Pastor emeritus Mads-Bjørn er en ivrig klummeskriver, der lader fantasien udfolde sig frit. Han husker de mange mennesker, han har mødt, fordi han ejer et sjældent socialt gen. Han interesserer sig for talrige emner, og når han går dybt ind i et emne, formår han at delagtiggøre andre i det, så læseren føler sig oplyst. Et langt liv med mange mærkværdige, ubehagelige og vidunderlige oplevelser bliver beskrevet i denne omfangsrige bog, der er opdelt i 4 dele.

Del 1: M-BJ fortæller om slægten og familien og en opvækst under besættelsen, om børnesprog, om barnets fascination af musikalske voksne, om hvad kommunister kan genkendes på, om fællesskabet i FDF og om den unge mands oplevelser på egen hånd i England og om Høng Højskole.

Del 2: M-BJ fortæller om teologistudiet på Københavns Universitet, om et studiejob med kortlægning af kalkmalerier og en begyndende systematisk rubricering af det indsamlede materiale på en af landets første datamater, om at være lærer på Emdrupborg Seminarium, om RAFs store flyopvisning efter besættelsen, om Danmarks flyvemuseum i Billund og de flytyper, han fik skrabet sammen som museumsdirektør, om museets deroute, om glæder og sorger ved præstegerningen ved Sct. Andreas Kirke i Gothersgade og kirken på Kommunehospitalet i København, om bevægelsen "Vandrer mod lyset", om orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke – alt sammen krydret med små, humoristiske klummer.

Del 3: M-BJ fortæller om pensionering, et lille fristed nær Sorø, 3 års arbejde som frivillig præst (med hustruen Marie som vigtig medhjælp) for danskere i Genève og andre storbyer i Schweiz, forskellige prædikesteder, om foredrag for konfirmandforældrene (!) om de forskellige reformerte bevægelser styret af  Calvin og Zwingli med beskrivelse af deres indbyrdes stridigheder og forskelle fra Luthers og katolicismens opfattelser (Nogle af disse religiøse ledere kan bedst betegnes som religionskrigere), om økumeniske gudstjenester, menighedsrådsmøder, bryllupper, en mærkelig flersproget samtale, baptisterier, udflugter til Frankrig, fascinationen af Rhoneflodens vilde strøm og en juleprædiken i Genève 2006.

Del 4: M-BJ fortæller om H. C. Andersen og Spaniens gensidige - temmeligt kølige - forhold, om Thorkild Ranums religiøse kunst, om arbejdet igennem 4 vinterhalvår som frivillig præst for den danske kirke øst for Málaga (atter med hustruen Marie som uundværlig medhjælp), om efterårets indledende gudstjeneste under åben himmel på en tidligere tærskeplads, udlandsdanskerne, spansk kontra dansk mentalitet, vandreklubben, prædikesteder, organister, hulemalerier, Garumanlæg, skønne steder i bjergene og fascinationen af kunst og krukker.

André Palsgård, februar 2022     Klik og få bogens sider frem som pdf-filer     Omslag      Side 1-350  

Om at skrive klummer

Kanon  Trykt i bladet "Nansensgade" maj 2004

Lomborg   Trykt i bladet "Nansensgade" juni 2004

Copenhagen Pride  Trykt i bladet "Nansensgade" september 2004

Gløgg   Trykt i bladet "Nansensgade" december 2004

Mohamed    Trykt i bladet "Nansensgade" februar 2005

Forår  Trykt i bladet "Nansensgade" Maj 2005          

Tivoli   Trykt i bladet "Nansensgade" juni 2005

Laban   Trykt i bladet "Nansensgade" juli 2005

KTAS    Trykt i bladet "Nansensgade" august 2005

Nytår  Trykt i bladet "Nansensgade" januar 2006

Kyndelmisse  Trykt i bladet "Nansensgade" februar 2006            

Salmer   Trykt i bladet "Nansensgade" juni 2006 - sidste klumme i bladet

Juleaften  M-BJ 2013

Sekularisme

Hellig3konger  

"Oxholmerne"  M-BJ 2021

Bolsjer  I Det gamle Testamente læser vi om Josef, at han kommer i fængsel i Ægypten, fordi Potifars hustru lyver og påstår, at Josef har krænket hende. Hun fortæller nemlig Potifar, at "Den hebraiske træl, du kom med, kom ind og gjorde tilnærmelser til mig.  Men da jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud." Da Potifar hørte sin kone fortælle, at hans træl havde båret sig sådan ad mod hende, flammede hans vrede op. Han satte Josef i fængsel, det sted, hvor kongens fanger sad indespærret, og så sad han der i fængslet. Potifars hustru løj, selv om budet lyder: ”Man må ikke lyve! Dog sker det, at livet lærer anderledes. For eksempel mener Fjodor Dostojevskij, at ”For at gøre sandheden mere sandsynlig, bør man absolut iblande en smule løgn.” Tja!   M-BJ 2021 

Julekassen   M-BJ, december 2021

Et vintereventyr  M-BJ 2022

Middagsgæsten   At spise sammen er udtryk for et fællesskab, men det kan mere end det. I Det Gamle Testamente får profeten Gideon besøg af en engel, som han gerne vil invitere på middag, men englen siger nej tak. I stedet skal Gideon lægge maden på en sten, og så springer englen op på stenen, og både mad og engel forsvinder i et flammende lysglimt. Det kan godt være, at mennesker og guddommelige væsener spiser det samme dyr, men de spiser ikke de samme dele og de spiser heller ikke på samme måde. Gud ’spiser’ røgen fra offerdyrene, og mennesker spiser kødet. På den måde understreger offeret i Det Gamle Testamente, at Gud og mennesker har en relation til hinanden, men de er ikke ligemænd. Gud sidder ved højbordet, og mennesker hører til ved børnebordet. Hjemme hos os er det sådan at...(Læs Qlummen). M-BJ 2022 

En pakke med posten     M-BJ 2022

Her på kroen hos hinanden   Carmina Burana »Sange fra Beuren« er en omfattende samling af middelalderlig verdslig digtning, som er opkaldt efter klosteret i Benediktbeuren i Bayern, hvor samlingen efter mange års glemsel igen så dagens lys i 1803. 
Samlingen består af henved 320 sange, som er blevet samlet i 1200-tallet i Kärnten eller Tyrol, og som rummer eksempler på digte, også kaldet vagantviser, skrevet fra 1000- til 1200-tallet.på  middelalderlatin  og i mindre grad på middelhøjtysk og provençalsk.
I samlingen er der en hel del kærlighedsviser og nogle digte med moralske- og samfundssatiriske tekster. Hertil finder man enkelte drikkeviser og noget, der kan ligne sanglege. Studenter og vandrende munke og bortløbne præster, og andre løse fugle fortalte gennem digtningen om deres liv og færden på landevejene og på kroer og værtshuse, og hvor de nu i øvrigt færdedes. 
Den kunstneriske kvalitet er meget varieret, men det interessant ved vagantviserne er, at det er her i vor litteraturhistorie, man begynder at rime. Hverken de gamle romere eller grækerne kendte til at rime, sådan som vi kender til det i dag. Det var vaganterne, der lærte os at skrive digte med rim.
Her kommer et digt om livet på værtshuset. In Taberna sumus quando.  M-BJ maj 2022 

Oxbøl I Juni måned blev Oksbøls gamle flygtningecenter åbnet som museum for sammen med den tilliggende kirkegård med sine mange fremmede navne at kunne fortælle historien om de 200.000 flygtninge, der kom til landet under krigen. Langt det største antal kom i de sidste krigsår til Danmark over Østersøen efter at være blevet drevet frem gennem de baltiske lande og de østlige dele af Tyskland af de russiske hære.   

Der opholdt sig igennem årene til stadighed 35.000 flygtninge i lejren i Oksbøl, og stedet var landets største flygtningelejr. Den blev nedlagt i 1949. Meget er blevet fortalt og skrevet om de forhold og de problemer denne flygtningestrøm skabte for det danske samfund, og nu kan man på museet i Oksbøl se, hvordan Danmark på sin egen måde fik krigen at mærke. 

Mit australske bekendtskab, Catheryn, har for år tilbage sendt mig en kort beretning, som er nedskrevet af nogle af hendes bekendte, der som drenge var på flugt for krigen og russerne og som endte med at tilbringe en længere årrække i Danmark. Jeg mener at denne korte beretning stadig kan have interesse og i øvrigt taler for sig selv.  M-BJ juli 2022

Samtale om Søren Kirkegaard

Søren Kierkegaard  (1813-1855) blev begravet fra Vor  Frue  Kirke, og kirken var fyldt. Studenterne dannede kreds rundt om kisten, men repræsentanter for kirken, universitetet eller litteraturen var der ikke mange tilstede af.  Stiftsprovsten E. C. Tryde  forestod den kirkelige handling, og efter højtideligheden blev kisten ført til Assistens Kirkegård fulgt af en stor skare.  Efter jordpåkastelsen trådte lægen Henrik Lund frem. Han var Søren Kierkegaards nevø og ønskede at holde tale, hvilket Stiftprovst Tryde dog forgæves forsøgte at forhindre ham i. Af Lunds tale fremgik, at hans morbror havde været kirkens store modstander, og at man med den kirkelige begravelse havde bemægtiget sig ham efter døden. Henrik Lund følte, at kirken, som Kierkegaard i den grad havde taget afstand fra og gjort til grin, nu valgte at tage ham til sig og dermed ikke udviste nødvendig respekt. Efter nevøens mening var morbroren netop imod den "officielle kristendoms" gudsdyrkelse.  Stiftsprovst Tryde forlangte en undskyldning fra H. Lund, som han fik. Herudover fik han ham idømt en bøde på 100 rigsdaler. Søren Kierkegaard undlod bevidst at lade sine ansigtstræk forevige; hans udseende, mente han, ville blot distrahere eftertidens læsning af forfatterskabet. I en periode mod slutningen af sit liv blev han uden at vide det dagligt iagttaget på sin spadseretur i Københavns gader af den unge grafiker H. P. Hansen. Fra sit vindue i en høj stue eller mezzaninetage tegnede H. P. Hansen ham fra en let skrå vinkel. Kierkegaard er sommerligt klædt med bredskygget hat og uden overfrakke. Blyantstegningen er udført enten i 1853 eller i 1855, der var den 42-årige filosofs sidste sommer. Det formentlig vellignende portræt, der var i privateje indtil 1984, findes på Frederiksborgmuseet. M-BJ august 2022

Dilecti amici et familiae                  Romae: Aug 1080

Ectio prima in quotidianis Latinis pro Septentrionariis grata est, ut postea Romae et Lazio habitandi permittat.
Sede et tace!
Servus Mons venit postea cum vino et gaudet.
Plures locutiones hodie discemus quae adhiberi possunt in adiunctis in quibus auctoritas tua agere debet;

Oversættelse:
Kære venner og familie                                                 Rom: August 1080
Velkommen til første lektion i hverdagslatin for nordboere med henblik på senere erhvervelse af opholdstilladelse i Rom og Latium.
Sæt jer ned og ti stille! 
Slaven Mons kommer senere med vin og dadler.
I dag vil vi lære en række udtryk, som kan komme i anvendelse i situationer, hvor man skal optræde som en autoritet.

Pinkve homo:  ”Fedt mand”.   fed, homo, agnus, laridum;  som sb.: pingue -is, n. = fedt.
Accipere ut pileus aptet      ”Få så hatten passer”;  pīl(l)eus - en romersk hat, rund filthue;  accĭpio -cēpi, -ceptum, 3. [verbum: capio] - at få,  får, i ond betydning;  apto 1. [aptus]  passer til.
”Nugae farcimis”: Pølsesnak.
”in piscem ibat”: At gå i fisk.
 ”Lutulente bene” Skide godt og det endnu mindre høviske udtryk:
 ”Mihi in anum curre”: Rend mig i røven (blandt finere folk: numsen)  
M-BJ september 2022