Klik på et emne

Andre orgler, jeg har ejet

Hønsehusorglet fra Ll. Heddinge - mit første orgel.

Hønsehuset, der husede orglet i årene 1972-1982 (AP,1982)

Ejerforhold
Lille Heddinge Kirke 1917-72 (ombygget af Tømrer-Laurits i 1960)
På magasin i hønsehus 1972- 1982
André Palsgård 1982-2008

Disposition
Bygget af orgelbygger Th. Frobenius.
Pneumatisk keglelade med 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer:
Bordun 16'
Principal 8'
Orkesterfløjte 8'
Salicional 8'
Oktav 4'
Mekanisk oktavkoppel fra a-f '' (betjenes med pedal)
Kollektiv: Tutti (pneumatisk, betjenes med registervippe)
Pedalkoppel (registervippe)

Tømrer-Laurits og orglet i Lille Heddinge Kirke

Skitse af orgelhus set mod vest. Th. Frobenius 1917

Ll. Heddinge Kirkes orgel blev opstillet i 1917 af orgelbygger Th. Frobenius. Orglets 2 orgelhuse var opstillet symmetrisk i forhold til vestvinduet. Orgelhusene var brunmalede. Spillebordet stod op mod det nordlige orgelhus, der rummede orgelværket. Organisten sad således med sin højre side vendt ud imod kirken. Det sydlige orgelhus indeholdt bælgen og trædeanordning for bælgetræderen. Facadepiberne i det nordlige orgelhus var klingende zinkpiber, mens facadepiberne i det sydlige orgelhus var identiske attrapper.

Udsnit af fotocollage fra artikel om "fiskerpræsten" pastor Lyse i "Se og hør" 21/1 1955. Fotografen har fået falsk lys ind på filmen i fotoets venstre, øvre hjørne, men man kan da på forstørrelsen til højre få et indtryk af, hvordan organist Hertha Byrholt sad og spillede ved det nordlige orgelhus.

En lokal tømrer - Tømrer-Laurits - fik allerede i midten af 1920erne fingre i orglet. Hans søn, fabrikant Svend Pedersen (som barn kaldt Tømrer-Svend) fortalte mig i 1982, at han som stor dreng var med faderen inde under vindladen for at skrue bundbrædder af, idet nogle af de skindposer (membraner), der løfter kegleventilerne, var blevet beskadiget af musegnav. Dem fornyede Tømrer-Laurits.

Omkring 1950 havde fagfolkene opgivet orglet og Tømrer-Laurits helt og holdent overtaget vedligeholdelsen af det på samme måde som han igennem årtier allerede havde vedligeholdt og restaureret resten af kirkes inventar! Se artiklerne Tømrer-Laurits og musikken i Ll. Heddinge Kirke og Gravminder på Stevns fremstillet af Tømrer-Laurits .

I sidste halvdel af 1950erne var tiden inde til en omfattende restaurering, som Tømrer-Laurits selv foretog. Membranerne blev fornyet, vindladen repareret og tætnet og træpiberne limet og tætnet. Han benyttede lejligheden til at bygge orgelhuset fuldstændigt om, og her fik han moralsk og idémæssig støtte af kirkens daværende sognepræst Jørgen Fabricius (senere sognepræst i Tikøb Kirke). Det ny orgelhus, de sammen udtænkte, og som Tømrer-Laurits snedkererede, stod foran vestvinduet. Facadepibernes placering i forskellige niveauer gjorde det højt og pompøst samtidigt med, at en stor del af vestvinduet var synligt og gav lys til kirken. Sidetårnene og det lille midtertårn (med 3 attrappiber) var afrundet foroven som stoleradernes gavle. Farverne var identiske med stoleradernes: Varm grå, elfenbenshvid og mørk almuegrøn og bag facadepiberne en kraftig karmoisinrød.

Bælgetræderen blev erstattet af en elektrisk drevet avnblæser. Formentlig af pladshensyn og for at undgå støj fra blæseren placerede Tømrer-Laurits bælgen og blæseren højt oppe i tårnet - i niveau lidt over hvælvingerne og 2 trapper under klokkerne. Da indgangsdøren til tårnet og vindeltrappen i tårnets nederste del er meget snævre, måtte man ved hjælp af et spil hejse bælg og motor op til det ene af glamhullerne, fjerne en trappe, der var i vejen for den videre transport og fire delene ned til deres placering over hvælvingernes top. Tømrer-Laurits benyttede lejligheden til at erstatte den fjernede trappe med en ny, som han byggede af egetræ, og som han sømmede fast til bjælkerne. I 1982 kostede det mine hjælpere (kirkeværgen, menighedsrådsformanden og min svoger) og mig sved på panden at foretage transporten den modsatte vej, især da egetræstrappen skulle afmonteres.

Fra bælgen førte en træledning til et avnrør, der var anbragt i en ubenyttet skorsten. Skorstenen endte nede i kirkerummet, hvor avnrøret var forbundet med en træledning til vindladen. Det restaurerede og ombyggede orgel stod færdigt i 1960. Pedalet blev aldrig monteret, da det alligevel aldrig blev brugt. I de følgende år brugte Tømrer-Laurits megen tid på orglet. Han stemte, justerede og puslede om orglet. Han var eneansvarlig for dets drift, indtil han døde i 1969. De store temperatursvingninger i kirkerummet medførte nye utætheder i vindlade og piber, så der i den sidste tid af og til kunne forekomme fald i vindtrykket. Den lange vindkanal medførte, at der ikke var tilstrækkelig overkapacitet i vindsystemet til at kompensere for utæthederne. 3 år efter hans død - i 1972 - blev orglet opgivet og nedtaget, og i 1974 fik kirken sit nye, smukke Frobeniusorgel.

Forøvrigt er det vigtigt, at et orgel forsynes med vind af samme temperatur som det rum, orglet står i. Afkøling og opvarmning af de piber, der bliver spillet mest på, medfører at stemningen = tonehøjden falder eller stiger, så orglet spiller falsk. Det medfører også, at stemningen hos kirkegængerne daler.

Tømrer-Laurits i sit værksted - og med pibe til eget hjemmeorgel - en drøm, der aldrig blev realiseret

Fra indvielsen af det restaurerede Frobeniusorgel i 1960. Næsten alt inventar på dette billede er lavet af Tømrer-Laurits. Selv messinglysestagerne har han drejet og forsynet med vandbeholder til blomsterne (Foto udlånt af organist Hertha Byrholt).

Fra indvielsen. Fra venstre ses graver Frede Hansen, organist Hertha Byrholt, Frede Hansens hustruIngrid Hansen og kirkesanger Åge Nielsen (Foto udlånt af organist Hertha Byrholt).

Foden under eget orgel

Jeg ankommer forventningsfuld til Lille Heddinge Kirke. Til højre kirkeværge Aksel Larsen (HGH 1982)

Blæser og bælg blev afmonteret i tårnrummet. Fra venstre ses kirkeværge Aksel Larsen, min svoger Henrik og menighedsrådsformand cand. agro. Lars Simonsen.

Lars Simonsen lemper avnblæseren ud gennem glamhullet. Den fires ned i kraftigt tovværk. Et par af os holder kontra i tovet nede på jorden.

Orglets tilstand
Orglet var i ringe stand - jeg har kaldt det "Danmarks mest lappede orgel".

Restaurering
Restaureringen tog 5 år og inkluderede en flytning til at større hus og en kælderstuerenovering med ændring af loftshøjden fra 2.19 m til 1.5 m og nedbygning af orglet fra 3.5 m til 2.45 m.
I ventetiden blev dele af orglet opmagasineret på Ledøje Præstegård, mens den renoverede vindlade med piber blev opstillet i et lille rum i den lejlighed, hvor jeg havde min lægekonsultation. Jeg tog nedslidte piber med hjem ved fyraften og satte dem tilbage på vindladen, når de var renoveret.
Orglet lød ganske godt, men klangen var lidt bredsporet, når den mekaniske oktavkoppel blev anvendt.
Bælgen og blæseren til Lille Heddinge Kirkes orgel stod i fyrrummet ved siden af, så der var mange meter plastikslange og vindkanaler af træ og plastslange.

Sommer 1983. Sidetårnene er kortvarigt hjemme til eftersyn.

Efter flytning til større hus. Et læs orgeldele hjemtages 1985.

Spillebordet har 7 vipper - 5 registre og til højre Pedalkoppel og kollektivet Tutti, der aktiverer alle 5 registre.

Spillebordet set bagfra. Ingen blyrør var intakte, så jeg brugte plastikslanger. Slangen med rød tape til venstre fører vindtryk til pedalvindladen. Når foden trykker en pedal ned, åbnes en ventil, så vinden strømmer op til en lille foldebælg beklædt med med tyndt similiskind. Bælgen pustes op og løfter en ventil, der fører vind fra manualet til vindladen. Man ser hullerne, men slangerne er ikke monteret. På billedet til højre ses registraturens tilsvarende bælge, der løfter ventiler der åbner for vind til registraturens mekanik i vindladen. En enkelt slange er monteret

Vindladen står på højkant. Undersiden er til højre.
Registraturen har 5 slanger, der skal monteres på de 5 studser, jeg har lavet af små stykker blyrør. De ses på de første 2 fotos til venstre for de store bælge, jeg har beklædt med grønt skind. Vindtryk på en registerslange medfører undertryk på den tilsvarende bælg, der klapper sammen og trækker i en klap, der åbnes, så hele registrets kancelle ("grøften") forsynes med vindtryk.
På fotoet til venstre ses i højre side kegleventiler. Keglerne ses ikke, for de er inde på den anden side - i registerkancellen.
Trakturen. Når en tangent trykkes, føres vind til en tilsvarende kegleventil, der åbnes og sender vind ind i en kanal i et af de påskruede brædder. 5 små skindposer ("membraner") pustes op og åbner de tilsvarende 5 kegleventiler. Der kommer dog kun vind til de piber, der står på en registerkancelle med lufttryk på.

Vindladen ligger på siden med undersiden mod tilskueren. De 5 registerkanceller ses ligge vandtret, mens trakturens brædder er lodrette.

Piber

Salicional 8' er krøppet for at kunne være der. Amatøren er ikke god til at lodde zink.

Nævnt fra facaden i baggrunden: Salicional 8', Oktav 4', Orkesterfløjte 8', Principal 8', Bordun 16'.. På fotoet til højre kan Oktav 4' ikke ses. De 2 lyse piber er hjemmesnedkererede orkesterfløjter til erstatning for nogle manglende.

Piberne c'. Fra venstre ses Salicional 8', Oktav 4', Orkesterfløjte 8', Principal 8' og Bordun 16'

Triospil
I 1988 fik jeg spillebordet fra Skjern Kirkes pneumatiske Frobeniusorgel fra 1940 tilbudt af organist Willy Egmose. Det var et orgel med 2 manualer og pedal. Jeg opstillede spillebordet i min kælderstue og kunne nu spille på 2 orgeler. Desuden kunne begge orgler oktavkoples, Tibirkeorglets stemmer kunne desuden kobles ned i Lille Heddinge orglets manual og begge manualer kunne kobles ned i pedalet. I de følgende år spillede jeg meget triospil i forbindelse med korrekturspil af de nodebøger, jeg udgav.

På et tidspunkt var kælderstuen udsat for vandskade. Jeg spillede fortsat på de stemmer, der var spilbare - det var heldigvis de kønneste stemmer. Det kneb med at restaurere orglerne - dels p.g.a. de snævre pladsforhold og min krops tiltagende dimensioner, dels fordi nogle af stemmerne var mindre attraktive i det lille rum.

I november 2008 fik jeg tilbudt Hjerm/Starup orglet, som jeg kendte godt, fordi jeg selv havde bygget det af en smuk facade fra Hjerm Kirkes orgel og et velklingende 3 stemmers orgel fra Vester Starup Kirke. Trekanten med engelen på denne hjemmesides forside tilhører det orgel.
Jeg kunne ikke sige nej til at tage imod denne skønhed og velklang.

Der var ingen, der responderede på mine tilbud om gratis orgler på denne hjemmeside. Som Palle alene i verden valgte jeg derfor at hugge de 2 pneumatiske orgler op: Danmarks mest lappede orgel, Tømrer-Laurits' orgel fra Lille Heddinge 1917 og det smukke orgel fra Tibirke Kirke 1937.

Ll. Heddinge Kirkes orgel 1917-72 i amatørens kælder i spilleklar stand efter nedbygning fra 3,5 m til 2,45 m (AP, 1987).
Bemærk, at midterfeltet er forhøjet for at hindre indblik til piberne.
Orgelbænken er hjemmebygget af massivt egetræ.
Til venstre ses et hjemmebygget celeste med rørklokker af messing og mekanik med hamre fra klaverindmad. Også et instrument med problemer.
Hvis overtonerne ikke skal tage overhånd i en klokkerække, skal rørklokkens dimensioner ændres fortløbende såvel i længde som mensur og godstykkelse .

Efter vandskaden blev såvel Lille Heddinge Kirkes orgel som Tibirkeorglet hugget op december 2008. Til gengæld bød jeg velkommen til det mekaniske kegleladeorgel, som jeg leverede til Hjerms Missionshus i 1994 - Hybridorglet Hjerm-V. Starup

Min begejstring for mit første orgel udmøntede sig i en artikel, der blev trykt i "Orglet 1B 1988: Fra Hønsehus til kælder

André Palsgård 2008-2022

Retur til Andre orgler