dr.felter

Historiske orgler i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke

Dr. Felters husorgel -Wilhelm Hemmersams opus I

Ejerforhold
1943-1944 Jægersborg Kirke, Københavns Amt
1944-1946 W. Hemmersams hjem i Søborg; København.
1946-1953 (?) Bagsværd Kirke
1953 (?) -1960 (?) Hyltebjerg Interimskirke, Københavns Amt
1960 (?)-1971 (?) Hyltebjerg Kirke
1971 (?)-1999 (?) Speciallæge i røntgendiagnostik Ralph Felter og fra 1995 hans enke.
1999 (?) - juni 2003: Ægteparret Felters børn Thomas Felter og Charlotte From (orglet opstillet i Vesterbølle Kirkes Menighedshus).
2003-2015: Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, København
Fra marts 2015: Ib Myrner

Orglet i dr. Felters hjem på Frederiksberg - set forfra og bagfra (Ole Olesen 1975)

Disposition
Bygget af Wilhelm Hemmersam (1913-1991).
Mekanisk sløjfeladeorgel med 1 manual (C-c''') med 4 stemmer:
Gedakt 8'
Principal 4' (C-F ''ombygget til fuld længde i 1975 af Niels Ehlert)
Quintatøn 2' (Gedaktfløjte)
Quint 1 1/3' (ifølge registerskilt, men det er reelt Oktav 1')

Wilhelm Hemmersam (Knud Jønsson, februar 1990)

Afhentning
Efter forhandlinger med pastor Thomas Felter, Vesterbølle og Farsø sogne, købte Sct. Andreas Kirke i København orglet for fondsmidler kr. 5.000. Pastor Mads-Bjørn og jeg afhentede orglet i lukket trailer 13. juni 2003. Efter en hyggelig frokost i Vesterbølle præstegård var det ingen sag med de 2 pastorers hjælp at læsse orglet. Orglet blev læsset af i mit orgelværksted i København.

Blyantskitse udfærdiget af Thomas Felter forår 2003

Orglet i Vesterbølle Kirkes Menighedshus fotograferet juni 2003 af pastor Mads-Bjørn Jørgensen

Tilstand ved modtagelsen
Orgelhuset er opbygget på et skelet af brædder, der er sinket sammen og ikke kan adskilles. Orgelhuset er 184 cm højt. Den højeste pibe rager yderligere 65 cm op. Orgelhusets bredde er 131.5 cm (incl. paneler) og dybden er 62 cm. Facadens øvre tværgående rammebrædt mangler. Pibeophænget til de midterste facadepiber er lasket sammen flere steder.

Spillebordet findes på forsiden. Der er 2 trædeskamler, så den spillende selv kan pumpe bælgen. Den venstre trædeskammel er ude af drift. Pladen under spillebordet kan ikke skrues af, da de øverste skruer er maskinskruer, der bærer jernholdere til vindladen. Over spillebordet findes en nodeniche, der kan tages ud. Til siderne forneden findes konsoller med påskruede finérplader, der dækker adgangen til registraturens mekanik. Foroven afsluttes facaden af den krydsfinérplade, der danner loft. Den har påskruet et par diminutive gitterværker.

Trædeskamler (AP, juni 2003)

Under spillebordet findes i højre side 2 kontakter. Over nodenichen findes en malerilampe til belysning af noderne.

Højre gavl har indfældet en krydsfinérplade forneden. Foroven er der et gitterværk, der er monteret med en skrue i midten foroven og forneden, så man kan åbne ind til piberne.

Venstre gavl har et tilsvarende gitter foroven, Forneden er fyldingen erstattet af en primitiv finérplade, der er skruet på rammetræet. Den bærer udskæringer til blæserkassen, der hænger ud som en tournyre kun understøttet af 2 primitive træben, 9 cm lange.

Bagsiden består af listetræ, der øger gavlene med et par cm. Foroven er der fastmonteret en 20 cm høj bagklædning af finér. Der er yderligere 2 påskruede bagklædninger af finér. Ved samlingerne er der anbragt nogle 2 meget tynde lister fra gavl til gavl.

Der er en grim lapning i den midterste plade nær venstre gavl. Formentlig har orgelblæserens vindkanal tidligere passeret her. Mærkeligt nok findes der en krog med snor ved bælgens højre side nær forkanten.

Orgelhusets loft består af en tynd krydsfinérplade, der oprindelig har været hængslet bagtil, men nu er skruet på. Loftspladen har en original udsavning i midten bagtil, hvor de højeste principaler kommer ud af orgelhuset (Gis, A, Ais og H). Gis rager 17.5 cm op over loftet.

Til siderne er der i loftspladen uoriginale, afrundede udskæringer til de forlængede principaler (C, D, E, Fis ved venstre gavl og Cis, Dis, F, G ved højre gavl).C rager 65 cm over loftet.

Orgelhuset er brunbejdset. Det har oprindelig været hvidmalet. Gitterværket i højre gavl er brunmalet.

Spillebordet er 77.5 cm bredt og rager ikke ud over orglets forside. Tangenterne er bygget af brugte tangenter af egetræ ved forlængelse med fyrretræ. En undertangent er 52 cm lang. Forenden er 30 cm og bagenden 22 cm. Undertangenterne er beklædt med sort kunststof. Overtangenterne er af lyst træ med en orange nuance. Mange undertangenter og samtlige overtangenter kan ikke nå underlaget uden ved vold. Filt til anslag er iorden.

Til siderne for tangenterne findes pæne bakker af egetræ. Ikke desto mindre er der foretaget inddækning med kasser af fyrretræsfinér. Tangenterne holdes på plads af en påskruet liste, hvis udsavninger følger tangenternes profiler. Undertangenterne er belagt i en længde af 13.5 cm, men listen forkorter tangentlængden i spillebordet til 11.0 cm. En skrå nodeniche er monteret med skruer over denne liste. Der er uoriginale udsavninger 2 steder i nodeholderen, hvis midterste stykke er forsynet med hængsler, så den kan klappes op. Hensigten med dette er kryptisk. Pladsen bag tangenterne er ikke dyb nok til en skrå nodeniche. Det må være årsagen til den meget specielle udforming af spillebordet.

Spillebord har meget lille dybde og har inddækning af bakker. Til højre vinkler og ventiltråde (AP, juni2003)

Orgelhusets bundramme bærer 4 små flygelhjul, der kører meget dårligt og ridser gulve.

Orgelbænken har skrævende ben. Brunmalet med lakeret fyrretræssæde. I god stand.

Bælgen består af en 20 cm høj kasse med vandret magasinbælg (enkeltfoldebælg) ovenpå og 2 kileformede pumpebælge på undersiden. Pumpebælgene åbner mod gavlene.

Magasinbælgen er fjederbelastet. Den har indbygget, fjederbelastet stødbælg foroven i venstre side og overtryksventil i højre side. Overtryksventilen er en hængslet plade, der ligger oven på bælgen og er belastet med en jernklods. Der er monteret en jernpind på klappen. Når bælgen løfter sig, rammer jernpinden en øsken, der er monteret på orgelhuset, hvorved klappen vippes i åben stilling.

Fra bælgens venstre side fører en vindkanal af træ til vindladen. Vindtrykket i vindkanalen måles til kun 50 mm vand.

Kalkantsystem Pumpebælgene er forsynet med et system af trækarme, så de kan pumpes af den spillende ved hjælp af trædeskamler. Trædeskamlerne trækker på armene ved hjælp af skindstrimler limet sammen i flere lag. Den venstre skindstrimmel er brudt igennem.

Blæseren har vandret akse, er ganske lille, og er af ukendt fabrikat. Nettet ved indsugningen er erstattet af en træplade med net. Pladen holdes fast med tynd ståltråd viklet om små, blå søm, der er tilfældigt anbragt og slået løst eller skævt i. Blæseren fungerer ikke. Blæseren er indlejret i en kasse fyldt med Rockwool. Denne kasse er indlejret i en kasse, der sidder som en tournyre uden på orglet ved venstre gavl - kun understøttet af et par primitive fyrretræsben. Kassen er fyldt op med Rockwool. Blæserens studs munder direkte i gardinet. Alt er meget primitivt bygget, groft udsavet i spånplade og sammenskruet med tilfældige skruer.

Ved venstre gavl rager en kasse ud. Den indeholder en miniblæser pakket tæt i Rockwool (AP, juni 2003)

Gardinet er ganske lille, men alligevel forsynet med ensretterventil i form af en hængslet klap ved indgangen. Orglet kan derfor let spilles alene ved anvendelse af de 2 trædeskamler. Gardinet er monteret på magasinbælgens venstre side.

Finérpladen forneden i venstre gavl er fjernet. Forneden til højre ses gardinet. I venstre side ses vindkanalen mellem bælgen og vindladen (AP, juni 2003)

Vindladen er i god stand. Det er let at komme til ventilkassen forfra. Ventilerne er tætte. Der er justeringsmøtrikker af læder ved vinklerne under ventilkassen. Pibestokke og pibebrædder er iorden. Der er 2 længdegående sløjfer for hvert register. De aktiveres samtidigt. Materialerne er tynde, men intakte. Underlaget er skind, der er i ganske god stand. Sløjferne er tætte.

Sløjferne er spaltede på langs (AP, juni 2003)

Pibebrædder set fra forsiden (AP, 2003)

Traktur
Tangentens gang er 11 mm. Der er modstand de sidste 2 mm. Hvis tangentgangen nedjusteres til 9 mm, bliver repetitionsevne og præcision dårligere. Tangentens bagende løfter en 4-5 cm lang messingtråd monteret med 2 lædermøtrikker. Den øvre møtrik løfter en vinkel, der via tråd trækker i en vellearm. Vellens anden arm trækker via tråd i en vinkel anbragt under ventilkassen. Vinklen trækker via tråd ventilen ned i åben stilling. Hvis tangenten løftes, kan messingtråden med de 2 møtrikker falde ud. Det er formentlig derfor, der er gjort meget ud af at holde tangenterne på plads. Problemet kunne løses ved påmontering af 1 møtrik i hver ende af tråden.

Vellerne er anbragt under vindladen parallelt med facaden. De er af messing eller jern, ca. 5 mm i diameter. Vellernes ender hviler direkte i de filtforede lejer. Der er ikke egentlige aksler. Enkelte veller aktiverer hinanden, fordi vellearmene støder mod hinanden.

Det venstre brædt er skruet af ventilkassen (AP, juni 2003)

Bagtil i midten ses tangenterne forbundet med vinkler ved hjælp af korte messingtråde og 2 lædermøtrikker. Hvis en tangent løftes ud, hopper tråden af (AP, juni 2003)

Mekanikken set fra venstre gavl. I bunden ses de forlængede tangenter. Foroven abstrakter, der går tværs gennem orglet (AP, sommer 2003)

Mekanikken set fra bagsiden )AP, sommer 2003)

Registratur
Registerknapperne sidder under spillebordet, 2 til hver side. De aktiveres ved træk ind mod midten. I venstre side findes Gedakt 8' og Quint 1 1/3'. I højre side findes Principal 4' og Quintatøn 2'.

Registerskiltene er af krydsfinér med tekst skrevet med tusch (af Hemmersam) og lakeret.

Registertrækkene har skæve, velfungerende udvekslinger. Traktursystemet er af træ. Hver sløjfe bærer ved den ene ende et hul, hvori den tilpassede ende af traktursystemets sidste liste passer.

Registermekanikken er skjult i sidekonsollerne, der er dækket med påskruede finérplader. Trækkene kører uden væsentlig modstand.

Højre konsol med registertræk. Før restaurering af det elektriske system til blæser og spillebordslampe (AP, 2003)

Set fra højre gavl: De 2 sløjfer yderst i billedet trækkes af skrå mekanik i højre side. Den midterste sløjfe trækkes fra venstre gavl (AP, sommer 2003)

Piber
Gedakt 8'
Alle piber er af træ i Hemersams specielle udformning - bl. a. kendetegnet ved de kantede
fødder. De fleste piber har kernestik.
C-fis'. Facaden indeholder 31 piber, hvoraf 2 (G og Gis) er anbragt ikke-synlige ved gavlene.
Alle piberne er af fyrretræ med egetræslabier og velfungerende støpsler.
8 af piberne har papkondukter: C, D, Fis og Gis i venstre side af facaden, og. Cis, Dis, F, G i højre side af facaden. I midten er 23 piber (A-fis') opstillet over nodenichen fastgjort til et ophængningsbrædt.
g'-c''' står på vindladen. Støpslerne er lister i fuld størrelse.

Principal 4'
Alle piber er åbne og af tin / bly legering og med kernestik.
C bærer en indgravering med trykte bogstaver: "Octav".
C-F har oprindelig været dækkede, hvorved de kunne huses under orgelhusets loft. De har senere fået påloddet pibekrop til den åbne pibes fulde højde. C rager 65 cm op over den uoriginale udskæring loftet.
C-f ' har sideskæg og åbne stemmeslidser. Gis rager 17.5 cm op over den originale udskæring i loftet.
g'-g'' har ikke sideskæg, men åbne stemmeslidser.
gis''-c''' har hverken sideskæg eller stemmeslidser.

Quintatøn 2'
Alle piber er af tin /bly legering med kernestik.
Mange af piberne bærer håndskrevne inskriptioner, der er ulæselige.
C er mærket h'. C-G er præget med trykte bogstaver "Princip".
Gis-g'' er præget med trykte bogstaver "Salicional".
C-dis'' er dækkede piber med hat og filt og sideskæg. Hattene er af forskellige dimensioner - tilsyneladende genbrugsmateriale.
e''-c''' er åbne, koniske uden sideskæg.

Quint 1 1/3'
Registret burde hedde Oktav 1'. Det er ikke sandsynligt, at registret tidligere har indeholdt kvinter til 2', idet sådanne pibers mensurer er væsentlig større og ikke ville kunne få plads i pibebrædtets huller (pibebrædtet er originalt).
Alle piber er af tin / bly legering, med kernestik og uden stemmeslidse og sideskæg. Mange af dem har oprindeligt haft atemmeslidse, der er loddet til.
C er præget med det trykte bogstav "dis'". De piber, der er mærket, er fejlmærket på samme måde. Mange piber bærer ulæselige håndskrevne inskriptioner.
a''-c''' kan ikke bringes til at give lyd fra sig.

Fra venstre ses h i Gedakt 8' (facadepibe), c' i henholdsvis Gedakt 8',Principal 4', Quintatøn 2' og Oktav 1' (Benævnt Quint 1 1/3') (AP, sommer 2003)

Kondukter af pap til Gedaktens Cis, Dis og F (AP, sommer 2003)

Stemning
Thomas Felter har oplyst, at orglet var stemt i en gammel, uligesvævende stemning. Sideskæggene er placeret i mange forskellige retninger, hvilket understøtter udsagnet. Jeg kan ikke konstatere, hvilken stemning, da orglet blot er meget falsk.

Restaurering
Træværket renses og olieres. Defekter lappes og limes.

Gavlenes gitre monteres med lister foroven på indersiden. Der påskrues lister bagtil i de øverste åbninger i gavlene, så gitrene kan anbringes og holdes på plads uden skruer.

Der bygges en vindkanal, der går fra nederste, bageste hjørne i venstre gavls nedre åbning til åbningen i gardinet. Vindkanalen har kvadratisk krave i niveau med en ny finérplade, der fungerer som fylding. I kraven udsaves et hul til fleksibelt pap/alu rør fra blæseren.

Orgelhusets flygelhjul erstattes af gummihjul med lås.

En lodret liste monteres for at holde pibeophænget til facadepiberne oppe og holde loftspladen løftet. En lav finérplade monteres bag pibefødderne over nodenichen. Loftspladen forstærkes ved pålimning af et brædt fortil. Gitterværket limes fast til loftspladen og brædtet.

Loftspladen, gavlenes nedre fyldinger og konsollernes forplader skrues fast med messingskruer.

Der lægges ekstra filtskiver til anslag for overtangenterne. Tangentgangen justeres.

Det opgives at normalisere spillebordet, da nodenichen vil få for svag hældning til at holde noderne. Vindladen er nemlig anbragt for langt fremme. Nodeholderen løftes 1.5 cm. Den kan skydes op bag et par messingskruer og fastholdes uden påskruning.

Der justeres på lædermøtrikker, så vellearmene går fri af hinanden.

Sløjferne smøres med grafit

Pibebrædderne holdes på plads ved hjælp af pålimede lister ud for gavlene.

De 8 længste principaler krøppes og fastholdes med filtbeklædte træstykker og vridere.

De 4 små piber a''-c''' tilhørende Quint 1 1/3' kasseres. Der indsættes brugte piber (fra Mixtur fra Davidskirkens gamle orgel) på pladserne d''-f ''. De 4 tilsvarende originale piber toneforrykkes opefter.

Trædeskamlerne forsynes med nye stropper af sammenrullet skind.

En ny Laukhuffblæser (3 kubikmeter luft/minut og max. tryk 80 mm vand leverer vind via venstre gavl. Blæseren er anbragt i en kasse bygget af spånplade og lydisoleret med Rockwoolbeklædt gipsonit. Et fleksibelt pap/alu rør fører fra blæseren til gardinet.

Der etableres en PR-dåse i højre konsol. Et revnet kontaktunderlag af træ limes. Den ene kontakt forsyner orgelblæseren og den anden kontakt forsyner spillebordsbelysningen og en lampe med afbryder opsat foroven i højre gavl.

Orglet males med mange lag oxydrød - gammeldags pulverfarve opløst i linoliefernis - af nuance som den røde farve på kirkens døre (der er malet 1901).

Orgelbænkens sæde og pibebrædderne lakeres.

Orglet stemmes ligesvævende.

Historiske oplysninger
Orglet er Hemmersams opus I. Orglet har oprindelig været hvidmalet, men var afrenset og bejdset, da dr. Felter ejede det. Han gav sig ikke af med afsyring. Det er muligt, at dr. Felter har ladet de 8 største principaler ombygge fra gedakter til åbne piber for at bedre klangen, idet orglet blev anvendt, når han spillede kammermusik med nogle venner. Det blev oplyst, at orglet var stemt uligesvævende efter en gammel stemning.

Dr. Felters orgel opstillet i præsteværelset i Sct. Andreas Kirke marts 2004 og i kirkens kor 2005 (AP).

André Palsgård, marts 2004-2022

Retur til Historiske orgler