Retur til Historiske orgler

Historiske orgler i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke 

Badskær Kirkes orgel 1936-1988 (Bygget 1890)

   








   
Til venstre: Badskær Kirke 1974 (Annelise Olesen)
Til højre: Badskærorglet opstillet til højre for korbuen i Vestervig Kirke. Den nærmeste gavl blev ikke opmalet ved opstillingen i Badskær Kirke i 1936, fordi den ikke kunne ses (AP 1992).  

Tilhørsforhold

Orglet er bygget 1890 eller kort forinden af orgelbygger Frederik Nielsen (F. Nielsen, Demants efterfølger).

1890-1936: Ukendt

1936-1988: Badskær Kirke, Nordjyllands Amt

1988-1992: Vestervig Kirke, Viborg-Thisted Amt

1992-        : André Palsgård

Kirken er bygget i 1909. Orglet blev opstillet i 1936. Det er sandsynligt, at det var orgelbygger A. C. Zachariasen, der opstillede orglet, for orgelbygger Bruno Christensen var med til opstillingen og han var ansat i firmaet dengang.

Badskær Kirke og Hørby Kirke har sognefællesskab. En gårdmand i Hørby skænkede i 1936 et orgel til Hørby Kirke. Enelærer på Karup Skole, Carl M. Nielsen, der også boede i Hørby, følte sig kaldet til at tage konkurrencen op og skænkede Badskær Kirke dets orgel. (Personlige meddelelser 1995 fra menighedsrådsformand indtil 1990, Frede Jensen).

 I Vestervig Kirke stod orglet opstillet urestaureret og uden piber til højre for korbuen.

Orglet blev restaureret 1992-1995. Orglet blev i 1995 anvendt som erstatningsinstrument under en orgeludskiftning i Sions Kirke på Østerbro i København. Orglet blev opstillet i Sct. Andreas Kirke i 1999.

Badskærorglets ankomst til Organ Donor Clinic. Lidt besværligt - snevejr og transportøren er brudt sammen (AP)

Badskærorglets disposition
Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-c'''). 3 stemmer. Alle træpiber er dækkede. Alle åbne piber har Reuterske stemmeslidser. Alle piber har kernestik.

Principal 8 Fod. C-H er fælles med Gedact 8 Fod. c-c''' er åbne piber af bly/tin legering. 11 af disse piber (e-d') står i facaden.

Gedact 8 Fod. C-H er fælles med Principal 8 Fod. Det er dækkede piber af fyrretræ med støpsel. c-c''' er dækkede piber af bly/tin legering med hat.

Fløite 4 Fod er åbne, tilspidsede piber af bly/tin legering.

Piberne er overvejende opstillet kromatisk med de største piber ved venstre gavl. Der er uorden i kromatikken svarende til e-d', der står opstillet i C/Cis orden.

   
Fra venstre ses facadepiber og store piber tilhørende Principal 8 Fod, derefter piber med rødt filt på hatten tilhørende Gedact 8 Fod, og tilspidsede piber fra Fløite 4 Fod. Bagtil ses dækkede træpiber, der er fælles for Principal 8 Fod og Gedact 8 Fod (AP, 1995)

Tekniske detaljer

Orgelhusets mål. Højden er 232 cm, dybden er 92 cm incl. fremspring, længden er 207 cm incl. fremspring. Medregnes spillepulten, er længden 223 cm. Underdelen med spillebord er i ét stykke. Overdelen kan skilles ad i de 4 sider. Der er 3 låger på bagsiden.

Pumpepedal for organisten og hængslet pumpepedal for en kalkant. Når den hængslede trædepedal ikke er i brug, kan den hænges op på en krog.
Bælgen er sammenbygget af en lille, kileformet pumpebælg og en stor kilebælg (enkelfoldebælg), der er belastet med en støbejernsklods, der passer ned i en fordybning på bælgen og giver et tryk på 75 mm vand. Kalkantens viser for bælgens stilling er en pind, der kører i en buet slidse på orglets bagside. Billedet viser et kig ind i orglet fra højre gavl. Nævnt fra oven ses vinkler, sammenfoldet magasinbælg og åbenstående kilebælg. Desuden ophæng til organistens pumpepedal i forgrunden af billedet og kalkantens pumpepedal til højre i billedet (AP, 1992).
Vellerammen er anbragt oven over bælgen. Da spillebordet er placeret ved den ene gavl, er det en såkaldt velleseng. Pibernes specielle opstilling fremgår også af abstrakternes længde, når vellerne betragtes nedefra (AP, 1992).
På fotoet ses pibestokkene for Principal 8 Fod og Gedact 8 Fod forenet i forgrunden, hvor de deles om de tolv største piber (AP, 1995).
Vindladen er anbragt oven over vellesengen. På et tidspunkt er fundamentet afrettet, elastiske tætningsskiver pålimet pibestokkene og nye damme monteret. Vindkanalen mellem bælg og vindlade er af træ. Orgelbygger Frederik Nielsen valgte i orgler af denne type at spare på pladsen ved at anbringe trækanalen udvendigt på orglet ved gavlen modsat spillebordet.  På fotoet ses 2 pibestokke skruet af, så sløjferne ligger blottet. En pibestok er stillet på siden, så man kan se tætningsringe af kunststof på dens underside. De uoriginale maskinskruer er lettere at justere end almindelige skruer (AP, 1995).
Vindladen set bagfra. Spunslukke med kiler og lille, ringformet håndtag. Nederst i billedet ses veller med gribere af metal (AP, 1992).

Badskærorglet i Sions Kirke (AP, 1995).

Pibeopstillingen er hovedsagelig kromatisk, idet der dog er uorden i systemet svarende til facadepibernes C/Cis opstilling. Facadepiber i overlængde og med Reuterske stemmeslidser 
Luftforsyningen til facadepiberne går gennem udborede træklodser, der danner fast forbindelse mellem vindlade og facade. De klemmes sammen med kroge (AP, 1992).

Her ser man ned i spillebordet ovenfra. Nederst i billedet ses tangenternes bagende, øverst i billedet ses vinkler. Abstrakterne, der forbinder tangenterne med vinkler, er fastgjort og justeret med lædermøtrikker (AP, 1992).

Spillepulten har oplukkelig klap. Registertrækkene trækker direkte på sløjferne. De er forsynet med store porcelænsknapper med sort påskrift. Spillebordnichen var oprindelig brunbejdset. Tangenterne er på et tidspunkt af ukendte årsager flyttet 1 cm længere ind i nichen.

Håndtag til bælgløftning eller viser af bælgens stilling? Da jeg modtog orglet, fandtes der i venstre side af spillebordsnichen et håndtag. Håndtaget var forbundet med en lang stang, der inde i orglet var i bevægelig forbindelse med det ene ben på en stor vinkel, hvis andet ben via en træliste havde forbindelse til bælgen. Jeg troede, at det var en uoriginal indretning, der var bygget for at afhjælpe problemer med at få løftet bælgen det første stykke, så der kan komme vind ind under bælgens loft. Jeg lukkede hullet. Brædtet var brunbejdset og slidt. Jeg opgav at forsøge at restaurere det. Istedet malede jeg brædtet med sort tavlelak.

Her begik jeg en fejl, for efter at have deltaget i demontering af Frederik Nielsen-orglet fra 1903 til Lyngå Kirke, Århus Amt (1903-2003) / Sankt Lukas Kirke, Århus Stift, kororgel (2006-2013) / Lars Rosenlund Nørremark (2013-2018) (Udlånt til krypten i Odense Domkirke i samme periode) / Nysted Orgelmuseum ved Jacob og Panna Friis-Grigoncza (fra juli 2018), har jeg måttet revidere min mening om  håndtagets funktion, idet dette orgel indeholder samme mekaniske indretning som Badskærorglet havde, nemlig en sortbejdset rundstok ved spillebordet nær facaden. Håndtaget er en del af en stang, der er forbundet med en vinkel inde i orglet. Vinklen er forbundet med en lodret træstang, der er gjort fast nede på vindladen. Delene er originale. Det er en viser for bælgens stilling. Organisten har brug for den, når han selv pumper bælgen med trædepedalen. 

Bemaling. Orgelhuset har haft 2 bemalinger før den nuværende. I den første bemaling indgik en kombination af skovgrøn til rammetræ og chokoladebrun med violet tone til fyldinger. Den anden bemaling præsenterede søjlerne hvide, underdelen varm grå, overdelens rammetræ vissengrønt, fyldinger til siden lys gråblå og partiet omkring pibenichen lysebrunt. Desuden stafferinger i lys karrygul og vissengrøn.

Farvesætning 1992. Slibning på spillebordet viser, at der har været andre farver tidligere.   

Fund ved restaurering

Bagsidelåge med indskriptioner (AP, 1995).

På indersiden af gavlene og fronten og på orgelbænkens underside ses sorte, skabelonmalede initialer: "F.N." Derunder er med blåt farvekridt tilføjet "Horsens".

På bælgens overside står med fin blyantskrift skrevet "F. Nielsen".

På undersiden af spillepulten står med blyant skrevet:

"F. E. Norup

Malet 1890".

På højre gavls inderside er med en tegnestift fastgjort et visitkort med teksten:

"Jydsk Orgelbyggeri I/S

A. J. Hansen og K. Stellfeld

Herluf Trollesgade 38A

Telefon 6 9401 Aarhus".

Der er tegnestifter efter jernbanemærkat.

Der ses 3 håndskrevne stemmedatoer mellem 1978 og 1985.

Orgelbygger Willy Paulsen har skrevet sit navn og stemmedato 3 gange i perioden 1942-1944.

På indersiden af den af de 3 bagsidelåger, der er nærmest spillebordet, læses følgende håndskrevne notater:

"Motor opstillet

Kanalarbejde udført af

Verner Frimodt Petersen d 29/6 1945

Stemt d 28/9 1946".

Orgelbygger Asbjørn J. Hansen har skrevet sit navn og stemmedato ialt 8 gange i perioden 1946-1953.

Ifølge et andet notat er orglet "Stemt og efterset den 13. august 1954 af Jydsk orgelbyggeri v/ Hansen og Stellfeld". Herunder ses repetitionstegn og datoerne 2 juni 1955, 2. juli 1956, 25/8 65 og nederst datoen 19/10 87 og signaturen A J Hansen.

Historiske kommentarer 

Rester af vindkanal fra 1945 tætnet med damebladssider med reklamer for snitmønstre til hjemmesyning (AP, 1995). 

Badskærorglet er ikke sikkert dateret, men da orgler som regel bliver malet kort tid efter opstilling i kirken, er Maler Norups notat en vigtig oplysning. Orglet må være opstillet i 1890 eller kort forinden, men vi ved ikke hvor. Ifølge notaterne i orglet blev det i Badskær Kirke serviceret af A. C. Zachariasens firma i de  første år, for orgelbygger Willy Paulsen var i mange år ansat som orgelstemmer hos A.C. Zachariasen. Senere overtog Jydsk Orgelbyggeri serviceringen.
Det fremgår af notater i orglet, at det først fik elektrisk motor i 1946. Trækanalen brød hårdt og brutalt ind i orglets bagside ved venstre gavl, hvor den erstattede gavlens nedre dele.

Ændringer ved restaurering 1992-1995

   
Til venstre: Orgelhusets bagerste, venstre hjørne forneden manglede.
Orglets venstre gavl blev ikke malet efter opstilling i Badskær Kirke i 1936, fordi den vendte ind mod væggen (AP, 1992).
Til højre: Restaurering af hjørnet. Bemærk studsen til den udvendige træledning (AP, 1992).

Tangenterne blev rykket frem til deres originale placering.

Mekanikken til organistens viser for bælgens stilling blev fjernet - p.g.a. amatørens uvidenhed.

Der var plads til en lydsvag orgelblæser under spillebordet. Den er med et fleksibelt pap/alu rør forbundet til bælgen.

Der blev etableret en ensretterventilklap i en lille kasse mellem blæser og bælg, så det kan lade sig gøre at træde orglet på original vis, uden at vinden passerer bagud til blæseren.

Rester af vindkanalen fra 1945 er fjernet og defekter i orgelhuset snedkereret.

Orgelhuset blev malet i en mørk blågrå nuance på panelliste, en lysere blågrå til rammetræ og en dueblå til fyldinger. Søjlerne og toppen er malet almuehvid, buen over pibefeltet og vandrette lister er stafferet med violet, et udsmykket parti på toppen er malet med skiftevis guld og alpeviolrødt.

Badskærorglet i Sct. Andreas Kirke februar 2000 (AP).

Orglets redning
Biskop Henrik Christiansen ønskede, at orglet kunne få en fremtid i kirkeligt regi. Ved nedtagningen i 1988 var det ikke lykkedes at finde interesserede menighedsråd. Der var ikke betryggende opbevaringsforhold ved kirken, så der skulle handles hurtigt. Ifølge menighedsrådsformand Frede Jensen lykkedes det biskoppen på under 1 time at finde en udvej. Der var nemlig mange, der gerne ville hjælpe den vellidte biskop. En vognmand flyttede med organist Michael Pilgaards hjælp orglet til Agger Havn, hvor det blev gasset i en container (gratis) sammen med et andet orgel. Derefter blev orglet opstillet i Vestervig Kirke til højre for korbuen og piberne blev lagt på præstegårdsloftet.

I 1991 hørte jeg om orglet. Menighedsrådet havde indhentet tilbud på istandsættelse af orglet fra et orgelbyggeri, der foreslog, at de hulede elfenbenstangenter blev erstattet af nye tangenter i ben og at der blev foretaget en plastisk operation på vellerammen for at skaffe plads til en blæser inde i orgelhuset og en indvendig vindkanal, så den uskønne udvendige vindkanal kunne fjernes (!) Tilbudet havde ikke menighedsrådets interesse. Derfor trådte jeg til og tilbød at sætte det i spilbar stand for små penge. Til min overraskelse fik jeg i stedet for tilbudt orglet, som jeg ellers opfattede som et nationalt klenodie. Organist Erling Thomsen og jeg forsøgte i nogle måneder seriøst at gøre forskellige kirker interesserede i orglet. Det lykkedes ikke. Derefter hentede jeg med god samvittighed og stor fornøjelse orglet i Vestervig.

Venøorglet - Danmarks mindste orgel - og Badskærorglet skulder ved skulder i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke (AP 2014)

Juni 2015: Som følge af, at orgelsamlingen er opsagt, er Badskærorglet flyttet hjem til AP privat.

André Palsgård, 2000-2022

  Retur til Historiske orgler