Krummerup Kirkes orgel 1899-1990 (bygget 1898)

Krummerup Kirke 1975 (Ole Olesen).

     
Krummeruporglet i Sct. Andreas Kirke januar 1999 (AP). 

Tilhørsforhold
Bygget 1898 af harmoniumsfabrikant og orgelbygger Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing

1899-1990 : Krummerup Kirke, Vestsjællands Amt
1990-1995 : Jens Peter Sørensen
1995-2019 : André Palsgård
2019 doneret til Nysted Orgelmuseum

Orgelbygger C. Schuster har skrevet på vindladens underside, at han har bygget orglet i 1898.
Orglet blev restaureret 1995-1996. Orglet blev opstillet i Sct. Andreas Kirke i København 1998.


AP afprøver orglet i Krummerup Kirke før nedtagning (Jens Peter Sørensen, 1990)

Krummeruporglets disposition
Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f '''). Oprindeligt 3 stemmer. Alle træpiber er dækkede. Alle åbne piber har Reuterske stemmeslidser. Alle piber har kernestik. Piberne er opstillet kromatisk med de største piber ved venstre gavl. 
Facadepiberne er 11 attrapper af tin/bly legering uden kerne.

Violinprincipal 8'.
C-H er fælles med Gedackt 8 Fod.
c-h' er åbne piber af bly/tin legering med lavt opsnit og vandret afskåret overlabium, med sideskæg.
c''-f ''' er åbne piber af bly/tin legering med lavt opsnit og vandret afskåret overlabium, uden sideskæg.

Gedackt 8'.
C-H er fælles med Principal 8 Fod. Det er dækkede piber af fyrretræ med støpsel.
c-dis er magen til.
e-f ''' er af bly/tin legering med højt opsnit, afrundet afskæring af overlabiet, sideskæg og hat.

Fugara 4'. Alle piber er åbne og af tin/bly legering og formet som Violinprincipalen, men med mindre mensur. C-H har kasseskæg, c-f ' har sideskæg, fis' - f ''' har ikke skæg.

Orgelbygger A. Starup har i 1956 tilbygget 1 stemme:
Gemshorn 2': Alle piber er af bly/tin legering, åbne, stærkt koniske.
C-h har åbne stemmeslidser
c'-f ''' er uden stemmeslidse. Piberne er bygget af tyndt, blødt materiale i modsætning til de særdeles gedigne Andresen-piber, men registret giver de smukke, gamle stemmer en meget heldig klangkrone, hvorfor jeg har bevaret det.
Kombineret diskant- og oktavkoppel (udløses ved tråd på pedal, der kan låses). c-gis kopler C-Gis. a-f '' kopler a'-f '''.

          
De store piber på fotoet til venstre er nævnt fra venstre: H i Gedackt 8', c' i Violinprincipal 8', c' i Gedackt 8', c' i Fugara 4' og c' i Gemshorn 2'. De små piber i øverste række er f ''' fra de samme 4 registre.
Til højre ses nærbillede af de store piber (AP, 1995).


Fra venstre ses Violinprincipal, Gedackt, Fugara og Gemshorn (AP, 1995).

Spillebordet befinder sig uden for fotoets venstre kant. Tangenternes bagende ville normalt ses i fotoets venstre side, men her er tangenterne fjernet, så man kan se de underliggende vipper til diskant- og oktavkoppelen. Den lange vippe af støbejern i billedets midte tilhører den oprindelige registratur, mens den tilbyggede vippe af træ ses i fotoets øverste, venstre hjørne (AP, 1995).

Tekniske detaljer
Orgelhusets mål. Orglet står på et plateau med indbygget fodskammel. Plateauets totale mål er 23 cm i højden, 187 cm i længden og 133 cm i dybden. Orglets totale højde er 265.5 cm, selve orgelhuset er 193 cm langt incl. fremspring og 94.5 cm dybt incl. fremspring. Dertil kommer spillebordet fortil og det yderste stykke af en kalkantstang, der rager ud på på højre side af orglet.

Orgelhuset er bygget af en sammensinket underdel, der indeholder   bælgen nederst og vindladen øverst. Overdelen kunne skilles ad i 2 dele. Strålemekanikkens vipper er fastgjort på vindladens underside.

Facaden. Facadens sidefyldinger bærer udskæringer forestillende en lyre.

I åbningen under pibefeltet var der anbragt en uoriginal nodekasse, hvis væsentligste fejl var, at den var for kort til at rumme en opslået Koralbog. Jeg tror, der oprindeligt har været en plade i facadens niveau, og foran den et skråtstillet, rillet brædt til at stille noder på. Der var anvendt rester af et sådant brædt foran den uoriginale nodeniche.

Orgelhuset uden spillebord under restaurering 1995 (AP)

   
Krummeruporglet under restaurering i forfatterens orgelskur. Ny farvesætning. I baggrunden ses søsterorglet fra Vile Kirke. Bemærk kalkantstængerne (AP, 1996).

Kalkantsystemet er en pumpestang, der trækker 2 pumpebælge. Stangen rager ud af en slidse bagtil i orglets højre gavl.

Bælgen er sammenbygget af 2 små, kileformede pumpebælge, der sidder på undersiden af magasinbælgen og vender den åbne side bagud. Bælgene er forbundet med gjorde til kalkantstangen. Den højre bælg er smallere end den venstre - formentlig for at kompensere for, at det føles tungere at tømme den højre bælg ved at trække kalkantstangen op end at tømme den venstre bælg ved at trykke kalkantstangen ned. Bælgens stilling vises af en pind, der kører i en lodret slidse på orglets højre gavl. Trykket er 75 mm vand.

Blæseren i Krummerup Kirke var stor og støjende og anbragt i en lydisolerende, hvid kasse af voldsomme dimensioner til venstre for orglet.

Spillebordet er enkelt udformet i poleret egetræ. Registerknapperne er drejet i træ, der er sortmalet og forsynet med hvide porcelænsskilte med sort tekst.

Trakturen er såkaldt strålemekanik. Spillebordet er placeret ved forsiden. Hver tangents bagende er med tråd forbundet til den ene arm af en vippe, som den løfter. Vippens anden arm trækker nedad i en tråd, der trækker i og åbner en fjederbelastet ventilklap i ventilkassen. Da vindladen er væsentlig længere end spillebordet, må vipperne nødvendigvis sprede sig stråleformet bagud. Vipperne er monteret på vindladens underside.

Registraturens 3 originale vipper af fladjern ses midt i billedet, mens den tilbyggede vippe af træ ses i billedets nedre, venstre hjørne (AP, 1996).

Registraturen. Hvert registertræk trækker i det ene ben af en stor vippe af fladjern.Vippens andet ben trækker med en kort liste af egetræ som mellemled i en lodret velle af støbejern. Vellerne er anbragt i en velleramme (af egetræ), der er skruet på venstre gavl. Når vellen roterer, trækkes sløjfen. Orgelbygger Starups register har en vippe af træ, der ved nedtagningen var stærkt borebilleangrebet.

 
Vindladen lagt med bunden opad. Strålemekanik. Stangen med klodsen trykker bælgens overtryksventilklap ned i åben stilling, hvis bælgen stiger for højt op (AP, 1995).

Kombineret bas- og diskantkoppel . De stråleformet anbragte vipper sidder under tangenterne på en ramme, der kan løftes ved tråd på pedalen.

Bemaling. Orgelhuset var oprindelig egetræsådret, men blev senere malet i 2 lyseblå nuancer med modsat farvesætning på over- og underdel.

Fund ved restaurering.
På vindladens bund er med sirlig håndskrift noteret: "Bygget 1898 af C. Schuster".
På siden af tangenten til f ''' er navnet C. Schuster præget med trykte bogstaver.


Undersiden af vindladen med stråleformet anbragte vipper bærer påskriften "Bygget 1898 af C. Schuster" (AP, 1995).

Ændringer ved restaureringen 1995-1996


Orglets venstre side set bagfra. Bælgen ses i venstre side. I højre side af billedet ses et paprør, der forbinder blæserkassen i orglets bund med en vindregulator, der indeholder et rullegardin, der regulerer lufttilførslen til bælgen. Gardinet er med sejlgarn forbundet til bælgen. Når bælgen stiger, sænkes gardinet ned foran afgangen af vindkanalen til bælgen, så bælgen uanset luftforbrug altid står i samme stilling (AP, 1996).

Der er anbragt en lydsvag orgelblæser og en ombygget vindregulator af gardintypen (stammende fra A. Starups orgelfabrik) i sokkelen. Det er en stor pladsbesparende fordel, at orgelhuset kan rumme blæseren.
Blæseren er med et fleksibelt pap/alu rør forbundet til bælgen. Gardinet var i forvejen udstyret med ensretterventil af lagvist anbragt papir, der ved normal vindretning fra blæser til bælg presses ud i vandret stilling. Ved brug af kalkantsystemet, hvor vinden kommer fra bælgen, lægger de sig ind over hinanden og lukker tæt.

Jeg har af finér og træ bygget en kasse, der er monteret på facadens bagside og tjener 2 formål. Dels danner den en nodeniche og dels danner den niche for facadepiberne. Der er indlagt belysning, der både oplyser nodeniche og pibeniche.

Der er limet skindringe på pibestokkens underside til tætning.

Der er anbragt blypulpeter på trådene i ventilkassen til tætning.

Undersiden af en pibestok under montering af skindringe (AP, 1996).



Et kig ind i ventilkassen med nymonterede blypulpeter (AP, 1996).    

Orgelhuset er malet op i mange farver: Gråblå til sokkel, lysere gråblå til paneler og kantliste, dueblå til rammetræ, stålblå til rammer på låger, rosa til fyldinger, karmoisinrød til pibenichen og staffering foroven, guld til dele af toppen. 

Orglets redning
Orgelbygger Carsten Lund, der var formand for Det Danske Orgelselskabs orgelmagasiner, blev spurgt om genbrugsmuligheder af menighedsrådsformanden ved Krummerup Kirke. Det var ikke muligt at finde interesserede i kirkeligt regi, og da orglet efter tilbygning af en stemme ikke længere var helt originalt, endte det med, at menighedsrådsformanden kontaktede Veteranorgel-klubben med henblik på genbrug i et mere ydmygt regi. En amatør stillede sig meget interesseret, og 2 måneder senere nedtog vi orglet. Orglet var fyldt med levende borebiller, og bælgen var så porøs af borebilleangreb, at faltenes træplader var begyndt at brække over. Orglet blev af ejeren behandlet med rigelige mængder C-tox og opmagasineret. Nogle år senere byttede jeg mig til det for min kones gamle Opel Kadett.

    
Til venstre se en pumpebælg med svære borebilleangreb. Gjorden til venstre i billedet fæstnes til bælgetrækkerstangen (AP, 1995). Til højre ses bælgen efter beklædning med skind. Nederst til højre i billedet ses åbningen, der tilsluttes vindkanalen til vindladen (AP, 1996).

April 2019. Påskeaftensolen skinner på Krummeruporglet efter flytning til Nysted Orgelmuseum, Adelgade 30 i Nysted. Det er nu atter spilbart, skriver den ny ejer, Jacob Friis-Grigoncza.

Retur til Historiske orgler