Retur


Andre orgler, jeg har haft fingre i


Hønsehusorglet fra Ll. Heddinge - mit første orgel. 


Hønsehuset, der husede orglet i årene 1972-1982


Ejerforhold
Lille heddinge Kirke 1917-72 (ombygget af Tømrer-Laurits i 1960)
På magasin i hønsehus 1972- 1982
André Palsgård 1982-2008

Disposition
Bygget af orgelbygger Th. Frobenius. 
Pneumatisk keglelade med 1 manual C-f ''' med 5 stemmer:
Bordun 16'
Principal 8'
Orkesterfløjte 8'
Salicional 8'
Oktav 4'
Mekanisk oktavkoppel fra a (betjenes med pedal)
Kollektiv: Tutti (pneumatisk, betjenes med registervippe)

Anhangspedal (fast anhang)


Tømrer-Laurits og orglet i Lille Heddinge Kirke


Skitse af orgelhus set mod vest. Th. Frobenius 1917

Ll. Heddinge Kirkes orgel blev opstillet i 1917 af orgelbygger Th. Frobenius. Orglets 2 orgelhuse var opstillet symmetrisk i forhold til vestvinduet. Orgelhusene var brunmalede. Spillebordet stod op mod det nordlige orgelhus, der rummede orgelværket. Organisten sad således med sin højre side vendt ud imod kirken. Det sydlige orgelhus indeholdt bælgen og trædeanordning for bælgetræderen. Facadepiberne i det nordlige orgelhus var klingende zinkpiber, mens facadepiberne i det  sydlige orgelhus var identiske attrapper. 

  tølamu8b.jpg (17797 bytes)
Udsnit af  fotocollage fra artikel om "fiskerpræsten" pastor Lyse i "Se og hør" 21/1 1955. Fotografen har fået falsk lys ind på filmen i fotoets venstre, øvre hjørne, men man kan da på forstørrelsen til højre få et indtryk af, hvordan organist Hertha Byrholt sad og spillede ved det nordlige orgelhus

En lokal tømrer - Tømrer-Laurits - fik allerede i midten af 1920erne fingre i orglet. Hans søn, fabrikant Svend Pedersen (som barn kaldt Tømrer-Svend) fortalte mig i 1982, at han som stor dreng var med faderen inde under vindladen for at skrue bundbrædder af, idet nogle af de skindposer (membraner), der løfter kegleventilerne, var blevet beskadiget af musegnav. Dem fornyede Tømrer-Laurits. 
 
Tømrer-Laurits i sit værksted 
-og med pibe til eget hjemmeorgel - en drøm, der aldrig blev realiseret

Omkring 1950 havde fagfolkene opgivet orglet og Tømrer-Laurits helt og holdent overtaget vedligeholdelsen af det på samme måde som han igennem årtier allerede havde vedligeholdt og restaureret resten af kirkes inventar! Se artiklerne Tømrer-Laurits og musikken i Ll. Heddinge Kirke og Gravminder på Stevns fremstillet af Tømrer-Laurits

I sidste halvdel af 1950erne var tiden inde til en omfattende restaurering, som Tømrer-Laurits selv foretog. Membranerne blev fornyet, vindladen repareret og tætnet og træpiberne limet og tætnet. Han benyttede lejligheden til at bygge orgelhuset fuldstændigt om, og her fik han moralsk og idémæssig støtte af kirkens daværende sognepræst Jørgen Fabricius (senere sognepræst i Tikøb Kirke). Det ny orgelhus, de sammen udtænkte, og som Tømrer-Laurits snedkererede, stod foran vestvinduet. Facadepibernes placering i forskellige niveauer gjorde det højt og pompøst samtidigt med, at en stor del af vestvinduet var synligt og gav lys til kirken. Sidetårnene og det lille midtertårn (med 3 attrappiber) var afrundet foroven som stoleradernes gavle. Farverne var identiske med stoleradernes: Varm grå, elfenbenshvid og mørk almuegrøn og bag facadepiberne en kraftig karmoisinrød. Bælgetræderen blev erstattet af en elektrisk drevet avnblæser. Formentlig af pladshensyn og for at undgå støj fra  blæseren placerede Tømrer-Laurits bælgen og blæseren højt oppe i tårnet - i niveau lidt over hvælvingerne og 2 trapper under klokkerne. Da indgangsdøren til tårnet og vindeltrappen i tårnets nederste del er meget snævre, måtte man ved hjælp af et spil hejse bælg og motor op til det ene af glamhullerne, fjerne en trappe, der var i vejen for den videre transport og fire delene ned til deres placering over hvælvingernes top. Tømrer-Laurits benyttede lejligheden til at erstatte den fjernede trappe med en ny, som han byggede af egetræ, og som han sømmede fast til bjælkerne. I 1982 kostede det mine hjælpere (kirkeværgen, menighedsrådsformanden og min svoger) og mig sved på panden at foretage transporten den modsatte vej, især da egetræstrappen skulle afmonteres.


Fra indvielsen af det restaurerede Frobeniusorgel i 1960. Næsten alt inventar på dette billede er lavet af Tømrer-Laurits. Selv messinglysestagerne har han drejet og forsynet med vandbeholder til blomsterne (Foto udlånt af organist Hertha Byrholt).

Fra bælgen førte en træledning til et avnrør, der var anbragt i en ubenyttet skorsten. Skorstenen endte nede i kirkerummet, hvor avnrøret var forbundet med en træledning til vindladen. Det restaurerede og ombyggede orgel stod færdigt i 1960. Pedalet blev aldrig monteret, da det alligevel aldrig blev brugt. I de følgende år brugte Tømrer-Laurits megen tid på orglet. Han stemte, justerede og puslede om orglet. Han var eneansvarlig for dets drift, indtil han døde i 1969. De store temperatursvingninger i kirkerummet medførte nye utætheder i vindlade og piber, så der i den sidste tid af og til kunne forekomme fald i vindtrykket. Den lange vindkanal medførte, at der ikke var tilstrækkelig overkapacitet i vindsystemet til at kompensere for utæthederne. 3 år efter hans død - i 1972 - blev orglet opgivet og nedtaget, og i 1974 fik kirken sit nye, smukke Frobeniusorgel.

Foden under eget orgel
   

Blæser og bælg blev firet ud af tårnrummet via glamhullerne.


Orglets tilstand
Orglet var i ringe stand - jeg har kaldt det "Danmarks mest lappede orgel".

Restaurering
Restaureringen tog 5 år og inkluderede en kælderstuerenovering med ændring af loftshøjden fra 2.19 m til 1.5 m og nedbygning af orglet fra 3.5 m til 2.45 m. Orglet lød ganske godt, men klangen var lidt bredsporet, når den mekaniske oktavkoppel blev anvendt.

Bælgen og blæseren til Lille Heddinge Kirkes orgel stod i fyrrummet, så der var mange meter plastikslange og vindkanaler.

I 1988 modtog jeg spillebordet fra Skjern Kirkes orgel (Frobenius 1940). Jeg havde på det tidspunkt et andet pneumatisk orgel i min kælder stue, nemlig orglet fra Tibirke 1937 - 5 stemmer med anhangspedal. Hvert af de 2 orgler firk et manual og der kunne nu koples til et manual eller ned i pedalet eller oktavkoples efter øjeblikkelig trang.

I 1988 fik jeg spillebordet fra Skjern Kirkes pneumatiske Frobeniusorgel fra 1940 tilbudt af organist Willy Egmose. Det var et orgel med 2 manualer og pedal. Jeg opstillede spillebordet i min kælderstue og kunne nu spille på 2 orgeler. Desuden kunne begge orgler oktavkoples, Tibirkeorglets stemmer kunne desuden kobles ned i Lille Heddinge orglets manual og begge manualer kunne kobles ned i pedalet. I de følgende år spillede  jeg meget triospil i forbindelse med korrekturspil af mine nodebøger

På et tidspunkt var kælderstuen udsat for vandskade. Jeg spillede fortsat på de stemmer, der var spilbare - det var heldigvis de kønneste stemmer. Det kneb med at restaurere orglerne - dels p.g.a. de snævre pladsforhold og min krops tiltagende dimensioner, dels fordi nogle af stemmerne var mindre attraktive i et lille rum.

 I november 2008 fik jeg tilbudt Hjerm/Starup orglet, som jeg kendte godt, fordi jeg selv havde bygget det af en smuk facade fra Hjerm Kirkes orgel og et velklingende 3 stemmers orgel fra Vester Starup Kirke. Trekanten med engelen på denne hjemmesides forside tilhører det orgel.

Jeg kunne ikke sige nej til at tage imod denne skønhed og velklang. 

Der var ingen, der responderede på mine tilbud om gratis orgler på denne hjemmeside. Som Palle alene i verden valgte jeg derfor at hugge de 2 pneumatiske orgler op: Danmarks mest lappede orgel, Tømrer-Laurits' orgel fra Lille Heddinge 1917 og det smukke orgel fra Tibirke Kirke 1937.



Ll. Heddinge Kirkes orgel 1917-72 i amatørens kælder i spilleklar stand efter nedbygning fra 3,5 m til 2,45 m (AP, 1987).

Såvel Lille Heddinge Kirkes orgel som Tibirkeorglet er hugget op december 2008, hvor jeg fik tilbudt det orgel, jeg leverede til Hjerms Missionshus i 1994.
Se
Hybridorglet  Hjerm-V. Starup

André Palsgård nov. 2008 og dec. 2008

Retur