch. 


Spillebord før restaurering (AP, november 1989).

Overdelen er ligeledes bygget i "moderne" stil og af tynde materialer. Profilerne er konkave i modsætning til underdelens konvekse lister. Tremmefacadens listetræ er usselt krigsmateriale. Tremmelisterne måler 1 cm x 1 cm i snit. Foran tremmefacaden er de 16 anløbne facadepiber af zink anbragt symmetrisk i en "abstrakt" form. Nodestativet er hængt uden på piberne. Gavlene kan ikke åbnes. Deres fyldinger består af tyndt finér, der er prydet med tynde lister af samme type som i facaden - fastlimet med en listes afstand imellem. Overdelens bagside har 2 låger.  

Underdelens bærende stativ er skruet sammen. Bælgen er anbragt. Til højre ses blæserkassen. På dens låg ligger nyrensede tangenter (AP, oktober 1989).

Bælgen
var ny i 1943. Den består af en vandret enkelfoldebælg sammenbygget med en kileformet pumpebælg, der har været pumpet fra venstre gavl. Orglet fik elektrisk blæser så sent som i 1966.

Mekanikken er lige så gammel som den gamle underdel. Det oprindelige orgel har haft 3 registre.  Der er tilbygget en fjerde kancelle, der forsyner registret Gedakt 8'. Den er p. g. a. pladsmangel placeret lidt højere oppe end de andre kanceller og dens registratur er pneumatisk. Ventilerne i de forskellige grøfter er forskellige. De sidder ikke som kegleventiler i kancellernes bund, men er anbragt i række på kancellernes bagre side - der er både ventiler med runde pladeskiver og skindhængslede klapventiler. Når en tangent trykkes, sørger et sindrigt mekanisk system for, at den tilhørende vandret beliggende stok (en stabel) forskydes fremad mod facaden. På hver stabel er anbragt 4 lodrette fjedrende trådstykker, der ved stabelens bevægelse fremad skubber ventilerne ind mod kancellernes bagre væg. Registraturens kancelle er anbragt ved venstre gavl oven på registerkancellerne. 

  
I forgrunden samler vipperne sig. De skal med messingtrådene og lædermøtrikker fastgøres til tangenternes bagende. Der ses 4 registerkanceller dækket med pap (originalt) eller bred tape (uoriginalt).


Stabelmekanik. Vindladen er vendt om. Der er netop borebillebehandlet med C-tox. Man ser de stråleformet anbragte vipper, der samler sig foroven i billedet (svarende til orglets forside, hvor spillebordet er anbragt). De parallelt forløbende stokke (stabler) ligger anbragt i retningen forfra-bagtil. Fjedrene, der holder dem tilbage i udgangsstillingen, ses i fotoets højre-nedre hjørne. De komplicerede mekaniske forbindelser mellem strålemekanikken og stablerne kan ikke visualiseres p. g. a. den kompakte opbygning (AP, oktober 1989).

Piberne

En del af de største piber er brugte. Nogle af dem - bl. a. facadepiberne - er af zink Alle åbne piber har åben stemmeslidse. De små gedakter og Kvintatøner var nye i 1943. De har påloddede låg og store sideskæg, man kan stemme på. Det var gedakternes veludviklede sideskæg, der fristede mig til at gå ud over de normale stemmegrænser og stemme orglet uligesvævende i den
stemning, der hedder Kirnberger III. 

 
I forgrunden piber fra registret Principal 4'. De store træpiber tilhører registret Gedakt 8'. Paprørene hører til den pneumatiske registratur for Gedakt 8' (AP, efterår 1989).

Bemaling
Underdelens oprindelige bemaling var mørk egetræsådring. Derover ses et mørkegråt farvelag i grønlig nuance. Derover et lysegråt lag, der skaller af. Overdelen har kun de 2 lag grå maling. Tremmelisterne i facaden er rød, påført med spray, idet der er sprayet ind på piberne i facaden. Det kan være sket ved en senere opmaling.

Fund og overvejelser
Registraturens kancelle er indvendig tætnet ved beklædning med brugte regnskabspapirer med tysk tekst. Det er sandsynligt, at det oprindelige orgel også er bygget af Marcussen & Søn - på et tidspunkt, hvor firmaet var tysk - altså mellem 1864 og 1920. For Danmarks vedkommende havde registerkancelladeorglerne deres storhedstid i årene 1900-1905. Langt de fleste danske mekaniske registerkancelladeorgler havde kegleventiler. Stabelmekanikken blev aldrig almindelig i Danmark. 

    
Fotoet viser ventilkassen, der fordeler vinden til registrenes ventilkasser. Den er tætnet med tysksprogede regnskabsark. Ventilerne er blybelastede træklodser (AP, 1990).


Ændringer ved restaurering

P.-G. Andersen har signeret tegningerne af orgelhuset i 1943


En af mine skitser fra 1989 til en ny orgelfacade, hvor piberne er anbragt med rød baggrund i 5 rundbuede nicher, der er illumineret med juletræskæder, og hvor noderne står godt belyst i en nodeniche. Det var også et mål at få orglets gamle underdel til i højere grad at harmonere med overdelen. I den endelige udformning tangerede cirkelbuerne et stykke af en cirkelbue. Farverne blev 2 grønne, postrød samt guldstaffering på den ny, specialfremstillede topliste. Facadepiberne fik sølvbroncering. 

      
Stadier i ændring af orglets overdel (AP, november 1989).


      
Et kig ind fra siderne, efter at de har fået oplukkelige døre. 
På fotoet til venstre ses til højre den principal, der er fjernet fra facaden og stillet i skammekrogen bag facaden. Længst til højre ses piber fra Oktav 4'. Piben med hat og rødt filt tilhører Quintatøn 4'. I midten ses de største træpiber fra Gedakt 8'. De er krøppede.
På fotoet til højre ses foroven en marchtromme og ny svellemekanik, bl. a. en vandret, roterende akse med lodrette arme, der er forbundet med vandrette stokke, der skubber dørene op. Klokkespillet hænger i baggrunden. Fra venstre ses trægedakter, kvintatøner og piber tilhørende Oktav 4' (AP, dec. 1995).  


Opskriften på Kirnberger-stemning
Teori: Den græske videnskabsmand Pythagoras undersøgte tonedannelsen i svingende strenge. En streng, der er halvt så lang, svinger med den dobbelte frekvens. Det er oktavtonen. Når man går 12 rene kvinter à 7 halvtoner opefter i skalaen, kommer man til en lidt højere tone, end når man går 7 oktaver à 12 halvtoner opefter - i begge tilfælde 84 halvtoner.  Det kaldes "det pythagoræiske komma". Afstanden mellem 2 halvtoner udtrykt på nutidigt sprog er 12-roden af 2. (Grundtonens frekvens ganget med 12-roden af  2 ialt 12 gange giver resultatet 2 gange grundtonens frekvens - altså oktavtonen). Heldigvis regner vi ikke med frekvenser, når der stemmes orgler.
Praktisk fremgangsmåde: På et elektronisk stemmeapparat går en halvtones rækkevidde fra -50 cent til +50 cent (hundrededele eller  % af en halvtone). Pibers stemning varierer med temperaturen. Ønsker man en ligesvævende stemning med udgangspunkt i en bestemt pibes aktuelle tone, der får stemmeapparatets viser til at stå på f. eks. + 5 cent, så skal alle piber stemmes til + 5 cent. 
Uanset hvilke stemninger, man vælger, skal oktavtonen altid stemme rent. En ren terts opnås ved, at den højeste tone fratrækkes 13 cent i forhold til den laveste. En ren kvint er ca. 2 cent større end i det ligesvævende system. (Det svarer til, at Det Pythagoræiske komma er ca. 24 cent).

Kirnberger III: Gå ud fra cis, fis eller a, og ret de andre ind herefter ved at tilføre eller fratrække det angivne antal cent:
c:      +10 cent
cis:        0 cent
d:      +  3 cent
dis:    +  4 cent
e:       -  3 cent
f:       +  8 cent
fis:         0 cent
g:      +  7 cent
gis:    +  2 cent
a:           0 cent
ais:    +  6 cent
h:       -  1 cent

Det ses, at tertsen c-e er ren, for -3 - (+ 10) = - 13 cent. Der er ikke plads til mere end én ren terts i en oktav. 
Tertsen cis-f er + 8 cent og altså meget uren. Der er ialt 6 rene kvinter: cis-gis, dis-ais, e-h, f-c, gis-dis og ais-f
Den gamle stemning giver maleriske overraskelser, når man spiller musik i forskellige tonarter. 

Om lydeffekterne

Mekanisk gøg. Når der trækkes i håndtaget, tømmes først den lille bælg. Umiddelbart efter tømmes den store bælg. De tilsvarende gedakter fløjter tonerne g'' og e''  i 8'-lejet.

Den mekaniske gøg er min egen opfindelse. 
Den pneumatiske nattergal. Tråd på pedalen åbner en pneumatisk ventil, der via fleksibelt pap/alu-rør forsyner en skråtstillet, åben pibe, der er neddykket i demineraliseret vand, med luft. Luften presser vandet ud af piben, så der opstår forskelle i vandhøjden og dermed den svingende luftsøjle. Piben fungerer altså som en meget lille gedakt.
Den pneumatiske hvirveltromme. Trommestikken styres af en speciel dobbeltbælg - hjemmebygget efter de metoder, der anvendes i mekaniske selvspillere, f. eks. orkestrioner. I perioder har trommestikken været placeret, så den slår på orgelhuset. Jeg har da kaldt den flagspætte.
Mekanisk klokkespil. Messingrørene er savet af i passende længder, så de stemmer indbyrdes. De er ophængt i nylontråd, der passerer in dgennem 2 borede huller i toppen. Rørene er ophængt så tæt, at de slår mod hinanden, når der trækkes i ophænget via snoretræk fra pedalen. En fjeder trækker ophænget tilbage til udgangsstillingen.
En piberemise kaldte jeg en opfindelse bestående af en halvåben kasse, de mere og mere skrigende små piber vandrer ind i.


Foto: Nævnt fra venstre trakterer pedalerne følgende funktioner: Klokkespil (snoren er siden erstattet med en abstrakt), gøg, nattergal, hvirveltromme, tambourin, stort bækken og marchtromme. Sprøjteflasken indeholder kalkfattigt vand til nattergalen (AP, dec. 1991).

     
"Piberemise". Fotoet til venstre viser gedakter og kvintatøner med påloddet låg. De små piber fra Oktav 4' ses på begge fotos vandre ind i en halvåben kasse. Her bliver de skingre piber dæmpet. Det har betydning, når orglet bespilles i et lille rum, der jo fremhæver de høje frekvenser (AP, juni 1990).

Orglets redning
Jeg hørte første gang om orglet i Vester Bjerregrav Kirke, Viborg-Thisted Amt, i slutningen af august 1988, hvor orgelregistrator Ole Olesen oplyste: Orglet står for udskiftning og vil antagelig være billig til salg. Jeg syntes, det lille 4 stemmers orgel måtte være en lækkerbidskenfor en privatmand. Som kontaktmand for Veteranorgel-klubben forhørte jeg mig om orglet hos pastor Karsten Erbs og menighedsrådsformand Agnes Bjerre. De oplyste, at orgelsagen havde været en halv snes år  undervejs. Orglet var kasseret p. g. a. sin lidenhed, fordi det var grimt og fordi mekanikken var slidt. Man fandt, at klangen var ganske køn. Orglet forventedes at skulle nedtages i sidste kvartal af 1989. Den, der kunne nedtage det, måtte få det udleveret gratis. Det var jo et godt tilbud. Jeg besøgte kirken i efteråret 1988, spillede på orglet og måtte medgive, at det havde en dejlig klang. Det var spændende, at det rummede gammel mekanik, at piberne var i god stand, at mange af gedakterne havde påloddede låg, at orglets underdel var af ældre dato - nærmest af gammeldags køkkenbordsagtigt tilsnit. Den "moderne" overdel af tynde materialer stod i skærende kontrast hertil. I det følgende halvår kontaktede jeg et par orgelejeraspiranter. Interessen udeblev imidlertid. Måske afskrækkede restaureringsarbejdet dem. Jeg var selv meget interesseret i orglet. Så det endte med, at jeg med god samvittighed meldte mig som nedtager og arvtager.   

Orglet læsses på lastbil ved Vester Bjerregrav Kirke 16. oktober 1989 (AP).

Orglets historie
Orglet er V. Bjerregrav Kirkes første. Det er tegnet af orgelbygger Poul-Gerhard Andersen (1904-1980), der i 1943 var ansat hos Marcussen & Søn i Åbenrå. Der er ikke navneskilt på orglet. Der blev anvendt gamle mekaniske dele, men overvejende nye piber. 


P.-G. Andersen blev senere kendt for sin store teoretiske viden og sine markante holdninger om god orgelbygningsskik. Han udgav  "Orgelbogen", der var orgelbyggeres og organisters bibel i flere generationer. Han talte varmt for at anvende pålodning af låg eller hatte på gedakter af tin/bly legering, fordi klangen bliver bedre, end når der er foret med papir eller filt mellem pibekrop og hat. Til gengæld kræves der noget andet at stemme på, nemlig meget store sideskæg. P.-G. Andersen fik eget firma, der var meget velrenommeret. Læs om firmaet på Orgelregistrantens hjemmeside. 


P.-G. Andersen ved tegnebordet

Da en ven og jeg uden for kirken var i færd med at læsse orglet, kom den tidligere graver forbi. Han fortalte, at orglet oprindelig stod med facaden op mod alteret (øst). Når ligfølget skulle bære kisten ud af syddøren, passerede de tæt forbi organistens ryg. Som kistebærer bruger man den fri arm som kontravægt. Det medførte, at organisten jævnligt fik knytnæveslag i ryggen. Hun forlangte at få dette ændret. I 1967 blev orglet derfor roteret 90 grader mod uret, så facaden vendte mod midtergangen (nord). Arbejdet blev udført af en orgelbygger fra Marcussen & Søn. Han mente, at stemmegangen mellem orglets bagvæg og muren var for smal. Den burde være mindst 50 cm. Den daværende præst, den senere navnkundige provst Sandbæk, var uenig med ham. Han sagde nogle grovheder til orgelbyggeren. Sådan en nazistsnude skulle ikke komme her og belære ham om noget! 

Jeg har kopi af et brev fra Marcussen & Søn til arkitekterne Aksel Skov og Aage Kristensen, dateret 1. september 1966: "Som svar på Deres brev af 30. f. m. kan vi meddele Dem, at orglet uden større vanskeligheder kan drejes som organisten ønsker det. Imidlertid skal orglet dog stemmes gennem bagdøren, hvorfor der må holdes en afstand på 48 cm mellem orglet og væggen. Denne bredde svarer til blæserkassen, som opstilles bagved orglet (se tegningen)."

Orglet fik altså blæser så sent som i 1966. Den kostede 3.289 kr. Da vi nedtog orglet, var blæseren anbragt ved facaden til højre for orgelbænken.
  

André Palsgård, marts 2002-2017

Retur