Hjerm v. Kirkes orgel 1903-1979
&
V. Starup Kirkes orgel 1905-1979
& 
det hybridorgel, jeg byggede af delene i 1994  


V. Starup Kirkes orgel blev leveret i 1905 af Joh P. Andresen. Det muntert klingende 3 stemmers orgelværk blev sat på kirkeloftet i 1979, da der blev bygget nyt orgelhus bag den gamle facade. Værket fik mange år senere et nyt orgelhus, som jeg byggede ved anvendelse af resterne af orgelhuset fra Hjerm vestre Kirkes orgel. Her ses hybriden efter opstilling i Missionshuset i Hjerm 1994 (AP).

2 halve orgler
Jeg har desværre aldrig set eller hørt orglerne i funktion. Efter nedtagningen af orglet i Hjerm v. Kirke i 1979, skulle hele orglet - hvis Nationalmuseets krav skulle være efterkommet - have været opbevaret ved kirken, men menighedsrådet solgte piberne på auktion og opbevarede kun dele af resten på kirkeloftet. Som orgelformidler i Veteranorgelklubben kendte jeg til dets eksistens.  Jeg besøgte kirken i 1992. Jeg fandt orgelhuset særdeles smukt og var interesseret i at eje det, idet jeg tænkte på muligheden af at anbringe orgelværket fra V. Starup Kirke i orgelhuset. Pastor Henning Toft Bro fandt idéen interessant, men mente, at orglet ville stå bedre i Hjerm Missionshus, da det jo repræsenterede noget lokalhistorisk interessant. 

Jeg søgte menighedsrådet i V. Starup Kirke om at få udleveret det gamle orgels værk til dette brug og fik et positivt svar. 

Hjerm v. Kirkes orgel 1903-1979

Hjerm vestre Kirke fotograferet 1975 af Annelise Olesen

Data
Leveret 1903 af Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing, under dennes navn. I virkeligheden nøglefærdig import fra Det Keiserlige HofOrgelbyggeri Gebrüder Rieger i Jägerndorf i Østrig. 

Mekanisk keglelade. 1 manual (C-f ''') med 6 stemmer - eller rettelig 3 kombinerede stemmer:
Bordun 16' (fra c)
Principal 8' 
Gedackt 8' (C-f '' er transmission af Bordunens c-f ''')
Salicional 8'
Octav 4' (C-f '' er tansmission af Principalens c-f ''')
Dolce 4' (C-f '' er transmission af Salicionalens c-f ''')
Kollektiv benævnt Piano aktiverede Gedackt 8', Salicional 8' og Dolce 4'.
Kollektiv benævnt Tutti aktiverer alle 6 registre.

I 1938 blev orglet udstyret med oktavkoppel og svelle af orgelbygger Emil Nielsen. Prospektpiberne cis-a' blev gjort stumme, idet erstatningspiber blev indsat i svellekassen.
Orglet blev nedtaget 1979. Rester af orgelhuset blev opbevaret på kirkens loft indtil 1993, hvor jeg overtog dem.

Orgeldelenes tilstand
Jeg modtog følgende orgeldele:  
Facadeoverdel med 21 facadepiber og uoriginal trekant og guldkugler tilbygget i 1938 af orgelbygger Emil Nielsen.
Facadeunderdel
Øverste dele af gavlene med uoriginal forlængelse fra 1938
Spillebord  

Facadeoverdel 
Facadens overdel måler 146 cm i højden og 200 cm i længden. Dybden varierer fra 14 cm til 21 cm. Der er moderat borebilleangreb overalt bortset toppen, der er kraftigt angrebet. der er mange løse limfuger. Et manglende stykke topliste er senere blevet fundet. Bemalingen er ramponeret og forgyldningen slidt. Basis sv. t. højre søjle mangler.
 
 
 

Hjermorglets facade på kirkeloftet i 1992 efter 13 års udsættelse for vind og vejr. Bemærk de oxyderede facadepiber (AP)

  
Orgelbyggeriet Gebrüder Rigers korinthiske søjlekapitæler af træ varierer fra orgel til orgel(AP, 1993)

Facadeunderdel
Facadens underdel måler 86 cm i højden og 200 cm i længden. Dybden varierer fra 14.5 cm til 19.5 cm.
På bagsiden står med blyant skrevet"Dänemark XIV". der er lettere borebilleangreb og der er enkelte lange revner i fyldingernes tynde træplader.



Gavldele
Af gavlenes rammetræ  resterer kun de øverste 30-40 cm. De er 130 cm brede. Det ses, at de er øget ca. 10 cm bagtil  og er malet sorte ca. 20 cm ind på indersiden fortil sv. t. svellens bredde. 

Der findes en enkelt fylding fra en gavl. Den måler 49 cm x 101 cm og er stærkt borebilleangrebet. Træpladen er 1.2 cm tyk.På bagsiden har orgelbygger Willy Poulsen fra Jydsk Orgelbyggeri noteret sit navn med blyant i forbindelse med eftersyn og stemning ialt 22 gange - første gang 2 okt 1951 og sidste gang 14 aug 1969. Længere nede på gavlen står med blyant skrevet "Orglet opstillet til Julen 1903". Nedenunder står med anden skrift noteret :"Orgelet nedtaget September 1979".


Forlængelsen er uoriginal - bygget 1938 for at skaffe plads til svellen (AP, 1993)

Trekanten er anbragt, så den hælder fremover. den er 36.5 cm høj. Kuglerne til siderne var nærmest pulveriseret af borebilleangreb. Englen mangler. Udtrykt med pastor Henning Toft Bros ord: "Englen er fløjet".

Orgelhusets bagside mangler. 

Spillebord
Spillepulten er  95 cm høj. Overfladen af undertangenterne er  71 cm over gulv. Spillebordet er 86 cm bredt og 38 cm dybt. Spillebordet blev ikke anvendt, fordi tangentgangen var for lille til V. Staruporglets mekanik.


Spillebordet har 2 kollektivpedaler af jern og en uoriginal svellepedal fra 1938 (AP, 1992) 

Spillebordsnichens sider er belagt med egetræsfinér, mens der er anvendt massiv, lys eg midtfor. Registerknapperne er ganske spinkle, sortmalede. Registerskiltene, der er placeret over knapperne, er cirkelrunde, 3 cm i diameter. De består af hvidemaljeret metal med sort påskrift. Metallet er indfattet i en smal ramme af træ. Tangenterne har indlagte blylodder fortil. Undertangenternes belægning er af kunststof, svagt længdestribet.

Nydelige registerknapper af træ og hvide, emaljerede skilte med sort tekst og med ramme af tyndt, sort træ (AP, 1992)

    
     
Trakturen indbefatter en vippe med en lille valse, der kører ned ad den skrå flade, når registerknappen trækkes ud (AP, 1993)

Oktavkoppelmekanikken er placeret under tangenterne. Den består af skråtstillede vipper monteret på en ramme. Stikkerne under tangenterne styres af en liste med huller. Den er anbragt i en groft udsavet spalte i spillebordets bund. Når man træder på oktavkoppelpedalen, løfter en stok vipperammen op i position. Når man derefter trykker på tangenten, videreføres trykket via stikken til vippens forende. Bagenden af vippen løfter en lædermøtrik, der er anbragt på den lodrette messingtråd, der også kan løftes af den tilsvarende tangent. På grund af vippens skrå stilling, løfter den messingtråden til oktavtonen.

På spillebordets bagside findes 2 vandret roterende stokke. Den øverste er forsynet med 6 vandrette arme. Når pedalen "Tutti" aktiveres, løftes de lodrette abstrakter til alle 6 registre, idet armenes bagende er 2-delte og løfter ryttere, der er fastlimet på abstrakterne. Den nederste vellestok har 4 arme. Den aktiveres af pedalen med skiltet "Piano". Under træstokkene ses en velleramme med 6 metalveller, der har overført registertrækkene fra lodret til vandret. Der er ingen spor af de kombinerede registre. Det er ikke så mærkeligt, for hemmeligheden ved disse fandtes i vindladen, som ikke længere eksisterer (Se under hybridorglet Arrild/Stjær).  


Spillebordet set bagfra. Fra oven ses tangenters bagende, vipperne fra den uoriginale oktavkoppel, 2 sekskantede aksler med tværpinde (kollektiver), veller til registraturen og en jernpedal til et kollektiv. Spillebordet blev ikke genanvendt (AP,  1993)

Pedalerne for de 2 kollektiver er af støbejern. Over pedalerne findes firkantede, emaljerede metalskilte med sort tekst, til venstre med teksten "Forte", til højre med teksten"Piano". Oktavkoppelens pedal er placeret midtfor. Den er primitiv og bygget af træ. Alle 3 pedaler kan anbringes i låsestilling. 

Bemaling
Orgelhuset har oprindelig været egetræsådret - rester af bemalingen ses på fyldingernes kanter. Trekanten og gavlforlængelserne har kun ét lag maling (tilført 1938).

Orgelhusets farver er grå med lysere grå i fyldinger. Øverste liste er grå med svag marmorering. Der er rødbrun marmoreret frise foroven og blå staffering på listekanter. der er hvidgrå marmorering på søjler, der også har smukke, mørkegrønne og rødbrune bælter foruden forgyldte ringe. Søjlers basis er malet som alabast. Der er olivengrønne felter mellem søjlerne. Trekanten har blå himmel med skyer. Engelen mangler. Der er flere andre farver på udsnykningen foroven. Det er sandsynligt, at bemalingen er udført i 1938 af orgelbygger Emil Nielsen efter kirken øvrige interiør , bl. a. prædikestolen.

Facadepiber
Pibematerialet består af  3 x 7 meget syngende og velklingende principaler. Oprindeligt var piberne klingende, idet facaden på bagsiden bærer huller, der fører op til pibefoden. Kontukter af tilpassede paprør førte fra vindladen til facaden. Jeg har ikke set disse kondukter, der formentlig blev fjernet i 1938, da svellen blev etableret. Facadepiberne er moderat bulede og klemte og kraftigt oxyderede. Jeg har målt dem op, fordi jeg finder, deres klang er meget nær idealet af principalklang for et lille orgel - der er meget sang i dem og en snært af trompet: 


Istandsættelse
Alt træværk blev borebillebehandlet med Gori 22/7. Borebillehuller blev forseglet med hvid trælim, og løse dele limet sammen. Kuglerne blev bygget op af trælim og savsmuld. Ubehandlede træflader blev lakeret med matlak som forsvar mod borebiller.

Gavlbredden blev fastsat til 98 cm. Gavlenes nedre dele blev bygget af sammendyvlede, uhøvlede brædder. Gavlenes overdele er bygget på samme måde og dyvlet sammen med resterne af de oprindelige gavles toppe. Profiler i åbninger blev fremstillet ved pålimning af lister. Manglende fyldinger blev fremstillet af krydsfinér og holdes på plads med vridere af træ. Der måtte bygges nye profiler i gavlene - magen til facadens profiler. 

Da jeg ikke ved, hvordan bagsiden har set ud, var mulighederne fri. Jeg valgte at bygge en øvre og en nedre del. Rammerne er bygget af sammendyvlede, uhøvlede brædder. De 2 låger fra Vester Staruporglet blev savet til, så de passede til åbningerne i overdelen. Underdelens låger er af krydsfinér. Lågernes vridere er anbragt indvendigt nær gavlene. 

Alt nyt træværk blev båndslebet og pudset, fik borebillebehandling og lakering på de flader, der ikke blev malet. 

Spillebordet blev sat i stand, men viste sig at være uegnet til sammenbygning med værket fra V. Starup Kirke p. g. a. for lille tangentgang.

Jeg huggede en ny engel til trekanten af en bøgeklods.

Mesteren arbejder (1993)

2 søstre. Engelen i græsset var mit første forsøg, men da jeg følte jeg mig presset til at forære den til min hustru i sølvbryllupsgave, måtte jeg i gang med engel nr. 2 (AP 1993)

Facadepibernes mange buler blev rettet ud på rundstokke og oxyderingen slebet væk med fint ståluld og wienerkalk.

V. Starup Kirkes orgel 1905-1979

V. Starup kirkes orgel fotograferet af Ole Olesen i 1973

Data
Leveret af Joh. P. Andresen: Skænket 1905 (ifølge sølvplade, der fortsat sidder på facaden, der jo forblev i kirken med nybygget orgelværk bag).

Disposition: Mekanisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 3 registre:
Gemshorn 8' (C-H fælles med Gedakt 8')
Gedakt 8'
Fløite 4' (Rørfløjte)

Orgeldelenes tilstand
Jeg modtog følgende orgeldele:
Orgelhusets venstre gavl med spillebord
Orgelhusets højre gavl med kalkantstang 
Orgelhusets bagside
Vindlade
Piber
Bælg 

Orgelhusets venstre gavl
Orgelhusets gavle var kun 183 cm høje, idet pulpituret i V. Starup Kirke er meget lavloftet.
Venstre gavl havde 2 faste fyldinger, en spillepult og en låge under spillepulten. Forneden på indersiden står med store, blå, håndskrevne bogstaver skrevet "A.& Co. Varde" (Varde må have været nærmeste jernbanestation).


Orgelhuset var oprindeligt lyst egetræsådret, men blev senere malet almuegrønt med enkelte røde stafferinger (AP 1993)
 
Spillebord
Spillepulten er 86 cm bred og 95 cm høj og 38 cm dyb. Tangenterne brune af brug, belægningen på nogle af undertangenterne var gået løs. Undertangenternes overside er 81.5 cm over gulv. Spillebordet er enkelt udformet med niche af egetræ og klap med nodeholder. Spillebordets filt var i ringe stand. 

Registerknapperne er forsynet med hvide porcelænsskilte med sort tekst: Gemshorn 8', Gedakt 8' og Fløite 4'.  Registertrækkene er magen til orgelsamlingens Allingorgel,der er  leveret af Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik, så det er sandsynligt, at man har kunnet købe dem som halvfabrikata.


Registertræk fra V. Starup Kirkes orgel indeholder noget arkitektlampemekanik, der giver de nødvendige forskydninger (AP 1993)



Orgelhusets højre gavl med kalkantanordning


Fotoet viser kalkantstangen ved højre gavl. Bælgen har været anbragt over de små piber, hvilket er usædvanligt, men det forklarer bælgens korte mål (AP 1993).

Da orglet blev elektrificeret, havde orgelhuset fortsat sin oprindelige egetræsådring. Blæseren må have været anbragt på loftet, så vindkanalen (af træ) til vindladen har passeret ned langs højre gavl fortil. Da orgelhuset senere blev malet almuegrønt, dækkede vindkanalen det område, der ses stå i sin oprindelige bemaling (AP 1993)


Orgelhusets bagside havde låger bygget af Blokhusbrædder med fjer/not. De er genanvendt i det ny orgel.

Vindladen måler  85 cm x 180 cm. 
En del abstrakter var bøjet eller knækket, og mange metalvinkler var bøjet. 
Træstokkene, der løfter kegleventilerne ved en excentrisk bevægelse (hvorfor jeg ikke tør kalde dem veller) er anbragt som i en velleseng. Metalbeslagene for enderne af stokkeneog under stokkene var intakte. Filtskiverne var mølædt. 
Registervinklerne ved ventilkassen var knækket p.g.a. borebilleangreb. Ventilkassen var utæt. Registerkancellerne var kun let borebilleangrebet, bunden er af egetræ. Registerkancellerne var ikke forseglede, men kun dækket med de påskruede pibestokke.
Pibestokkene havde flere store revner, en af dem var gennemgående.
Ophænget til træpiberne manglede. Der var kun efterladt en stump pibebrædt til Gemshorn 8' - stærkt borebilleangrebet. Pibebrædtet til Fløite 4' manglede helt. En del pibeholdere manglede eller var defekte.

.
Bagerst ses ventilkassen. Vindladen er monteret med resterende pibebrædder. Fra venstre ses pibestokkene til Fløite 4', Gedakt 8' og Gemshorn 8' (AP 1993)


Hullerne i resten af pibebrædtet til Gemshorn 8' er konisk udboret (AP 1993)






Piberne C-H er fælles for de to 8' registre. Pibestokken sv. t. Gedakt 8' er afmonteret, mens kancellen til Gemshorn 8' (til højre) af amatøren er blevet dækket med alufolie og belædret på kanterne. I kancelleafsnittet i midten ses en ensretterventil af skind øverst i billedet. Den tillader vind at passere ind i afsnittet fra resten af kancellen til Gedakt 8', men ikke den modsatte vej. I højre side af kancelleafsnittet ses 2 skindlapper, der tillader vind at passere fra kancellen til Gemshorn 8', men ikke den modsatte vej (AP 1993)

Bælgen 
Magasinbælgen er en kvadratisk enkelfoldebælg, der på undersiden er sammenbygget med en kileformet pumpebælg. Magasinbælgen har overtryksventil i trekantet hul på oversiden. Den eneste belastning er en møbelfjeder, der er monteret på oversiden. I V. Starup Kirke er møbelfjederen formentlig blevet presset mod pulpiturets bræddeloft, når bælgen har løftet sig. På undersiden af bælgen står med store, blå, håndskrevne bogstaver skrevet "A.& Co. Varde" (Varde må have været nærmeste jernbanestation). Blæser findes ikke.


Lille, kvadratisk bælg med møbelfjeder (AP 1993)

Orgelstol findes ikke.

Piberne 
Gemshorn 8': 
C-H er fælles med Gedakt 8'
c-f ''' er af naturstøbning (50 % tin og 50 % bly), hvilket ses på overfladens typiske mønster. Piberne er mærket Gem. 8. Piben g manglede. der var en del buler i de øvrige piber. 


Piber fra Gemshorn 8' (AP 1993)

Gedakt 8':
C-h er træpiber med støpsel. Stort opsnit med halvcirkelformet opskæring. C manglede støpslen. En del af piberne var utætte.
c'-f '' er metalpiber af naturstøbning med korkstøpsler. Piberne er mærket Bdr. 16. c' er mærket 7407. Overlabierne følger pibens runding. Piberne har sideskæg. Der er flere defekte støpsler og en del buler. gis', ais' og cis'' manglede.
fis''-f ''' er åbne, koniske piber af naturstøbning mærket Ged. 8. 

Piber fra Gedakt 8' (AP 1993)

Fløite 4':
C-f ' er rørfløjter af bly/tin legering, mærket Rfl. C er mærket 7402. Mange rør var bøjet eller knækket af. Et rør manglede.
fis'-f ''' er koniske, åbne piber af bly/tin legering, mærket Rfl.


Piber fra Fløite 4'

Istandsættelse
Alt træværk blev borebillebehandlet med C-tox eller Gori 22/7. Borebillehuller spartlet til med lim. Ubehandlede flader behandlet med matlak.

Bælgens dækplade blev med besvær afmonteret, løstsiddende skind fastlimet inde i bælgen, manglende skind erstattet. Ventilen mellem pumpebælg og reservoirbælg blev lukket. Overtryksventilklappen fik ny skindbeklædning og ny udløsersnor fastgjort på bælgens bund. Dækpladen er beklædt med alufolie indvendig før påskruning. Udvendigt er hjørnerne beklædt med nyt læder. Afgangskanalen er flyttet, så den nu sidder i toppen. Den tidligere åbning er lukket med træplade. trækanaler er erstattet med fleksibelt pap/alu rør 8 cm i diameter.

Spillebordet er forsynet med nyt filt. Tangenterne er slebet rene og løs belægning limet fast.


Tangenter under restaurering. De brækkede, ormstukne vipper belastet med lod hører til registraturen. De hører hjemme på undersiden af  vindladen tæt ved ventilkassen (AP 1993)

Vindladens bøjede og knækkede abstrakter blev fornyet, bøjede vinkler udrettet, defekte lædermøtrikker udskiftet og defekt filt erstattet af nyt. Ventiler blev efterset og revner limet. Nyt skind anbragt til tætning mellem kanceller og pibestokke. Pibestokkenes revner blev limet i opspænding og lim hældt gennem de enkelte vindkanaler til ekstra tætning. Grøfter blev overlimet med alufolie. Manglende pibebrædder blev bygget af krydsfinérplader. Manglende pibestøtter blev bygget af træ. Der blev bygget et ophæng til træpiberne. Registerventilerne blev forsynet med nyt filt og skind. En filtskive blev indskudt mellem metalstang og klap for at undgå utæltheder i det stive system, hvor metalstangen er skruet direkte ind i klappen. Klappen blev belastet med små blystykker. Registerventilkassen blev tætnet ved overlimning af revner med alufolie. Ventilkassens låg fik udboring til paprør.  Bund og loft beklædt med alufolie. Nyt skind til tætning pålimet kanter.

Træpiberne er borebillebehandlet, utætheder overlimet, skruer efterskruet, pibefødder åbnet vidt, støpsler justeret med papir under skindet, en støpsel nybygget, enkelte støpsler forsynet med nyt skind.

Metalpiberne er gået efter, renset, buler udrettet, poleret op, manglende støpsler af kork til gedakter fornyet (med besvær), defekt eller manglende skind på støpsler fornyet,støpsler tilpasset. Manglende eller løse rør på rørfløjter påloddet, hatte forsynet med nyt filt. Manglende piber erstattet af nybyggede ved afsavning af lange salicionaler og tilretning af labier og opsnit. G i Gemshorn 8' er bygget af 2 sammenloddede piber, der derefter er skåret op i ryggen, tilklippet og loddet, så piben får den koniske facon. Resultatet er ikke smukt, men klangen tilfredsstillende.   


Istandsatte piber fra V. Starup Kirkes orgel liggende på en låge fra bagsiden af orglet. 
Fra v. ses:  c'  i Fløite 4', c' og h i Gedakt 8' og c' i Gemshorn 8' (AP 1993)

Hybridorglet - Sammenbygning af 2 halve orgler
Hjermorglets spillebord egnede sig - p. g. a. forskelle i tangentlængde og tangentgang ikke til sammenbygning med Staruporglets mekanik. 

Det ny orgel kom derfor til at bestå af følgende dele:

Orgelfacade bestående af Hjermorglets facade. Facadepiberne fungerer som attrapper.
Orgelhusets gavle blev bygget af nyt træ med anvendelse af de udsmykkede toppe.
Orgelhusets bagside blev bygget af dele fra V. Staruporglets bagside.
Orgelværket og bælgen er fra V. Staruporglet.
Orgelblæseren er en nyindkøbt, brugt blæser med lodret akse. Den er anbragt nærmest spillebordet i orglets bund i en nybygget, lydisoleret spånpladekasse. Den er ikke selvsmørende.
Vindregulatoren er et gardin af ukendt fabrikat.
Orgelbænken er nybygget.

Et kig ind fra bagsiden af orglet. Fra venstre ses facadepiber med ryggen til, Gemshorn 8', Gedakt 8' og Fløite 4' (AP 1993)




Hjermorgel med Starupspillebord (AP 1993)

Orgelhusets mål: Højde 233 cm, dybde 120 cm, længde 210 cm + spillepult 33 cm

   
Hybridorglet i Hjerms missionshus oktober 1994 (AP)

Hybridorglets ejere
1994-2004 Hjerms Missionshus
2004-2009 Organist Søren Kure, Vejle
2009-2015 André Palsgård
Fra januar 2015: Heidi og Torben Åstradsson


Hjerm/Starup orglet hos AP januar 2009

November 2014: Der er gennemstik mellem gedaktens h' og c''. Piberne står langt fra hinanden på pibestokken. 


Men vinden kommer op til samtlige piber fra grøftens ene side, så der kunne være tale om gennemstik mellem 2 kanaler. Det er der dog ikke - hverken i vindladen eller pibestokken. Læderet på vindladen under pibestokken er tykt og hårdt og ikke helt plant. Det fjernes og oversiden med hullerne planslibes og spartles og forsynes med ny tætning af filt og skind, hvorefter problemet er løst. Billedet viser den planerede vindlade med nyt vindtæt dække over grøften.

.
Januar 2015: Nye ejere: Heidi og Torben Åstradsson. Februar 2015. Orglet opstillet i kapellet i Mjalahult. Se hjemmesiden https://www.facebook.com/mjalahult


André Palsgård, juni 2003-2022

Retur til Andre orgler