Retur

Andre historiske orgler

Vile Kirkes orgel 1947-1885, bygget 1899

Tilhørsforhold

Vile Kirke 1975 (Annelise Olesen).

Bygget 1899 af harmoniumsfabrikant og orgelbygger Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing.

1899-o.1945: Uldum Kirke, Vejle Amt
1947  - 1985: Vile Kirke, Viborg Amt
1985  - 1988: Opmagasineret i graverhuset ved Vile Kirke
Fra august 1988-           : André Palsgård 

Orglet var spilbart i november 1988. Det blev udstationeret til plejehjemmet Porsebakken i Ledøje fra oktober 1989 til oktober 1991. 
Det fik ny bemaling i 1991 og det uoriginale tremmeværk blev fjernet i 1995.

Orgelbygger C. Schuster har skrevet i orglet, at han har bygget det i 1899. Bælgen har oprindeligt haft trædeskamler, der kunne trædes af organisten.

Vileorglets disposition


Vileorglet under restaurering 1988. Store piber ved gavlene, iøvrigt kromatisk pibeopstilling (AP).          

Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 2 stemmer. Strålemekanik. Alle træpiber er dækkede. Alle åbne piber har Reuterske stemmeslidser. Alle piber har kernestik. Piberne er opstillet kromatisk med de største piber i venstre side. Dog er 4 store piber ophængt på højre gavl.

Gedackt 8'. C-f ' er dækkede træpiber med støpsel, højt opsnit og buet afskæring af overlabiet. fis'-f ''' er dækkede piber af tin/bly legering med hat, højt opsnit og buet afskæring af overlabiet. Hattene er justeret med papir på pibens overkant i stedet for filt på hattens underkant. Papiret er derved ikke synligt. Piberne er gedigent udført.

Principal 4'. C-G er åbne træpiber med relativt lavt opsnit med vandret afskæring af overlabiet og rulleskæg bygget af rundstok. Den Reuterske stemmeslidse har udvendig stemmeanordning i form af en forskydelig træplade. Gis-f ''' er åbne piber af tin/bly legering, med relativt lavt opsnit og vandret afskæring af overlabiet. De største af dem har et lille sideskæg. De er gedigent bygget.


Nej - det er ikke mor Hulda, men derimod amatørens hustru, der åbner en muggen spånpladekasse med piber pakket i flamingo (AP, 1988).  


Gedackter med sure fødder 1988 (AP).


Gedigne principaler med pibebrædt (AP, 1988).


Tekniske detaljer


Hvordan mon det kommer til at lyde? Orgellykke i carporten (AP, 1988).      


Orglet samlet før pibemontering (AP, 1988).

Orgelhusets mål
. Orglet stod i Vile Kirke på et 20-25 cm højt, uoriginalt plateau. Orgelbænken var forlænget med masonit og lister. Orglet var forøget i højden med en 5 cm uoriginal liste på toppen. Orglets originale mål: Højden er 220 cm, længden er 176 cm og dybden 70 cm. Hertil kommer spillebordet, der er 24.5 cm dybt, og et kalkants system (der er monteret bag på orglet), som er 11.5 cm dybt. Kalkant stangent rager ud bag venstre gavl.

Orgelhuset er bygget af en sammensinket underdel, der indeholder bælgen nederst og vindladen øverst. Overdelen er også bygget i ét stykke. Strålemekanikkens vipper er fastgjort på vindladens
underside.

Orgelbænken er typisk derved, at sædet ikke rager ud over de skrå sider. Den er bygget som Krummeruporglets bænk og bænken til orglet i Skibet Kirke/Maglebrænde Kirke, men senere forlænget med listetræ og krydsfinér for at passe i højden, efter at orglet blev stillet på et uoriginalt plateau.

Facaden. Facadens sidefyldinger var forsynet med uoriginalt espalier på sort baggrund. Forestillingen om et gammeldags kolonihavehus var nærliggende. Midterfeltet med pibeattrapper af træ på en baggrund af sortmalet malerlærred er skruet på indvendigt fra. Under pibefeltet har orglet en flad fylding. Et skråtstillet brædt med udfræsede riller støtter noderne. Orglets fyldinger er træplader, der lægges på plads udefra og holdes fast indefra med vridere.


Oprindelig blev pumpebælgene pumpet af den spillende ved hjælp af trædeskamler. Dele af den oprindelige mekanik ses efterladt (AP, 1988).


Kalkantsystemet er bygget bag på orglet (AP, 1988).


I baggrunden ses Vileorglet. I forgrunden ses søsterorglet fra Krummerup Kirke. Det blev bygget året før Vileorglet, nemlig 1898. Her er kalkantsystemet indbygget i orgelhuset, så kalkantstangen gennembryder gavlen (AP, 1996). (Krummeruporglet indgår nu i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke).

Kalkantsystemet
er skruet på orglets bagside. Pumpestangen, der pumpes ved orglets venstre side, er med 2 gjorde fastgjort til en stor jernkrog på hver af de 2 pumpebælge. Pumpestangen var i Uldum Kirke og senere Vile Kirke inddækket med et bræt, der næppe har været originalt, da det manglede den originale bemaling (egetræsådring). Kalkantsystemet var forøvrigt også uden originalmaling lige som orgelhusets bagside. Inddækningsbrædtet og den synlige del af kalkantstangen var bemalet med rammetræsfarven fra den sidste bemaling (formentlig fra 1947). Ophænget til kalkantstangen var defekt. Der er en niche ved fødderne til trædeskamler, men der er ikke spor af, hvordan de har fungeret.


Fyldingen i underdelens højre gavl er fjernet. Man ser, nævnt nedefra, den højre pumpebælg, magasinbælgen belastet med ovnplade og helt foroven vindladen. Den lodrette træledning mellem bælgen og vindladen er beklædt med blåt papir (AP, 1988).

Bælgen
er sammenbygget af 2 små, kileformede pumpebælge, der sidder på undersiden af magasinbælgen og vender den åbne side bagud. Bælgene er forbundet med gjorde til kalkantstangen. Bælgens stilling vises af en pind med porcelænsspids. Pinden kører i en lodret slidse på orglets venstre gavl. Bælgen er belastet med 2 gamle ovnplader af støbejern, hvilket giver et tryk på 75 mm vand. Bælgen er i fast forbindelse med vindladen gennem en vindkanal af træ ved hver gavl.

Blæseren var stor og støjende. Den var anbragt ved venstre gavl i en stor, lydisolerende kasse af møbelplade. Venstre gavl blev gennembrudt af vindkanalen fra blæseren. Vindkanalen var af træ og mundede på midten af den venstre vindkanal mellem bælg og vindlade.


Spillebord med levende lys (AP, 1991).

Spillebordet
er enkelt udformet i poleret egetræ. Registerknapperne er drejet i træ, der er sortmalet, og forsynet med hvide porcelænsskilte med sort tekst. Mellem registerknapperne er der et fint, rektangulært firmaskilt af porcelæn med sort påskrift og guldkant. Teksten lyder:
"Joh. P. Andresen& Co.
Orgelfabrik
Ringkjøbing "
Der er lysestager til siderne for spillebordet.

Trakturen har strålemekanik. Spillebordet er placeret ved forsiden. Hver tangents bagende er med tråd forbundet til den ene arm af en vippe, som den løfter. Vippens anden arm trækker nedad i en tråd, der har forbindelse til og åbner en fjederbelastet ventilklap i ventilkassen. Da vindladen er væsentlig længere end spillebordet, må vipperne nødvendigvis sprede sig stråleformet bagud. Vipperne er monteret på vindladens underside. Spunslukket til ventilkassen holdes fast med drejede gevindskruer af træ.


Strålemekanik. Et kig ind i orglet fra venstre gavl. Øverst til højre i billedet ses tangenternes bagender, der normalt er forbundet med messingtråd til den ene arm af de stråleformet anbragte vipper i billedets øvre halvdel. Forneden i billedet ses bælgens overside (AP, 1988).

Nederst i billedet ses den afmonterede spuns med den ene af de 3 drejede gevindskruer. Øverst i billedet kan man kigge ind i ventilkassen. De mange ventilklapper holdes oppe med fjedre. Ventilklapperne er med messingtråd forbundet med de stråleformet anbragte vipper, der ses på vindladens underside (AP, 1988).

Registraturen. Hvert registertræk trækker i det ene ben af en stor vinkel af fladjern. Vinklernes andet ben ligger ved hver sin gavl og trækker hver sin sløjfe.

               
Pibestokken til Gedackt 8' er anbragt på sin plads bagtil i orglet, mens pibestokken til Principal 4' er lagt med undersiden opad og ses i højre side af billedet. Den tilhørende sløjfe ses i midten af billedet (AP).


Nævnt fra venstre ses spillebordet, registertræk med dele af støbejernsvinklerne, tangenternes bagender og vindladen uden sløjfer og pibestokke. Vindladens fundament er monteret med grafitindsmurt dug dér, hvor sløjferne skal ligge, og damme til siderne herfor (AP, 1988).

Bemaling
. Orgelhuset var oprindelig egetræsådret, men blev senere malet mørk blågrå på rammer, lysere blågrå på fyldinger og grå ådret på panellisten og listen ved underdelens overkant.
Pibeattrapperne var sølvbronzerede og enkelte lister stafferet med guld. Sidefyldingerne på facaden blev i 1947 malet sorte og udstyret med gråmalet espalier.


Fund ved restaurering
På den umalede side af inddækningsbrædtet til kalkantstangen står der med blyant skrevet (på hovedet): "Thorkild Uldum 1925".


På træpladen under tangenterne står med sirlig blyantskrift skrevet:
"Bygget af Orgelbygger C. Schuster.
færdig Februar 1899." 
(AP, februar 2013).


På undersiden af rammen, der bærer tangenterne, står følgende skrevet med blåt farvekridt: 
"Joh. P. Andresen & Co.
Orgelfabrik
Ringkjøbing Dänemark"
Det tyder på, at spillebordet er importeret fra et tysktalende land. 
(AP, februar 2013).

Historiske kommentarer
Inskriptionen på brædtet under tangenterne viser, at den egentlige orgelbygger var C. Schuster.

Inskriptionen på inddækningsbrædtet "Thorkild Uldum 1925" må være foretaget af en kalkantdreng, der har stået bøjet ind over brædtet, hvorved teksten er kommet til at stå på hovedet. Oplysningen gav mig mistanke om, at orglet tidligere havde stået i Uldum Kirke. Orgelbygger Walther Frobenius kunne bekræfte dette og fandt den gamle sagsmappe frem.

Sagsmappen fra Uldum kirke indeholdt et brev fra Horsens Orgelbyggeri til moderfirmaet i Lyngby dateret 1. 10 1944. Heri skriver orgelbygger Ingv. Rasmussen om sit besøg i Uldum kirke, hvor han skulle give tilbud på et nyt orgel: "Der findes i Kirken et lille Orgel på 2 Stemmer, Disp. Principal 4', Gedakt 8', mekanisk, det vil de jo gerne have noget for, jeg har udtalt, at det kun havde Metalværdi, da et saa lille Orgel ikke maa anbringes i en Kirke, skal der bygges 2 Stemmer til, bliver det for dyrt, Orglet er godt, og jeg kunne tænke mig en Pris af kr. 500.- for det."

Th. Frobenius & Co. sendte 16. Maj 1947 et brev til Herr Lærer C. O. Jørgensen , Vile Skole pr. Glyngøre, med et tilbud på levering og opstilling af et brugt orgel til Vile Kirke:

"--- Som Herr Rasmussen vist har forklaret, drejer det sig om et lille godt Sløjfelade-Orgel fra Uldum Kirke, som vi har tænkt udvidet med en 3. Stemme Gemshorn 2'. Ligeledes ændres Facaden lidt, idet de to lukkede Sidefelter erstattes af Tremmefelter, som vist paa vedlagte Skitse. Som anført i Tilbudet kan vi yde samme Garanti for dette Instrument som for et helt nyt.

Vedr. den elektriske Orgelblæser er det muligt, at vi kan skaffe en Blæser af det anerkendte svejtsiske Fabrikat "Meidinger" med en eenfaset Motor. Denne Blæser kan antagelig leveres ca. 100 Kr. billigere, men Leveringsmulighed er afhængig af, at vi opnaar den nødvendige Indførselstilladelse".

Prisen for orglet opstillet, færdig til brug, ville koste kr. 2.800, mens montering af en 3-faset, dansk blæser fra "De Forenede Jernstøberier" ville koste kr. 1.500.

Orglet blev solgt til Vile kirke med sin originale disposition og uden opmaling udover ændringen på sidefyldingerne, der fik den vindueslignende espalierudsmykning. Prisen var kr. 1.600. Orglet blev elektrificeret med en Meidinger-blæser til kr. 1.400.


Ændringer ved restaureringen
1988-1990

Det uoriginale plateau blev kasseret.

Orgelbænken blev ført tilbage til sin originale skikkelse.

Inddækningsbrædtet til kalkantstangen blev kasseret, men en del af det gemt til dokumentation.
Ophænget til kalkantstangen blev bygget op.

I første omgang blev der anbragt en lille, lydsvag orgelblæser med lodret akse (en "tallerkenfræser") og et lille gardin inde i orglet under bælgen. Fleksible pap/alu rør forbandt blæseren med gardinet og fører fra gardinet til en udsavning i bunden af magasinbælgen. Inde i bælgen monterede jeg over dette hul en en hængslet klap som ensretterventil, så orglet kan pumpes på gammeldags manér, uden at luften strømmer bagud gennem blæseren. Ventola-blæseren er fra det tyske orgelbyggerfirma Lauckhuff. Den er mindre end de Ventola-blæsere, man kan få nu om dage. Arrangementet var ikke ideelt: Blæseren var så lille, at den ikke kunne levere det nødvendige tryk til at løfte bælgen med de 2 ovnplader de første 4-5 cm. Jeg har derfor hængt den ene ovnplade op i den ene ende, så den står på skrå, når orglet ikke er i brug. Ovnpladen kommer først til at hvile med hele fladen på bælgens overside, når bælgen har løftet sig et stykke. 

Orglet har senere velfungerende blæser, der er anbragt i en blæserkasse bag orglet.



Orgelhuset er malet med marineblå til sokkel, gråblå til rammetræ, grønblå til fyldinger, guld til stafferinger, sølvbronze til pibeattrapper, sort til sidefyldinger og gråhvid til espalier.


Vileorglet i spilbar stand november 1988 (AP).


Vileorglet med ny bemaling 1991 (AP).

1995

Efter at have forsket en del i Joh. P. Andresens orgler valgte jeg at fjerne det uoriginale espalier i facadens sidefyldinger, der blev malet som de øvrige fyldinger.



Vileorglet 1995 efter fjernelse af det uoriginale espalier (AP).

Orglet er senere blevet udstyret med en Ventola-blæser med passende kapacitet. Den er anbragt i en lyddæmpende kasse ved venstre gavl.

Orglets redning
Som kontaktmand for Veteranorgel-Klubben, der netop var etableret i foråret 1988, havde jeg en vidtstrakt telefonisk kontakt til præster og menighedsrådsformænd m. h. p. genbrug af kasserede kirkeorgler.

I august 1988 ringede jeg til Thorum Kirke på Salling med henblik på evt. genbrug af et ydmygt 4 stemmers pneumatisk orgel bygget i 1918 af Horsens orgelbyggeri. Min samtale med Thorum Kirkes sognepræst, pastor Ralf Viereck, blev meget interessant, da præsten både var meget orgelkyndig og orgelinteresseret og tilmed af og til vikarierede for organisten ved andre kirker. I samtalens løb kom vi langt omkring i de jyske orgellandskaber.

Pludselig oktaverede præstens stemme af bare iver - han var kommet i tanke om noget meget interessant. Jeg gættede intuitivt, at det måtte være et lille bitte orgel - sådan i karlekammerskabsstørrelse. For mig stod et sådant orgel som noget af det mest vidunderlige, man kan tænke sig, så jeg var interesseret i at høre nærmere. Pastor Viereck undersøgte sagen hos pastor Therp i Glyngøre og ringede næste dag tilbage med beskeden: "Du må få det, hvis du bliver glad for det". Det var da en mageløs måde at udtrykke sig på, og jeg blev kisteglad.

Fra orgelregistrator Ole Olesen fik jeg oplyst, at orglet åbenbart var strandet, fordi Ringkjøbing Museum ikke var interesseret og fordi Orgelselskabets magasiner var fulde.
Vi hentede orglet august 1988.



Tornerosesøvn i graverhuset på Vile Kirkegård 1988 (AP).

André Palsgård, 1995-2017                                                                        

Retur