Retur til Historiske orgler
Historiske orgler i Organ Donor Clinic
Gyrstinge Kirkes orgel
1862-1984
![]() |
Gyrstinge Kirke 1973 (Foto: Annelise
Olesen)
Forhåndsoplysninger
Den Danske Orgelregistrant ved cand. phil. og organist Ole Olesen oplyser
(1973):
Bygget 1862.
Ombygget 1949-50 af I. Starup & Søn: Ny klaviaturbelægning og udvidelse
med 1 stemme.
Disposition:
Mekanisk sløjfeladeorgel med
1 manual (C-c''') med 5 stemmer:
Quintatøn 16 Fod (tilbygget 1950)
Gedackt 8 Fodstone (C-H fælles med Fugara 8 Fod)
Fugara 8 Fod (C-H fælles med Gedackt 8 Fodstone)
Principal 4 Fod
Octav 2 Fod
Kromatisk pibeopstilling.
Enarmet tastatur (stikkere fra tastatur til vinkelramme).
Facaden er egetræsådret.
Attrappiber af sølvbronceret træ.
Bælganlæg: Dobbelt kassebælg. Den ene blev i 1973 anvendt som magasinbælg i
forbindelse med elektrisk blæser.
Vindtryk 70 mm vand.
I Gyrstinge Kirke var orglet opstillet i kirkens vestende, østvendt facade,
spillebord mod syd.
Piber
Gedackt 8 Fodstone:
C-H er af træ, dækket, med kernestik
c-c''' er af tinlegering, dækket, cylindrisk, med kernestik
Fugara 8 Fod:
C-H som Gedackt
c-dis er nye piber
e-f '' er af tinlegering, åben, cylindrisk, med kernestik og sideskæg
fis''-c''' er af tinlegering, åben, cylindrisk, med kernestik
Principal 4 Fod:
C-F er nye piber
Fis-c''' er af tinlegering, åben, cylindrisk, med kernestik
Octav 2 Fod:
C-c''' er af tinlegering, åben, cylindrisk, med kernestik
Alle åbne piber er forlænget (tonehøjden sænket), hvorved ekspressionsstemmeslidser er forsvundet.
Annelise Olesens fotos fra marts 1973:
Herover: Spillebord og kassebælg med pumpepedaler.
Herunder: Registre set fra venstre gavl. Fra højre: Quintatøn 16', Fugara 8',
Gedakt 8', Principal 4', Oktav 2'
Ejere
1862-1984 Gyrstinge Kirke, Roskilde Stift (Kirken fik nyt orgel 1984
ifølge "Orglet" 1/1985, nye orgler.
1984-1991 Nationalmuseets magasin på Esrom Kloster
1991-2007 Danmarks Orgelmagasiner (Magasin i svinestalden til Undløse præstegård)
2007-november 2015: Foræret til orgelsamlingen i Sct. Andreas
Kirke, men ikke opstillet p.g.a. pladsmangel.
Fra november 2015: Vejlby Kirke ved Allingåbro.
Der foreligger et brev fra Nationalmuseet til
konkursboet for I. Starup & Søn dateret
14. august 1986. Erik Skov gør opmærksom på, at orgelbyggeriet har et
historisk orgel fra Gyrstinge Kirke til midlertidig opbevaring efter at
orgelbyggeriet har opstillet et nyt orgel i kirken. Erik Skov tilbyder
at
hjælpe med at finde opmagasineringsplads og gør opmærksom på, at
orgelbyggeriets arkiv er af historisk betydning og bør opbevares for
eftertiden
(I. Starups arkiv var i 2004 flyttet til Erhvervsarkivet i Viborg, men
kunne ikke benyttes p.g.a. manglende registrering af de enkelte
sagsakter).
Tilstand ved modtagelsen
Vi hentede orglet i Undløse 12. oktober 2007.
Der er en del sværere borebilleangreb af facaden. Mange limninger er løse.
Mange dele af facaden er brækket af.
Facadens venstre sidefelt tappes fast til midterfeltet med 2 kiler, mens
højre sidefelt har været limet sammen med midterfeltet.
Piberne er pakket i en kasse af krydsfinér. Den har ikke været åbnet siden
nedpakningen i 1986.
Den uoriginale stemme Quintatøn 16' er tilbygget bagtil i orglet. Vindladens
bagside er forsynet med borehuller til kancellerne, og den ny pibestok er limet
på vindladens bagside og forsynes med vind direkte fra borehullerne. Den
tilbyggede pibestok er porøs af borebilleangreb.
Da pibekassen åbnedes, viste den sig at indeholde nogle af de største piber fra
den uoriginale stemme Quintatøn 16', 10 store metalpiber tilhørende Fugara 8' og
12 metalpiber tilhørende Principal 4'. Der var ingen træpiber og piberne til
Gedakten og Oktaven manglede alle. Herefter var der ikke store chancer for at
orglet kunne få en fremtid som museumsorgel. Ærgerligt, da orglet er velbygget og smukt
og kassebælgen er sjælden.
Orgelmagasinernes ny leder, organist Michael
Thomsen, fortsatte utrætteligt med at lede efter piberne i diverse kasser i
magasinet i svinestalden til Undløse præstegård og fandt pø om pø størstedelen af piberne, så der
december 2011 kun mangler nogle små piber.
Detaljer af facaden (AP,oktober 2007)
Facadedele set bagfra (AP oktober 2007)
Orgelhuset set forfra uden facade og set bagfra (AP april 2008)
Nederst i billedet ses tilbygningen på vindladen beregnet for
Kvintatøn 16' (AP Oktober 2007)
Originale dele af registratur og pibestokke. PÅ billedet til højre ses
de huller, der har ført vind fra kancellerne til den tilbyggede del af
vindladen. Nederst i billedet ses noget af den kanal, der fører vind op i
vindladen på dennes underside. Kanalen er ikke monteret (AP 2008)
Interiør, facade til venstre, fugarapiber i midten og principaler i
højre side (AP 2008)
Tangenter er hængslet bagtil, bemærk firkantede huller til stikkere (AP
2007)
Tangentens bagende holdes fast på en stift og holdes nede af en liste,
der med kroge er fæstnet til spillebordsrammens bagside (AP 2007)
Vindladen er tætnet med avispapir med gotiske bogstaver (AP oktober
2007).
Kassebælgen er på størrelse med et lille orgel. På billedet til
venstre ses hul til slange fra elektrisk blæser og i baggrunden kassen med
piber.
På billedet til højre ses bælgetræderens arbejdsplads forsynet med 2 pedaler
og en ribbe. I højre side ses vindkanalen, der fører vind til vindladen,
forpladen er taget af (AP oktober 2007)
Træhjulenes jernaksler ligger lejret i metallejer smurt med
konsistensfedt (AP 2011).
Nogle af kassernes dækbrædder er her fjernet, så man kan se ned i
kasserne, bl. a. tovværkets fiksering (AP 2011).
Et kig ned i rummet under en kasse efter at denne er fjernet. I bunden
ses 2 ensretterventiler af skind. Når kassen trækkes op, suges luft ind fra
undersiden. Når kassen daler, presses luft ud af hullerne opadtil i billedet.
Vinden passerer nogle ensretterventiler og munder i den træledning, der fører
vinden videre til vindladen (AP 2011).
Mål
Det rå orgelhus er kasseformet og måler 187 cm i længden, 192 cm i
højden og 82 cm i dybden.
Facaden består af 3 dele, der er tappet sammen og har dybt relief med pibefelt
med pibeattrapper af træ liggende ret langt inde. Der er 5 pibeattrapper i
sidefelterne og 9 pibeattrapper i midterfeltet. Facadedelene til højre og
venstre måler 52 cm i bredden og 191 cm i højden. Dybden er xx hvortil
kommer yderligere 5 cm til gesims foroven og sokkel.
Midtersektionen er 83 cm bred og 234 cm høj. Dybden er xx hvortil skal lægges
yderligere 5 cm til gesims foroven og sokkel.
Spillebordet er anbragt ved venstre gavl. Det er 77 cm langt og 15 cm
dybt.
Kassebælgen er 159 cm høj og den løse top 19 cm. Bredden er 70 cm hvortil
kommer en 16 cm dyb trækanal på bagsiden og en 10 cm dyb kalkantanordning på
kassebælgens højre gavl. Skammel for kalkanten er 28 cm dyb. På venstre gavl
ses forneden og batil en cirkulær åbning med diameter. Det er her vinden
kommer ud.
Fund
Hvide kartonmærkater er bundet fast med snor til flere orgeldele. De
bærer et blyantsnotat: "Gyrstinge k. 26/9-91".
Notat med blyant på bagsiden af facadens midtersektion: "Opstillet 1. Mai
1862".
Facadens pibeattrapper af træ er slået fast til pibenichernes rammetræ med
håndsmedede søm.
Facadens 3 dele er tappet sammen med 2 lange tapper i hver samling. Tapperne
holdes på plads af kiler.
Orgelhuset er tappet og skruet sammen af rammetræ. Facaden monteres uden på
stilladset ved påskruning indefra.
Orgelhusets bagside har 3 låger foroven og 1 vandret låge forneden. De 3
låger ligger i fals med hinanden og holdes fast med vridere. Der er imidlertid
2 taphuller foroven og forneden i rammetræets kant. Det tyder på, at lågerne
tidligere har været adskilt af 2 stykker lodret rammetræ, der jo også har
været stabiliserende for konstruktionen. Den vandrette låger har grove,
firkantede udsavninger i underkanten, formentlig ventilationshuller.
Spillebordet ses forrykket 2 cm indefter. Den del af rammetræet, der derved er
synligt, har nemlig ingen bemaling.
Stikkerne er firkantede lister af ædeltræ, der ikke har slået sig. Tangenten
hviler på den øverste ende af sin stikker, mens den nedre ende af stikkeren er
forsynet med en messingtråd med gevind. Tråden er stukket ned i et hul i en
vinkel, hvis anden ende er forbundet med vandret liggende abstrakter. Vinklerne
er anbragt tæt over gulvet. På stikkerens messingtråd er anbragt en
lædermøtrik til justering af tangenthøjden. Messingkroge på de vandrette
abstrakter er møre.
Spillebordet bærer et hvidt, ovalt porcelænsskilt med sort tekst: "I.
Gregersen 1862".
Træskruetrækker og træskrue (AP 2008)
Kassebælgen og pibestokkene er monteret med træskruer. Der medfølger en stor
"træskruetrækker".
Nogle orgeldele, der var mærket med kartonmærkater med teksten Gyrstinge
kirke, viste sig at høre til andre orgler, der ikke længere eksisterer.
Der er en løs, vinklet trækanal, der forbinder en åbning på vindladens
underside nær fronten og munder bagtil i orglet så nær gulvet, at rammetræet
mangler på dette sted.
Vindladen har 2-3 lange sprækker i 5 kanceller og 2 revner i ventilkammeret.
Ventilbelægningen er trykket og uelastisk.
Pakningen omkring messingtråde er fin. Der er anbragt lodrette lister som
stopklods for at hindre ventilbevægelser ud over normen.
Sløjfer og sløjfebelægninger er iorden.
Pibetilstanden juni 2012
Alle piber har kernestik
Gedackt 8 Fodstone:
C-h er af bejdset og lakeret træ.C-cis har nyere sideskæg af
ubehandlet træ, der sine steder er svært borebilleangrebet. Hvert sideskæg er
primitivt fæstnet med en enkelt skrue.
c'-e''' er metalpiber af tin/bly legering og er mærket med tonehøjden ved prægning
på hatten og pibekroppens forside. Piberne f
''-c''' mangler. Underligt nok findes der også en metalpibe h. Piben er
for stor til hullet i pibebrædtet.
Fugara 8 Fod:
C-H er fælles med Gedakten.
c-c''' er af tin/bly legering og cylindriske. De originale piber er forlænget
ved pålodning og har derved fået åben stemmeslidse.
c-f ' har kasseskæg (c-d' er nye), f '-f '' har sideskæg, fis''-c'''
er uden skæg.
Principal 4 Fod:
C-c''' er af tin/bly legering og cylindriske. De originale piber er forlænget
ved pålodning og har derved fået åben stemmeslidse.
C-F er nye og med sideskæg, Fis-c''' er uden skæg.
Octav 2 Fod:
Alle piber er af tin/bly legering, cylindriske og uden skæg. g', f '', fis'' og
gis'' mangler. Dis'' er næsten brækket over.
Vindladen lagt med bunden opad. Spunslukke med gribering, lukkemekanisme og
messingkroge (AP 2007)
Restaurering
Træværk i orgelhus og vindlade Der er brugt 7.5 liter Gori 22/7 til borebillebehandling og 4 liter hvid
trælim til imprægnering af porøst borebilleangrebet træ. Manglende
facadedele er erstattet af nyt fyrretræ.
Spillebordet flyttes til sin oprindelige position. Filt under
tangenter fornys og tangenternes frigang justeres med filt til 10 mm.
Traktur Møre messingkroge i abstrakter fornys.
Vindlade Sprækker i ventilkammeret tætnes ved pålimning af
papir. Sprækker i kancellerne tætnes ved pålimning af skindstrimler
(Værktøj: Endoskop, tampontænger og cykeleger). Ventilerne forsynes med ny
belægning af kalveskind og 3 mm filt, der er sammenlimet med elastisk gulvlim.
Piber renses. Buler i metalpiber udrettes.
Træpiber lakeres med shellak udvendig og
indvendig. Støpsler forsynes med nyt skind.
De borebilleangrebne sideskæg i Gedackt 8 Fod fornys. .
Gedakten h anbringes på pladsen for c' og resten af piberne rykkes en plads.
Resultatet er, at der nu kun mangler 7 piber i diskanten. De manglende piber fis ''-c''' i Gedackt 8 Fod bygges
af Salicional 8' fra Lille Heddinge Kirke (Frobenius 1917), idet rulleskæg
fjernes og piberne forsynes med hatte fra Gedakt fra Skjød Kirke (Marcussen
& Søn 1943). De 4 manglende piber i diskanten af Octav 2 Fod
erstattes af uspecificerede piber fra mit overskudslager, Dis'' loddes.
Kassebælgen Utætheder i bælgens indre tætnes ved
pålimning af papir med alufolie på undersiden. Der er ingen belastning
oven på kassebælgens kasser.
Vindkanal Det manglende stykke vindkanal bygges af træ. Der
tætnes i samlinger med skindstrimler, og indvendige flader beklædes med papir
med alufolie. Udvendige sider beklædes ligeledes med papir med alufolie med
papiret vendende udad. Det nye stykke vindkanal forbindes med det originale
stykke ved sammenlimning og tætning med pålimet skind. Rammetræet laskes
sammen under vindkanalen.
Gardin Der bygges helt nyt gardin - væsentlig højere end man
ellers ser det, idet kassebælgens gang kræver større frigang af gardinet end
normalt.
Blæser og blæserkasse Der bygges blæserkasse af spånplade til
en brugt Laukhuffblæser med lodret akse (kapacitet 3 kubikmeter luft/ minut).
Fra blæseren fører et fleksibelt pap/alu rør til gardinet. Der er anbragt
klapventil på indersiden af gardinet, så man kan træde kassebælgen uden at
vinden slipper bagud til blæseren.
September 2013: Facaden. Pibeattrapperne er malet med sølvbronce. Defekter
i træværkets egetræsådring er toucheret med kunstneroliefarver i okkernuancer
og efterfølgende lakeret. Der er påsømmet rødt uldstof bag pibeattrapperne med små blå
søm.
Nedenfor ses
midtersektionen. Nedenfor til højre ses venstre sidefløj.
Januar 2014: Orglet forsynes med kontakter på rammetræet til venstre for
spillebordet (bagsiden). Der er 2 udvendige kontakter. Den ene kontakt tænder
for en pære i orglet og lys i spillebordsnichen.Den anden kontakt (med
glimlampe) tænder for den elektriske blæser.
Kassebælgens inddækning foroven repareres, så den er hel og stabil.
Marts 2015
Der limes elastiske ringe ind omkring sløjferne. Orgelhus og bælghus har
afskalninger i malingen. De toucheres med kunstneroliefarver og fladerne
lakeres.
Juli 2015
Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke er opsagt, hvilket har medført en større
oprydning og omrokering. Det er blevet muligt at fotografere orglet i sin
helhed.
August 2015
Ifølge Orgelregistrantens oplysninger var vindtrykket, da orglet stod i
Gyrstinge Kirke, 70 mm vand. Jeg ved ikke, hvor trykket er blevet målt. Der
bores et hul i den ene af vindladens spunslåger. Trykket måles. Det er 65
mmvand. Der lægges en mursten på hver kassebælg. Trykket er nu 70 mm vand.
Støbejernsblæseren udskiftes med den mere støjsvage Ventolablæser fra Ø.
Hjermitslevorglet.
November 2015 Orglet doneres til Vejlby Kirke (ved Allingåbro). Orglet er udstyret med et messingskilt med teksten:
Dette orgel med tilhørende kassebælg blev i 1862 bygget af orgelbygger Jens
Gregersen. 1862-1984 fungerede det som kirkeorgel i Gyrstinge Kirke, Vestsjælland. 1984-1986 opbevaret på orgelbyggeriet Starup, Fælledvej, København. 1986-1991 opbevaret i Nationalmuseets magasin på Esrom Kloster, Nordsjælland. 1991-2007 opbevaret i svinestalden til Undløse præstegård (Danmarks Orgelmagasiner). I 2007 blev orglet doneret til Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke, København (ved AP). Restaureret af AP, men ikke opstillet p.g.a. pladsmangel. Orgelsamlingen er nu opsagt p.g.a. kirkelukning. Hermed doneres orglet til Vejlby Kirke. 2015 André Palsgård |
Orglet restaureres på orgelbyggeriet Frobenius for fondspenge
fra Wroblewskis fond (Per Rasmus Møller 2016).
Juni 2016 Jan Wohlfarht, orgelbyggeriet Frobenius, oplyser, at når begge bælge belastes med en mursten (vægt ca. 1990 g), holder piberne kammertonen og klinger godt. Trykket måles til 60 mm vand. Ved trykket 70 mm vand slår piberne over.
Vejlby Kirke september 2016 (Per Rasmus Møller)
André Palsgård oktober 2007og 2022