Retur til Historiske orgler
2. del: Restaurering og rekonstruktion

Historiske orgler i Organ Donor Clinic

Ramusorglet fra Engestofte Kirke 1940-1981, bygget o. 1850
1. del. Vurdering med fotodokumentation 32 år efter nedtagning 

Denne side blev påbegyndt 3. juli 2013 og afsluttet 3. august 2013. André Palsgård


Indledning
Engestofte Kirkes orgel blev bygget i midten af 1800-tallet af orgelbygger Ramus og havde 4 stemmer. På et senere tidspunkt blev orglet moderniseret med "fritstående piber" sådan som det blev moderne i slutningen af 1800-tallet og 1/2 århundrede frem.   

Ejere
1940-1981 Engestofte Kirke. Orglet blev nedtaget 1981 og foræret til en kvindelig organist. Det blev dog aldrig opstillet, men lå på lager på Bogø hos en bekendt af organisten, Freddy Halfdan Breck, indtil for 10 år siden, hvor det var i så dårlig stand, at han ville smide det ud. Men hans søn Thomas Halfdan Breck kunne ikke nænne det. Han flyttede det til sin garage i Hillerød. Da han i juli 2013 skulle fraflytte huset, fik jeg en henvendelse fra ham: Om jeg ville overtage orglet, for ellers ville han smide det ud.

Jeg er ikke glad for at ophugge orgler, skønt det er sket et par gange. Men her kunne jeg studere et Ramusorgel nærmere uden at få dårlig samvittighed over at kassere det bagefter.

Planen blev at fotodokumentere originale og uoriginale dele. At fjerne de sidste og beskrive orglets enkelte dele såvel bygningsmæssigt som aktuel tilstand. 

Og hvis konklusionen blev, at orglet ikke kunne sættes i stand, så kunne der vel blive nogle Ramuspiber som reservedele til andre Ramusorgler. Jeg kunne aflevere dem til pibebanken, der bestyres af organist Michael Thomsen og kaldes Danmarks orgelmagasiner.  Navnet stammer fra en tid, hvor man håbede at kunne gemme gamle orgler til en bedre fremtid.

Forhåndsoplysninger
Igennem 3-4 år i begyndelsen af 1970erne blev Danmarks orgler kortlagt af organist Ole Olesen og fotograferet af hans hustru Annelise Olesen.
Registreringen er blevet opdateret af Ole Olesen, der er leder af orgelregistranten på Musikhistorisk Museum i København, nu under Nationalmuseet. 
Man kan altid henvende sig om stort og småt vedrørende orgler hos Ole Olesen. Jeg har fået oplysningerne om Engestofte Kirkes gamle orgel og bringer dem i det følgende i kursiv. 

Annelise Olesens foto af Engestofte Kirkes orgel i 1973 viser viser et orgelhus bestående af en klassisk underdel og en nymodens overdel med fristående piber i 2 rækker. Der er faktisk bevaret rammetræ bag piberne, men det vil fremgå af det følgende.

Ole Olesens rapport fra 1973 
oplyser, at orgelbyggeren er Frederik H. Ramus (ifølge håndværksmæssige kriterier). 
Bygningsåret er ukendt, men anslås til 1800-tallets midte.

Disposition: 
1 manual (C-c''') med 5 stemmer:
Gedackt 8 Fod
Fugara 8 Fod (C-H er fælles med Gedackt 8 Fod)
Principal 4 Fod (tilbygget)
Flöite 4 Fod
Octav 2 Fod

Trakturen er mekanisk (strålemekanik) og de originale registre har mekanisk registratur. 
Orglet er ombygget med en tilbygget Principal 4 Fod på pneumatisk vindladetilbygning og med pneumatisk registratur.

Vindladesystem: De 4 oprindelige registre har mekanisk sløjfevindlade og kromatisk pibeopstilling. Principal 4 Fod står på pneumatisk vindladetilbygning.

Facaden består af en uindrammet pibeopstilling af klingende og stumme sølvbroncerede zinkpiber. Orgelhusets underdel er egetræsådret. 
Vindtrykket er målt til 67 mm vands tryk.

Orgelhusets mål:
Højde: 238,5 cm i højden
Bredde: 187,8 cm
Dybde: 71,4 cm excl. klaviaturfremspring
Klaviaturfremsprings dybde: 14,3 cm

Det vides ikke, hvornår ombygningen eller ombygningerne er sket. Registertrækket og registerskiltet for Principal 4 Fod er af afvigende type.

Originale dele: 
Orgelhusets underdel og overdelen uden den pneumatiske tilbygning.
Piberne til de 4 originale registre
Vindladen til de 4 originale registre

Pibebeskrivelse:
Gedackt 8 Fod:
C-H er af træ med støpsler
c-c''' er af  tinlegering med hat, kernestik og sideskæg

Fugara 8 Fod:
C-h er fælles med Gedackt 8 Fod
c-h' er af  åbne piber af tinlegering med ekspressionsstemmeslidse, kernestilk og skæg
c''-h'' er åbne piber af tinlegering med kernestik og skæg, c''' mangler

Principal 4 Fod:
Indgår delvis i facaden. Er ikke nærmere beskrevet 

Flöite 4 Fod:
C-c'' er piber af tinlegering med hat, kernestik og skæg
cis''-c''' er åbne piber af tinlegering, koniske og med kernestik

Octav 2 Fod:
C-H er åbne piber af tinlegering med ekspressionsstemmeslidse og kernestik
c-c''' er åbne piber af tinlegering med kernestik. Piben gis'' mangler 

Den sidste private ejer, Thomas Breck, sendte mig i juli 2013 4 dugfriske fotos af Engestofteorglet i hans garage i Hillerød:

    

Orgelhuset med låger
De følgende fotos er taget i min carport umiddelbart efter, at jeg havde hjembragt orglet. Lågerne har forneden 2 korte jernstifter og foroven 2 lange jernstifter. Man skubber øvre del opad, så de lange stifter går op i deres huller, lågen skubbes ind og kan derefter trykkes ned, så de korte stifter går ned i deres huller. Fikst. 


Udsavningen i højre låge for at give plads til den udvendige vindkanal er udført primitivt og er ikke original. Jeg gætter på, at den udvendige vindkanal heller ikke er original. Bemærk de små hylder på sidelågerne. De er næppe originale.


Orgelhuset er samlet. Hylden over spillebordsnichen er basis for første række af facadepiberne. Ophænget til de 2 forreste rækker facadepiber er ikke monteret. De ses på fotoet herunder og omtales yderligere i afsnittet om pneumatisk tilbygning.
Der ses et pibebrædt med 2 zinkpiber, der tilhører den 3. række i det tilbyggede register. 

    
Ophæng til de 2 rækker "fritstående" facadepiber.


Afsavede gavldele med krydsfinérforhøjelser. 

Tangentbelægningerne har rejst sig ved forkanten. Der mangler en liste under nodenichen. 

Spillebord med 2 originale registertræk på hver side og et uoriginalt træk placeret asymmetrisk på højre side. Knappen til Flöite 4 Fod foroven på højre side mangler og knappen til Principal 4 Fod forneden til højre mangler.


Nodenichen kan let tages ud. Som sædvanligt er der talrige stikmærker i træet efter organistens tegnestifter til faste mellemspil eller dagens salmenumre etc.

Venstre gavls nedre låge er som nødløsning skruet fast. I rammetræet ses 2 skruer, der har båret et skilt, men hvilket?
Hylden til den yderste række facadepiber ses i højre side. Når den yderste pibe stod på sin plads, kunne højre gavl ikke ses, når man stod foran orglet. Det gav den eftertragtede lethed med de "fritstående" piber.


Orglet blev leveret med fodpedal til bælgpumpe, der på et langt senere er blevet afløst af elektrisk blæser - jeg gætter på flere årtier inde i 1900-tallet. Organisten har fået hjælp af en bælgetræder eller kalkant indtil da. 
Den primitive afsavning af underkanten af lågen må være udført, fordi pumpepedalens stang havde fået en større gang. Jeg tror ikke, at den nuværende, store bælg er den oprindelige. En ombygning med indsættelse af en for stor bælg kunne forklare pumpepedalens ændrede gang og den udvendige vindkanal af træ. Der har ikke været plads til den oprindelige vindkanal efter ombygningen. 


Bagsiden har 4 låger og er brunmalet. Fyldingerne er af krydsfinér og altså ikke originale. De er ødelagt af borebilleangreb.

Orgelhuset uden låger


Orgelhuset rammetræ har været malet 2 gange på forsiden og gavlene og 1 gang på bagsiden. Her er vist en gavl med 2 lag maling. Den brune maling på kanten af rammen er ældst. Den egetræsådrede maling er senere og påført mens lågerne sad på plads. 


Den udvendige træledning. Et blyrør snupper lidt vind til ventilen for registertrækket for Principal 4 Fod. Det vinklede paprør fører vind fra en pneumatisk ventilkasse til den pneumatiske vindlade.


Foroven 2 mekaniske registertræk. Derunder ses det pneumatiske registertræk, der åbner for vind gennem et blyrør, når  kilen på dens overside løfter en kegleventil i den lille kasse umiddelbart over. Forneden strålemekanik med tangenter og vipper.


Sammenbygget pumpebælg (kilebælg) og  magasinbælg (vandret enkelfoldebælg).


Rundstokken forbinder bælgen med en vinkel af krydsfinér (ikke original) i en original egetræsholder.
Herunder ses det videre forløb fra vinklen ud af orgelhuset.


Pinden skubbes længere ud af orgelhusets venstre gavl, når bælgen løfter sig. Den er kalkantens viser for korrekt vindtryk.

Venstre nederste låge er fjernet. Øverst ses ses registermekanik og sløjfeender.
Træklodsen, der holder magasinbælgens falt åben her i dens venstre side, ligger løst. Hvis den har haft en betydning, mens orglet fungerede, kunne det tyde på, at der ikke har været vindtryk nok til at løfte bælgen, når den er lukket helt til. Hvad mon den hjemmelavede indretning bestående af en klods med en stang, der fører lodret op fra bælgen, gør godt for? Jeg har fjernet den som det ses på næste foto.

Højre nederste låge er fjernet. Forneden ses bælgen med møbelfjederbelastning, derover tangenternes avancerede (2-delte) strålemekanik. Både strålemekanikkens lægte og klaviaturbakken med tangenterne bæres af 2 vinklede "hyldebærere" fastgjort til rammetræet på orglets forside og bagside.
Det er mistænkeligt, at bælgen er belastet med en møbelfjeder. Det tyder på problemer med vindforsyningen og giver et uegalt vindtryk ved forskellige stillinger af bælgen - og dermed skiftende tonehøjde.


Sløjfens yderste ende er porøs af borebilleangreb.


Gavlenes hjørner er afsavet ved nedtagningen af orglet. Her et blik ind fra venstre gavl. 
Facaden er i højre side af billedet. Man ser hylden til facadepibernes yderste række. 
2 zinkpiber står i deres pibebrædt med fødderne plantet i en pibestok, der er placeret oven på ventilkassen til det pneumatiske register. 


Hvorfor er der hængt stof op under vindladen? Det minder i betænkelig grad om møbelpolstrerens nødløsning, når polstringen i en stol drysser. Det varsler ilde. Se under vindlade, når vi kommer dertil.


Fra bælgen går en snor op over den øverste trisse og videre til den nederste trisse. Snoren fører til gardinet, der lukker ned for vinden, når bælgen pustes op.


De 2 øverste låger på bagsiden er fjernet. Man ser vindlade med spunslukke. 

Nedenfor ses de afsavede dele af orgelhusets top. De øvre vandrette rammer er zinket sammen. De lodrette hjørner er tappet på den øvre ramme.

Højre bageste hjørne med toppen af højre gavl og bagsiden.


Venstre bageste hjørne med toppen af venstre gavl.

Rammetræet aftager i tykkelse opefter. Nederste, vandrette rammetræ er 2.8 cm tykt. Mellemste, vandrette rammetræ er 2.5 cm tykt. Øverste, vandrette rammetræ er 2.2 cm tykt.

Rammetræet aftager i bredde opefter. På bagsiden måles nederste, vandrette rammetræs bredde til 18 cm. Mellemste, vandrette rammetræ er 11.5 cm bredt. Øverste, vandrette brædt er 10.5 cm bredt.


Almindeligvis er panellisten skruet, sømmet og/eller limet på. Her er det lidt anderledes, idet gavlenes nederste rammebrædt hviler på en træliste, der er 4.2 cm bred og 5.5 cm høj.  Gavlenes rammetræ er tilsvarende mindre i bredden. Listen rager lidt længere ud end rammetræet. På den lille hylde, der derved fremkommer,  er fastgjort en profilliste.

Pneumatisk tilbygning


Facadens hylde over spillebordsnichen har huller til den første række af facadepiber i sølvbronceret zink, ialt 37.
Ved venstre gavl er der 2 stumme piber, derefter 17 klingende piber og ved højre gavl 18 stumme piber.


Venstre side af hylden og den pneumatiske registerkancelle ("grøft") med kegleventiler efter afmontering og fjernelse af dækpapir. Bemærk de 2 fordybninger til venstre til attrapper. Den yderste attrappibe til venstre skjuler venstre gavl, når man ser på orglet forfra.

De klingende facadepiber i 1. række får vind via grøften, når en kegleventil løftes. Fra hver kegleventil går en boret kanal igennem bundbrædtet ud til hullet, som pibefoden står i.

2 firefodsprincipaler af zink fra 1. række af facadepiber. Piben til venstre har kerne og er klingende. Piben til højre er uden kerne og stum.

Højre side af  hylden og registerkancellen. Registerkancellen også kaldet grøften er dækket af pålimet papir. 
Hullerne fører vind gennem pibestokken (der er afmonteret) til 3. række piber tilhørende registret Principal 4 Fod.


I 2. række er der plads til 8 sølvbroncerede zinkpiber i hver side. Der ses ingen huller til fødderne. Alle 16 piber er stumme.


Hvorfor er der ingen huller til 2. rækkes pibefødder?

    
Hvad bruges de 8 træklodser, der sidder på bagsiden af 1. rækkes pibeholder til?


Her ses træklodserne i venstre side af billedet.


Her er svaret på de 2 spørgsmål: 2. række af facadepiber er attrapper af pibekroppe - altså rør, der er klemt ned i træklodsernes slidser. 

   
2 rørformede pibeatrapper  til 2. række set bagfra 


-og forfra.


Registret Principal 4 Fod har foruden de 2 forreste rækker af facadepiber i zink en 3. række piber, der rummer 32 klingende piber, der ikke er synlige, når alle piber er på plads. Pibebrædtet står overvejende i højre side af orglet.



De 5 største piber er vinklede piber af zink. Resten af piberne i 3. række er af tinlegering.


Her ses pibebrædder til de 4 originale registre og til højre i billedet pibebrædtet til den 3. række firefods principaler. 


Samme motiv set fra højre gavl. Pibebrædtet til det fælles register af store trægedakter ses i midten af billedet.


Pneumatisk registratur. Registertrækket til Principal 4 Fod stoppes af en klods med rødt filt. Når registertrækket trækkes ud, skubber kilen på dens overside en lille kegleventil op i en lille kasse, der forsynes med vind via et blyrør fra den udvendige trækanal. Når kegleventilen åbnes, strømmer vind ud gennem et andet blyrør (ses midt i billedet) til den firkantede kasse bag blyrøret.  


På billedet ses kassen bagfra. Når registertrækket trækkes ud, sendes der et signal i form af vind gennem det lille blyrør, der puster den lille membran op og løfter den lille kegleventil inde i kassen (Ikke synlig på billedet). Den fungerer som servoventil, idet den sender vind gennem  en udboring i midtersprodsen og bundbrædtet til den store membran, der ses i billedets højre side. Den store membran løfter en stor kegleventil, der sender vind fra kassen gennem paprøret op til den pneumatiske registerkancelle også kaldet grøften. 


Her ses ventilkassen forfra. Den firkantede kasses forside er monteret på den udvendige trækanals bagside med skind som tætningsmateriale. Hele kassen står uophørligt under vindtryk fra trækanalen gennem den store cirkulære åbning til højre i billedet. 
I højre side ses den lille brune membran og gennem hullet ses servoventilen. I venstre side ses den store membran, der løfter den store kegleventil (ikke synlig på billedet). Man ser rester af paprøret.


Den udvendige vindkanal af træ, der munder i den originale vindlade. Til venstre ses det omtalte paprør, der munder i den pneumatiske vindlade.

Pneumatisk traktur. Når en tangent trykkes, sørger det mekaniske system (der omtales senere) for at den tilsvarende tonekancelle fyldes med vind. Blyrørene, der ses på billedet, modtager vind via en påskruet liste, idet der er boret huller til de enkelte tonekanceller i sløjfeladen. Vinden går nu gennem den påskruede liste via et blyrør til den pneumatiske tilbygning, hvor den puster den tilhørende membran op, der løfter den tilhørende kegleventil. 

Hvis det pneumatiske registertræk er aktiveret, så der er vindtryk på grøften, suser vinden fra grøften ned forbi den åbentstående kegleventil gennem kanaler i grøftens bund og væg til den pågældende pibe.


Blyrørene fortsætter op til membraner, der pustes op og løfter ventiler i den pneumatiske udflytterlade. Pibebrædtet til Octav 2 Fod ses her nedefra.






Den pneumatiske udflytterlade set skråt bagfra. Under den ses membraner. Pibestokken dækker ikke det sidste stykke af ventilkassen ved venstre gavl i baggrunden af billedet.




Membraner

Piber


Principal 4 Fod: 
Zinkpiberne har Reuterske stemmeslidser (ekspressions-), kernestik og sideskæg. 
Mange af piberne fra 1. og 2. række er som omtalt attrapper og mangler kerne.
Zinkpiberne har generelt holdt formen godt, men mange er gået i 2 dele ved samlinger. 
5 store zinkpiber fra 3. række er vinklede og ikke sølvbroncerede.


De mange mindre piber af tinlegering er af fast materiale og i god stand. De har ekspressionsstemmeslidse og kernestik. Opsnittet er relativt lavt.

De 4 originale registre indeholder 12 store trægedakter, der er fælles for de to 8 Fods registre. Resten af piberne er af en meget blød tinlegering.


Fugara 8 Fod:
Piberne C-h er af træ. Opsnittet er højt med vandret afskæring. De originale støpsler er bevaret. Der er talrige utætheder. Her er de opstillet på vindladen.


Øverste ende af piberne er tætnet med pålimet lærred for at holde sammen på toppen.
Støpslerne er i god stand. Såvel støpsler som støpselhåndtag er bygget i egetræ.


Forslagene er også bygget af egetræ.


Fugarapiberne c-f er åbne piber af tinlegering, med ekspressionsstemmeslidser, kernestik og kasseskæg.
Piberne fis-c'' er åbne piber af tinlegering med ekspressionsstemmeslidse, kernestik og tynde sideskæg.  
Piberne cis''-c er åbne piber af tinlegering med kernestik og tynde sideskæg.
Mange af tinpiberne er svært maltrakterede.

  
De største Fugarapiber er flade eller brækket over og kan næppe repareres.
Jeg har derfor opmålt dem. Pibebrædtets overkant er 11.8 cm over pibestokken. Målet er taget udvendigt på piben. Det kan være praktisk at kende diameteren på dette sted af pibefoden, idet det kræver en tilsvarende åbning i pibebrædtet. 
Mensuren er målt som indvendig diameter af pibekroppen. Hvis man ønsker den udvendige diameter, skal der tillægges 1 mm. 

Gedackt 8 Fod:
c-c''' er dækkede piber af tinlegering med har, kernestik og sideskæg.




De største piber har set bedre dage. Man skal ikke lade sig distrahere af, at piberne er nummereret fra diskanten mod bassen modsat normalt, hvor C er nummer 1 og c''' er nummer 49.


Flöite 4 Fod:
C-c'' er dækkede piber af tinlegering med hat, kernestik og sideskæg.
cis''-h'' er åbne, koniske piber af tinlegering. c''' mangler.
Piberne har samme mensur som Gedackt 8 Fod. Diameteren af pibekroppen på en valgt pibe svarer til diameteren på pibekroppen af den pibe, der ligger en oktav højere i Gedakten.

Octav 2 Fod:
C-H er åbne piber af tinlegering med kernestik og ekspressionsstemmeslidser.
c-c''' er åbne piber af tinlegering med kernestik.
Piber tilhørende Octav 2 Fod bærer grønne mærkater.

   
Piben gis'', der manglede, da Ole Olesen foretog sin registrering i Engestofte Kirke i 1973, findes i forkortet stand. Pibefoden har et lille stykke loddet ind midt på. 


Et lille udvalg af  delvist udrettede piber.


Her i opstillingen ses piberne til registret Octav 2 Fod fortil i orglet med grønne mærkater.

Opstilling af piberne.
Zinkpiberne kasseres. 
En vinklet zinkpibe gemmes som demonstrationsobjekt til orgelsamlingen. 
De mindre piber af tinlegering fra P4' gemmes på reservelager.

De bedste originale piber opstilles på vindlade efter rengøring. 
Træpiberne er ikke sat i stand, men vil formentlig alle kunne limes og tætnes, så de kan give en god lyd.
Metalpiberne udrettes forsigtigt, hvor det er muligt. Piberne er ikke fuldstændigt færdigudrettet, men forsøgt gjort spilbare.
Blandt de opstillede piber er der muligvis en håndfuld, der ikke vil være lette at have med at gøre. Der kræves endvidere en del loddearbejde.


I bageste række ses til venstre 12 trægedakter, der er fælles for Fugara 8 Fod og Gedackt 8 Fod. I højre side ses nogle Fugarapiber af tinlegering. Der mangler høje tinpiber i midten af registret.
I næstbageste række ses piber i tinlegering tilhørende Gedackt 8 Fod.
Bag den forreste række skjuler gedakterne i tinlegering til Flöite 4 Fod sig.
I forgrunden ses åbne piber af tinlegering tilhørende Octav 2 Fod.

Trægedakter set fra bagsiden


I højre side fugara 8 Fod.

  
Fra venstre ses registrene Octav 2 Fod, Flöite 4 Fod (de mindste piber er koniske - desværre mangler den mindste) og Gedackt 8 Fod.  


Her ses overgangen fra små gedakter til koniske, åbne piber i Flöite 4 Fods registret.


Opstillingen set bagfra. De store Fugarapibers pladser står tomme. 


Gedakternes hatte kan udrettes bedre, hvis de skal forsynes med nyt vaskeskind eller filt.


8 fods gedakter set fra orglets bagside. Bemærk det høje opsnit med vandret afskæring og de store, tynde sideskæg.


Her fra bagsiden ses Fugara-piber i forgrunden.

Registratur
Den pneumatiske registratur er  gennemgået i afsnittet pneumatisk tilbygning. 
Nedenfor ses fotos af den mekaniske registratur bestående af registertræk med registerknapper, vinkler, vipper og sløjfer.


Registertræk til venstre for spillebordet.


Ved højre gavl ses dele af registraturer bestående af vipper, der åbner for sløjfer.

Traktur

Tangenternes forside er beklædt med elfenben i god stand. Tangenternes overside er beklædt med et uoriginalt kunststof, der har taget skade af fugt og frost. Tangentgangen er kun 5 mm.


Tangenterne er helt lige. Strålemekanikken skyldes vippernes skrå stilling. Bagtil bærer tangenten en stift (Se de 2 tangenter, der er løftet af), der går op i et hul i den tilhørende vippe. 

Klaviaturbakken  har sidestykker af egetræ. Klaviaturbakken er monteret med 2 skruer - en skrue til hver af de 2 vinklede hyldebærere. Hyldebærerne er zinket sammen med rammetræet fortil og skruet på rammetræet bagtil.

Vipperne er monteret på en lille bjælke, der hviler på de samme 2 hyldebærere. 

Herover ser man op på den højre hyldebærer i mørkt træ. Den er vinklet og fastgjort bagtil til det vandrette rammetræ bagtil. Over hyldebæreren ses i billedets venstre side egetræskanten for klaviaturbakken og længere bagtil den lille bjælke, der bærer vipperne.


Klaviaturbakken er fjernet og man ser ned på den højre hyldebærer og vipperne, der er monteret på en lille bjælke. I bjælken er fastgjort kraftige gevindtråde af jern. De er rustne. Hver vippe gennembores af en gevindtråd, som den vipper over. Mange af lædermøtrikkerne har for store huller, men problemet er løst ved at trække et lille strå eller et lille stykke sejlgarn gennem hullet. De fleste garneringsskiver af skind er slidt op eller mangler.  


Venstre hyldebærer og vipperne set fra orglets bagside.


Vippernes bagende har forbindelse til vindladen via lange messingtråde, der ved vippen har gevind, filtskive og lædermøtrik og foroven har en krogformet ombukning, der går gennem et lille øje på den messingtråd, der stikker ud af vindladens bund.


Garneringen af filt hindrer metalstøj. Den er i god stand.


Vipper efter afmontering af messingtråde  og vindladen vippet op på kanten.


Klaviaturbakken er i god stand.

 
Tangenten C anbragt på sin plads. Der er lidt borebilleangreb i tangenten, men de fleste andre tangenter er helt fri for borebilleangreb.


Tangenten C bærer klaviaturfabrikantens navn: E. Dons Bech   København. Hvis man kendte firmaet, kunne en af ombygningerne måske dateres. Dog kan bemærkes, at bynavnet ikke staves med j som i 1800-tallet og lidt ind i 1900-tallet.

Bælg
Magasinbælgen er en vandret enkelfoldebælg. Den er sammenbygget med en pumpebælg, der sidder på undersiden. Pumpebælgen er kileformet med åbning mod venstre gavl, hvor pumpepedalen har været anbragt. Bælgtypen kendes fra årtierne omkring 1900 og er helt sikkert ikke bygget i 1800-tallets midte.

Bælgen er svært borebilleskadet og læderet er flænset op flere steder. Skaller af hasselnødder inde i bælgen viser at mus har holdt til i den.

Vinden fra blæseren kommer ind i magasinbælgens underside i højre side af orglet. Åbningens diameter er 8 cm. Det fleksible pap/alu rør fra gardinet munder på undersiden af magasinbælgen. I højre side af billedet ses en firkantet åbning. På indersiden er åbningen lukket med en skindbeklædt, hængslet klap af træ. Der er fastgjort en snor til klappen. Snoren går igennem en åbning i bælgens overside og holdes fast med en træprop, så længden kan justeres (se nedenfor). Hvis bælgen stiger for højt op, åbner klappen og lukker luft ud. Det forstyrrer den musikalske nydelse. Overtryksventilen er en sikkerhedsanordning, der ikke normalt er i brug. Gardinet skal være justeret således, at bælgen ikke stiger for højt op.


Træproppen holder på en snor, der er fæstnet til en overtryksventilklap i bunden af bælgen.


Her er størstedelen af den udvendige vindkanal aftaget. Den var holdt sammen med bælgens studs med pålimede skindstrimler.

Elektrisk blæser og gardin
Blæseren er en "tallerkenfræser" med lodret akse af mærket Ventola - den mindste model, der findes. 


Vindregulatoren (gardinet) er bygget af Orgelbyggeriet Starup. 
Slangen, der forbinder blæseren med vindregulatoren (gardinet), er af skind og måler kun 4 cm i diameter.
Det er sandsynligt, at det er derfor, bælgen er belastet med en fjeder, der ikke yder væsentlig modstand ved opstarten. Der må have været store problemer med vindforsyningen ved fuldt værk. Der må have været en mere effektiv vindkilde på et tidligere tidspunkt.


Fra gardinet fører et langt fleksibelt pap/alu rør over til venstre side af orglet, hvor den munder i magasinbælgens underside. Nu er kanalens diameter udvidet til 8 cm.
 

Gummikabler og stor porcelænssikring forneden på venstre gavl harmonerer ikke med den lille blæser.

Vindlade

De 12 store træpibers pibebrædt, pibestøtter og pibestok.


Pibestokken er afmonteret og vendt om. Den er tætnet med filt.


Den fælles pibestok er fjernet og man ser pibestokkene neden under. Den nærmeste pibestok (Fugara 8 Fod) har lige som den bageste pibestok (Gedackt 8 Fod) 12 kanaler til de 12 kanceller. Når en ventil åbnes, føres der vind til den fælles pibe, hvis en af sløjferne er åben. 

På den nærmeste pibestok ser man de udborede kanalers øvre ender tilproppet med træproppe, og vinden føres vandret gennem blyrør til pibestokken for Gedackt 8 Fod. Vinden føres videre fra de 12 firkantede huller op i den fælles pibestok, der fordeler vinden til træpiberne. 


Samme motiv set fra venstre gavl med de 2 sløjfer.


Vindladen set forfra efter fjernelse af listen, hvori pneumatikkens blyrør var fastgjort. Man ser udladshuller i vindladen. Hvert hul har forbindelse til en tonekancelle, der er det kammer, som en given tangents ventil  åbner for vinden til. Når tangenten er trykket ned, står der vind under de 4 sammenhørende piber i de 4 registre, men piben får først vind, når dens sløjfe er trukket i åben stilling.


Højre side af vindladen set bagfra med lukket spunslåge. Der er 4 gribere af jern og kiler af egetræ for at lukke effektivt og 2 praktriske greb af messing.  
Neden for ses tilsvarende venstre side.



 
På spunslågens nedre kant findes  en tekst skrevet med kunstfærdig skrift. Jeg kan ikke læse det.

 
Spunslågen er fjernet. Man ser ventiler med original Ramus-påskrift: C, Cis, D, Dis. Der er en styrestift af messing på hver side af ventilklappen, der er af træ. Belægningen er meget tyndt skind.

Pulpeterne af skind er næsten alle intakte. På messingtråden sidder der på undersiden pålimet en lille cylinder af træ, der nogle steder er gledet ned. På oversiden sidder en lille skindring. Begge skal lægge an imod pulpeten for at sikre tæthed.

Fjedrene virker upåfaldende, men man kan ikke på nuværende tidspunkt vide, om de lider af metaltræthed.

Her kan man under vindladen se garneringerne omkring de små øjer på messingtrådene, der går gennem pulpeterne og  via S-formede kroge trækker i ventilklapperne.


Pibestokkene for de to registre med fælles bas er skruet af og lagt på kanten. Man ser sløjferne og de 12 blyrør, der forbinder dem.
Pibestokkenes underside ligger direkte an imod sløjferne. Der er ingen tætningsringe eller udskæringer til at hindre vind i at brede sig til nabopiber via sløjfen. 
På billedet ses sløjfen til registret Fugara 8 Fod.

Pibestokken til Octav 2 Fod er stillet på kanten. Man ser den glatte underside kun behandlet med grafit.


Her er sløjferne for de samme 2 registre fjernet. Der er fastsiddende dug med enkelte skader under begge pibestokke. Dammene er forhøjet en anelse med spillekort.


Vindkanalen er skruet af vindladen.


Vindladen er rejst op på forkanten. Noget lærred er løst fastgjort med tegnestifter  på vindladens forreste del.


Der er sprækker i vindladen.


-og melstøv fra borebilleangreb.


Vindladen lægges med bunden i vejret. 


Et udladshul er udvidet tilstrækkeligt til at indføre endoskopets slange. På skærmen ses kanalen som et sort bånd. Der er en lysende stribe på dens venstre side.


Der skrues lidt ned for apparatets pære. Der ses en tydelig skrå, lysende stribe.


Fingeren holdes midt på revnen. Den lysende stribe deles i 2. Revnen er altså gennemgående.
Man kunne også have konstateret at revnen er gennemgående ved enklere metoder, f. eks. ved at lyse ind i kancellen gennem udladshullet, når det er mørkt. Lyset vil da strømme ud af revnen. Men netop nu er det højsommer med lyse nætter, og arbejdet foregår udendørs.

Det kan konstateres, at kancellerne er på størrelse med de lister, der dækker dem, og at væggen til nabokancellen er meget bred. 
Vindladen er det svageste led. Efter de nye erfaringer finder jeg det sandsynligt, at orglet kan sættes i stand.

Vurdering
Der er stor chance for, at vindladen kan gøres tæt. 
Defekt rammetræ kan fornys og manglende rammetræ i orgelhusets overdel kan rekonstrueres. 
Størstedelen af de originale piber findes og kan repareres.
Detaljer i orgelhusets overdel må kunne rekonstrueres ved opmåling af andre Ramusorgler.


Nykøbing Falsters Klosterkirke. Fotoet er hentet fra kirkens hjemmeside. I højre side ses halvdelen af kirkens kororgel, der er bygget af Ramus. Måske så Engestofte Kirkes Ramusorgel sådan ud, før facaden blev ændret.


Steen Ekelunds foto fra 2006 af samme orgel viser, at overdelen består af 3 pibefelter med pibeattrapper af træ (gennemskårne rundstokke). Piberne er opstillet i rammer, der udfylder pibefelterne: Der er en tynd liste foroven på underdelens øvre vandrette rammetræ og 2 tynde lister på rammetræet foroven. 
Orgelhuset krones af et udskåret brædt kantet med tynde lister. Der er ingen "hattehylder" på underdelens facadelåger - og ingen udvendig vindkanal. 


Ole Olesen har på opfordring leveret et foto af et Ramusorgel med pibeløs facade. Pibefelterne indeholder et enkelt gitter med stof bag. Christiansø Kirke. 

Undersøgelsen af orglet begyndte 3. juli 2013.
17. juli 2013 ændres projektet fra at være observation til at være restaurering og rekonstruktion.

2. del: Restaurering og rekonstruktion

André Palsgård, påbegyndt 3. juli 2013, sidst redigeret i 2022

Retur til Historiske orgler