Retur til historiske orgler

Historiske orgler i Organ Donor Clinic

Danmarks eneste springladeorgel. 

Mesing Kirkes orgel  1951-1999. Bygget i 1886 eller 1887 (Vindkanaler tætnet med avispapir fra 1886).  

Indledning
Pibebanken i hestestalden til Schackenborg Slot blev opsagt pr. 1. maj 2016. Fra 1996 rummede stalden også et orgelmagasin. Det eneste tilbageværende kirkeorgel reddede Steen Ekelund og jeg fra destruktion i foråret 2016. 
Orgelhusets overdel incl. facaden lå i adskilt tilstand i hestebåsen og facadepiberne lå oven på bælgen. Langt inde i båsen fandt vi en våd papkasse med smådele til registraturen og vinklede kondukter til facadepiberne. Desuden 2 stokke med vinkler og abstrakter – alt sammen gennemfugtigt.

      
Hestestalden til Schackenborg Slot, Møgeltønder. Michael Thomsen og Steen Ekelund ved Mesing-orglet marts 2016. Plastoverdækningen skulle beskytte mod beskydninger med ekskreter fra en ugle, der havde sit yndlingssted på hanebjælken lige over orglet (AP). 
     
Fotos fra afhentningen af Mesingorglet. Foruden den fyldte trailer var der 5 store kasser med piber i bilen (AP).

Orglets historie. Orglet blev bygget af Frederik Nielsen. Han overtog J. A. Demants orgelfabrik i Århus i 1878 og var aktiv indtil sin død i 1903. Han byggede talrige orgler. Langt de fleste var små orgler med 1 manual med få stemmer og intet pedalklaviatur. De fleste orgler var bygget på klassisk vis som sløjfeladeorgler. Af og til tillod han sig at lave forsøg med mekanikken i orglerne. Mesingorglet repræsenterer et sådant forsøg, idet vindladen er en springlade. Orglet indeholdt også – foruden den konventionelle bælg (sammenbygget af en kileformet pumpebælg og en vandret enkelfoldebælg som magasinbælg) en meget speciel bælgmaskine, som jeg har valgt at kalde en stopbælg, skønt jeg egentlig ikke forstår dens funktion.

Orglets ejere. Ifølge ”Danmarks Kirker” (1988-89) har Mesingorglet haft en fortid i ”Tisted” Frimurerloge. Frimurerordenen har ikke ved en forespørgsel i 2016 kunnet verificere disse oplysninger eller tilføje oplysninger. Orglet stod i Mesing Kirke ved Skanderborg fra 1951. Det blev leveret brugt af orgelbygger A. C. Zachariasen. Da vi arbejdede med at restaurere orglet, fandt vi vindkanaler tætnet med pålimet avispapir fra 1886. Det er derfor sandsynligt, at orglet blev færdigbygget  i 1886 eller 1887. Det blev restaureret af Jydsk Orgelbyggeri i 1988. Det blev nedtaget o. 1998 af Marcussen & Søn og flyttet til Danmarks Orgelmagasiner, hestestalden til Schackenborg Slot. Firmaet skal have ros for, at der blev sørget for omhyggelig lukning med malertape af alle huller med relation til registraturens ventiler.

Disposition. Springladeorgel. 1 manual (C-c''') med 4 st.: Fugara 8 Fod (C-H er dækkede træpiber fælles med Gedact 8 Fod), Gedact 8 Fod, Principal 4 Fod, Flóite 4 Fod. (Samme disposition som Taaning Kirkes Frederik Nielsen-orgel – et sløjfeladeorgel bygget 1883). Bevaret pumpepedal for organisten.

    
Mesingorglets værk set skråt bagfra. Springladestokken til Fugara 8 Fod ses midt i billedet. De 49 messingtråde er skruet ind, så de munder i de udborede fordybninger (Annelise Olesen 1974).

Mesingorglet fotograferet skråt forfra. Udskæringerne i vindladen har til formål at give plads til facadepiberne (Annelise Olesen 1974)


Orgelhuset
Orgelhusets underdel er bygget  ved sammensinkning og kan ikke adskilles. Den er 84.5 cm dyb, 85 cm høj, og 207 cm bred. Der er boret 3 huller til højre for spillebordskonsollen og et hul i begge sider af spillebordskonsollen til el.-kabler. Der er et boret hul på oversiden til højre for spillebordet og i i venstre side af frontens panel.
Spillekonsollen med spillebord kan skrues af. Den rager 18 cm ud på forsiden og er 76 cm lang. Der er 3 låger forneden. De kan tages ud forfra. Den midterste holdes fast med 2 vridere på ydersiden foroven, mens de 2 låger til siderne holdes fast med vridere på indersiden. 

Orgelhusets midterste del er adskilt i mange dele: Hver af facadens 4 søjler står på en basis, der er 40. 5 cm høj. De korinthiske søjler er 107 cm høje. Midterdelen er altså 147.5 cm høj.
De 2 sidefelter er rammer, der hver har plads til 4 spillende principaler. Højden er 145 cm, bredden 33 cm. Det højre sidefelt er defekt foroven. De 4 balustre er 16 cm brede.
Midt i fronten findes en ramme med pibeattrapper af træ. Den er 75 cm bred og 129.5 cm høj. 
Hver gavl består af et bageste hjørne, der tappes ned i underdelen, og et lodret brædt i midten. Fyldinger er tyndt, massivt træ, der er lagt ind i udfræsninger. Bagsiden har 4 låger af  tykt finér. 
Samlet er midterdelen 81.5 cm dyb, 145 cm høj og 201 cm bred.

Toppen består af en forside og 2 sider, der bagtil er stabiliseret med et påsømmet, uoriginalt brædt. Dybden er 86 cm, højden er 15 cm. Længden er 217 cm. 

Orgelhusets samlede mål er 102.5 cm dyb (incl. spillebord), 245 cm høj og 206.5 cm bred (incl. 9.5 cm gesims foroven.

1) Orgelhusets underdel
   
Underdel med spillebord netop hjembragt. Spillebord og stræbere er fastgjort med 4 skruer (AP, marts 2016). 

   
Underdel efter afmontering af spillebord. Til højre huller efter el.-installationer. 


Udfræsninger til højre gavls tappe og markering af højre søjles basis. 


Bælge og vindlade passer til små tappe ved venstre gavl.


Højre side af underdelen set ovenfra. Bagsiden er til højre i billedet. Bælgens højre ende og vindkanalerne hviler på 3 hyldeknægte af træ, hvoraf 1 er afmonteret og ikke vist her.
Vindladens højre ende hviler på brædtet med de 2 knopper.


Der er en groft udført udskæring på bagsiden af underdelen nær højre gavl. Formentlig udført i forbindelse med etablering af gardin og el.-blæser.


Der er flere lag maling med grater ved samlinger og løse malingslag p.g.a. fugtig opbevaring. Efter slibning ses under den grå bemaling et skovgrønt malingslag og herunder et hvidt lag (AP, 18. maj 2016). 


Højre gavl efter afslibning af grater. På ydersiden af udfræsningerne til overdelens fyldinger (der er af massivt træ) kan man se en smal bræmme af umalet træ. Her har siddet en liste, jeg har afmonteret. Disse medtagne lister findes i alle fyldinger på forsiden og gavlene. De er åbenbart originale, da der ikke er malet under dem (AP, 20. maj 2016). 

2) Orgelhusets bagside
    
Bagsiden har 3 låger i overdelen og 1 låge i underdelen - de er ikke originale, men solidt bygget af finér. Det viser sig, at tappene skal passes ind i udfræsninger i det øverste, vandrette rammetræ og ikke som vist på fotoet (AP, 20. maj 2016).    

Lågerne foroven og den store låge forneden fastholdes med vridere. 
Lågerne holdes foroven på plads i det øverste, vandrette brædts udfræsning. Vriderne til de øverste låger skal sidde forneden. 
De 2 lodrette stykker rammetræ ved midterste låge og det øverste, vandrette brædt er tappet sammen. De er også nyere og bygget af finér. 
Der er også en finérplade til dækning af den lille åbning forneden. Den er skruet på.
Bagsidens finérstykker må være bygget kort før sidste bemaling, da de kun bærer 1 malingslag - det grå.  (AP, 25. juni 2016).

    
Her har jeg forlænget gavlene til fuld højde bagtil, men bagsiden er ikke så høj som gavlene. Hvis toppen anbringes oven på gavlene, bliver der et brædts afstand mellem bagsidens øvre kant og toppens underside. Måske kan toppen nøjes med at bestå af en forside og 2 sider. 

3) Orgelhusets facade
   
Facaden. Højre sidefelts yderside forneden og foroven.Toppen på højre sidefelt er defekt (AP, marts 2016). 

     
Venstre sidefelts bagside med kondukthuller og fodhuller til 4 facadepiber.

    
Venstre sidefelts forside med søjlebasis og bagsiden (AP, marts 2016).

   
Midterfeltets forside med sølvbronzerede pibeattrapper af træ - og midterfeltets bagside. 
     

                
Toppen på højre sidefelt repareres. Manglende tappe på rammestykker erstattes af nye tappe af massivt træ. Pibefelterne er fastgjort til rammestykkerne med 2 skruer i hver side. Det kan ikke effektivt holde stykkerne sammen. I stedet limes de sammen og rettes op med påskruede lister. Der pålimes blåt filt på pibeholderen. Søjlerne har under det hvide malingslag et sort malingslag. Søjlerne har tidligere været fastgjort lemfældigt med små søm. De fastgøres nu med en skrue, der stikker op i et boret hul i søjlens bund og en skrue fra bagsiden af rammetræet ind i søjlens top. Afsprængte stykker af søjler fastlimes. Søjle nr. 2 fra venstre har en defekt i basis. Søjle nr. 3 fra venstre har en defekt i kapitælen. Billedet til højre viser højre pibefelt med piberne C, D, E og Fis (AP, 6. maj 2016).

  
Herover: Orgelhuset uden top. Fotoet til højre viser detalje af midterfeltets pibeattrapper af træ (AP, 25. juni 2016).


Detalje af facaden med venstre sidefelt og en del af midterfeltet.

4) Orgelhusets gavle
   
Venstre gavls yderside. Gavlene er skråt afskåret bagtil. Mange malingslag og udspartlinger af ældre dato. Listerne fjernes for at få slebet rent (AP, marts og maj 2016).
 
   
Til venstre: 2 fyldinger af massivt træ og mange revner og det midterste rammetræ. Tappen skal have kontakt til topstykket. Nogle af disse tappe er brækket af.
Til højre: Venstre gavl har slået sig efter de mange års ophold i den uopvarmede, fugtige hestestald (AP, maj 2016).


Gavlenes inderside er malet rød.


En gavls midterste rammetræ stående på kanten. Der er store mængder stenhård, gråhvid spartelmasse af ældre type.


Hvert gavlstykke består af en bageste hjørnestolpe, 1 rammebrædt i midten og 2 fyldinger af massivt træ.
Til venstre på fotoet ses venstre gavls bageste hjørnestolpe. 
Til højre ses højre gavl med indersiden opad. Afbrækkede kanter limes på. Afbrækkede tappe erstattes af nye. 
Fyldingerne har slået sig og er revnet mange steder.


Fyldingerne lægges i vand, presses i facon og limes. Hver af dem stabiliseres med 4 vandrette, pålimede stokke. Her ses venstre gavls inderside.
Stokkene stammer fra resterne af kegleladeorglet fra Arrild Kirke, der blev ændret til orgellysthus. Stokkene er af særdeles god kvalitet, der ikke ændrer form.  


Malingslagene er mange steder løse og blæret op. Ved slibning ses under den gråblå farve et rødt og et gult og et gråt malingslag.


De fjernede lister har på et tidspunkt været gyldne.

     
Herover: De bageste hjørnestolper forlænges til original højde ved limning og laskning med pålimede og påskruede lister (AP, 25. juni 2016).

   
Højre gavl er her afrenset for løse malingslag og grundet 1. gang. På billedet til højre ses det, at gavlen atter har fået kantlister i fyldingerne. Gavlen er limet sammen, så bageste rammetræ, midterste rammetræ og de 2 fyldinger udgør ét stykke (AP, juli 2016).

5) Orgelhusets top

Orgelhusets facade og gavle er tappet ind i en udfræsning i toppens underside (AP, 25. juni 2016). 
 

Toppen har haft en bagside, der har været sammensinket med siderne. I forbindelse med, at man (formentlig grundet pladsmangel) har skåret orgelhuset skråt af bagtil (og bygget ny bagside af finér), har man sømmet den afsavede bagside fast oven på toppen. Den er her fjernet, men skal formentlig genanvendes, når sidestykkerne er blevet forlænget.
 

Herover: Toppens højre hjørne. Herunder: De umalede dele svarer til søjlernes toppe. 



   
Toppen er her lagt på hovedet. De profilerede partier på den lodrette flade er pålimede. Løse dele pålimes. Løs maling skrabes af og der spartles og slibes - og grundes med hvid maling. 
På billedet til højre ses det, at den side, der vender nedad, når toppen er anbragt på sin plads, har været malet vissenrød. Der er guldstaffering på dele af den lodrette flade, og den øverste del har været malet skovgrøn (AP, juli 2016).

   
Herover: Toppen anbragt på overdelen. Her ses defekten i venstre gavl. Bagsidens brædt var sinket på, men er her savet til.
Til venstre: Et forstærkende brædtstykke 24 cm langt er skruet på indvendig.

Herunder: Brædtet set  indefra. Fyldingens trekantede defekt er også lappet (AP, september 2016).


Bemaling

Grundfarven er hvid glans 90 plastmaling (AP, februar 2017)


Søjlerne har et blågråt skær fremkommet ved tilsætning af blå acrylfarve til den hvide maling. Der er stafferet med guldfarve på terpentinbasis.


Detalje af facadens midterparti. Pibeattrapperne er skruet af. Der ses 2 skruehuller. Afstanden er 13.8 cm. Her må have siddet et firmaskilt. Er det blevet afmonteret i forbindelse med flytning fra Mesing Kirke til hestestalden til Schackenborg Slot?

Piberne
Facadepiberne har overlængde for at kunne udfylde sidefelterne. De 4 af principalerne er uspolerede, men de 4 største piber har fået klippet lidt af toppen, så den er åben. Desværre er de øvrige åbne piber med Reuterske stemmeslidser også blevet maltrakteret ved omskæring til moderne stil med åbne stemmeslidser - formentlig af A. C. Zachariasen, der har haft en del af den slags på samvittigheden. I øvrigt er piberne i ganske god stand.
c' i Fugara 8 Fod har mensur 37 mm. c i Principal 4 Fod har mensur 43 mm.
c' i Gedact 8 Fod og c i Flóite 4 Fod har samme mensur = 40 mm.
Nævnt bagfra står piberne i følgende rækkefølge: Fugara 8 Fod, Gedact 8 Fod, Principal 4 Fod, Flóite 4 Fod. Alle piber har kernestik. 

Fugara 8 Fod:
C-H er træpiber med metalskæg og støpsel. Håndtaget på støpselen til piben C er savet kortere formentlig p.g.a. for lav loftshøjde i kirken.
c-f ' er åbne piber af tinlegering med stemmeslidse og sideskæg.
fis'-dis'' er åbne piber med stemmeslidse og uden sideskæg.
e''-c''' er åbne piber uden stemmeslidse og uden sideskæg.

Gedact 8 Fod:
C-H er fælles med Fugara 8'.
c-c''' er piber af tinlegering med hat, højt opsnit og buet afskæring af overlabiet.

Principal 4 Fod:
C-G er åbne facadepiber af tinlegering, i overlængde, med stemmeslidse og med udhævede labier. C, Cis og D er forkortet.
Gis-g' er åbne piber af tinlegering med stemmeslidse.
gis'-c''' er åbne piber uden stemmeslidse.

Flóite 4 Fod:
C-f '' er piber af tinlegering med hat, højt opsnit med vandret afskæring og sideskæg.
fis''-c''' er åbne, koniske piber af tinlegering uden stemmeslidse.   
 

Piberne er her  (efter  1. rengøring) opstillet i pibebrædder på pibestokke, der er anbragt midlertidigt på en spånplade. Bagtil Fugara 8 Fod, derefter Gedact 8 Fod, Principal 4 Fod og Flóite 4 Fod.
C, D, E, Fis findes i højre side. Cis, Dis, F, G og Gis-c' er opstillet fra venstre side. Der er 4 træpiber i højre side og 8 træpiber i venstre side (AP,2016).


Et kig ind i orglet fra bagsiden: Gedakter med blåt hatfilt, små principaler uden stemmeanordning, fløjter dels dækkede med rødt hatfilt og dels åbne koniske piber (AP, januar 2018).


Over facadekondukterne på højre side ses udsavninger i vindladen. De skal give plads til facadepiberne (AP, 4. juni 2016).


Piberne c'. Fra venstre Fugara 8', Gedact 8', Principal 4' og Flóite 4' (AP, jan 2018). 
   

c' i Gedact 8 Fod (med blåt hatfilt) og c i Flóite 4 Fod (med rødt hatfilt) har samme mensur = 40 mm
.
   
Træpiben h - mund og top.

Spillebordet

Spillebord af eg med elfenbensbelagte undertangenter. Filt til anslag er i god stand. Salmeverstæller til 14 vers (AP, marts 2016).

Vindladen  
har 4 pibestokke, 4 pibebrædder og pibestøtter.  


Rengøring med fjernelse af uglemøg. Pibestokkene ligger med bunden i vejret. De har påklæbet tykt pap til tætning (AP, marts 2016).


Pibestokke, pibestøtter og pibebrædder set skråt forfra. Nævnt fra venstre ses pibestokkene til Fugara 8 Fod, Gedact 8 Fod, Principal 4 Fod og Flóite 4 Fod . De 2 førstnævnte pibestokke er monteret tæt sammen i enderne, hvor de har fælles baspiber. De 2 sidstnævnte pibestokke er monteret tæt sammen i enderne, fordi pibestokken for Principal 4 Fod sender vind gennem udborede kanaler tværs igennem pibestokken for Flóite 4 Fod til de vinklede blykondukter, der forsyner facadepiberne.


Her ses pibestokkene skråt bagfra. I forgrunden af billedet ses de 2 pibestokke (Fugara 8 Fod og Gedackt 8 Fod), der har fælles baspiber. Der er 8 huller i stokkenes v. side og 4 huller i deres højre side.

   
Vindladens bagside med spunslukke og underside med tråde til ventiler. Trisserne er til snoren mellem bælg og gardin.
Til højre ses trakturophæng på vindladens venstre side.Trakturens stokke passerer ind igennem den aflange åbning (AP, marts 2016).


Vindladens højre side har indgangshul for vinden.

Vindladen har 4 springladestokke - hver med 49 stifter, der åbner ventiler. De arbejder vandret fra bagsiderne af bjælker, der rummer ventilerne. 

   
Ventilstokkene med de 49 stikker arbejder vandret. Huller til pibestokke er tapet til for at undgå snavs. Løst skind fastlimes. Defekt og indtørret skind erstttes af nyt.


Fløjtens dækbrædt (forrest i orglet) er delvist fjernet. De cirkelrunde åbninger til de små ventiler er dækket af pålimet papir. 
Ventilen består af en cirkelrund skive af messing. Den lægger an mod en ring af skind (AP, 24. maj 2016).


Dækbrædtet er ikke gennemgående for Fløjtens vedkommende. I hver ende er der i stedet en klods, der dækker 4 huller, der er overlimet med papir. 
Her ses klodsen på C-siden i orglets højre side. Klodsens front bugter sig for at give plads til de 4 facadepiber. Den største pibe C står til højre.
Vinden til facadepiberne kommer op gennem hullerne i rækken bagved, passerer fremad igennem flæjtens pibestok og strømmer ned igennem klodsen. 


September 2016 opdager vi et underligt problem: Vinden til den mindste principal i hvert sidefelt blæser opad igennem et hul i pibestokken. 
Hullet i klodsen er anbragt en anelse for langt ude til siden, så der ikke er gennemgang til vindladens bund, hvor den vinklede blykondukt skal anbringes.
Det er uforståeligt, hvordan de 2 piber har kunnet spille. 
Problemet løses på følgende måde:
På fotoet ses hullet i pibestokken lukket med en rundstok. Der er boret i klodsen til siden for det eksisterende hul såvel på oversiden, der ses på fotoet, som på undersiden. Vinden bliver nu ført frem til det hul på undersiden, hvor kondukten til facaden skal fastgøres (AP, september 2016).

Kondukter i facadens venstre side set fra bagsiden. Vinden kommer oppefra og går ned gennemde vinklede rør til facaden. 2 af kondukterne manglede (nr. 1 og 3 set fra venstre i billedet. Jeg har bygget dem af pibekroppe savet i smig og loddet (AP, dec. 2016).


Pladeventilerne arbejder vandret. Her ses en ventilplade skruet af. Ventilpladen skal blot skrues ind i træstokken. Justeringen foregår ved at skrue den lidt ind eller ud.
Tætningsmaterialet på fundamentet under pibestokken er filt (AP, maj 2016).


Ventilkammeret. Spunslågen er fjernet. Man ser ventilerne, der har nyere belægning med filt og blødt kunststof. Der ses en stor muserede (AP, marts 2016).

  
Efter oprensning og støvsugning ses defekter i tætningspapiret i venstre ende af ventilrummet. Der er gnavet i fjederlisten omkring de 3 sidste ventiler (AP, 11. juni 2016). 
 

Der er en del arbejde med at rense og slibe vægge og loft i denne ende af ventilkammeret. Tilsidst pålimes brunt papir til tætning. 


Der er gnavet i ventilen til Cis og Dis.



Papiret fra ventilkammerets loft har hængt fast i ventilbelægningen. Snedkerlimen må være blevet opløst af fugt i musereden. 


De defekte dele af ventilerne saves væk og der luses frisk træ på. Anlægssiden slibes ren og forsynes med nyt filt og skind (AP, dec. 2016).


Ventilerne anbringes og ventilkassens spunslåge sættes i. Vindladen trykprøves. De 4 x 49 pladeventiler er tætte. Ventilkassens ventiler nr. 10 og 11 er utætte. Der er lette borebilleangreb i filten på nr. 10. Begge ventiler forsynes med nyt filt og skind. Her ses de 2 ventiler fjernet. Fjedrene er lette at få fat i med en tampontang (AP, september 2016).


Det er måske ikke så underligt, at der ikke er hylere. Der er udladshul til alle kanceller! (AP,september 2016)

Bælgen  
er en kileformet pumpebælg sammenbygget med en magasinbælg (vandret enkelfoldebælg). 

Pumpebælgen åbner mod venstre gavl. Pumpebælgen har kunnet pumpes med en pedal fra forsiden.
Pumpebælgens højde i lukket tilstand er 7 cm. Maksimal højde i åben tilstand 30 cm. Længde 112 cm. Bredde 60 cm.

Magasinbælgen har overtryksventil i form af en klap, der holdes lukket af en fjeder. Normalt vil klappen være forbundet med en snor til magasinbælgens bund, men dér findes  ventilklapperne mellem pumpebælgen og magasinbælgen. Overtryksventilen må derfor være udløst af en pind eller lignende ovenfra.
Magasinbælgens højde i lukket tilstand er 9 cm. Maksimal højde i oppumpet tilstand er 22 cm. Længde 135 cm. Bredde 68 cm. 

Magasinbælgen er belastet med 21 mursten pakket i gråt karduspapir. Belastningen på bælgen er ca. 38 kg. Fotos: AP, marts 2016.


Bælgen stillet på den forreste langside. Til venstre pumpebælgen, til højre magasinbælgen.


Herover: Mursten indpakket i gråt karduspapir belastede magasinbælgen. 

    
Herover: Bælgen er anbragt på sin plads 18. maj 2016. Her set fra forsiden. Pumpebælgen åbner imod venstre.
Til højre: Bælgens venstre ende set fra bagsiden.

    
Herover: Bælgens højre ende set bagfra.
Til højre: Bælgen set skråt ovenfra fra venstre gavl.

   
På trods af, at orglet er forsynet med en stopbælg, er der også en viser for bælgens stilling (AP, 4. juni 2016).

   
Herover: Magasinbælgens overtryksventil holdes lukket med en lille fjeder. Normalt ville ventilklappen være tøjret med en snor til bunden, så ventilen åbner, når bælgen nærmer sig abstrakterne. Det er jo  kun en sikkerhedsforanstaltning, for normalt regulerer gardinet bælgens maksimale højde.
Til højre: Overtryksventilen er her skruet af. Min finger presser ventilklappen i åben stilling. Det er ikke muligt at fastgøre en snor i bælgens bund, for her er vindindblæsningen fra pumpebælgen anbragt. Det er uvist, hvordan sikkerhedsventilen har fungeret. En mulighed er at montere en stok, der presser ventilklappen ned i åben stilling, når bælgen når sin maksimale stilling (AP, september 2016).
 
Pumpesystem

Organisten har selv skullet pumpe bælgen med jernpedalen, der roterer jernakslen, der ligger i leje i huller i for- og bagside af orgelhusets underdel.
De 2 arme løfter pumpebælgen. Den bageste arm er knækket af og skal svejses (AP, marts 2016).  


Pumpepedalens vandrette akse hviler i udborede huller i forsidens og bagsidens rammetræ. På bagsiden var der en større defekt ved pedalaksen. Den er her lukket med en indlimet lus og overmalet (AP, februar 2017).  

Vindkanalerne  og stopbælgen
er sammenbygget med en ældre, original, bælgindretning - tilsyneladende en stopbælg. Hvis organisten pumper for kraftigt, mærker han modstand, så han undgår at vinden plutter ud af magasinbælgens overtryksventil. Orglet har alligevel en  viser for bælgens stilling. Vindkanalerne og stopbælgen er foret med aviser fra 1886 (AP, marts 2016).

Vindkanalerne er senere blevet sammenbygget med et gardin med en kort vindkanal. Man har ikke efter etablering af elektrisk blæser kunne pumpe med pedalen, for der er ingen ensretterventil i vindkanalsystemet. Den ny vindkanal er monteret på undersiden af det originale vindkanalsystem. Gardinet vender bagud.
     
Vindkanalsystemet set skråt bagfra. De originale dele er træledninger og den underlige bælg. De er foret med aviser med gotisk skrift. 
Gardinet er naturligvis senere tilkommet. Blæseren har stået bag orglet i venstre side.
Vinden passerer fra blæseren gennem gardinet og op i den vandrette vindkanal, hvorfra den går til højre op i bælgen og op i stopbælgen. Fra stopbælgen kan vinden gå ned i den vindkanal, der peger bagud og har forbindelse til den lodrette trækanal, der fører til vindladen.

 
Låget er taget af den underlige bælg, der viser sig at være en stopbælg, der træder i funktion, når vindtrykket bliver for højt - og før vinden plutter ud af den store magasinbælgs overtryksventil. 
Vinden må nødvendigvis passere gennem bælgen. Den kommer ind i bælgen via den blå ventilklap og ud af bælgen gennem det firkantede hul nedadtil i billedet. 
Når bælgen, der er belastet med 2 tunge jernklodser, løfter sig p.g.a. for højt vindtryk, trækker snoren, der er fastgjort til bælgens overside, i vippen, der lukker den blå ventilklap.
Hensigten må være, at organisten skulle føle modstand, når han pumpede bælgen for kraftigt. Underligt nok er der også en viser for bælgens stilling.

Efter at orglet fik elektrisk blæser, har man sat stopbælgen ud af drift ved at flytte lidt på jernklodserne, så bælgen ikke løfter sig. Vinden har da blot skulle passere igennem systemet.


Vindkanal tætnet med avispapir med gotisk skrift.

    
Stopbælgen tætnes ved pålimning af kraftigt brunt papir på flader - og skind på bevægelige dele (AP, 18. maj 2016).

       


Træledning forsynes med nyt skind til tætning imod vindladen.

   
Gardinet i lukket stilling og åben stilling (AP, 4. juni 2016).

        
Snoretræk fra bælg til gardin .

November 2016:
Vindens vej før elektrisk blæser blev installeret (Kanalen, hvor vinden kommer fra gardinet, har da været blindlukket): Når pedalen pumpes, strømmer vind fra pumpebælgene til magasinbælgen. Herfra videre ud mod venstre (set fra orglets bagside) og opad forbi ventilklappen til stopbælgens kammer, herfra nedad til trækanalen, der fører op til vindladen. Hvis vindtrykket bliver så højt, at stopbælgens belastning af 2 jernklodser overvindes, løfter stopbælgen sig og lukker af for vindforsyning til vindladen.

Vindens vej med elektrisk blæser: 
Fra blæseren til gardinet, videre 1) til højre (set fra orgelhusets bagside) til magasinbælgen og 2) opad forbi ventilklappen til stopbælgens kammer, herfra nedad til trækanalen, der fører op til vindladen. Hvis vindtrykket bliver så højt, at stopbælgens belastning af 2 jernklodser overvindes (hvilket næppe sker, hvis gardinet er korrekt indstillet), løfter stopbælgen sig og lukker af for vindforsyning til vindladen.

Vurdering: Vi har undersøgt funktionen af stopbælgen under de forhold, der gjalt før orgelblæser og gardin blev monteret: I bedste fald løfter stopbælgen sig slet ikke og er altså helt uden betydning. Det er tilfældet, hvis belastningen af 2 jernklodser er anbragt langt ude på stopbælgen, der jo er en kilebælg. Hvis jernklodserne anbringes længere inde på stopbælgen, kunne man forvente, at der indtrådte en ligevægt på samme måde som et gardin virker. Det er imidlertid ikke tilfældet. Pumper man pedalen så meget, at der føles modstand, bliver orglet kvalt. Stopbælgen medfører store trykændringer, så orglet er umuligt at stemme. Muligheden for at få stopbælgen til at fungere såvel ved pumpning pedalt som med elektrisk blæser er umulig. 

Organisten, der pumper, har forøvrigt god mulighed for at holde øje med bælgens stilling, da viseren i form af en rundstok fungerer fint.  

Konklusion: Stopbælgen er til ingen nytte og gør vindens vej unødig lang. Den skrottes.

Planer: 
1) Der skal bygges nye vindkanaler til erstatning for de fjernede - og med enklere linieføring. 
2) Der skal anbringes en ensretterventilklap ved gardinets udgang. 
3) Der skal etableres en anordning, der udløser overtryksventilen i magasinbælgens top.

1) Nye vindkanaler

Vindkanalen fra bælg til vindlade går opefter fra forsiden. Den vendes. Hullet luses med et træstykke og overlimes med skind (AP, december 2016).
 

Til venstre i billedet ses den nedre ende af kanalen til vindladen. I midten ses kanalstumpen fra gardinet (tætnet med papir/alufolie). I højre side ses kanalen til bælgen.


Nybygget vindkanal af limtræ tætnet med pålimet papir/alufolie og tilhørende overside.


Vindkanalen er blevet dækket af papir/alufolie, der er pålimet kanterne, hvorefter dækbrædtet er skruet på. 
Gardinets kanalstump skal skrues på den nye vindkanal nedefra. Samlinger skal tætnes med pålimede skindstrimler.

2) Ensretterventilklap

Der anbringes en lille kasse ved udgangen fra blæseren. En læderlap lukker for tilbagestrømning af vind, når bælgen pumpes (AP, dec. 2016)


Her er blæseren i funktion og læderlappen løftes op. Blæserkassens udgangshul er rundt, mens blæserens udgangshul er kvadratisk.

3) Overtryksventilen aktiveres
Der bygges en anordning, der udløser bælgens overtryksventil, hvis bælgen p.g.a. forkert indstilling af gardinet stiger så højt op, at den vil kunne ødelægge trakturens abstrakter.
Anordningen består af 2 lister, der er sammenlimet i vinkel. 
Det korte, lodrette ben er skruet på orgelhusets bagramme.
Det lange, vandrette ben har en lille rundstok monteret på undersiden af den fri ende. 
Rundstokken presser overtryksventilen i åben stilling, hvis bælgen stiger for højt op. 

I midten af billedet ses det vandrette ben (der ligger 5 mm under abstrakterne) og rundstokken, der peger nedad. Til siderne ses mursten, der belaster bælgen (AP, januar 2017). 

Datering af orglet
   
Datering af orglet. Stopbælgen er foret med aviser. Årstallet 1886 går igen flere steder - bl. a. annonceres et arrangement februar 1886.
Det er sandsynligt, at aviserne har været ret friske, da orglet blev bygget. Byggeåret er da 1886 eller kort efter (AP, november 2016).

Blæserkasse med blæser  
har været placeret bag orglet nær højre gavl. Blæseren er en ældre model med vandret akse og af støbejern. 
Blæserkassens forside måler er 59.5 cm. Den bærer en låge, der åbner til blæserrummet. Kassen er 45 cm dyb og 49.5 cm høj. 
Blæserkassen har været placeret bag orglet nær højre gavl og med lågen vendende mod højre.
Blæserrummet er 40 cm bredt, 38 cm dybt og 42 cm højt. 
Blæserkassens yderste finérlag er mange steder ødelagt af fugt. Kassen er ellers af god kvalitet med 3 rum, hvilket dæmper støjen effektivt. Løst finér pålimes. Defekter udspartles.
     
Herover: På højre side af blæserkassen ses det ene af 2 indsugningsåbninger til det 1. kammer og inde i kassen afgangshullet fra blæseren til det 3. kammer.
På fotoet til højre ses på venstre side af blæserkassen blæserkassens afgangshul fra 3. kammer og inde i kassen indsugningshuller fra første kammer. Blæseren har stået i højre side bag orglet med forbindelse via et fleksibelt paprør fra afgangshullet til gardinet, der som tidligere omtalt er sammenbygget med stopbælgen (AP, 18. maj 2016).

Blæserkassen kunne trods skader også i de dybere lag af finéren godt sættes i stand, men den er indvendig beklædt med bløde plader, der er brandfarlige, og rummet er for lille til en moderne blæser med lodret akse. Derfor kasseres den.

  
Her ses gardinet med fleksibelt pap/alu rør fra blæseren og på fotoet til højre finérpladen, der dækker åbningen (AP, 11. juni 2016).


Den medfølgende blæserkasse rummede en støbejernsblæser med vandret akse og fungerende på 3-faset strøm. 
Jeg foretrækker en nyere Ventola-blæser med lodret akse fungerende på 220 V. Den var der ikke plads til i den medfølgende kasse. Jeg har derfor anvendt en kasse, jeg selv har bygget (AP, 25. juni 2016).

   
Blæserkassen er lydisoleret med hårdt skum og et lag gipsonit ind imod blæseren. Der er indsugning til blæserkassen gennem klappen på bagvæggen. Ventolablæseren begynder at køre uregelmæssigt og kasseres.


En forholdsvis ny Ventusblæser, der har kørt på teknisk strøm, forsynes med kondensator. Den starter langsomt, men har stor kapacitet. Der mangler en blæserkasse (AP, februar 2017).  

Registratur
4 registertræk med udskåret hak på undersiden af træstokken. Hvide porcelænsknapper med sort påskrift. Diverse løse stokke og vinkler, der har forbindelse til mekanik på orglets venstre side. 


Spillebordet er ikke monteret på dette foto. Fra venstre ses registerknapper til Flóite 4 Fod, Principal 4 Fod, Gedact 8 Fod, Fugara 8 Fod.
Der er 4 lange stokke, der fører fra registertrækkene via vinkler til holdere på venstre side af vindladen. Mekanikken vipper over holderen, så ventilstokkene bliver trykket ind.
Der skal monteres 5 roterende smådele ved hvert register, så bevægelsen foregår fuldstændig ensartet. Disse dele ses til venstre i kassen nedenfor. De firkantede klodser er afstandsstykker, der skal skrues på vindladens underside. Der er 6 vinklede kondukter af zink (AP, marts 2016)
.
   
Diverse smådele, filtskiver, lædermøtrikker, skruer og afrevne dele af orgelhuset (AP. marts 2016).
Klodser som de, der ses i fotoets nedre, venstre hjørne, monteres, så de presser ventilstokken ind, når registertrækket trækkes ud (Se foto neden for). 
Der er kun 6 vinklede kondukter til de 8 facadepiber. De er bygget af bly/tin legering. I oktober 2016 bygger jeg de 2 manglende kondukter af pibekroppe fra overskudslageret. De saves i smig og loddes.

         
Til venstre: Registertræk i hvileposition. Til Højre: Registermekanik ved venstre gavl (AP. 4. juni 2016)

    
Til venstre: Registertrækket til Principal 4 Fod er trukket og sidder i hak. Når registerknappen skubbes op, springer den tilbage i udgangspositionen p. g. a. fjerderbelastning af stokkene. Deraf navnet springlade.
Til højre: Registermekanikken har vinkler skruet op i vindladens bund.
 
          
Til venstre: Registertrækket i højre side af billedet er i udgangsposition og stokken med de 49 messingtråde i hvilestilling.
Til højre: Registertrækket er aktiveret og trækker den røde stok udefter, så de 5 egetræsklodser presser stokken med de 49 stikker ind, så ventilerne åbner.


Også et uforståeligt problem: Alle dele er anbragt præcis dér, hvor de skal være. Alligevel støder tangenterne på 2 af registertrækkene, når de trykkes ned. Skal jeg vove springet og foretage den markerede udsavning i egetræstrækket (AP, 2. september 2016). 

   
Den gordiske knude er hugget over - eller rettere - saven er taget i anvendelse og resultatet er godt (AP, 29. september 2016)

Traktur
Der er en kortere vinkelstok med abstrakter til tangenternes bagside. Den monteres med skruer på 2 lodrette stokke, der rager ned fra vindladens bund. Enkelte abstrakter repareres eller fornys.
Der er en længere vinkelstok med  lange abstrakter. Stokken er brækket i venstre side, men limes sammen. Abstrakterne skal monteres til vinklerne på den korte vinkelstok. Abstrakterne er tynde og skøre. Der er flere af dem, der er knækket. Abstrakter repareres eller erstattes med abstrakter fra overskudslageret.

   
Til venstre stok med vinkler med korte abstrakter. Stokken skal skrues på vindladen fortil. Til højre stok med vinkler med lange abstrakter. Stokken skal påskrues bagtil (AP, marts 2016).

   
Til venstre: Et kig ind fra bagsiden. 8 små abstrakter ses monteret til bagenden af tangenterne helt oppe i diskanten. De 4 vinkler i venstre side af billedet aktiveres via de 4 store veller af tangenterne C, D, E, Fis. Vinklerne skal monteres med lange abstrakter, der fører bagud til ventilkassens vinkler (AP, 4. juni 2016).
Til højre: Samme set fra venstre. Der er 4 vinkler i overskud på højre side. Deres abstrakter er forbundet med veller. 

  
Til venstre: Vellerne for C, D, E og Fis sidder under spillebordet i nævnte rækkefølge nedefra og op. De bør ikke aftages ved nedtagning af orglet, da det er helt unødvendigt og meget besværligt at montere. Til højre: Samme set oppefra. Abstrakterne fra vellerne (C,D,E, Fis nedadtil i billedet) skal monteres skiftevis med abstrakterne for Cis, Dis, F, G (opadtil i billedet) på tangenternes bagende (AP. 8. juni 2016).

  
Et kig på vellerne fra højre side. Der er 4 ekstra træk til de 4 facadepiber i højre side. Den øverste velle er kortere end de andre og betjener Fis.
  
Til venstre: Vinkler og kroge bagtil. De lodrette tråde fører ind i ventilkassen. Til højre: Abstrakter set fra bagsiden mod spillebordet (AP, september 2016).

Elektriske kontakter
  
Elektrisk kontakt med glimlampe for orgelblæser og kontakt for øvrig belysning etableres. På billedet til højre ses PR-dåse og de 2 udtag (AP, december 2016).


Der monteres lampe inde orglet (AP, februar 2017)
 
Orgelbænk
   
Mesingorglets bænk er en typisk Frederik Nielsen orgelbænk - magen til Løsningorglets bænk. Her ses de 2 orgelbænke ryg mod ryg. Løsningorglets bænk er grågrøn, mens Mesingorglets bænk er blågrøn. Mesingorglets hylde sidder lidt højere, men ellers er målene næsten identiske.
Mål på Mesingorglets bænk: Øverste plade er af massivt træ, der er 2.8 cm tykt. Den måler 32 cm x 83 cm.
Stellet er bygget af massivt træ, der er 2.4 cm tykt. Foroven er omfanget i vandret plan 24.5 cm x 75.5 cm. Forneden er omfanget i vandret plan 34.5 cm x 90 cm (AP, september 2016).

Status december 2017.


Pumpepedalen er forsynet med lakeret egetræsbrædt.

 
Orgelhusets underdel.


Orgelhusets midterdel.


Pibeattrapper af træ til venstre og tinpiber til højre.


Facadepiberne til C-siden. Forlængede pibekroppe. De 2 længste piber har dog fået klippet de Reuterske stemmeslidser af (AP, 2018).


Orgelhusets top.


Det var umuligt at undgå utætheder, når vi anbragte de vinklede blykondukter. Vi valgte at bore nye huller til u-formede kondukter af fleksible pap-alurør.  
Fotoet er taget nedefra-bagfra. Rundstokken forneden i billedet er viseren for bælgens stilling.

Orglet er færdigrestaureret, intoneret og stemt december 2017. Det klinger smukt. For os amatører (Steen Ekelund og André Palsgård) er arbejdet færdigt. Orglet doneres gerne til kirker, kapeller, godser eller institutioner. Interesserede bedes henvende sig til undertegnede, der også hjælper med at søge fondspenge, så orglet kan istandsættes som et sikkert brugsorgel hos orgelbygger.

Juni 2019. Orglet er doneret til Nysted Orgelmuseum, Nysted på Lolland.

Mesing Kirkes gamle orgel og Karlstrup Kirkes gamle orgel i Nysted Orgelmuseum juni 2019 (AP)

André Palsgård, marts 2016-2022