Retur til Andre orgler
Andre orgler, jeg har haft fingre i
V.
Bjerregrav Kirke s orgel 1943-1989 V.
Orglet i Bjerregrav Kirke 26. maj 1975 fotograferet af Annelise Olesen
Til venstre ses orglet i Bjerregrav Kirke 16. oktober 1989 (AP)
Til højre ses Bjerregrav-orglet nyrestaureret i orgelskuret december 1991 (AP).
Tilhørsforhold
Bjerregrav Kirke, Viborg Amt: 1943-1989
André
Palsgård: 1989-2015
Mogens Gert Hansen: Fra maj 2015
Disposition
Orglet blev bygget i 1943 på orgelbyggeriet Marcussen & Søn,
Åbenrå. Orglet er tegnet af orgelbygger P. G. Andersen, der dengang var ansat hos Marcussen
& Søn. Orglet har intet navneskilt.
Oprindelig disposition:
Mekanisk registerkancelladeorgel med stabelmekanik. 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer:
Gedakt 8' (Pneumatisk registratur).
Principal 4' (C-dis', ialt 16 piber af zink, klinger i facaden).
Quintatøn 4'
Oktav 2'
Ligesvævende temperatur.
Nuværende disposition, efter ombygning ved AP:
Disposition som ovenfor. Pibematerialet uændret, dog kun 15 klingende zinkpiber i facaden, idet Fis er placeret bag
facaden..
Stemt i Kirnberger III
Der er tilføjet 2 spillehjælpemidler:
Tremolo (roterende plade i vindkanal - udløses af elektrisk kontakt)
Svelle (den øverste låge i hver gavl kan åbnes og lukkes mekanisk med
svellepedal)
Desuden 7 lydeffekter, udløst ved pedal:
Klokker (6 afstemte messingrør - mekanisk)
Gøg (mekanisk)
Nattergal (pneumatisk)
Hvirveltromme (pneumatisk) (Hjemmebygget, repeterende bælg efter princippet i
bogen Larry Givens: Rebuilding the player piano, udg. 1975, side 130).
Tambourin (mekanisk)
Marchtromme (mekanisk)
Stort bækken med nitter (mekanisk)
Detaljer 1989 umiddelbart efter nedtagelsen
Orgelhuset
Højden = 251 cm. Bredden = 160 cm. Overdelen rager 2 cm ud over underdelen.
Dybde = 91 cm. Dertil kommer spillebordets dybde = 18 cm.
Orglet er bygget af en underdel, der stammer fra et ældre orgel. Underdelen er
i stil med gamle køkkenbordsskabe - brede rammer og relativt små låger -
efter min smag meget smuk. Der er en bred låge fortil, en
låge i hver gavl og 2 låger på bagsiden.
Spillebordet er ganske pænt. Bundbrædtet fortsætter lidt ud til siderne. Tangenternes bagende er vanskeligt
tilgængelige
p. g. a. af en klodset opbygning for registertrækkene. Registerknapperne
udformet i "moderne" 1940er- eller 1950er-stil. De bærer skilte af lakeret pap med tekst skrevet med tusch.
Spillebord før restaurering (AP, november 1989).
Overdelen er ligeledes bygget i "moderne" stil og af tynde
materialer. Profilerne er konkave i modsætning til underdelens konvekse lister.
Tremmefacadens listetræ er usselt krigsmateriale. Tremmelisterne måler 1 cm x
1 cm i snit. Foran tremmefacaden er de 16 anløbne facadepiber af zink anbragt
symmetrisk i en "abstrakt" form. Nodestativet er hængt uden på
piberne. Gavlene kan ikke åbnes. Deres fyldinger består af tyndt finér, der er
prydet med tynde lister af samme type som i facaden - fastlimet med en listes
afstand imellem. Overdelens bagside har 2 låger.
Underdelens bærende stativ er skruet sammen. Bælgen er anbragt. Til højre
ses blæserkassen. På dens låg ligger nyrensede tangenter (AP, oktober
1989).
Bælgen var ny i 1943. Den består af en vandret
enkelfoldebælg sammenbygget med en kileformet pumpebælg, der har været pumpet
fra venstre gavl. Orglet fik elektrisk blæser så sent som i 1966.
Mekanikken er lige så gammel som den gamle underdel. Det
oprindelige orgel har haft 3 registre. Der er tilbygget en fjerde
kancelle, der forsyner registret Gedakt 8'. Den er p. g. a. pladsmangel placeret
lidt højere oppe end de andre kanceller og dens registratur er pneumatisk. Ventilerne i de forskellige
grøfter er forskellige. De sidder ikke som kegleventiler i kancellernes bund,
men er anbragt i række på kancellernes bagre side - der er både ventiler med runde
pladeskiver og skindhængslede klapventiler. Når en tangent trykkes, sørger et
sindrigt mekanisk system for, at den tilhørende vandret beliggende stok (en
stabel) forskydes fremad mod facaden. På hver stabel er anbragt 4 lodrette
fjedrende trådstykker, der ved stabelens bevægelse fremad skubber ventilerne
ind mod kancellernes bagre væg. Registraturens kancelle er anbragt ved venstre
gavl oven på registerkancellerne.
I forgrunden samler vipperne sig. De skal med
messingtrådene og lædermøtrikker fastgøres til tangenternes bagende. Der ses
4 registerkanceller dækket med pap (originalt) eller bred tape (uoriginalt).
Stabelmekanik. Vindladen er vendt om. Der er netop
borebillebehandlet med C-tox. Man ser de stråleformet anbragte vipper, der
samler sig foroven i billedet (svarende til orglets forside, hvor spillebordet
er anbragt). De parallelt forløbende stokke (stabler) ligger anbragt i retningen
forfra-bagtil. Fjedrene, der holder dem tilbage i udgangsstillingen, ses i
fotoets højre-nedre hjørne. De komplicerede mekaniske forbindelser mellem
strålemekanikken og stablerne kan ikke visualiseres p. g. a. den kompakte
opbygning (AP, oktober 1989).
Piberne
En del af de største piber er brugte. Nogle af dem - bl. a.
facadepiberne - er af zink Alle åbne piber har åben stemmeslidse. De små
gedakter og Kvintatøner var nye i 1943. De har påloddede låg og store
sideskæg, man kan stemme på. Det var gedakternes veludviklede sideskæg, der fristede
mig til at gå ud over de normale stemmegrænser og stemme orglet uligesvævende
i den
stemning, der hedder Kirnberger III.
I forgrunden piber fra registret
Principal 4'. De store træpiber tilhører registret Gedakt 8'. Paprørene
hører til den pneumatiske registratur for Gedakt 8' (AP, efterår 1989).
Bemaling
Underdelens oprindelige bemaling var mørk egetræsådring. Derover ses
et mørkegråt farvelag i grønlig nuance. Derover et lysegråt lag, der skaller
af. Overdelen har kun de 2 lag grå maling. Tremmelisterne i facaden er rød,
påført med spray, idet der er sprayet ind på piberne i facaden. Det kan være
sket ved en senere opmaling.
Fund og overvejelser
Registraturens kancelle er indvendig tætnet ved
beklædning med brugte regnskabspapirer med tysk tekst. Det er sandsynligt, at det
oprindelige orgel også er bygget af Marcussen & Søn - på et tidspunkt,
hvor firmaet var tysk - altså mellem 1864 og 1920. For Danmarks vedkommende
havde registerkancelladeorglerne deres storhedstid i årene 1900-1905. Langt de
fleste danske mekaniske registerkancelladeorgler havde kegleventiler.
Stabelmekanikken blev aldrig almindelig i Danmark.
Fotoet viser ventilkassen, der fordeler vinden til registrenes
ventilkasser. Den er tætnet med tysksprogede regnskabsark. Ventilerne er
blybelastede træklodser (AP, 1990).
Ændringer ved restaurering
P.-G. Andersen har signeret tegningerne af orgelhuset i 1943
En af mine skitser fra 1989 til en ny
orgelfacade, hvor piberne er anbragt med rød baggrund i 5 rundbuede nicher, der
er illumineret med juletræskæder, og hvor noderne står godt belyst i en
nodeniche. Det var også et mål at få orglets gamle underdel til i højere
grad at harmonere med overdelen. I den endelige udformning tangerede
cirkelbuerne et stykke af en cirkelbue. Farverne blev 2 grønne, postrød
samt guldstaffering på den ny, specialfremstillede topliste. Facadepiberne fik
sølvbroncering.
Stadier i ændring af orglets overdel (AP, november 1989).
Et kig ind fra siderne, efter at de har fået oplukkelige døre.
På fotoet til venstre ses til højre den principal, der er fjernet fra facaden
og stillet i skammekrogen bag facaden. Længst til højre ses piber fra Oktav
4'. Piben med hat og rødt filt tilhører Quintatøn 4'. I midten ses de
største træpiber fra Gedakt 8'. De er krøppede.
På fotoet til højre ses foroven en marchtromme og ny svellemekanik, bl. a. en
vandret, roterende akse med lodrette arme, der er forbundet med vandrette
stokke, der skubber dørene op. Klokkespillet hænger i baggrunden. Fra venstre ses trægedakter, kvintatøner og
piber tilhørende Oktav 4' (AP, dec. 1995).
Opskriften på Kirnberger-stemning
Teori: Den græske videnskabsmand Pythagoras undersøgte
tonedannelsen i svingende strenge. En streng, der er halvt så lang, svinger med
den dobbelte frekvens. Det er oktavtonen. Når man går 12 rene kvinter à 7
halvtoner opefter i skalaen, kommer man til en lidt højere tone, end når man
går 7 oktaver à 12 halvtoner opefter - i begge tilfælde 84 halvtoner.
Det kaldes "det pythagoræiske komma". Afstanden mellem 2 halvtoner
udtrykt på nutidigt sprog er 12-roden af 2. (Grundtonens frekvens ganget med
12-roden af 2 ialt 12 gange giver resultatet 2 gange grundtonens frekvens
- altså oktavtonen). Heldigvis regner vi ikke med frekvenser, når der stemmes
orgler.
Praktisk fremgangsmåde: På et elektronisk stemmeapparat går en
halvtones rækkevidde fra -50 cent til +50 cent (hundrededele eller % af
en halvtone). Pibers stemning varierer med temperaturen. Ønsker man en
ligesvævende stemning med udgangspunkt i en bestemt pibes aktuelle tone, der
får stemmeapparatets viser til at stå på f. eks. + 5 cent, så skal alle
piber stemmes til + 5 cent.
Uanset hvilke stemninger, man vælger, skal oktavtonen altid stemme rent. En ren
terts opnås ved, at den højeste tone fratrækkes 13 cent i forhold til den
laveste. En ren kvint er ca. 2 cent større end i det ligesvævende system. (Det
svarer til, at Det Pythagoræiske komma er ca. 24 cent).
Kirnberger III: Gå ud fra cis, fis eller a, og
ret de andre ind herefter ved at tilføre eller fratrække det angivne antal
cent:
c: +10 cent
cis: 0 cent
d: + 3 cent
dis: + 4 cent
e: - 3 cent
f: + 8 cent
fis: 0 cent
g: + 7 cent
gis: + 2 cent
a: 0 cent
ais: + 6 cent
h: - 1 cent
Det ses, at tertsen c-e er ren, for -3 - (+ 10) = - 13 cent. Der er ikke plads
til mere end én ren terts i en oktav.
Tertsen cis-f er + 8 cent og altså meget uren. Der er ialt 6 rene kvinter:
cis-gis, dis-ais, e-h, f-c, gis-dis og ais-f
Den gamle stemning giver maleriske overraskelser, når man spiller musik i
forskellige tonarter.
Om
lydeffekterne
Mekanisk gøg. Når der trækkes i håndtaget,
tømmes først den lille bælg. Umiddelbart efter tømmes den store bælg. De
tilsvarende gedakter fløjter tonerne g'' og e'' i 8'-lejet.
Den mekaniske gøg
er min egen opfindelse.
Den pneumatiske nattergal. Tråd på pedalen åbner en pneumatisk
ventil, der via fleksibelt pap/alu-rør forsyner en skråtstillet, åben pibe,
der er neddykket i demineraliseret vand, med luft. Luften presser vandet ud af
piben, så der opstår forskelle i vandhøjden og dermed den svingende
luftsøjle. Piben fungerer altså som en meget lille gedakt.
Den pneumatiske hvirveltromme. Trommestikken styres
af en speciel dobbeltbælg - hjemmebygget efter de metoder, der anvendes i
mekaniske selvspillere, f. eks. orkestrioner. I perioder har trommestikken
været placeret, så den slår på orgelhuset. Jeg har da kaldt den flagspætte.
Mekanisk klokkespil. Messingrørene er savet af i passende
længder, så de stemmer indbyrdes. De er ophængt i nylontråd, der passerer in
dgennem 2 borede huller i toppen. Rørene er ophængt så tæt, at de slår mod
hinanden, når der trækkes i ophænget via snoretræk fra pedalen. En fjeder
trækker ophænget tilbage til udgangsstillingen.
En piberemise kaldte jeg en opfindelse bestående af en halvåben
kasse, de mere og mere skrigende små piber vandrer ind i.
Foto: Nævnt fra venstre trakterer pedalerne følgende funktioner:
Klokkespil (snoren er siden erstattet med en abstrakt), gøg, nattergal,
hvirveltromme, tambourin, stort bækken og marchtromme. Sprøjteflasken
indeholder kalkfattigt vand til nattergalen (AP, dec. 1991).
"Piberemise". Fotoet til venstre viser gedakter og
kvintatøner med påloddet låg. De små piber fra Oktav 4' ses på begge fotos
vandre ind i en halvåben kasse. Her bliver de skingre piber dæmpet. Det har
betydning, når orglet bespilles i et lille rum, der jo fremhæver de høje
frekvenser (AP, juni 1990).
Orglets redning
Jeg hørte første gang om orglet i Vester Bjerregrav
Kirke, Viborg-Thisted Amt, i slutningen af august 1988, hvor orgelregistrator
Ole Olesen oplyste: Orglet står for udskiftning og vil antagelig være billig
til salg. Jeg syntes, det lille 4 stemmers orgel måtte være en
lækkerbidskenfor en privatmand. Som kontaktmand for Veteranorgel-klubben
forhørte jeg mig om orglet hos pastor Karsten Erbs og menighedsrådsformand
Agnes Bjerre. De oplyste, at orgelsagen havde været en halv snes år
undervejs. Orglet var kasseret p. g. a. sin lidenhed, fordi det var grimt og
fordi mekanikken var slidt. Man fandt, at klangen var ganske køn. Orglet
forventedes at skulle nedtages i sidste kvartal af 1989. Den, der kunne nedtage
det, måtte få det udleveret gratis. Det var jo et godt tilbud. Jeg besøgte
kirken i efteråret 1988, spillede på orglet og måtte medgive, at det havde en
dejlig klang. Det var spændende, at det rummede gammel mekanik, at piberne var
i god stand, at mange af gedakterne havde påloddede låg, at orglets underdel
var af ældre dato - nærmest af gammeldags køkkenbordsagtigt tilsnit. Den
"moderne" overdel af tynde materialer stod i skærende kontrast
hertil. I det følgende halvår kontaktede jeg et par orgelejeraspiranter.
Interessen udeblev imidlertid. Måske afskrækkede restaureringsarbejdet dem.
Jeg var selv meget interesseret i orglet. Så det endte med, at jeg med god
samvittighed meldte mig som nedtager og arvtager.
Orglet læsses på lastbil ved Vester Bjerregrav Kirke 16. oktober
1989 (AP).
Orglets historie
Orglet er V. Bjerregrav Kirkes første. Det er tegnet
af orgelbygger Poul-Gerhard Andersen (1904-1980), der i 1943
var ansat hos Marcussen & Søn i
Åbenrå. Der er ikke navneskilt på orglet. Der blev anvendt gamle mekaniske
dele, men overvejende nye piber.
P.-G. Andersen blev senere kendt for sin
store teoretiske viden og sine markante holdninger om god orgelbygningsskik. Han
udgav "Orgelbogen", der var orgelbyggeres og organisters bibel i
flere generationer. Han talte varmt for at anvende pålodning af låg eller
hatte på gedakter af tin/bly legering, fordi klangen bliver bedre, end når der
er foret med papir eller filt mellem pibekrop og hat. Til gengæld kræves der
noget andet at stemme på, nemlig meget store sideskæg. P.-G. Andersen fik eget
firma, der var meget velrenommeret. Læs om firmaet på Orgelregistrantens
hjemmeside.
P.-G. Andersen ved tegnebordet
Da en ven og jeg uden for kirken var i færd med at læsse orglet, kom den tidligere graver
forbi. Han fortalte, at orglet oprindelig stod med facaden op mod alteret
(øst). Når ligfølget skulle bære kisten ud af syddøren, passerede de tæt
forbi organistens ryg. Som kistebærer bruger man den fri arm som kontravægt.
Det medførte, at organisten jævnligt fik knytnæveslag i ryggen. Hun forlangte
at få dette ændret. I 1967 blev orglet derfor roteret 90 grader mod uret, så
facaden vendte mod midtergangen (nord). Arbejdet blev udført af en orgelbygger
fra Marcussen & Søn. Han mente, at stemmegangen mellem orglets bagvæg og
muren var for smal. Den burde være mindst 50 cm. Den daværende præst, den
senere navnkundige provst Sandbæk, var uenig med ham. Han sagde nogle grovheder
til orgelbyggeren. Sådan en nazistsnude skulle ikke komme her og belære ham om
noget!
Jeg har kopi af et brev fra Marcussen & Søn til arkitekterne Aksel Skov og
Aage Kristensen, dateret 1. september 1966: "Som svar på Deres brev af 30.
f. m. kan vi meddele Dem, at orglet uden større vanskeligheder kan drejes som
organisten ønsker det. Imidlertid skal orglet dog stemmes gennem bagdøren,
hvorfor der må holdes en afstand på 48 cm mellem orglet og væggen. Denne
bredde svarer til blæserkassen, som opstilles bagved orglet (se
tegningen)."
Orglet fik altså blæser så sent som i 1966. Den kostede 3.289 kr. Da vi
nedtog orglet, var blæseren anbragt ved facaden til højre for orgelbænken.
Ny ejer fra maj 2015: Møbelsnedker, operasanger og kirkesanger m. m. Mogens Gert Hansen.
André Palsgård, marts 2002-2022
Retur til Andre orgler