Retur til Historiske orgler

Historiske orgler i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke

Øster Hjermitslev Kirkes orgel 1961-1972 (Bygget 1902)

Disposition
Sløjfeladeorgel med strålemekanik. Spillebord på forsiden.

Disposition: 1 manual (C-f ''') med oprindelig 3 stemmer: 
Geigenprincipal 8'
Gedackt 8'
Gemshorn 4'
Anhangspedal (tilført af S. Bülow)

Ejere
1902-1961 Øster Brønderslev Kirke, Nordjyllands Amt
1961-1972 Øster Hjermitslev Kirke, Nordjyllands Amt
1973-1987 Privat ejer SB
1987-1992 Privat ejer AØ
1992-2007 Privat ejer DK
2007-2015 Privat ejer AP  
2009-2010 Opstillet i sideskibet i Sct. Andreas Kirke
Fra juli 2015: Orgelbyggeriet Rieger-Orgelbau, Schwarzach, Østrig.

Orglets historie
Orglet blev nedtaget af Jydsk Orgelbyggeri, mens SB havde ansættelse der.
Spillebord på forsiden. Hverken orgelbyggeriet eller de 2 kendte private ejere kunne i 1997 oplyse, i hvilken kirke, orglet har stået.  

    
Steen Bülows skitse 1994 og Steen Bülows orgel 2003


Garder Kirkes orgel (Annonce med foto i "Orglet" 1-2/1988)

Private fotos og en skitse af orglet tegnet af SB viser en facade, der er meget lig Garder kirkes orgel (Norge). Facaden er typisk ved at være tredelt i højden og have en gavlformet rejsning på midten af den ellers vandrette overkant. Garder kirkes orgel er importeret fra Gebrüder Rieger år 1900, har registerkancellade med 1 almindeligt register og 4 kombinerede registre og fritstående spillebord (Pers. medd. Thor Frehr Kørber 1992). Restaureret af orgelbygger Albert Lang 1987 (Annonce med foto i "Orglet" 1-2 / 1988). Orglets gedakt er dobbeltlabieret i diskanten og har korkstøpsler. Trykket er ca. 80 mm vand (Pers. medd. af orgelbygger Albert Lang maj 1994) 

Det danske orgel desavouerede ganske mine forsøg på en enkel rubricering af Andresens orgler i min bog "Kirkeorgelafdelingen på harmoniumsfabrikken Joh. P. Andresen & Co.,Ringkjøbing, 1897-1908" udgivet 1997. Vi står her over for et sløjfeladeorgel, der er anbragt i et Riegerorgelhus, der normalt ville rumme et kegleværk. 

I juli 2003 dukkede den ellers ukendte, tredie private ejer, Dan Knudsen, op. Orglet ønskedes afhændet. Efter en gennemgang af rubrikken "Nye orgler" i "Orglet" 1972 og 1973 var der et mindre antal kirker at vælge mellem al den stund, at det nedtagne orgel var bygget af Gebrüder Rieger og leveret af Joh. P. Andresen. Den danske orgelregistrant ved registrator Ole Olesen fandt frem til de 2 kirker, orglet har stået i.

   
Fotos taget 2007 af Jørn Knudsen

         
Fotos taget 2007 af Jørn Knudsen. Det ses, at Gedakten forvandler sig til en rørfløjte i diskanten

Tilstand ved modtagelsen
Vi hentede orglet i Gravlev 13/10 2007. 

Orgelhusets bredde er 188 cm. Hertil kommer paneler 2.5 cm på hver side - og gesimser midt på og foroven 5.0 cm og 7.5 cm på begge sider. 
Dybden er 88 cm. Dertil kommer panelliste for og bag og gesimser på forsiden. 
Underdelens højde er 96 cm. Overdelens højde i siderne er 155 cm. dertil kommer trekantens højde 30 cm, orglets fulde højde er 281 cm.

Orgelhuset er oprindelig egetræsådret, men er mange steder - f. eks. i facaden - blevet malet op med ensfarvet brun.
De farvestrålende striber i facaden består af pålimede pyramider, mens højre gavl blot har fået påmalet udsmykningen. Venstre gavl har ingen udsmykning. Efter udtørring fremkommer talrige dybe revner i facaden. Der mangler panelliste fortil. Underdelens kantliste og panelliste er savet af i v. side. Kantlisten på venstre gavls underdel er helt løs. Der er en del afslåninger, revner og skader på træværket. Der mangler rammetræ forneden bagtil. 
Midterste registerknap mangler porcelænsskilt. 

Den oprindelige bælg er erstattet af en lille, kvadratisk svømmebælg. Det oprindelige kalkantsystem havde kalkantstang bagtil i orglets v. side. Det findes ikke. Slidsen til kalkantstangen og slidsen til pilen, der viser bælgens stilling, findes stadig i v. gavls underdel.

Undertangenterne har nyere belægning.
Facadepiberne er attrapper af zink. 4 facadepiber var afkortet af 1. private ejer p.g.a. lav loftshøjde. 2 facadepiber er forlænget med sølvbronceret træ af 3. private ejer. 2 facadepiber mangler.

Vindladens pibestok er slebet på oversiden. Der er let borebilleangreb i den. Træskruer er erstattet af forsænkede maskinskruer.
Der er tynde afstandsringe af filt under og over sløjferne. Vindladen er tætnet med skumgummi i samlinger. Hver pibestok er delt op i 3 dle. De 2 registre, der har fælles piber i bassen, er tætnet på den pågældende strækning med skumgummi.
Pibebrædderne er ikke originale. De er bygget af gammeldags krydsfiner.
Vindladens mekanik ser nyere ud. Ventilerne er beklædt med skumgummi. Der er blypulpeter. Der er svage messingtråde og defekte abstrakter på undersiden.
Bænken er ikke original. Den hører til pedalet, der også er uoriginalt. Mekanikken fungerer, men er hjemmebygget på amatørvis med elektriske muffer som erstatning for pedalets lædermøtrikker etc.
Blæseren var af ældre type indlejret i Rockwool i en stor kasse. Den blev kasseret.

Piberne er i nogenlunde god stand, men der er en del buler.
Geigenprincipal 8' :
CH: Rødmalede træpiber med støpsel. Højt, halvcirkelformet opsnit. Træpiberne er malet røde mens støpslerne sad monteret. Støpslernes skind er derved blevet stift og mange støpsler sidder fast. Da der tilmed er borebilleangreb ved støpselhåndtagets rod, kan det ikke undgås, at mange håndtag knækker af under restaureringen.
c-h: Metalpiber af tin/bly legering, sideskæg og rulleskæg.
c'-h': Som ovenfor, men uden rulleskæg.
c''-f ''': Som ovenfor, men uden sideskæg
Gedackt 8' (registerskilt mangler): 
C-H:  Trægedakter fælles med Geigenprincipal 8'
c-h: Bygget som ovenstående
c'-f ''': Rørfløjter af tin/bly legering med udvendige rør og overbid. Hattenes vaskeskind trænger til fornyelse.
Gemshorn 4':
C-h: Gråmalede metalpiber af zink, tilspidsede, med sideskæg.
c'-h': Metalpiber af tin/bly, tilspidsede, med sideskæg.
c''-f ''': Som ovenfor uden sideskæg. De mindste piber er noget flossede i toppen.

     
Netop hjemkommet. Orgeldelene gøres klar til borebillebehandling med Gori 22/7. Nederst til venstre ses pedalmekanik med velleramme, der ikke er originale, men tilført af SB (AP 2007)

Fund
I venstre gavls rammetræ bagtil findes stor slidse, hvori kalkantens trækstang har gået. Bælgen er dog ikke original, men en lille kvadratisk type fra Jydsk orgelbyggeri - belastet med 2 fjedre. I v. gavls fylding ses lille slidse efter pil, der har vist den originale bælgs stilling. Der har ikke kunnet være plads til elektrisk blæser inde i orglet, da den originale bælg var i brug. Det har været en stor bælg, der var sammenbygget med 2 pumpebælge på undersiden. Kalkantstangen vippede på et ophæng midt inde i orglet  - se Indslevorglet.

På indersiden af højre gavl har orgelbygger ... fra Jydsk Orgelbyggeri som han havde for vane noteret sit navn og en række stemmedatoer med blyant.

Restaurering
Alt træværk borebillebehandles med Gori 22/7. Pedalet og pedalmekanikken blev kasseret.
Facadens revner indlimes med abstrakter.
Facadepiber af zink repareres og manglende piber eftergøres.
Borebillehuller i vindladen forsegles med trælim. Vindladens abstrakter gås efter og defekter limes, defekte tråde erstattes af nye. Revner i fundament limes. Borebillehuller i pibestokke forsegles med trælim og pibestokke lakeres. Der anbringes elastiske tætningsringe over sløjferne og damme tilpasses til tæt, men let gang med små stykker abstrakter. 
Spillebordet renses og svage messingtråde og lædermøtrikker fornys. 
Spillebordet er anbragt 1 cm for langt ude. Vindladen flyttes tilsvarende bagud, så spillebordet kan anbringes korrekt.
Piber vaskes og gedakters støpsler og hatte afmonteres. Støpsler er let borebilleangrebet, nogle håndtag brækker af ved afmonteringen. Støpsler repareres. Revner i pibekroppe limes og overlimes med skind. Træpiberne lakeres indvendig og udvendig med ufiltreret shellak for tætning. 
Buler i metalpiber udrettes. Rørfløjters hatte forsynes med nyt filt. Et afknækket sideskæg erstattes ved pålodning.  Piberne intoneres groft.
Manglende lister og paneler og udhæng eftergøres og sømmes / skrues / limes på.
Facaden forsynes i siderne med lister med kvadratisk snit, så gavle kan skrues på indvendig fra, hvorved skruer i facaden undgås.
Defekter i orgelhuset efter f. eks. elektriske installationer og udskæringer til pedalklaviaturet lukkes ved indlimning af træ.
Større ujævnheder i orgelhuset spartles.
Nye kontakter anbringes til højre for spillebordet - en med glimlampe til blæser og 1 til lys.
Messinglampen i nodenichenvendes, så der er plads til større nodebøger. Den er forsynet med afbryder.
Der monteres en lampe med afbryder inde i orglet.
Bælgen adskilles og tætnes ved lakering. Der er kun 1 vinkelramme, så bælgen løfter skævt. Der monteres en vinkelramme på den anden led.Bælgens låg tætnes med skind før påskruning.
En brugt Laukhuff-blæser med lodret akse (3 kubikmeter luft/minut og 80 mm vands tryk) indbygges i lydisoleret blæserkasse.
Gardinet adskilles fra bælgen, sættes i funktionsdygtig stand og forbindes med fleksible pap/alu rør 80 mm i diameter til blæser og bælg.
Bælgen forbindes med vindladens åbning med samme type rør.
Blæserkasse, gardin og bælg hviler på brædder, der er skruet på orgelhusets forside og bagside nær gulv, så orglets underdel kan flyttes på hunde.
Orgelhuset opmales i 4 grønne og blågrønne nuancer, søjlerne marmoreres i grønne og blå farver på hvid grund. Espalier males rød i en jordfarve. Staffering gøres med sort og guld. De små pyramider males op med sort og lys blå på vissenrød baggrund. Al maling er terpentinopløselig, blandet i tynde opløsninger og påført i mange lag. Der er tonet på fladen i våd maling med kunstneroliemaling enkelte steder. Der påsømmes med små blå søm blågråt stof bag facadefelterne.

Oktober 2007: Orgelskurets skytshelgen kigger ud gennem tremmerne (AP)

Orgelfacadens overdel oktober 2007


- og næsten færdigmalet august 2008 (AP)


      


April 2009. Orglet er opstillet i sideskibet i Sct. Andreas Kirke (AP)


Store Piber. Til højre bemalede zinkpiber (AP 2009)

Udvidelse af orgelsamlingen i sideskibet 
I august 2007 vedtog menighedsrådet at ansøge stiftet om at måtte udvide orgelsamlingen ved at inddrage pladsen langs væggen i sideskibet.  Tilladelsen til den nødvendige ombygning forelå medio august 2008. Nationalmuseet godkendte ombygningen og anbefalede opstilling af flere bevaringsværdige kirkeorgler. 

Orgelsamlingens bestyrelse  skaffede de nødvendige midler til ombygningen, der også blev udført. 
Orglet fra Ø. Hjermitslev blev opstillet som det første orgel på den ny placering i foråret 2009. 
Efterfølgende blæste andre vinde. Menighedsrådet omgjorde den tidligere beslutning i marts 2010. Orglet blev fjernet juli 2010 og opbevares hos AP.

Juli 2015 Orglet afhændes til efterkommerne af det orgelbyggeri, der byggede orglet (Gebrüder Rieger). Ny ejer er Rieger-Orgelbau, Schwarzach, Østrig.
Orglet er forsynet med et messingskilt med denne tekst:

André Palsgård 2007-2022

Retur til Historiske orgler