Retur til Andre orgler

Andre orgler, jeg har ejet

Lynæs Kirkes orgel 1946-1996 /
Wesleykirkens orgel fra 1996-2008


Lynæs Kirkes orgel fotograferet af Annelise Olesen 1973

Indledning
Som kontaktmand for "Veteranorgelklubben", der har til formål at øge mulighederne for genbrug af kasserede kirkeorgler, har jeg siden foråret 1988 fået informationer fra forskellige kilder om, hvad der foregår rundt om i landet på orgelfronten.

Fra den vigtigste af mine kilder, orgelregistrator Ole Olesen, fik jeg 5/9 1988 oplyst, at orglet i Lynæs Kirke tæt ved Hundested var kasseret og formentlig skulle nedtages i sidste kvartal af 1990.

Disposition 
1 manual (C-g''') med 6 stemmer: Gedakt 8', Spidsgamba 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Italiensk principal 2', Mixtur II-IV og anhangspedal (C-d') med 1 selvstændig stemme: Subbas 16'

Ejerforhold
Lynæs Kirke 1946-1996
André Palsgård januar-august 1996
Wesleykirken, Gammelmosevej, Lyngby (Metodistkirke) 1996-2008

Afhentning

I januar 1996 skulle orgelsagen pludselig gå stærkt, fordi man havde fundet nogle bygningsmæssige skavanker i kirken. Orgelbygger Husted skyndte sig at tage orglet ned, og ringede efterfølgende til mig for at høre, om jeg ville have orglet. Det kom lidt pludseligt, men jeg sagde naturligvis jatak, for orglet skulle ikke gå tabt. Husted lånte mig sin pickup og hjalp mig endda med at læsse piber i papkasser. Det var en modbydelig kold måned, men netop den dag skinnede solen. Læs nr. 2 foregik med min egen bil og trailer. Dagens vanskeligste opgave: At overbevise  min 14-årige søn om, at vi skulle tage til Lynæs Kirke for at hente orgelhuset og bælgen. Svaret kom temmelig sent, men vi oplevede den smukkeste solnedgang på kirkegården, før vi låste os ind i den bælgmørke kirke. 

På loftet savede jeg bælgen fri af træledningerne og fik bakset den ned ad den snævre vindeltrappe. Blæseren stod højt oppe på en hanebjælke og måtte efterlades. Orgelhuset stod adskilt i store stykker i kirkerummet.. Vi læssede traileren og kørte hjem i mørke og glat føre med det skæve læs. Træpiberne hentede jeg en anden dag hos Husted. De udgjorde et læs for sig. Der var gods i det orgel! 

En god idé til genbrug
Det lykkedes at få opstillet orglet i mit 40 m2 orgelskur mellem 5 andre orgler. Der var endda plads til at kante sig rundt om det. Det stod mig klart, at det var et godt orgel, jeg arbejdede med. Jeg syntes, orglet var for godt til en amatør. Det egnede sig ikke til at stå på gulvet i en skole eller gymnasium, hvor eleverne ville blive fristet til at trykke på de flotte facadepiber. Jeg måtte finde et sted med pulpitur. Bælg og blæser måtte nødvendigvis anbringes uden for orgelhuset.

Jeg havde set, at der lå en kirkebygning af form som et forstørret parcelhus på Gammelmosevej i Lyngby. Det husede en metodistmenighed. Måske kunne man anvende orglet, hvis jeg satte det i stand? Jeg ringede til pastor Finn Uth i februar 1996. Jeg besøgte Wesleykirken 1 uge senere og mødte interesse for projektet hos de fremmødte orgeludvalgsmedlemmer. Derefter fulgte nogle demonstrationer af orglet i mit orgelskur - med en larmende blæser og hvislen fra diverse utætheder i kanalsystemet, der var forbundet med en tilfældig vindregulator. Bælgen var bygget af dele af orglets bælg, idet jeg havde savet pumpebælgen fri fra magasinbælgen ved en regulær motorsavsmasakre.

Orglets tilstand i januar 1996
Orgelhuset er 240 cm højt, 190 cm bredt og 174 cm dybt. Spillebord og pedal er anbragt ved højre gavl og forøger bredden med 84.5 cm.

Venstre gavl er opbygget på samme måde, dog er lågerne øverste fylding erstattet af tremmeværk, og den bageste låge er hængslet og fungerer som dør. Den låses med 2 skruer. Venstre gavl er skruet sammen med bagsiden og  tappet og skruet sammen med facaden.

Højre gavl er monteret på samme måde til bagside og facaden. Spillebordet er anbragt tæt ved facaden og skruet fast til højre gavl. Over spillebordet er der en aflang låge. Til højre for spillebordet er der en hængslet låge. Øverste del af højre gavl har tremmeværk, der er delt i 3 felter.

Facaden er 3-delt. Til siderne findes 2 firkantede sidetårne, hvor toppen kun består af et 8 cm bredt brædt fortil. Det er sinket sammen med siderne. Midterfeltet har ingen top. Der mangler fyldinger på facadens nederste 82 cm svarende til balaustradens højde i Lynæs Kirke. Orgelhusets rammetræ har grov overfladestruktur og mange knaster og er let ramponeret. Skillevæggene mellem facadens 3 dele er defekte. De er opbygget af korte brædder, der er skruet sammen på kryds og tværs, idet pibeophængene indgår i virvaret. Ophængene er intakte med smidigt, koksgråt filt til anlæg for piber.Sidetårnenes pibeophæng er tappet ind i gavlene.

Spillebordet har oplukkelig, hængslet klap med nodeholder. Klappen hviler i oplukket stilling på et par skrå stræbere bagtil. Den ene af disse er vredet fri af finéren, og pianohængslet er vredet skævt. Nodeholderen er en hængslet klap. Enkelte stykker papir kan passere igennem revnen, der derfor er blevet tapet til. Klappens inderside og spillebordets omgivelser er afmahognifinér i ganske god stand. Registerknapperne er skrå. De har en kant af egetræ, der omkranser en gullighvid skive (af kunstmateriale?) med sort påskrift.I listen under tangenterne er et rektangulært skilt af samme materiale indfældet. Det bærer teksten: Th. Frobenius & Co. 1946. Undertangenterne har skrå forkant. Tangenternes sider er tilsmudset. Filt er i god stand.Tangenternes gang er tung og lidt vel rigelig (12 mm). Alt udvendigt finér på spillepulten er brunbejdset. Spillepultens bund er forlænget til siderne, så der fremkommer hylder til at lægge blyant og viskelæder etc. på. Der er gode lamper til belysning af pedalet. Ledningerne er sømmet fast under spillebordet med ledningsholdere af plastic. Lågen under spillebordet har ingen håndtag og den ene af de 2 vridere er knækket af. Spillebordets og pedalets traktur findes bag lågen. Mekanikken er i god stand. En enkelt abstrakt tilhørende pedalkoppelmekanikken er knækket. Vinklerne af træ er i god stand såvel i manualtrakturen som pedaltrakturen. Pedalkoppelmekanikken er i fin stand og pedalen nydeligt udført i messing.

Pedalet er i god stand, men med slidt overflade. En fjeder mangler. Filten er tyk og elastisk, men alligevel høres en del klapren, når pedalet anvendes.

Orgelbænken er af jævn type med hylde under sædet, brunbejdset fyrretræ, let rokkevorn

Blæser og Gardin mangler

Bælgen er sammenbygget af en kileformet pumpebælg og en vandret magasinbælg af svømmebælgstype. Tungt og besværligt. Der er anvendt kunstlæder, der nogle steder er slidt eller hullet.

Pedalets velleramme er spinkelt bygget, men velfungerende. Den hviler direkte på gulvet. Der er brækket en træhage af og knækket 2 abstrakter. Lædermøtrikkerne er af den store type. De fleste mangler og filtunderlaget er af dårlig kvalitet. 

Manualets velleramme er i god stand. Abstraktholderen er afmonteret. Tilsyneladende har vellerammen stået løst oven på pedalvellerammens stativ. Montering til spillebordet er næsten umulig p.g.a. skruernes placering på undersiden. 3 abstrakter er knækket.

Koppelmekanikken mellem pedal og manual er anbragt i lodret position bag lågen under spillebordet. Den er i god stand.

Manualvindladen har sløjfer af sandwich-type, nelig 2 lag masonit adskilt afringe af skumgummi. Skumgummiet er ikke forvitret. 
Der findes kun enkelte utætheder. Sløjferne kører uden væsentlig modstand mellemlag af talkumeret, lyserødt skind af god kvalitet. Sløjerferne tåler tryk og træk i længderetningen, men ikke vrid. Under istandsættelsen af facaden brækkede jeg  sløjfen til Principal 4'.

Pibestokkene er delt i en C- og Cis-side. De er i god stand og og monteres tæt uden problemer  med store skruer.Der er 4 udvendige forføringer af blyrør. Pibestøtterne er jævnt udført. En del pibebrædder er flækket eller på anden måde beskadiget. Ventilkassen er i god stand og tæt. Ventilernes belægning af af filt og skind er intakt, men der er presset savsmuld ind i skindbelægningen. Ventilkassens 2 spunslåger af egetræ trænger til ny skindbelægning. Vindladens ydre er lettere ramponeret. Vindladen hviler på 3 stativer. De 2 yderste stativer er fastgjort til pedalets velleramme og det midterste stativ har været skruet fast til gulvet. Trådene af messing er af god kvalitet, der tåler at blive bøjet og rettet uden at knække. Garneringen med vaskeskind er iorden. Blypulpeterne er fine, og de underliggende skiver af filt og skind er overvejende intakte. 4 abstrakter mellem velleramme og vindlade er knækket.

Pedalvindladen er i samme gode stand som manualvindladen. Også her er der presset træmel ind i ventilernes skindbelægning.  

Vindkanalen mellem bælgen og vindladen passerede lodret ned fra loftet i Lynæs Kirke. En rest er bevaret. Dens udvendige mål er 19.0 cm x 23.5 cm. Den munder i manualvindladen tæt inden for højre gavl. I dens bund åbner eller lukker en sløjfe for vind til       pedalvindladen. Sløjfen styres af registerknappen med betegnelsen "Subbas 16". Trækanalen til pedalvindladen måler udvendigt 9.0 cm x 9.0 cm. Systemet er utæt.

Registermekanikken er enkelt bygget og velfungerende. Registertrækkene er forbundet med skråt forløbende, hængslede bøgetræslister, der passerer ind gennem åbninger i sløjfernes ender (der består af massivt egetræ).

Principal 4'  har sine største piber stående i facaden.
I det venstre tårn står, nævnt fra venstre, når man betragter facaden, piberne 10,6,2,4,8.
Midterste pibe i v. tårn er altså C og midterste pibe i højre tårn er Cis.
I midterfeltet er piberne ligeledes opstillet i en C- og Cis-side. Pibernes overkant danner her et v.
De 2 mindste piber i midten er stumme.
Til venstre for disse står, nævnt fra venstre, piberne 11,13,15....29 (ialt 10 piber).
Til højre for de stumme piber står, nævnt fra venstre, piberne 31,30,28....12 (ialt 11 piber).
Pibe nummer 31 (fis') er, som det ses, kommet til at stå på Cis-siden. Den får dog vind fra C-siden, idet der er en udvendig forføring af blyrør. De øvrige piber forsynes med vind gennem udboringer i træblokke, som er skruet på pibestokken.
Metalpiberne i facaden har spidshvælvet overlabium og udhævet underlabium.Piberne har ganske små kernestik. De større piber i sidetårnene og har desuden sideskæg.
Bag facadepiberne  står i v. sidetårn piberne 33,35,37....55 og i højre sidetårn 56,54,52....32. Disse piber er almindelige af udseende og uden stemmeslids.

Gedakt 8' har sine største piber i facaden, hvor de i midterfeltet danner en pyramide. Pibernes forside er brunbejdset. I midterfeltet står piberne 7,5,3,1,2,4,6. I v. sidetårn står piberne 9,1,13,15. I højre sidetårn står piberne 12,10,8. Set fra stemmegangen inde i orglet og nævnt fra venstre:
8,10,12 /  6,4,2,1,3,5,7 / 15,13,11,9
Bagved disse piber står (stadig set fra stemmegangen):
32,34....56                   16,18,20,24,28,31,27,23,17                    55,53....33 
                                      14,  22,26,30,29,25,21,19
Pibe 14 er flyttet, så den står på spidsgambaens pibestok. Piberne 1-30 er træpiber med støpsel og kvadratisk tværsnit. Piberne 1-12 har træprop i pibefoden til vindregulering. Træproppene slutter ikke tæt. Piberne 14 og 16-30 har skrue til vindregulering. Piberne 31-56 er af bly/tin legering med vaflet mønster og sideskæg. Piberne 31-33 har hat med filt, mens piberne 35-56 har papir til tætning under hatten.

Spidsgamba 8' er opstillet på følgende måde (set fra stemmegangen i orglet): 
4,8,10,12                 14,16....30                       31,29....13                 11,9,7,3
2,6                          42,44....56                       55,53....37                        5,1
Piberne 1-12 er ophængt på solide stativer. Piberne 1-6 er dækkede zinkpiber med hat med filt og kasseskæg. Piberne 7-12 er åbne, koniske zinkpiber med sideskæg og åbne stemmeslidser. Nr. 7 er forkrøppet.
Piberne 13-56 er åbne piber af bly/tin legering. Piberne 13-31 har sideskæg og åbne stemmeslidser. Piberne 32-43 har ikke sideskæg, men åbne stemmeslidser. Piberne 44-56 har hverken sideskæg eller stemmeslidser.

Rørfløjte 4' er opstillet på følgende måde (set fra stemmegangen i orglet):
8,4,2,6                   10,12....30                         31,29....9                   5,1,3,7
32,34....42              44,46....56                        55,53....43             41,39....33
Piberne 1-8 er af træ i god kvalitet, rektangulært snit, pibemunden på den smalle side, skrue i pibefoden til justering af vindforsyning. Snæver spalte, ingen kernestik.
Piberne 9-56 er af tin/bly legering med vaflet overflade. Piberne 9-34 har lange sideskæg, hat med filt og indvendigt rør.
Piberne 35-42 ligner dem, men har papir under hatten i stedet for filt. Piberne 43-56 er åbne, tragtformede og uden sideskæg eller stemmeslidse.

Mixtur II-IV er opstillet på følgende måde (set fra stemmegangen):
Oprindeligt har der været 4 piber pr. ventil, f. eks. C-G-c-g, men nogle af de største pibers plads på pibestok og pibebrædt er blændet.
Opstilling set fra stemmegangen: 8,4,2,6,10     32,34....56      12,14....30      31,29....11   55,53....33      9,5,1,3,7
Antal piber:                                3,2,2,2,3       4 overalt          4 overalt         4 overalt       4 overalt         3,2,2,2,3

Subbas 16'. Opstillingen  på pedalvindladen er som følger (set forfra)
Bageste række:  25,9,7,5,3,1,2,4,6,8,10
                         23
Forreste række:  11,23,21,19,17,15,13,12,14,16,18,20,22,24,26
Bageste række pibers ophæng er monteret på orgelhusets bagside. Forreste række pibers ophæng er skruet fast til pibestokken og den største pibe (C = 1).

De midterste piber i forreste række ( 15,13,12,14,16) har 45 cm høj pibefod for at lyden fra de bagved stående store piber kan slippe ud. Pibefødderne er forsynet med træprop til regulering af vindforsyning. Alle træpropper sidder for løst og mange pibefødder er løse. Der er en del revner og porøsiteter i de store piber, hvilket medfører svag  og dårligt defineret tone. 

Pibe 1-11 har sideskæg af træ. Pibe 1-3 er krøppede og har både sideskæg af træ og skæg af bly. Piberne 4-11 har ikke skæg af bly. Piberne 12-56 har hverken sideskæg eller skæg. Mensurerne er store. Piben C har vægtykkelse 22 mm og ydre mål 20 cm x 24 cm. Underlabier kan skrues af uden besvær. Der er ingen kernestik. Piberne er dækkede med støpsler, men filten er trykket og nappaen har klistret sig fast inde i pibekroppen, så det er umuligt at stemme.

 
   
     
Døren åbner ind til den 18 cm brede stemmegang
    
Mixturen står nærmest stemmegangen        Vellesenge, nederst pedalets, øverst manualets

Krøppede subbaspiber

Ventilkasse med ventiler og blypulpeter

Rustikt design?
 
Sandwich-sløjfer

Restaurering af orglet
Facadens midterfelt har sider, der er samlet med skruer på kryds og tværs. De mange dele limes nu sammen til en samlet flade. Ophænget til facadens piber indgår heri.

Orgelhuset fuldspartles 2 gange med acrylspartelmasse og males 4 gange med oliemaling på terpentinbasis. 
Orgelhusets farver er afpasset efter kirkens farver. Farverne er lys blågrå til facaden, violet til pibenicherne og mørk gråblå til paneler. Den lyse gråblå er en købefarve (Dyrup: 3/4 l base 01 + 0.08 H + 13.33 L). Nichernes farve er hjemmeblandet af sort og hvid alkydfarve med tilblanding af kunstneroliefarven violetlak. Panelerne er malet med en hjemmeblandet farve, der er fremkommet ved at blande sort alkyd med orgelhusets farve og tilblande kunstnerfarven koboltblå.

Vellerammerne olieres med grundingsolie og monteres sammen til et hele med vinkelbeslag og maskinbolte. Afstande justeres med træklodser, der pålimes. Defekte abstrakter fornys eller lappes.
Forbindelsen mellem spillebord og vellerammer foretages med lange skruer vandret i stedet for nedefra.

Manualets vindlade lakeres på underside og sider. Spunsklapperne forsynes med nyt skind. Ventilbelægningen nulres ren. Enkelte defekte filtskiver under pulpeter fornys. Enkeltekorte abstrakter fornys. Pibestokkene lakeres. Defekter i de udvendige forføringer af bly loddes. Der limes nyt filt på sløjfeender.

Pedalvindladen lakeres udvendig. Ventilkassens spunsklapper forsynes med nyt skind. Ventilbelægningen nulres ren.

Facadepiberne pudses op med wienerkalk. Alle træpiber lakeres indvendig og udvendig med shellak. Revner overlimes med skind. Samtlige støpsler forsynes med nyt filt og skind. Træproppe justeres med malertape Gangen i dækkede metalpibers hatte justeres med  papir under filten eller med malertape. 2 mixturpiber er for korte og forlænges ved pålodning. Et par defekte piber erstattes med piber fra overskudslageret.

Pumpebælgen forsynes med bundplade af spån, tætnes indvendig med skind og og alufolie og udvendig med alufolie. Der bygges nye låger til oversiden af brugt, massivt træ. Der udskæres en trekantet åbning (som i den originale bælg) til overtryksventil i lågen ved bælgens højeste ende. Ventilens snor forankres i bælgens bund. Et brugt gardin fra Starups orgelbyggeri sættes i stand og tætnes ved pålimning af skind i samlinger.

En ny 380 volt Ventus orgelblæser fra firmaet Aug. Laukhuff (Weikersheim i Tyskland) med kapacitet 5 kubikm luft/min. og maximalt tryk 105 mm vand. Blæseren anbringes i en brugt blæserkasse, der fores med gipsonit.

  

      
Det restaurerede orgel fotograferet af AP kort efter opstilling i Wesleykirken i 1996.

Opstilling i Wesleykirken
Det er godt at have stærke familiemedlemmer, når man har en interesse som min. Min håbefulde 15-årige søn hjalp med at læsse bil og trailer med orgeldele en fredag aften i april 1996. Det blev et højt læs på over 3 meter, så det første, jeg foretog mig lørdag morgen var at beskære forboens kirsebærtræ, der ellers ville forhindre et så højt læs i at passere. Vel ankommet til Wesleykirken, der ligger i behageligt kort afstand fra min bopæl, hjalp de mange fremmødte menighedsmedlemmer med at bære orgeldelene ind i kirken. Nogle aktive pensionerede håndværkere hjalp mig med opstilling af vellerammer, vindlade og orgelhus. Der faldt beundrende om om orgelbygmesterens arbejde set fra et snedkermæssigt synspunkt, og jeg er helt enig i, at det lille orgel er godt udtænkt og bygget. En speciel værdifuld hjælp har jeg fået fra bygningssnedker Svend Aage Hansen, der også byggede den lange vindkanal, der førte fra blæseren til orglet. I de følgende år hjalp han mig også med småreparationer og stemning.Pedalets lædermøtrikker var oprindelig 12 mm i diameter. Jeg har i stedet anvendt 2 almindelige lædermøtrikker på hver tråd. Justering af spillebordets mekanik og finjustering af intonation og stemning har taget sin tid, men ikke budt på de store overraskelser.

Subbassens piber er ved tætning af revner og overflader med shellak og påmontering af skæg blevet mindre grødet, mere veldefineret og kraftigere med en mere kvintatøn klang.

Når pedaltangenterne trykkes i rækkefølge fra C og opefter, er vellernes nummer set fra spillebordet: 
10, 26, 24, 8, 22, 20, 6, 18, 4, 16, 14, 2, 12, 1, 13, 3, 15, 5, 17, 7, 19, 9, 21, 23, 11, 25, 27

Orgelblæseren, gardinet og bælgen er anbragt i skunken til højre for orglet. Vindkanalen er bygget i spånplade og i samme dimensioner som den originale vindkanal. Den er tætnet med skind og alufolie. Bælgen er belastet med betonfliser og småsten. Trykket måles på vindkanalen umiddelbart før indmundingen i manualvindladen. Hullet er lukket med træprop. Trykket er 85 mm vandsøjle, der er det niveau, orglet klinger bedst ved.

Orglet blev indviet ved en festlig højmesse 18. august 1996

Orglet kom på private hænder og blev alene ved transporten skadet i et sådant omfang, at det må anses for ikke-eksisterende.


André Palsgård, 2007-2022

Retur til Andre orgler