Retur til Andre orgler

Andre orgler, jeg har haft fingre i 

Gjørding Kirkes orgel 1901-1942 / Arrild Kirkes orgel 1942-1981 
&
Stjær Kirkes orgel 1928-2003 
&
Det hybridorgel, jeg byggede af delene i 2003
&
Det orgellysthus, jeg byggede i  2014


Hybridorglet Arrild/Stjær juni 2003 (AP)

G(j)ørding Kirkes orgel 1902-1942 / 
Arrild Kirkes orgel 1942-1981
 
Arrild Kirke fotograferet af Annelise Olesen i 1975 - til højre udsnit af samme foto

Indledning
I november 1993 fik jeg en meddelelse fra registratoren ved Den Danske Orgelregistrant, organist Ole Olesen, om resterne af Arrild kirkes orgel - et orgel, der blev opstillet i Gjørding Kirke i 1902 under firmanavnet Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing. Orglet var importeret nøglefærdigt fra "Det Keiserlige HofOrgelbyggeri" Gebrüder Rieger I Østrig. Jeg var ved at samle materiale om Andresenfirmaet - et arbejde , der i 1997 resulterede i udgivelsen af heftet "Kirkeorgelafdelingen på harmoniumsfabrikken Joh. P. Andresen & Co. , Ringkjøbing, 1897-1908".

Orgeldelene havde været opmagasineret siden nedtagelsen i 1981 i en uopvarmet sidelænge. Menighedsrådet havde solgt alle klingende piber kort efter nedtagelsen, men gemt nogle dele, der af orgelkonsulent Svend Prip ansås for bevaringsværdige. Nu 12 år senere ønskede man ønskede fra menighedsrådets side at slippe af med de opmagasinerede dele. Jeg var meget interesseret i at overtage orgeldelene, bl. a. fordi vindladen havde et pibebesparende system, "kombinerede registre", som Rieger var berømt for og som Andresen reklamerede for. Jeg søgte menighedsrådet ved Arrild Kirke repræsenteret ved menighedsrådsformand Niels Nielsen, Toftlund, om at overtage orgeldelene. Menighedsrådet fik gennem provstiudvalget og stiftsøvrigheden i Ribe Stift videregivet anmodningen til Nationalmuseets afdeling for oldtid og middelalder. Nationalmuseets Erik Skov anbefalede i en skrivelse dateret 2. december 1993, at de resterende orgeldele blev overdraget til Veteranorgel-klubben, som jeg var kontaktmand for. Veteranorgelklubben var en græsrodsbevægelse oprettet 1988 under Det Danske Orgelselskabmed det formål at øge muligheden for genbrug af kasserede kirkeorgler.

15. januar 1994 afhentede jeg følgende orgeldele:
- et smukt orgelhus
- en vindlade med 4 kombinerede registre og med traktur og registratur
- et flot spillebord med en manglende undertangent
- en uoriginal svelle
- 10 uoriginale facadepiber af zink og en uoriginal pibe fra registret gedakt 8'/ Gedaktfløjte 4'.

Der manglede altså samtlige klingende piber, bælg, blæser, kalkantsystem, gardin til vindregulering og orgelbænk.

Disposition
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 4 registre kombineret 2 og 2.

Oprindelig disposition (ifølge registerskilte):
Principal 8' (21 piber har været klingende i facaden)
Bordun 16'
Rørflóite 8' (C-f '' er transmission af c-f ''' fra fra Bordun 16')
Octav 4' (C-f '' er transmission af c-f ''' fra Principal 8')
Kollektiv: Forte (=tutti) (valgfri betjening med pedal såvel til højre som venstre fod)

Senere disposition:
Principal 8'
Gedakt 8'
Octav 4' (C-f '' er transmission af c-f ''' fra Principal 8')
Gedaktfløjte 4' (C-f '' er transmission af c-f ''' af Gedakt 8')
Kollektiv: Forte (=tutti) (betjent med pedal til venstre fod)
21 stumme facadepiber af zink
Svelle betjent med højre fod

Orgeldelenes tilstand januar 1994
Orgelhuset er bygget på en ramme med målene 112 cm x 196 cm. Rammetræets højde er 2,2 cm. Orgelhusets højde er 201 cm. Facadens underdel er 56 cm høj og overdelen er 145 cm høj. De 3 rundbuer er 40 cm brede og 108 cm høje.

Facadeoverdelen er magen til overdelen i Hjerm vestre Kirkes orgel 1903-1979, men søjlekapitælerne, der er snittet i massivt træ, bærer helt andre blomstermotiver. (Hjermorglets facadeunderdel er forøvrigt 30 cm højere end Arrildorglets).

Hånden bærer en kapitæl fra Arrildorglet til sammenligning med en kapitæl på Hjermorglets facade (AP, 1994)

    
Til venstre: Facaden til Hjerm v. Kirkes orgel fotograferet efter istandsættelse efterår 1993. 
Til højre: Arrildorglet med resterende (uoriginale piber) anbragt foran Hjermorglets facade februar 1994 (AP)

Gavlenes originale mål er 107,5 cm i dybden og 201 cm i højden. De er af hensyn til den tilførte svelle øget med 25 cm. Orgelhusets originale dybde (gavl + facadens dybde med gesimser etc. er 129 cm. Orgelhusets bagside består foroven af en ramme med 3 låger af god kvalitet. Nederste del af bagsiden mangler. Den har formentlig bestået af ramme med en vandret låge.

Spillebordet er anbragt ved venstre gavl. Pulten er 96 cm høj, 96 cm bred og 42 cm dyb. Pultens skrå klap kan foldes op. Pulten er pyntet med knopper til siderne. Gavlene er ret brede. Spillebordsnichen er monteret med egetræ. Der er tungeformede udtræksbakker til lysestage til siderne og et rum til noder midtfor. Det har oprindelig kunnet lukkes med jalousi, der mangler. En skråliste bag tangenterne bærer gul påskrift: Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing. Overtangenterne er sorte. Undertangenterne er hvide. Den hvide belægning er af kunststof og let længdestribet. Undertangenternes længde er 36 cm. Undertangenterne har skrå forkant. Tangentgangen er 10 mm. Tangenten til c''' mangler.
    
Arrildorglets spillebord med opfoldeligt låg og egetræsniche med  udtræksbakker til lysestager, runde emaljeskilte med sort træramme og karakteristiske små registerknapper. Over emaljeskiltene ses  en nodeniche, der mangler et jalousilukke (AP, 1994)

 
Arrildorglets registermekanik er magen til Hjermorglets registermekanik fotograferet 1994 (AP)

Skitse af registermekanik (AP)

Højden fra gulv til undertangenters overside er 74 cm som i Hjermorglet, men Hjermorglets spillepult er primitiv sammenlignet med Arrildorglets.

Slidsen til den højre kollektivpedal er blændet med en påskruet træplade. I venstre side findes slidse og kollektivpedal af jern. Pulten rummer en velle, der med ryttere løfter registraturens lodrette abstrakter. På lågen over kollektivpedalen findes et skråtstillet, emaljeret skilt med teksten "Forte". Der er i lågens højre side en uoriginal udsavning til svellepedal.

Vindladen er 83,5 cm x 190 cm. Vindladens ben er 20 cm høje, så bælgen må have stået uden for orgelhuset. Der er 4 pibestokke. De største huller på oversiden (hvori pibefødderne har stået) er blevet ombygget ved neddrosling. Der er plads til 2 x 66 piber. Piberne var anbragt med de største piber ved gavlene i en C-side til venstre og en Cis-side til højre. De 4 grøfter er parret 2 og 2. Undersiden af pibestokkene bærer 4 x 54 huller svarende til antallet af kegleventiler.
   
Arrildorglets vindlade efter afmontering af pibestokkene. Der ses 4 kombinerede registre (4 registre, der er parret 2 og 2). Der er 54 kegleventiler i hver grøft (AP, 1994) 

Luften fra kombinerede kegleventiler passerer forbi ensretterventiler bestående af tyndt cirkulært skind med en lille hank, der er pålimet i vindkanalen. Skindstykket har pålimet en træflis til anslag mod det cirkelformede hul. Disse "rückschlagsventiler" er denne vindladetypes Achilleshæl, idet de sidder på undersiden af vindladen. En reparation kræver således, at alle piber fjernes, at vindladen afmonteres, abstrakter og veller på undersiden fjernes, tynde trælister og pålimet papir fjernes. Først derefter kan skindventilen inspiceres. Kegleventilerne sidder på vanlig vis i bunden af grøfterne. Registerventilerne (4 ialt) sidder i den tværgående vindkanal i orglets højre side. Ventilerne er formet som cirkelrunde plader, der dækker adgangen til den tilhørende registerkancelle (grøft). Samtlige kegleventilers messingtråd er iltet såvel ved keglen som på vindladens underside. Funktionen er dårlig og justering i mange tilfælde umulig. Mange af kegleventilerne slutter ikke tæt i hvilestillingen.



Arrildorglets vindlade set nedefra efter afmontering af veller og tildels dækplader. "Rückschlagsventilerne" er runde skindklapper stivet af med en flis træ. Der findes en sådan ventil i hvert af de firkantede huller (AP, 1994)

Detailtegning af kombinerede registre - en Gebrüder Riegeropfindelse - fra J. G. Töpfers bog fra 1888: Theorie und Praxis des Orgelbaues

   
Pibestok fra Arrildorglet. C-siden til registret Bordun 16'´/ Rørfløite 8'.Til højre ses stokkens underside med 2 x 26 huller svarende til antallet af ventiler. Til venstre ses stokkens overside med kun 33 huller. Vindens vej er forsøgt visualiseret på fotoet til højre. Pibestokken indeholder kanaler i 2 lag (AP, 1994) 


Fingeren trykker på ventilklappen til et helt register. Når den lukkes, løftes den lille klap af træ i midten af billedet. Den dækker over et udluftningshul, der sørger for, at overtrykket i registerkancellen forsvinder øjeblikkeligt, når registerknappen trykkes ind (AP, 1994) 

Svellen er af fyrretræ, sortmalet ud mod facaden. De bevægelige dele består af massivt træ og er 14 cm brede.

Orgelbænk, blæser og bælg og kalkantanordning mangler.

Samtlige klingende piber mangler. Den medfølgende gedakt er ikke original. Piberne blev solgt ved auktion i 1981. Det er sandsynligt, at orglet efter ombygningen fortsat rummede sine originale principaler - også facadeprincipalerne, der må have været identisk med Hjermorglets de smukke, syngende facadepiber. Ved ombygningen har man måttet øge orglets dybde for at få plads til svellen og har flyttet facadepiberne ind i svellehuset. Til erstatning for de originale klingende facadepiber har man anbragt uoriginale zinkpiber i facaden.

Facadepiber af zink er uoriginale. Der medfølger kun 10 af 21. Piberne har kerne og kan klinge.
 

Facadepibemål i Hjerm V. Kirkes orgel. Jeg har aldrig set Arrildorglets originale facadepiber. Men da facadeoverdelen er nøjagtig mage til Hjermorglets, må man formode, de har været identiske. Opskriften på en kraftigt syngende, velafbalanceret Principal er angivet i skemaet!

Bemalingen er egetræsådring, der senere er stafferet med rød, lysegrå, lysegrøn, mørkegrøn og mørk guld. Kapitælernes blomsterornamenter er bemalet med rødguld, grønguld og mørk guld.


Fund under restaurering
Mange lædermøtrikker er erstattet af møtrikker af lyserødt kunststof med metalkerne.

På bundrammen og ses skrevet med blåt farvekridt: Gjørding. På bundrammen ses også en sortmalet tekst udført med skabelonteknik: 5. A-Co. M. S. Det er sandsynligt, at inskriptionen betyder Joh. P. Andresen & Co. ved Marinus Sørensen ( der var Andresens hustrus nevø, nær medarbejder i firmaet). Marinus Sørensen overtog firmaet i 1909 og flyttede det fra Ringkøbing til Horsens, hvor det fik navnet Horsens Orgelbyggeri.

På 2 af bagsidens låger, på den 25 cm brede øgning til den ene gavl og på svellens øverste rammetræ står skrevet med blåt farvekridt: M S Gørding. Da inskriptionen findes på 2 uoriginale dele, må MS betyde Marcussen & Søn - det orgelbyggeri, der foretog ombygningen af orglet i forbindelse med opstilling i Arrild Kirke.

Inskriptionerne er påført i forbindelse med jernbanetransport.

Fyldinger og låger er beklædt med pladepap på indersiden - formentlig til udligning af skift i fugt og temperatur.

På papstykket til en fylding over spillebordet ses en jernbanemærkat med teksten: Fra Horsens til Gjørding 74 28 og en blå mærkat: Horsens Gjørding. Et jernbanehistorisk studie udført af Kontoret for Fragttariffer på Jernbanemuseet i Odense har afsløret, at denne transport må være foregået i perioden 1929-1940, idet beløbet svarer til prisen for transport med en hel vogn de 125 tarifkilometer fra Horsens til Gørding. Prisen var uændret igennem disse år. Men vi har ikke fundet ud af, hvad orglet skulle til Horsens for! Marinus Sørensen solgte Horsens Orgelbyggeri til Th. Frobenius i Kgs. Lyngby ved København i 1924.

Læs fortsættelsen herunder i afsnittet om Stjær Kirkes orgel

André Palsgård, juli 2003-2017

Retur til oversigt over andre orgler 

Stjær Kirkes orgel 1928-2003

Stjær Kirke 1992 (AP)

Indledning
I 1992 foretog jeg med en orgelven en lille, selvbestaltet orgelekskursion i nærheden af Århus. Vi så Galten Kirkes orgel, som min ven senere blev ejer af. Vi besøgte også Stjær Kirke, for det forlød, at det lille orgel skulle var kasseret og snart skulle nedtages. Vi syntes, det klingede godt, men kunne godt se orglets svagheder. Facaden var kun 190 cm høj, for der var lavt til loftet på pulpituret, så de største piber ragede op igennem et hul i loftet. Orglet var bygget af tynde materialer, men det forekom mig at være en fordel dengang. 


Stjær Kirkes orgel 16. oktober 1992. Spillebordet med asymmetrisk anbragte registerknapper. Bemærk den udvendige vindkanal, der rager ud på bagsiden af orglet i billedets højre side (AP).

     
Stjærorglet. Interiør. I baggrunden ses facadepiberne, derefter registrene Principal 8', Gedakt 8', Quintatøn 2' og i forgrunden Oktav 1'. De længste piber går op gennem pulpiturets loft (AP, 16. oktober 1992).


På indersiden af højre gavl fandtes denne krydsfinérplade med talrige skriblerier foretaget af orgelbyggere (AP, 16. oktober 1992).


Under spillebordet findes blæser og skråtstillet gardin. Øverst på dette foto anes veller på tværs, derunder abstrakter på langs. Til højre Rockwoolbatts lagt løst omkring blæseren, til venstre snor fra gardinet over trisse til bælgen (AP, 1992)

Senere kontaktede jeg menighedsrådformanden for at høre, om man havde tænkt på at genbruge orglet i konfirmandsal eller menighedshus. Sognet var lille, og man havde ingen af delene dengang. Orgelsagen trak ud, men jeg spurgte de skiftende menighedsrådsformænd om orglets tilstand ca. en gang årligt. I januar 2003 fik jeg orglet forærende, og jeg nedtog det med hjælp fra sognepræsten ved Sct. andreas Kirke i København, Mads-Bjørn Jørgensen, orglet og gik efter hjemkomsten til København igang med rengøring af de enkelte dele.


Disposition
Orglet er bygget af brugte dele og leveret i 1928 af A. C. Zachariasen. Den daværende disposition er ukendt. Ifølge A. C. Zachariasens værkfortegnelse havde orglet 4 stemmer.

Orglet er restaureret og omdisponeret i 1951 af Marcussen & Søn.
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-f ''') og 4 registre:
Gedakt 8'
Principal 4'
Quintatøn 2'
Oktav 1'


Orglets tilstand januar 2003
Orgelhuset 
Orgelhuset er bygget på en ramme af 2.2 cm tykt fyrretræ, 94 cm x 184 cm. Orglets bredde er 187 cm. Højden målte jeg i 1992 til 190 cm, men nogle facadepiber stak ud foroven. Senere har man udfyldt rummet mellem facaden og pulpiturets loft med krydsfinérplader, ca. 10 cm høje. Orglets dybde = gavlbredden på 99 cm + facadeoverdelens bredde på 8 cm. På orglets bagside nær venstre gavl løber en 98 cm høj, udvendig vindkanal. Den forbinder bælg og vindlade. Dens tværmål er 14 cm x 17 cm. Dybden forøges herved med 17 cm.

Facadeunderdelen udgøres af pulpiturets balustrade (98 cm høj og bygget af kraftige materialer). Den kan ikke anvendes og returneres til tømreren, der overtog resten af balustraden. Facadeoverdelen består af et bredt midterfelt og 2 smalle sidefelter bygget af spinkle materialer. Listerne har konkave profiler. Facaden indeholder 23 sølvbroncerede zinkpiber uden kerne (stumme) Midterfeltet indeholder 13 piber og sidefelterne indeholder hver 5 piber. Pibemundene danner smilende rundbuer. Facadeoverdelen er 8 cm dyb.


Stjærorglets orgelhus. Facadens overdel.


Stjærorglets orgelhus. I venstre side af billedet ses venstre gavl med 2 huller til viser for bælgen og 1 hul til pumpepedal. I højre side af billedet ses højre facade med blændet åbning til pumpepedal. 


Nederste del af orgelhusets bagside og den udvendige vindkanal (AP, maj 2003).

Højre gavl er 188 cm høj og 99 cm bred. Rammetræet er øget flere steder med træ af forskellig tykkelse. Lågen under spillebordet har fået blændet en åbning, der har været anvendt til en pumpepedal for organisten. Over spillebordet findes en låge, der i stedet for 2 fyldinger har dekorationer bygget af krydslagte fejelister. På lågens inderside findes rester af rødt stof sømmet på med små blåsøm. Man kan ikke se ind i orglet, for der er anbragt en krydsfinérplade på indersiden af lågen.

Venstre gavl har en stor låge med 2 fyldinger. Nær facaden er den lappet med træ i et andet niveau. I rammetræet bagtil er der en slidse, 2.2 cm x 21 cm. I lågens bageste fylding er der en slidse, 1.2 cm x 19 cm - begge til brug for viser for bælgens stilling. Forneden i gavlen findes udskæring, 8 cm x 30 cm, for pedal til kalkanten.

Orgelhusets bagside er uregelmæssig p. g. a. øgninger og den tidligere omtalte vindkanal. Forneden er et påskruet bagstykke med 3 fyldinger. Derover findes 2 bagplader af blokhusbrædder. De er 70 cm brede og 90 cm høje og skrues på. De kunne stamme fra et Joh. P. Andresen-orgel. Lågerne bærer diverse knager fra 1950erne og frem.

Spillebordet er anbragt ved højre gavl. Pulten er 100 høj og 87 cm bred. Pulten ligner i mangt og meget spillepulten til V. Starup Kirkes orgel 1905-1979. 

Undertangenter er hvide og har lodret forkant. Tangenterne er meget forskellige i længde og udseende! Sorte overtangenter. Tangenterne fungerer tilfredsstillende.

Nichen er af egetræ. Registermekanikken er magen til dem i V. Starup Kirkes orgel (bygget af Joh. P. Andresen & Co.) og Alling Kirkes orgel (bygget af Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik). De 4 registerknapper er anbragt asymmetrisk, idet spillebordet tilsyneladende oprindelig kun har haft 3 registre. Det er sandsynligt, at spillebordets udseende er uændret siden 1928, da det orgel, A. C. Zachariasen leverede, også havde 4 registre. Registerknappen til venstre bærer betegnelsen Principal 4'. Knappen i midten bærer betegnelsen Gedakt 8'. Knappen til højre bærer betegnelsen Oktav 1'. Mellem den midterste registerknap og den højre knap er anbragt en registerknap med betegnelsen Quintatøn 2'. Selve knapperne er nyere og hidrører fra en restaurering og omdisponering af Marcussen & Søn i 1951.


Spillebordet. Bemærk undertangenternes forskellige længde (AP, maj 2003).

    
V. Starup orglets venstre gavl med spillebordet, der ligner Stjærorglets spillebord i mangt og meget (AP, 1993).  Til højre ses V. Starup Kirkes orgel fotograferet i 1973 af Ole Olesen.


V. Starup orglets spillepult blev  genanvendt i et hybridorgel, som jeg  byggede af orgelhuset fra Hjerm V. Kirkes orgel 1903-1979 og orgelværket fra V. Starup Kirkes orgel  1905-1979. Orglet blev i 1994 opstillet i Missionshuset i Hjerm, hvor det stod i 10 år (AP, 1994).

Bælgen består af en vandret enkelfoldebælg, der på undersiden er sammenbygget med en kileformet enkelfoldebælg, der åbner imod spillebordet (højre gavl). Magasinbælgen måler 75 cm x 139 cm, mens pumpebælgen er 75 cm x 109 cm. Bælgens rammetræ er blåmalet, mens falternes tynde træplader er beklædt med blåt papir. Bælgens overflade ville normalt bære 2 påskruede låger af massivt træ. De er erstattet af finérplader. Bælgens udformning peger ikke på noget bestemt orgelbyggeri, men den kunne være leveret af Andresen og Roerslev Margaard. Bælgen bæres af 2 bukke, hvis ben er anbragt i huller i bundrammen. Bukkene er 80 cm brede og 35 cm høje. Magasinbælgen er i venstre side bygget sammen med en vindkanal, der således løber langs venstre gavl og munder i niveau med orgelhusets bagside.

Kalkantsystemet er fodbetjent. På bundrammen er anbragt et v-formet leje af jern, hvori den store pumpestangs jernkiler kan hvile. Pumpepedalen har tilsyneladende oprindeligt (måske før orglet blev leveret i 1928) kunnet pumpes med foden af den spillende. Senere har den kunnet pumpes fra venstre gavl af en kalkant. Pedalen er hvidmalet. Den er savet af i niveau med venstre gavl og lagt inde i orglet. Afstanden fra venstre gavl til lejet er 82 cm, mens afstanden fra lejet til kalkantstangens hjuls anlæg mod pumpebælgen er 52 cm.

Vindkanalen er 98 cm høj og 14 cm x 17 cm i ydre mål. Den er vinklet 2 gange, idet den er forbundet med bælg og vindlade. Den er lappet flere steder.

Vindladen er 86 cm x 170 cm. Den er en mekanisk keglelade med 54 kegler i hver registerkancelle. Kancellernes 4 ventiler er cirkelrunde plader anbragt i en ventilkasse, der ligger på tværs ovenpå de 4 registerkanceller langs venstre gavl. Den er i god stand. Vindladens overside findes 72 cm over gulv. Vindladen hviler i venstre side på en vandret lægte, der er skruet på venstre gavl. I højre side hviler den på stolper, der er skruet fast til orgelhusets bagtil og bælgens ene buk fortil. Noget klamp og meget vanskeligt at samle, da venstre gavl og bagsiden af orgelhusetførst kan bære, når orgelhuset er samlet!

Pibestokkene er af forskellig herkomst. Pibestokkene til Principal 4' består af fyr i bassen og eg i diskanten. Pibestokken til Gedakt 8' er af eg og de 2 resterende registres pibestokke er af fyr.

Pibebrædderne er nye. Eksempelvis er hullerne til gedaktens metalpiber forsynet med udskæringer, der passer til pibernes påloddede styr, så pibemundene vender i den ønskede retning.

Træpiberne C-H i Gedakt 8' er ophængt på rundjern, der er sømmet i en skrå stok, der er fastskruet på såvel vindladen som venstre gavl. Stokkens lodrette projektion er 68 cm, mens dens vandrette projektion er 107 cm.

Trakturen består af korte lodrette abstrakter, der justeres med lædermøtrikker på messingtråd ved tangenternes bagende, vinkler påskruet vindladen ved dennes underkant, lange abstrakter, der justeres med møtrikker på messingtråd, og veller ophængt excentrisk. Vellerne løfter vindladens kegleventiler.

Registraturen er opbygget på samme vis, idet den korte abstrakt løftes af registermekanikken, mens vellen er erstattet af en fjederbelastet vinkel, der løfter den store, cirkelformede pladeventil.

Piberne er opstillet i kromatisk rækkefølge med de største piber i orglets venstre side. Registrene nævnt fra facaden bagud i orglet er Principal 4', Gedakt 8', Quintatøn 2', Oktav 1'.

Gedakt 8'
C - h: Piber af træ med støpsel. Opsnittet er bygget 1/3 ned med pålimet / påsømmet krydsfinér.
c' - h': Piber af tin/bly med hat (blåt hatfilt) og store sideskæg. Der er påloddet styr på bagsiden.
c'' - f ''': Piber af tin/bly med påloddede låg og sideskæg. Der er påloddet styr på bagsiden.

På c'' er håndskreven inskription:

" Stjær
Gedakt 8'
      c''      "

Principal 4'
C-Gis: Åbne piber af zink med åben stemmeslidse og korte sideskæg.
A - c': Åbne piber af tin/bly med åben stemmeslidse og uden skæg.
cis' - f ''': Åbne piber uden stemmeslidse og uden skæg.

På A står indgraveret:
"Stjær
Principal 4'
    A          "

Quintatøn 2'
C - H: Piber af tin/bly med hat (blåt hatfilt) og sideskæg. (Mensuren af C = 37,2 mm. Til sammenligning er mensuren af c' i Gedakt 8' = 33,5 mm. Quintatønens opsnit er mindre).
c - f '': Piber af tin/bly med påloddede låg og sideskæg. Mensuren af c = 22,0 mm. Til sammenligning er mensuren af c'' i Gedakt 8' = 20,5 mm. Quintatønens opsnit er mindre).
fis'' - f ''': Åbne, koniske piber af tin/bly uden stemmeslidse.

På C står ingraveret:
" Stjær
Quintatøn
     C       "

Oktav 1'
C-f ''': Åbne piber af tin/bly uden stemmeslidse. g'' mangler.

På C står indgraveret:
"Stjær
Oktav 1'
    C      "

Facadepiberne udgøres af 23 korte attrapper: Åbne piber af sølvbronzeret zink uden kerne.

Blæseren er af mærket Meidinger & Co., Basel, vandret akse, 42 cm høj, 380 volt. Den er anbragt under spillebordet nær orglets bagside. Blæseren er dækket med frit anbragte støjisolerende stenuldsbatts (5 cm tykke). Det fleksible paprør til gardinet målet kun 6 cm i diameter.

Vindregulatoren er opstillet på skrå under spillebordet nær facaden. Gardinet modtager det fleksible paprør (8 cm i diameter) og afgiver 2 lignende paprør af 1,5 m længde. De munder ved venstre gavl i vindkanalen under bælgen.

Orgelbænken er uden særlige karakteristika.

Fodskammellen er 16 cm dyb, 23 cm bred, 17.5 cm høj.

Bemalingen. Orgelhuset er malet gråhvidt. Facadens pibenicher er blevet farvet røde og stafferet med guld på kanterne fortil i slutningen af 1990erne. Pulpiturets balustrade indgår som facadeunderdel.

Fund under restaurering
Flere orgeldele er mærket med blåt farvekridt (håndskrift) med teksten: "A Bramminge" (Aets tværstreg er v-formet). Det gælder eksempelvis den ene side af pumpestangen og lågen på venstre gavl.

Venstre gavls inderside beskrevet med med blåt farvekridt. Forneden slidse til pil monteret på bælgen til vejledning for kalkanten. 

Lågen under spillebordet er mærket med blåt farvekridt (håndskrift):
"AZ
Aarhus".

Der er på flere orgeldele rester af jernbanemærkater i form af papskilte, der er sømmet på med små blåsøm. En intakt mærkat findes på bælgens underside. Teksten er håndskrevet med blæk:
"AZ
Aarhus".

Finérpladen på bagsiden af lågen over spillebordet (godt ormædt) er forsynet med talrige orgelbyggernotater skrevet notater med blyant.

Til højre foroven på pladen står: "Farvel, sov sødt Aabenraa".

Til venstre står følgende notat: "J. A. Zachariasen stemt 1931". Derunder notationstegn og stemmedatoerne 15/6 1932, 12/7 1933, 12/7 1933, 17/7 1934, Aug 1935, 17/6 1936.

Derunder: "Repareret Orgelet d 3-1-39 Asbjørn Jende Hansen".Derunder linier med notationstegn og følgende stemmedatoer: -39, 20/8 -40.

Derunder: "Asbjørn Jende Hansen stemt d 8-9 -41. Derunder linier med notationstegn og stemmedatoerne: 8 9-42, 10-8 -43, 10-10 -44, 21-4 -45.

Derunder: J. A. Zachariasen 21/7 -46
A. J. Hansen 47,- 48,- 14-12 49
J. A. Zachariasen 1950

Derefter en tværgående dobbeltstreg, hvorunder teksten:
"Ombygget 1951 Marcussen og Søn Aabenraa

Derunder: "Jydsk Orgelbyggeri stemt 31/8 -73 A I Hansen"

Derunder: Stemt 8/8 90 K. Stelfeld Jydsk Orgelbyggeri". Derunder notationstegn og stemmedatoerne 22/7 91, 13/7 92, 8/7 93, 11/8 94, 11/7 95, 3/7 96, 23/7 97, 25/6 98


Fortsættelse følger. Læs nedenfor om hybridorglet.

André Palsgård, august 2003-2017

Retur til oversigt over andre orgler 

Hybridorglet  2003-2014

Arrild orglet - håbløse forsøg på restaurering af vindladen
Straks efter hjemkomsten med orgeldelene i januar 1994 gik jeg igang med restaurering af delene. Træværket blev vasket og borebillebehandlet med C-tox. Defekter i orgelhusets top og frisen foroven blev repareret.

Den manglende tangent blev erstattet med en tangent fra spillebordet fra Hjerm V. Kirkes orgel (Spillebordet var blevet tilovers, da jeg i 1994 byggede orgelhuset fra V. Hjerm Kirkes orgel 1903-1979 sammen med værk og spillebord fra V. Starup Kirkes orgel 1905-1979. Dette hybridorgel fungerer nu i Hjerms Missionshus). Filt blev fornyet og stifter poleret.

Den uoriginale svelle og gavlenes dertil hørende 25 cm brede uoriginale øgninger blev kasseret.

Der blev bygget et lavt lægteskelet, som vindladen kunne hvile på. Jeg byggede bælg af en tiloversbleven svømmebælgs kileformede pumpebælg og fik anbragt denne bælg og en blæser under vindladen.

Jeg byggede piber af rester fra Davidskirkens orgel, Bjergsted Kirkes orgel,Thorum Kirkes orgel, kasserede piber fra Ll. Heddinge Kirkes orgel og uoriginale piber fra Løsning Kirkes orgel. Jeg tilstræbte at bygge de kombinerede registre Principal 8' / Oktav 4' og Quintatøn 8' / Quintatøn 4'.

Jeg byggede nye pibebrædder og droslede nogle af hullerne på de 4 pibestokke ned. Vindladen blev tætnet ved overlimning af revner med skind, kegler justeret, defekt filt erstattet og grøfterne dækket med pålimet alufolie. Rückschlagsventilerne i vindladens bund fornyet. I de følgende år adskilte og samlede jeg orglet fuldstændigt 4-5 gange, men kegleventilerne var utætte selvom jeg havde indlimet et underlag af skindringe og beklædt keglerne med vaskeskind.

Vindladen var jo meget interessant opbygget med sit pibebesparende system, der imidlertid gør fejlfinding meget vanskelig. Der var talrige hylere og medhylere.

Da pibematerialet var elendigt og vindladen drillede, hvilede projektet i nogle år, men jeg havde ikke opgivet. Faktisk havde jeg taget skridt til at begynde helt forfra med omhyggelig gennemgang af pibestokke, kegler og Rückschlagsventiler. Jeg var begyndt at blive klar over, at samtlige kegler skulle forsynes med ny messingtråd og nogle af dem skulle formentlig erstattes af "nye", for messingtråden var irret og gevindene fungerede ikke.

Stjærorglet - orgelhuset må opgives - for meget klamp og forkert højde
Straks efter hjemkomsten med orglet i januar 2003 gik jeg igang med at rense orglet. Orgelhuset var i meget ringe stand og klart nok alt for lavt. Vindladen hvilede på upraktisk vis på dele af orgelhuset. Jeg byggede gænger til vindladen og opbyggede et stativ, den kunne stå på. Magasinbælgen blev befriet for pumpebælgen for at skaffe plads. Jeg anbragte en ny Laukhuff blæser med lodret akse i en lydisoleret kasse og Stjærorglets gardin i bunden af orglet, og anvendte store, fleksible rør af pap / aluminium (11 cm i diameter). Jeg reparerede et par knækkede abstrakter og fornyede spillebordets filt. Jeg fandt en anvendelig pibe g'' til registret Oktav 1' blandt nogle mixturpiber fra Davidskirkens gamle orgel. Jeg udskiftede et par knækkede støpsler og støpselhåndtag og fornyede skindet på nogle af støpslerne til trægedakterne. Jeg lagde nyt filt under tangenterne og ærgrede mig over, at tangenter var ulige lange. Jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle bygge et præsentabelt orgelhus med pibeløs facade.

En rask beslutning og 3 uger senere et sammenbygget orgel
Orglerne stod side om side og præsenterede 2 store problemer. Arrildorglets smukke orgelhus manglede et velfungerende værk og Stjærorglets velfungerende værk manglede et orgelhus. Søndag 6. april 2003 tog jeg en rask beslutning, kasserede Arrildorglets vindlade og Stjærorglets orgelhus, og samlede de gode dele til et orgel. 27. april var orglet færdigstemt og velfungerende.


Stjærorglets værk set bagfra, efter at det er blevet bygget op på et stativ. Til højre i billedet ses vindladens registerventilkasse åben på det sted, hvor den udvendige træledning var tilsluttet (AP, februar 2003).


I forgrunden ses Stjærorglets værk. Tankerne om et pibeløst orgelhus spøger. I baggrunden ses Arrildorglet uden facade med nogle tilfældige piber opstillet på vindladen. (AP, februar 2003).

Detaljer og småændringer
Orgelhuset. Defekter er repareret. Orgelhuset er olieret. Bagsiden er forsynet med en nybygget låge forneden. Defekter i malingen er repareret.

Facadepiber. De 12 uoriginale facadepiber til Arrildorglet er genanvendt. De manglende facadepiber er bygget af facadepiber fra Stjærorglet og zinkpiber fra Thorumorglet. Piberne er forlænget og enkelte labier opbygget med anvendelse af plasticpadding i stedet for lodning, der ville være for synlig. Det er lykkedes at få pibemundene til at stå i smilende buer. Efter slibning er piberne behandlet med aluminiumsspraymaling.

Registerskilte. Teksten er skrevet på computer og printet på glittet karton, der er limet ind i de cirkelrunde rammer på Arrildorglets spillebord.

Kollektiv. Der er af de oprindelige dele etableret et kollektiv (tutti), der betjenes med venstre fod. Der er foretaget en mindre ombygning af kollektivets velle, idet den ikke kan løfte på de lodrette abstrakter, da vindladen er anbragt for højt i forhold til spillebordet. I stedet trækker vellen på de vandrette abstrakter.

Jalousi. Spillebordets manglende jalousi er bygget af mørkbejdsede egetræslister, der er limet på lærred.

Elektriske installationer. Der er etableret kontakt med indikator til blæseren og kontakt til lampe ved spillebord og inde i orglet. De sidder til højre for spillebordet. Blæseren kører på 220 volt.

Blæser. Den nye Laukhuffblæser er anbragt i sin støjisolerede kasse under vindladen bagtil ved højre gavl. Et fleksibelt pap/alu rør (11 cm i diameter) fører fra blæserkassen til vindregulatoren.

Vindregulator. Stjærorglets gardin er anbragt under vindladen fortil ved højre gavl. 2 fleksible pap/alu rør (8 cm i diameter) fører fra gardinet til bælgens underside.

Bælgen er belastet med 13 mursten. Trykket i vindladen er 75 mm vand.

Vindkanal. Stjærorglets vindlade er 20 cm kortere end Arrildorglets. Der er derfor blevet plads til en vindkanal mellem bælg og vindlade inde i orgelhuset lige bag facaden i orglets højre side. Kanalen er bygget af fleksibelt pap/alu rør (11 cm i diameter), der munder på undersiden af en 20 cm lang trækanal, der er monteret på siden af registrenes ventilkasse.


Disposition
Hybridorglet er bygget 2003 af orgelhuset og spillebordet fra Arrild Kirkes orgel og orgelværket fra Stjær Kirkes orgel. Spillepulten står ved venstre gavl. De længste piber nu i højre side af orglet og Principal 8' står bagest i orglet.
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 4 registre:
Gedakt 8'
Principal 4'
Quintatøn 2'
Oktav 1'
Kollektiv: Forte (tutti), pedalbetjent med venstre fod.

Da spillebordet er til venstre, står de længste piber nu i højre side af orglet og Principal 8' står bagest i orglet.

Gedakten er smuk og sætter i med en konsonant. Principalen er god kvalitet, men ret kraftig til et lille rum. Quintatønen lyder smukt sammen med gedakten, men er meget kraftig. Den lyder ikke som en kvintatøn, men som en fløjte. Oktaven er god som klangkrone, men for kraftig til et lille rum. Det kan overvejes, om den skal ind i en halvåben kasse for at blive dæmpet lidt, sålænge orglet står under små forhold. 

Stjærorglets værk anbragt i Arrildorglets orgelhus. Herover uden facade. Vindladen har fået gænger, der hviler på et stativ, der står på bundrammen. I bunden til venstre ses den amputerede magasinbælg, I bunden til højre ses 2 rør, der går fra gardinet ind i siden af en vindkanal, der er monteret på bælgens underside. Fra vindkanalens top går det tykke rør, der snor sig op til vindladen. Orglet kan p. g. a. opbygningen på bundrammen rulles på stokke, hvis det skal flyttes lidt.

   
Orglet med facade uden og med de "nye", endnu ikke helt færdigpudsede facadepiber (AP, maj 2003).

Hybridorglets endeligt
Mit helårsisolerede skur på 40 kvadratmeter rummer 8 orgler. 6 af dem er historiske og burde opstilles i en samling. Jeg prøver at udstationere dem enkeltvis til kirker i København eller og omegn for at skaffe plads.

Hybridorglet er ikke historisk. Det har et historisk orgelhus bygget på det kejserlige hoforgelbyggeri Gebrüder Rieger og importeret af Joh. P. Andresen, men værket fra Stjær Kirke er ombygget og ikke originalt. Kegleladen og den øvrige mekanik fungerer iøvrigt upåklageligt og Gedakt 8' er meget køn i klangen.

Der er imidlertid nogle minusser ved orglet. Oktav 1' kasserede jeg på et tidligt tidspunkt, fordi den skreg i det lille rum. De 2 øvrige stemmer (Principal 4' og Kvintatøn 2') er også meget kraftige og kan ikke drosles ned uden at det går ud over klangen. Jeg erstattede Oktav 1' med Krumhorn 8', som jeg nærmest fik forærende. Registret har en sjov, snerrende klang, som jeg har glædet mig ved, men mange af piberne vil ikke sætte an, og tilbagevendende forsøg på at få dem til at fungere er ikke lykkedes. Dertil kommer, at orglet fylder meget. Jeg kunne ikke forære orglet bort - dels fordi, der mangler interesserede aftagere til orgler uden pedal, og dels fordi den elektriske blæser repræsenterer en betragtelig værdi.

Juni 2014 tog jeg beslutningen - at hugge orglet op og genbruge orgelhuset som lysthus på min skovgrund i Blekinge.
Læs om dette i næste afsnit.

André Palsgård, august 2003-2017

Retur til oversigt over andre orgler 

Orgelhusets forvandling til et  orgellysthus i Blekinge  

Resumé juni 2014 - Hybridorglets endeligt. 
Mit helårsisolerede skur på 40 kvadratmeter rummer 8 orgler. 6 af dem er historiske og burde opstilles i en samling. Jeg forsøger at udstationere dem enkeltvis til kirker i København eller omegn for at skaffe plads.

Hybridorglet Arrild/Stjær er ikke historisk. Det har et historisk orgelhus bygget på det kejserlige hoforgelbyggeri Gebrüder Rieger i 1901 og importeret af harmoniumsfabrikant Joh. P. Andresen, men værket fra Stjær Kirke er ombygget og ikke originalt. Kegleladen og den øvrige mekanik fungerer iøvrigt upåklageligt og Gedakt 8' er meget køn i klangen.

Der er imidlertid nogle minusser ved orglet. Oktav 1' kasserede jeg på et tidligt tidspunkt, fordi den skreg i det lille rum. De 2 øvrige stemmer (Principal 4' og Kvintatøn 2') er også meget kraftige og kan ikke drosles ned uden at det går ud over klangen. Jeg erstattede Oktav 1' med Krumhorn 8', som jeg nærmest fik forærende. Registret har en sjov, snerrende klang, som jeg har glædet mig ved, men mange af piberne vil ikke sætte an, og tilbagevendende forsøg på at få dem til at fungere er ikke lykkedes. Dertil kommer, at orglet fylder meget. Jeg kunne ikke forære orglet bort - dels fordi, der stort set ikke er interesserede aftagere til orgler uden pedal, og dels fordi den elektriske blæser repræsenterer en betragtelig værdi.

Juni 2014 tog jeg beslutningen - at hugge orglet op og genbruge orgelhuset som lysthus på min skovgrund i Blekinge.
-----

Orglet blev demonteret i juni 2014. Bygning af underdelen af orgellysthuset foregik i carporten.

Orgelhuset fra 1901 blev genopført på en bundramme af terrassebrædder. Toppen af orgelhusets gavle, forside og bagside blev forsynet med terrassebrædder til montering af spær. 
Indvendigt lægges der oven på bundrammen et bræddegulv i sektioner, så det kan tages op. 
Der sættes dør i bagvæggen nær venstre gavl. Bagsiden ombygges, så alle låger bliver genbrugt. De skrues fast.


Orgelregistrator Ole Olesen i majestætisk positur med 2 guldkugler.
Det overvejes at udvide orgelregistranten med en afdeling for orgelhuse ombygget til lysthuse (AP, juli 2014).

Der sættes 2 sædebærere op på bagvæggen og 1 sædebærer på hver gavl. Der bygges et aftageligt sæde i 2 dele, så det lille sæde ud for døren kan aftages uden at resten af sædet aftages. Der kan sidde 4 voksne på sædet.
Bag rundbuerne findes huller beregnet for facadens pibefødder. Hullerne dækkes med et terrassebrædt, der fungerer som en lille hylde for lysthusets gæster.


2-delt bænk

  
Venstre gavl har en stor defekt, hvor spillebordet har været placeret. Mest muligt af spillebordet genbruges. Spillebordets klap anvendes også, hvorved venstre gavl får en oplukkelig luge, som nysgerrige kan benytte.

Der bygges 3 rundbuede forsatsrammer, der forsynes med fluenet.
Orglet males op i mange farver i mange tynde lag, marmorering og dupning og toning på fladen med kunstneroliefarver. Der stafferes med guldfarve. De korinthiske søjlers kapitæler bærer blad- og blomsterornamenter, der farves med grønguld og rødguld. Orglet lakeres indvendigt og udvendigt for at modstå vejrliget.




Kapitælen er skåret i et helt stykke træ.

Trekanten og guldkuglerne satte orgelbygger Emil Nielsen på toppen af Hjerm v. Kirkes orgel i 1938. Den stiliserede engel blev stjålet, så undertegnede måtte hugge en ny (i træ) (AP, juli 2014)

I slutningen af juli 2014 blev orgellysthuset demonteret og flyttet til min skovgrund i Blekinge, Sverige.


En klippetop blev renset for mos, lav og rødder (AP, juni 2014).


Bundrammen klodses op med natursten. Indvendigt forsynes rammen med pladejern, der forankres til klippen med beton og mørtel.

   


Der mures sokkel med mørtel omkring syldstenene (AP, juli 2014).


Tid til rejsegilde (SP, juli 2014).


Tagbrædder påskrues. Lysthuset set bagfra.


- og forfra.

 
Aluminiumsprofiler til tagkanter tilklippes og påsømmes. Derefter klæbes tagpap på. Der er myggenet bag vinduerne (SP, august 2014).

Oktober 2014. Lysthuset er pakket i presenning for vinteren. Fortsættelse følger i 2015.


Juni 2015. Orgelhusets undertag males med blåviolet. Guldkuglerne er fastgjort på undersiden for ikke at tage skade af nedbør.


Glade gæster på visit i orgellysthuset juni 2015.

Orgelhuset i den store svenske natur juni 2015.


André Palsgård: Orgellysthuset, 2020. Olie på lærred, 80 cm x 100 cm

André Palsgård, 2014-2022

Retur til Andre orgler