Retur til Historiske orgler

Historiske orgler i Organ Donor Clinic

Karlstrup Kirkes orgel 1846-1973. Bygget af Schierf.

Karlstrup Kirkes orgel fotograferet september 1970 af pastor Erling Glad

Ejerforhold
1846-1973: Karlstrup Kirke, Roskilde Amt
1973-1993: Orgelmagasinet i Graabrødre Kapel, Roskilde
1993 -2004: Orgelmagasinet i svinestalden til Undløse præstegård
2004-2019:   Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke ved AP. Restaureret, men ikke opstillet p.g.a. pladsmangel
2019 doneret til Nysted Orgelmuseum

Disposition
Orgelregistrator Ole Olesens rapport 1971 oplyser: Lille tempelformet orgelhus i empirestil. Pibeløs facade. Mekanisk sløjfelade med strålemekanik. Disp.: 1 man. (C-c''') med  4 stemmer (uden skilte): Gedakt 8' (af træ), Principal 4' (C-c er åbne piber af træ, resten er åbne piber af tinlegering), Fløjte 4' (C-c' er åbne piber af træ, resten er åbne piber af tinlegering. Metalpiberne er af andet og formentlig yngre fabrikat end de øvrige metalpiber), Oktav 2' (Åbne piber af tinlegering). Ingen registerskilte. 

Registret Fløjte 4' er "udlånt" til Hvedstruporglet i kapellet til Gl. Estrup, Djursland).
Sorte undertangenter. Kalabashlignende lysestager og en meget speciel orgelstol med ryg og sider, der også fulgte med til Gl. Estrup..   
Pibeløs facade. 2 pumpepedaler for kalkant var tidligere anbragt ved orglets bagside (eksisterer ikke længere)

Orglets tilstand oktober 2004
Orgelhuset består af 4 selvstændige dele: En underdel, en midterdel sammenbygget med vindlade og spillebord, en overdel og en top med trekant. Rammetræet er 2.5 cm tykt, fyldingerne er 1.1 cm tykke.

Mål
Underdelen: Højden er 82 cm, bredden er 170 cm bred + 3 cm panellister, dybden er 70.5 cm + 1.5 cm panelliste.  
Midterdelen: Højden er 16 cm, bredden er 170 cm + 7 cm lister, dybden er 70.5 cm + 2.5 cm liste. 
Overdelen: Højden er 126 cm, bredden er 170 cm + 6 cm lister, dybden er 70.5 cm + 3.0 cm liste. 
Toppen: Højden er 15 cm, bredden er 196 cm , dybden er 83.5 cm (13 cm udhæng fortil og til siderne). 

Spillebordet: Højden er  7.2 cm, bredden er 74.5 cm, dybden er 15 cm, undertangenterne er 14.5 cm lange, overtangenterne er 10.0 cm, tangentgangen er ca. 8 mm. 

Orglets totale mål: Højden er 239 cm, bredden er 196 cm,  dybden er 83.5 cm (spillebordet rager yderligere 2 cm ud fortil).


Orgelhusets underdel og midterdel på orgelmagasin maj 2004 (AP)

  
Karlstruporglets underdel i APs carport 2004

Orglets underdel 
Forside og gavle kan ikke skilles ad, bagsiden mangler. Rammetræet er 8.0 cm foroven og til siderne, 8.5 forneden, når panellisten på 6.5 cm fraregnes. De midterste lodrette stykker rammetræ er 15 cm brede. Nedadtil på forsiden er påskruet et underlag af træ for elektrisk kontakt.

Forsiden har 3 fyldinger af massivt træ, ca. 1 cm tykt. De er 59 cm høje. Fyldingerne til siderne er 35 cm brede, mens fyldingen i midten er 53 cm bred . Alle fyldinger har oprindelig været faste, men fyldingen til venstre og i midten er gjort oplukkelige ved grov udsavning i fyldingens not eller ved at fjederens indvendige flange er flået af. 

Gavlenes fyldinger er 59 cm høje og 52.5 cm brede. Fyldingen i højre gavl er defekt.

Bagsiden mangler.

Stativ
Konstruktionen får dog nogen støtte af 2 stativer, der er skruet til facadeunderdelens bagside. Hvert stativ har 2 lodrette ben og 2 vandrette forbindelser, så de 2 kilebælge har kunnet hvile parallelt  i skråstilling over hinanden. Stativerne er moderat borebille angrebet.

Bælge og vindkanal
Søsterorglet fra Karlslunde Kirke 1846-1953 er for størstedelens vedkommende opmagasineret på Køge Museum. Orglet har 2 bælge og en lodret vindkanal med 3 åbninger. Den har været anbragt langs højre gavl. Den ene åbning sidder i toppen og har været forbundet med vindladens vindindtag. De 2 andre åbninger sidder på den brede side over hinanden - 1 åbning til hver af bælgene, der var ophængt på et stativ over hinanden. Begge bælge fungerede som både pumpebælg og magasinbælg. 

Karlstruporglet nåede at blive forsynet med elektrisk blæser før nedtagningen. Formentlig er  kalkantsystemet og den ene bælg gået tabt ved den lejlighed. 

Den anden bælg har har fundet anvendelse som magasinbælg. Den er i god stand. Det er en kilebælg med længden 133 cm og bredden 57 cm og højden 7 cm i sammenklappet tilstand. Den åbner 14 cm. Den er i ganske god stand. Enkelte steder har skindet løsnet sig.

Den åbner mod venstre, hvor et brædt til pumpemekanikken rager ud fra oversiden, der er den bevægelige del. 

Undersiden har 2 ventilklapper af træ beklædt med skind. Klapperne åbner indad. Rammen med klapperne måler 23 cm x 23 cm. Den er banket på med håndsmedede søm. 

På undersiden af bælgen ved højre gavl er monteret en kort vindkanal af træ. Den er en del borebilleangrebet og utæt.

Kilebælgen er fastgjort til det v. stativ med store, håndsmedede søm. Kilebælgen ligger i skråstilling med den åbne, venstre side lavest. Når bælgen åbner, kommer dens øverste flade op i vandret. Man kunne tro, at orgelbyggeren har ønsket, at vindtrykket skal falde en anelse ved lille luftforbrug, hvor bælgen står højt. Imidlertid har vindforsyningen haft 2 bælge, der må have åbnet i modsat retning og som har forsynet den samme vindkanal. Begge bælge har fungeret både som pumpebælg og magasinbælg, men da bælgene har været anbragt parallelt, har ændringerne i vindtryk udlignet hinanden.


Foto fra orgelmagasinet  i Undløse Præstegård maj 2004. Inde i orgelhusets overdel ses bælgen stå på højkant. På dens underside ses luftindtaget med 2 klapper, der har været i funktion, da bælgen fungerede som pumpebælg. Klapperne åbner indad. Anordningen er sømmet på med håndsmedede søm (AP)
 

Undersiden af Karlstruporglets bælg hos AP 2004

Vindkanalen 
findes ikke. På Køge Museum, hvor resterne af søsterorglet fra Karlslunde Kirke befinder sig, findes en vindkanal af træ, der har siddet lodret langs højre gavl. I toppen findes åbningen til vindladen. På siden findes to rektangulære åbninger, hvori de 2 bælge tømmer sig.

Kalkantsystem
findes ikke. Der er ingen spor af de 2 pedaler og mekanikken.

Blæser findes ikke

Vindregulator findes ikke

Orglets midterdel består af en 16 cm høj ramme, hvortil vindladen er fastgjort og traktur og strålemekanik og spillebord påskruet. Den venstre side har slået sig på grund af fugt, så den står skråt med nederste ende længere ude. Der er 2 store defekter til venstre for spillebordet: Et stort firkantet hul og et mindre rundt hul. Begge har formentlig haft noget med elektricitet til elektrisk blæser at gøre. Flere små lister er defekte af borebilleangreb. Under spillebordet er træet savet væk og erstattet af en påskruet liste, formentlig for lettere at kunne udtage spillebordet, men det er noget klamp.
 
Karlstruporglets mellemdel hos AP 2004. Til venstre ses forside og vindladens overside. Til højre ses mellemdelen nedefra - registraturens smukt svungne trælister og spillebord med strålemekanik.

På frontens overkant findes 2 huller beregnet til 2 smukt svungne lysestager af ædeltræ - formentlig mahogni - med messingholder til lys.

Spillebordet er ved udsavning rykket til venstre svarende til en toneforrykning opefter på 2 halvtoner. Tangenten C og cis har været ude af drift herefter. Defekten til højre for spillebordet er dækket med et ormædt stykke krydsfinér. Træet under spillebordet er savet væk og erstattet af en påskruet liste. Overtangenterne er beklædt med elfenben. Belægningen mangler på Cis. Overtangenterne styres af stifter. Der har aldrig været filt i tangenternes styrehuller. Undertangenterne er dækket med ibenholt eller sortmalet træ. Undertangenterne styres af  stifter, der sidder på hver side. Enkelte belægninger er løse.

Spillebordets sortmalede bakker er stærkt angrebet af borebiller med store defekter. Tangenterne holdes på plads af en tynd, sortmalet liste, der buer opad. Dens filt er slidt. Den er skruet på bakkerne. Når spillebordet skal anbringes, skubbes det ind gennem det rektangulære hul i forsiden. Bakkerne skrues fast indvendig. Der er foretaget uheldige udsavninger i loftet af det rektangulære hul, hvilket medfører at de midterste tangenter i klaviaturet har større frigang end tangenterne nær bakkerne. Tangenterne er i god stand. Spillebordets filt er defekt.

Nodeholderen er uoriginal. Den vandrette del er en påskruet plade af egetræ. En skråtstillet, løs plade af fyrretræ er stærkt borebilleangrebet. Bagsiden er beskrevet med blåt farvekridt: "Frederik Nielsen, Kjøge 1888". 

Trakturen består af vifteformet anbragte stokke, der er nummereret fra diskant mod bas . 2 stokke mangler. Stokkenes forende er tyndere (8 mm) end bagenden (10 mm). Stokkene vipper over en vandret stok beklædt med filt. Vippepunktet sidder noget længere fremme end stokkens midte (Forholdet er 18/21, altså 6/7). Det er sandsynligt, at der er tænkt på afvejning af stokkens 2 halvdele. Der er ingen stifter - stokkene er akselløse. Forbindelsen mellem tangenternes bagende og vippernes bagende er messingtråd med gevind i begge ender og lædermøtrikker. Vippernes bagende er forsynet med øskener med kroge, der griber fat i øskenen på den lodrette messingtråd, der hører til vindladen. Vipperne er nummereret bagfra, så nummer 49 sidder i venstre side. 

Registraturen
består af 4 sorte registerknapper - 2 på hver side af spillebordet (ingen registerskilte). En af knapperne er svært borebilleangrebet. Abstrakterne er fyrretræsstokke, der i smukt svungne buer passerer forbi hinanden til vinkler og trævipper, der trækker sløjfer. Vippen til den bageste  sløjfe i venstre side er flækket og holdt nødtørftigt sammen med sejlgarn.

Vindladen
udfylder hele bredden og dybden i orglet med undtagelse af 6 cm bag facaden. På undersiden er kancellerne alene dækket med brunt pålimet papir. Kancelbredden varierer en del og enkelte kanceller er overraskende smalle p. g. a. forstærkninger af 2 træstokke. Kancelbredden til C er 14.5 mm, til Cis: 16.5 mm, til D: 21.0 mm, derefter stigende til Ais: 24.5 mm, faldende til c: 17.0 mm, cis: 23.0, derefter faldende til f ': 10.5 mm. Resten af kancellerne er 10.5 mm brede.

Ventilkassen må tidligere have haft en låge, der har ligget i fals. Den nuværende spunsplade ligger uden på og rager derfor så langt bagud, at overfladen ligger i niveau med orgelhusets bagflade. der er  altså ikke plads til en bagplade for denne del af orgelhuset. Spunspladen er af massivt, 2 cm tykt træ. Den er 10.6 cm høj og 153 cm bred. Den holdes på plads med træ vridere af egetræ. De er forsynet med udskæringer, der griber fat om skruer forneden. Spunslågen bærer en blyantskreven påskrift: " EDITH 1-4.1944".

Ventilkassen er beklædt med skind indvendig og forekommer tæt. Ventilklapperne er i god stand, men skindbeklædningen er trykket og uelastisk. Klapperne er  af bøgetræ, 18 cm lange. Klappernes bredde varierer: C er 27 mm bred, Cis er 29 mm bred, D er 36 mm bred, Dis er 43 mm bred, e er 44 mm bred, derefter faldende bredde til c'''= 20 mm bred. Ventilklapperne er forsynet med fine messingøskener, som de lodrette messingtråde hager sig fast i. Pulpeterne er af tyndt skind, der holdes oppe på plads og holdes tæt af 2-3 cm lange træstumper - formentlig af pilekvist - som tråden er stukket igennem. Overraskende mange af de originale pulpeter er hele. Under ventilkassen ender messingtråden i en øsken, som strålemekanikkens fine messingkroge hager sig fast i.

Vindladens overside er præget af længdegående revner i fundamentet, hvor der ses banket talrige små søm ind i forsøg på at holde træet i stilling. Belægningen er nogenlunde og dammene iorden. Sløjferne er af fyrretræ og i god stand. Pibestokkene er af egetræ. Der er enkelte revner i den. Piberne er opstillet kromatisk med de største piber ved venstre gavl. Der er påmonteret korte kondukter af træ 2 steder for at skaffe plads til de største piber i Gedakt 8' og Principal 4' i forbindelse med en uoriginal toneforrykning, hvor de originale piber er rykket en plads, mens pladsen for piben C er erstattet af nye piber , der klinger 1/2 tone dybere.  

Pibestokkene er af egetræ, 153 cm lange, bredden er 9 cm for de 2 forreste og 8 cm for de 2 bageste. Afstandene mellem pibestokkene er (nævnt forfra) 11.5 cm6.5 cm og 4.0 cm. 

Pibestokken til Gedakt 8': Gedaktens små piber står uden anden støtte end fødderne direkte i hullerne. D har en kort uoriginal kondukt af træ - skruet på pibestokken. De store piber i forreste række lige bag facaden støttes dog af en skråtstillet træplade, der er skruet på facadens bagside. Den bageste række støttes af en skråtstillet stok med påmonterede træplader. Stokken hviler på gavlene i holdere af træ med udsavninger. Udskæringerne i begge holdere er ændret i forbindelse med toneforrykningen og iøvrigt defekte nogle steder. 

Pibestokken til Principal 4': Cis har en kort uoriginal kondukt af træ - skruet på pibestokken. c har en lille uoriginal træplade med fodhul monteret over pibestokkens originale fodhul. Den skråtstillede stok, der støtter den bageste række store gedakter, støtter også den forreste række træpiber til Principal 4'.  Metalpiberne står i pibebrædder, der er lettere defekte. Hullet til den største metalpibe er savet væk for at give plads til en træpibe. Pibebrædtet understøttes af en liste på højre gavl og pibestøtter, der står fast i pibestokken. 

Pibestokken til Fløjte 4': c' har en lille, uoriginal kondukt af træ påskruet pibestokken. En klods, der rager ud over pibestokken i venstre side, er påsømmet med håndsmedede søm. Den fungerer som udflytter for C og Cis. En lille uoriginal trækondukt for Cis er skruet fast på klodsen. 
Pibebrædtet til diskanten er ikke originalt, men dog gammelt. Pibestøtterne står fast i pibestokken. Pibebrædtet understøttes desuden af liste på højre gavl. Den skråstillede stok, der støtter den bageste række af træpiber til Principal 4', støtter også den forreste række træpiber til den manglende Fløjte 4'. Den skrå stok, der støtter den bageste række træpiber i den manglende Fløjte 4' , har ingen støttefunktion for piberne i Oktav 2' .

Pibestokken til Oktav 2': Der er en skrå udsavning i pibestokkens overside, 1 cm dyb og 2.7 cm bred, mellem D og Dis. Piberne står alle i et pibebrædt, der hviler på lister ved gavlene og understøttes af pibestøtter, der står løst på pibestokken. 

 
Orgelhusets overdel og top på magasin maj 2004 (AP)

  
Karlstruporglets overdel og top hos AP 2004. På fotoet til højre anes de uoriginale metalnet, der er anbragt bag åbningerne.

Orglets overdel 
er løs i limningerne. Der er mange revner. Der er en del beskedne borebilleangreb på indersiden. Mange lister mangler, 

Facaden har 3 pibeløse felter forsynet med espalier og anden udsmykning. Den midterste åbning er 45.5 cm bred og 107.5 cm bred, mens åbningerne til siderne er 34.5 cm brede og 101.5 cm høje. Felterne afsluttes foroven med en halvcirkel, der fremhæves af en vandret liste, der deler åbningerne i en rektangulær underdel og en halvcirkelformet overdel. Listen er 5 cm bred. På bagsiden er tynde, massive træplader med udskæringer i rundbuerne og espalier længere nede påsømmet med talrige håndsmedede søm. Mange espalierlister er løse, 2 er fjernet for at give plads til den skrå plade, der fungerer som nodestøtte. Desuden ses mange små blå søm, der har været brugt til påsømning af stoffet. Stofrester er blå, stærkt falmet. På bagsiden er der påsømmet nogle uoriginale, tunge metalriste. De er delvist spraymalet med turkis maling. 

Gavlene har faste fyldinger, der er 105 cm høje og 50 cm brede.
Venstre gavl har et gennemgående hul foroven, formentlig en primitiv holder til den gardinstang, der var monteret fra orgelhuset til muren i Karlslunde Kirke. Bag gardinet opbevaredes støvsuger etc. konstaterede jeg, da jeg i 1970 besøgte kirken. Fyldingen har en ret stor defekt fortil forneden.

Højre gavl har en svag fylding med lange revner. 
På indersiden læses en håndskreven blyantsskrift: "14  1/2 - 15 Grader Vind" 

Bagsiden består af en ramme med 3 lodrette stykker rammetræ i fuld længde og 2 vandrette stykker rammetræ, hvoraf det øverste  er anbragt 13 cm under overdelens øverste kant. Hvis rammen vendes om, bliver der plads til vindladens spunslåge. Jeg har ingen forklaring på, hvorfor rammen er vendt på hovedet. Rammetræet er 8 cm bredt. 

Lågerne er indrettet, så den venstre holdes fast af en indvendig vrider af træ, mens den højre holdes fast med en udvendig vrider. Lågerne er 95 cm høje og 72.5 cm brede, fyldingerne er 79 cm brede og 57.5 cm brede. Fyldingerne er intakte og måler: . 
Lågerne er mere sjusket udført en resten af orgelhuset. Der er desuden flere udsavninger og smådefekter, der ikke er originale. 

Når rammetræet er korrekt vendt, kan man på ydersiden af den venstre låges fylding, i skråt indfaldende lys, læse en tekst, der findes under bemalingen. Teksten er skrevet eller malet på træet med store bogstaver:

Lysanlæg 1929
Varmeanlæg 1936
N A Andersen Installatør
__________________________________         
Marts 1938 blev Kirken
malet af A. Hildebrandt Malerm Karlslunde
og repareret af Povl Nielsen Tømrer Karlstrup
                       _____________
Under Arkitekt Langballes Ledelse
                       _____________                          

Toppen
er bygget sammen af en trekant, der indgår i facaden, og 2 lave sider, der bagtil er banket fast til orglets overdel med store håndsmedede søm, der har flækket træet. 
Trekanten er 14.5 cm høj på midten. Siderne er 5.5 cm høje. Toppen rager 11 cm ud over orglets overdel såvel fortil som til siderne. 


Foto af Karlstruporglet fra Preben Andreassens bog: Brøndbyvester kirkes orgelhistorie (udgivet 1987). Bemærk den specielle orgelstol, de sorte undertangenter og de svungne lysestager.

Orgelbænken
mangler, da den fulgte med Fløjte 4' til kapellet i Gl. Estrup på Djursland i forbindelse med opstillingen af det Schierff orgel, der har stået i Karlebo Kirke 1845-1934 og i Hvedstrup Kirke 1934-1973.

Bemaling
Oprindeligt mørk egetræsådret. Senere malet i 2 lyse, grågrønne farver, espalieret i facaden er malet hvide.
 
Piber 
Neden for ses piberne fotograferet i maj 2004 i orgelmagasinet.

     
Gedakt 8'                                                     Principal 4' og Oktav 2'

   
T.v.: Lange træpiber tilhørende Gedakt 8' og Principal 4'. T.h.: Pibebrædder og ophæng.

   
T.v.: Gedaktpiber i forgrunden og træprincipaler i baggrunden. T.h.: Fra venstre ses pibebrædder, træprincipaler og gedakter (AP 2004) 

Piberne er opstillet kromatisk med de længste piber ved venstre gavl.
Gedakt 8'
Alle piber er af træ med støpsel. C er uoriginal, pibekroppen er forlænget. Tonehøjden for C, når A = 440 herz, er D. C er altså 2 halvtoner for høj. Cis-c''' er Schierfpiber med blyantspåskriften C-h'', men altså toneforrykket 1/2 tone. Den originale Schierfpibe C spiller således 3 halvtoner for højt. Forslagene er fastgjort med håndsmedede søm med en cirkelrund skive sålelæder mellem sømhovedet og træet. Enkelte piber har smådefekter overlimet med med skind. E er lappet med et stort stykke sandpapir med den grove side udad! De fleste piber er tætte, men trænger til nyt skind på støpslerne. Enkelte støpsler er defekte. Støpslernes håndtag er håndskårne. Det er mærkværdigt, at støpslerne er anbragt meget dybt, når man har ønsket at ændre tonehøjden fra kortone til noget dybere.

Principal 4'
C-c er åbne piber af træ. C er uoriginal, pibekroppen er forlænget foroven, men forsynet med v-formet nedsavning fra kanten. Den har ingen stemmeanordning. Cis-c er originale piber med blyantshåndskrevne betegnelser C-h. Stemmeanordningen består af en skråtstillet bly/tin plade, der delvist dækker åbningen i toppen, forslagene er fastgjort med håndsmedede søm med en skive cirkelformet sålelæder som mellemlæg.
cis-c''' er åbne piber af bly/tin legering. Sideskæg er klippet af. Der er klippet af toppen af samtlige piber.

Fløjte 4'
findes ikke, da den indgår i Hvedstruporglet i kapellet til Gl. Estrup Herregård. Ifølge orgelregistranten 1971 var C-c' åbne piber af træ, mens cis'-c''' var åbne bly/tin piber med Reuterske stemmeslidser (og altså ikke originale, da anvendelsen af Reuterske stemmeslidser først begyndte ved 1800-tallets midte). 

Oktav 4' 
C-c''' er åbne piber af bly/tin legering. Sideskæg er klippet af. Der er klippet af toppen af samtlige piber. C, gis'', a'' og ais'' mangler. Pibernes mensurer er identisk med metalpiberne i Principal 4'.

Restaurering
Alle trædele borebille behandles med Gori 22/7. Borebillehuller udspartles med hvid trælim. Revner limes. Defekter repareres ved indlimning af tilpassede træstykker. Skævheder forsøges oprettet. Manglende profillister bygges og limes på plads. 

Fyldinger repareres og holdes fast med lister på indersiden. Dog gøres fyldingen under spillebordet oplukkelig for at skaffe adgang til strålemekanikkens lædermøtrikker. En uoriginal vrider af træ holder fyldingen på plads.

Orgelhusets øvre del består af 4 sider, der limes sammen. Jeg har vendt bagsiden på hovedet, fordi jeg troede, at overkanten skulle flugte med resten af orgelhuset. Hvedstruporglets bagside er imidlertid også lavere end resten af orgelhuset. 

Der bygges en ny bagramme til underdelens bagside. Underdelens 4 sider limes og skrues sammen. Stativerne skrues på for og bagside. 

Vindladen har et spunslukke, der må være uorriginalt, fordi det rager for langt bagud. Det erstattes af en påskruet krydsfinéplade beklædt indvendig med skind.

Orgelhusets bagside forsynes med en smal, vandret låge ud for vindladen. Den holdes fast med vridere. Underdelen forsynes ligeledes med låge, der holdes fast med vridere. Lågerne er i den gamle stil, men bygget af krydsfinér med pålimet rammetræ. 

Orgelhusets bemalede sider spartles, slibes og males i de 2 anvendte grågrønne kulører. Espalieret males med halvblank, hvid alkydmaling. 

Bælgen tætnes. Der bygges en kort vindkanal af træ mellem bælg og vindlade. Vindkanalen limes fast til bælgens studs. Den øvre åbning forbindes med vindladens studs med pålimede skindstrimler.

Spillebordet flyttes tilbage til den oprindelige position 2 halvtoner mod højre. Spillebordet restaureres med ny filt, justering af stifter, ny elfenbensbelægning på Cis, udspartling af defekter i bakker med savsmuld og hvid trælim.

Der bygges ny strålestokke til C og Cis og alle stokke flyttes 2 pladser til højre. 

Revner i trakturens vipper limes. Vindladens fundament limes og bankes på plads med små søm, som det er gjort tidligere. Kancellernes loft beklædes med pålimet skind. Kancellerne dækkes på undersiden med bygningsalufolie, der er brunt papir beklædt med et tæt lag aluminiumsfolie, som jeg har vendt udad. Yderst har jeg skruet en finérplade på.

Synlige dele af pibestokke og fundament lakeres. Rustne skruer olieres.

Rubinrødt stof anbringes bag facaden.

Utætte træpiber limes. Alle støpsler forsynes med nyt skind. Bulede metalpiber rettes ud efter evne. Defekter i metalpiber loddes, de mest klemte pibefødder afsaves og nye påloddes. 

Pibebrædder repareres og lakeres. Pibebrædtet til Principal 4' forstærkes og forlænges med holder til tinpiben c'. Træpiber, der mangler afstandsstykker til nabopiben, forsynes med et sådant af listetræ. De 3 støttende stokke forsynes med nye tilpasningsstykker, så træpiberne står lodret.

En lydisoleret blæserkasse med ydre mål 50 cm x 50 cm x 50 cm bygges af 22 mm mdf-plade og indvendig foring af 2 lag 19 mm gipsonit. En nyindkøbt Laukhuffblæser med lodret akse, max 80 mm vands tryk og 3 kubikmeter luft pr. minut anbringes i kassen og forbindes med fleksibel pap/alu rør til vindkanalen.

Vindladens ventilkasse forsynes med nye pulpeter af vaskeskind og nyt skind til anslag for ventilerne.

Alle piber til Gedakt 8' er intakte (C er ikke original, men dog af ældre dato).
Træpiber til Principal 4' forsynes med nye stemmeanordninger af zink.
Metalpiberne til Principal 4' og metalpiberne til Oktav 2 fod havde samme dimensioner. Mange af dem var svage eller defekte. De bedste piber blev udvalgt til Principal 4', der derved blev komplet.
Den manglende fløjte 4' erstattes af  en stille Gedakt 4' fra Terslev Kirkes orgel - et typeorgel bygget i 1971 af orgelbygger Troels Krohn. Orgelbygger Olav Haugland omdisponerede orglet i 1995, hvorved et par registre blev tilovers. Jeg erhvervede dem i 2007. Registret er bygget i gammel stil med åbne pibefødder og smalle kernespalter uden kernestik. For at undgå nogle snerrende overtoner, der næppe repræsenterer 1800-tallets orgelsmag, har jeg ved intonationen åbnet stemmeslidserne og banket pibefødderne ind. Der bygges nyt pibebrædt til bassen.
Den manglende stemme oktav 2' erstattes af Principal 2' fra Skjød Kirkes orgel 1943-1991. Orglet blev bygget af orgelbygger A. C. Zachariasen. Registret er dog af ældre dato. Piberne er af naturstøbning med udhævede labier, men har kernestik, hvilket den oprindelige stemme næppe har haft. 

Tonehøjden kom til at passe med A = 440 Hz, da jeg satte vindtrykket ned til 50 mm. Ved det tryk klinger alle piber bedst. Trykket bestemmes af 3 mursten lagt på den åbne ende af bælgen .

Sløjferne blev gjort tætte ved pålimning af tætningsringe. Trods montering af nyt skind og filt forblev mange ventiler utætte. Der blev gjort talrige forsøg med ventilbelægning af skind og filt. Tilsidst - må jeg indrømme - borede jeg udladshuller til alle ventiler. Der var stadig hylere. Endelig fandt jeg på at beklæde ventilerne med 3 lag vaskeskind pålimet med gulvlim, der bevarer elasticititeten. Derefter var der ingen hylere.

Lysestagernes træ blev vokset og messing poleret.

Der pålimes navneskilte påtrykt gammelt vaflet tapet.

        
Fotos fra 2007 (AP)

       
Per Rasmus Møllers fotos fra mit orgelskur januar 2018.

Retur til Historiske orgler