Retur til Historiske orgler

Historiske orgler i Organ Donor Clinic

Vile Kirkes orgel 1947-1885, bygget 1899


Vile Kirke 1975 (Annelise Olesen).

Tilhørsforhold
Bygget 1899 af orgelbygger C. Schuster på harmoniumsfabrikken Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing.

1899-o.1945: Uldum Kirke, Vejle Amt
0. 1945-1947: Orgelbyggeriet Th. Frobenius & Co.
1947-1985: Vile Kirke, Viborg Amt
1985-1988: Opmagasineret i graverhuset ved Vile Kirke
1988-2020: André Palsgård
2020-        : Nysted Orgelmuseum, flytningen udskudt p.g.a. coronaepidemi til marts 2021

Efter at have hjembragt orglet i august 1988, gik jeg straks igang med at renovere det. Det var spilbart i november 1988. Det blev udstationeret på plejehjemmet Porsebakken i Ledøje fra oktober 1989 til oktober 1991. 
Det fik ny bemaling i 1991 og det uoriginale tremmeværk blev fjernet i 1995.


Fund ved restaurering
På den umalede side af inddækningsbrædtet til kalkantstangen står der med blyant skrevet (på hovedet): "Thorkild Uldum 1925".

Orglets pumpebælge er oprindeligt blevet pumpet med trædeskamler. Nichen til dem findes stadig, men der er ingen trædeskamler. Senere (før 1925 ifølge ovenstående) er der blevet tilført et kalkantsystem på bagsiden af orglet. Kalkantstangen trækker pumpebælgene med gjorde fastgjort til kroge. Håndtaget betjenes ved venstre gavl.


På træpladen under tangenterne står med sirlig blyantskrift skrevet:
"Bygget af Orgelbygger C. Schuster.
færdig Februar 1899." 
(AP, februar 2013).


På undersiden af rammen, der bærer tangenterne, står følgende skrevet med blåt farvekridt: 
"Joh. P. Andresen & Co.
Orgelfabrik
Ringkjøbing Dänemark"
Det tyder på, at spillebordet er importeret fra et tysktalende land. 
(AP, februar 2013).


Vileorglets disposition
Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 2 stemmer. Strålemekanik. Alle træpiber er dækkede. Alle åbne piber har Reuterske stemmeslidser. Alle piber har kernestik. Piberne er opstillet kromatisk med de største piber i venstre side. Dog er 4 store piber ophængt på højre gavl.

Gedackt 8'. C-f ' er dækkede træpiber med støpsel, højt opsnit og buet afskæring af overlabiet. fis'-f ''' er dækkede piber af tin/bly legering med hat, højt opsnit og buet afskæring af overlabiet. Hattene er justeret med papir på pibens overkant i stedet for filt på hattens underkant. Papiret er derved ikke synligt. Piberne er gedigent udført.

Principal 4'. C-G er åbne træpiber med relativt lavt opsnit med vandret afskæring af overlabiet og rulleskæg bygget af rundstok. Den Reuterske stemmeslidse har udvendig stemmeanordning i form af en forskydelig træplade. Gis-f ''' er åbne piber af tin/bly legering, med relativt lavt opsnit og vandret afskæring af overlabiet. De største af dem har et lille sideskæg. De er gedigent bygget.

   
Til venstre: Vileorglet under restaurering 1988. Store piber ved gavlene, iøvrigt kromatisk pibeopstilling (AP). 
Til højre: Et udsnit af piberne set  fra bagsiden. Gedackten er forrest i billedet (AP, 2015).         

 

   
Til venstre: Nej - det er ikke mor Hulda, men derimod amatørens hustru, der åbner en muggen spånpladekasse med piber pakket i flamingo (AP, 1988).  
Til højre: Gedackter med sure fødder (AP, 1988).


Gedigne principaler med pibebrædt (AP, 1988).


Tekniske detaljer

   
Til venstre: Hvordan mon det kommer til at lyde? Orgellykke i carporten (AP, 1988).
Til højre: Orglet samlet før pibemontering (AP, 1988).

Orgelhusets mål. Orglet stod i Vile Kirke på et 20-25 cm højt, uoriginalt plateau. Orgelbænken var forlænget med masonit og lister. Orglet var forøget i højden med en 5 cm uoriginal liste på toppen. Orglets originale mål: Højden er 220 cm, længden er 176 cm og dybden 70 cm. Hertil kommer spillebordet, der er 24.5 cm dybt, og et kalkantsystem (der er monteret bag på orglet), som er 11.5 cm dybt. Kalkantstangen rager ud bag venstre gavl.

Orgelhuset er bygget af en sammensinket underdel, der indeholder bælgen nederst og vindladen øverst. Overdelen er også bygget i ét stykke. Strålemekanikkens vipper er fastgjort på vindladens
underside.

Orgelbænken er typisk derved, at sædet ikke rager ud over de skrå sider. Den er bygget som Krummeruporglets bænk og bænken til orglet i Skibet Kirke/Maglebrænde Kirke, men senere forlænget med listetræ og masonit for at passe i højden, efter at orglet blev stillet på et uoriginalt plateau.

Facaden. Facadens sidefyldinger var forsynet med uoriginalt espalier på sort baggrund. Forestillingen om et gammeldags kolonihavehus var nærliggende. Midterfeltet med pibeattrapper af træ på en baggrund af sortmalet malerlærred er skruet på indvendigt fra. Under pibefeltet har orglet en flad fylding. Et skråtstillet brædt med udfræsede riller støtter noderne. Orglets fyldinger er træplader, der lægges på plads udefra og holdes fast indefra med vridere. 


Orgelbænken var forlænget med lister og masonit (AP, 1988).

   
Til venstre: Oprindelig blev pumpebælgene pumpet af den spillende ved hjælp af trædeskamler. Dele af den oprindelige mekanik ses efterladt (AP, 1988).
Til højre: Kalkantsystemet er bygget bag på orglet (AP, 1988).


I baggrunden ses Vileorglet. I forgrunden ses søsterorglet fra Krummerup Kirke. Det blev bygget året før Vileorglet, nemlig 1898. Her er kalkantsystemet indbygget i orgelhuset, så kalkantstangen gennembryder gavlen (AP, 1996). (Krummeruporglet indgår nu i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke).

Kalkantsystemet er skruet på orglets bagside. Pumpestangen, der pumpes ved orglets venstre side, er med 2 gjorde fastgjort til en stor jernkrog på hver af de 2 pumpebælge. Pumpestangen var i Uldum Kirke og senere Vile Kirke inddækket med et bræt, der næppe har været originalt, da det manglede den originale bemaling (egetræsådring). Kalkantsystemet var forøvrigt også uden originalmaling lige som orgelhusets bagside. Inddækningsbrædtet og den synlige del af kalkantstangen var bemalet med rammetræsfarven fra den sidste bemaling (formentlig fra 1947). Ophænget til kalkantstangen var defekt. Der er en niche ved fødderne til trædeskamler, men der er ikke spor af, hvordan de har fungeret.

   
Til venstre: Fyldingen i underdelens højre gavl er fjernet. Man ser, nævnt nedefra, den højre pumpebælg, magasinbælgen belastet med ovnplade og helt foroven vindladen. Den lodrette træledning mellem bælgen og vindladen er beklædt med blåt papir (AP, 1988).
Til højre: Spillebord med levende lys (AP, 1991).

Spillebordet er enkelt udformet i poleret egetræ. Registerknapperne er drejet i træ, der er sortmalet, og forsynet med hvide porcelænsskilte med sort tekst. Mellem registerknapperne er der et fint, rektangulært firmaskilt af porcelæn med sort påskrift og guldkant. Teksten lyder:
"Joh. P. Andresen& Co.
Orgelfabrik
Ringkjøbing "
Der er lysestager til siderne for spillebordet.

Trakturen har strålemekanik. Spillebordet er placeret ved forsiden. Hver tangents bagende er med tråd forbundet til den ene arm af en vippe, som den løfter. Vippens anden arm trækker nedad i en tråd, der har forbindelse til og åbner en fjederbelastet ventilklap i ventilkassen. Da vindladen er væsentlig længere end spillebordet, må vipperne nødvendigvis sprede sig stråleformet bagud. Vipperne er monteret på vindladens underside. Spunslukket til ventilkassen holdes fast med drejede gevindskruer af træ.

   
Til venstre: Strålemekanik. Et kig ind i orglet fra venstre gavl. Øverst til højre i billedet ses tangenternes bagender, der normalt er forbundet med messingtråd til den ene arm af de stråleformet anbragte vipper i billedets øvre halvdel. Forneden i billedet ses bælgens overside (AP, 1988).
Til højre: Nederst i billedet ses den afmonterede spuns med den ene af de 3 drejede gevindskruer. Øverst i billedet kan man kigge ind i ventilkassen. De mange ventilklapper holdes oppe med fjedre. Ventilklapperne er med messingtråd forbundet med de stråleformet anbragte vipper, der ses på vindladens underside (AP, 1988).

Registraturen. Hvert registertræk trækker i det ene ben af en stor vinkel af fladjern. Vinklernes andet ben ligger ved hver sin gavl og trækker hver sin sløjfe.  

         
Til venstre: Nævnt fra venstre ses spillebordet, registertræk med dele af støbejernsvinklerne, tangenternes bagender og vindladen uden sløjfer og pibestokke. Vindladens fundament er monteret med grafitindsmurt dug dér, hvor sløjferne skal ligge, og damme til siderne herfor (AP, 1988).
Til højre: Sløjferne anbragt på deres plads (AP, 1988).

   
Til venstre: Pibestokken til Gedackt 8' er anbragt på sin plads bagtil i orglet, mens pibestokken til Principal 4' er lagt med undersiden opad og ses i højre side af billedet. Den tilhørende sløjfe ses i midten af billedet (AP, 1988).
Til højre: Pibestokkene er monteret. Metalkondukterne i forgrunden fører vind fra 4 af de største piber via kanaler i pibestokken til modsatte gavl (AP, 1988).
.
Bælgen er sammenbygget af 2 små, kileformede pumpebælge, der sidder på undersiden af magasinbælgen og vender de åbne sider imod gavlene. Bælgene er forbundet med gjorde til kalkantstangen. Bælgens stilling vises af en pind med porcelænsspids. Pinden kører i en lodret slidse på orglets venstre gavl. Bælgen er belastet med 2 gamle ovnplader af støbejern, hvilket giver et tryk på 75 mm vand. Bælgen er i fast forbindelse med vindladen gennem en vindkanal af træ ved hver gavl.

Blæseren var stor og støjende. Den var anbragt ved venstre gavl i en stor, lydisolerende kasse af møbelplade. Venstre gavl blev gennembrudt af vindkanalen fra blæseren. Vindkanalen var af træ og mundede på midten af den venstre vindkanal mellem bælg og vindlade.

Bemaling. Orgelhuset var oprindelig egetræsådret, men blev senere malet mørk blågrå på rammer, lysere blågrå på fyldinger og grå ådret på panellisten og listen ved underdelens overkant.
Pibeattrapperne var sølvbronzerede og enkelte lister stafferet med guld. Sidefyldingerne på facaden blev i 1947 malet sorte og udstyret med gråmalet espalier.

Historiske kommentarer
Inskriptionen på brædtet under tangenterne viser, at den egentlige orgelbygger var C. Schuster - en danskfødt, svensk orgelbygger, der var på valsen i årene 1896-1901. Han ankom med hustru og 6 børn fra Flensburg til Ringkjøbing 1. januar 1998 og fungerede som leder af kirkeorgelafdelingen på harmoniumsfabrikken Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing, i afdelingens 4 første år.

          
Vileorglet i spilbar stand november 1988, med ny bemaling 1991, efter fjernelse af det uoriginale espalier 1995 (AP).

Orglets redning
Som kontaktmand for Veteranorgel-Klubben, der netop var etableret i foråret 1988, havde jeg en vidtstrakt telefonisk kontakt til præster og menighedsrådsformænd m. h. p. genbrug af kasserede kirkeorgler.

I august 1988 ringede jeg til Thorum Kirke på Salling med henblik på evt. genbrug af et ydmygt 4 stemmers pneumatisk orgel bygget i 1918 af Horsens orgelbyggeri. Min samtale med Thorum Kirkes sognepræst, pastor Ralf Viereck, blev meget interessant, da præsten både var meget orgelkyndig og orgelinteresseret og tilmed af og til vikarierede for organisten ved andre kirker. I samtalens løb kom vi langt omkring i de jyske orgellandskaber.

Pludselig oktaverede præstens stemme af bare iver - han var kommet i tanke om noget meget interessant. Jeg gættede intuitivt, at det måtte være et lille bitte orgel - sådan i karlekammerskabsstørrelse. For mig stod et sådant orgel som noget af det mest vidunderlige, man kan tænke sig, så jeg var interesseret i at høre nærmere. Pastor Viereck undersøgte sagen hos pastor Therp i Glyngøre og ringede næste dag tilbage med beskeden: "Du må få det, hvis du bliver glad for det". Det var da en mageløs måde at udtrykke sig på, og jeg blev kisteglad.

Fra orgelregistrator Ole Olesen fik jeg oplyst, at orglet åbenbart var strandet, fordi Ringkjøbing Museum ikke var interesseret og fordi Orgelselskabets magasiner var fulde.
Vi hentede orglet august 1988.

 
Tornerosesøvn i graverhuset på Vile Kirkegård 1988 (AP).   

    
Henrik Schjørring og undertegnede læsser orgel ved graverhuset i Vile 1988. 

 

Orglet er doneret  til Nysted Orgelmuseum 2020 og overflyttet dertil marts 2021.

André Palsgård 1995-2022