Retur til Orgelsamlingen

Generelt om de historiske landsbykirkeorgler i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke

Sct. Andreas Kirke
Sct. Andreas Kirke i København ligger på hjørnet af Gothersgade og Nørre Farimagsgade - ved siden af Kommunehospitalet og over for Botanisk Have. Kirken er bygget i 1901. Kirkerummets hovedskib er i  bred forbindelse med et sideskib ud imod Gothersgade. Det tilhørende sidepulpitur er med 3 store rundbuer forbundet til kirkerummet. Der er dårlig oversigt fra sidepulpituret til kirkeskibet. Derfor anvendes sidepulpituret ikke ved kirkelige handlinger.

Orgelsamlingen
Orglerne er små landsbykirkeorgler fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Orglerne er havnet hos mig i forbindelse med mine forsøg på at redde kasserede orgler til genbrug for interesserede - såvel privatpersoner som institutioner. Denne orgelformidlingscentral blev kaldt Veteranorgel-klubben. Desværre har interessen for orgler uden pedal været minimal. Jeg har ledt med lys og lygte efter et passende sted at opstille små historiske, spilbare landsbykirkeorgler. Et samarbejde med pastor Mads-Bjørn Jørgensen, organist Hans Thomas Eriksen og velvilje fra menighedsrådet under formand Marianne Møllers ledelse gjorde det muligt for mig at påbegynde opstillingen af det første orgel i efteråret 1998.

Luftforsyning i orglerne
Alle orglerne er bygget i tiden før elektricitet var blevet almindeligt udbredt. De har derfor oprindeligt været udstyret med pumpeanordninger, som organisten eller en hjælper (en kalkant = en bælgetrækker eller -træder) kunne betjene. Det kunne f.eks. være en pumpepedal, en bælgetrækkerstang eller trædeskamler, som de kendes fra et harmonium. Senere hen er orglerne på mere eller mindre fiks måde blevet forsynet med orgelblæser, hvorved den oprindelige pumpeanordning er gået tabt i nogle af orglerne.

Besparelser i orglerne
I mange småorgler fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er der sparet på forskellig måde:
De største piber i en 16 fods stemme kan helt mangle (Ølandorglet og Indslevorglet).
De største piber i et åbent register kan være dækkede for at spare materiale på piberne og højde på orgelhuset. Dækkede piber er nemlig ca. halvt så lange som tilsvarende åbne piber (Venøorglet, Badskærorglet, Ølandorglet, Krummeruporglet, Indslevorglet , Børglumorglet og Allingorglet). 
De største piber kan være fælles for to 8 fods registre, f.eks. kan Principal 8' og Gedakt 8' deles om de 12 største piber (C-H) (Badsskærorglet, Ølandorglet, Krummeruporglet og Indslevorglet og Allingorglet). 
Nogle orgler har pibebesparende systemer, hvor 2 registre med hver 54 ventiler kan deles om 66 piber. De kombinerede registre har forskellig fodhøjde, enten 16' og 8' eller 8' og 4'. Det dybe register spiller på pibe 1-54, mens det høje register spiller på pibe 13-66. Systemet findes kun i orgler med keglelade og er typisk for importerede orgler bygget af Gebrüder Rieger i kejserriget Østrig (Børglumorglet).
Der kan spares ved at bygge nogle af de største metalpiber af zink i stedet for tin/bly legering. (Venøorglet og Ølandorglet).
Der kan spares ved at sætte stumme pibeattrapper af metal eller træ i facaden (Venøorglet, Krummeruporglet, Indslevorglet og Allingorglet. Ølandorglet og Børglumorglet har såvel stumme som klingende piber i facaden).

Restaureringsmål
Mine principper ved restaureringer har været at bevare mest muligt af det originale, også selvom det øger risikoen for funktionsfejl.
Nyere tilbygninger, der forringer et orgel, er fjernet med hård hånd - det gælder f. eks. oktavkoblinger og sveller.
Larmende blæsere i store kasser er erstattet af mindre og mindre støjende blæsere, der om muligt anbringes inde i orglerne.
Orgler med bevaret pumpeanordning skal kunne pumpes på gammeldags manér, selvom de er udstyret med blæser.
Orglerne blev almindeligvis leveret umalede, bejdsede eller lakerede. Først efter opstilling i kirken blev de malet. En populær bemaling var egetræsådring eller (sjældnere) mahogniådring, så orglet fremstår som et dyrt møbel, skønt det er bygget i fyrretræ. Allingorglet har beholdt sin senere bemaling. I et enkelt tilfælde (Indslevorglet) har jeg fremdraget den originale maling. De øvrige orgler er malet op efter egne ideer, der har til hensigt at fremhæve orgelhusets arkitektur. Jeg har ladet små felter med tidligere bemaling stå til historisk dokumentation.


André Palsgård 2000-2022

Retur til Orgelsamlingen