Retur til Historiske orgler

Historiske orgler i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke

Børglum Kirke orgel 1945-1997 (Bygget 1903)

Børglum Kirkes orgel 1997 (Menighedsrådsformand Margit Bolet)

Børglumorglet efter opmaling i Organ Donor Clinic. I baggrunden Venøorglet (AP)
   

Tilhørsforhold
Opstillet 1903 af Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing, under dennes navn.
Importeret fikst og færdigt fra orgelfabrikken Gebrüder Rieger i Østrig.

1903-1945: Bangsbostrand Kirke, Frederikshavn, Nordjyllands Amt.
1945-1997: Børglum Kirke, Nordjyllands Amt.
1997-2000: Domorganist Freddy Samsing, Odense.
2000-2016: André Palsgård.
Fra april 2016: Orgelbyggeriet Rieger-Orgelbau i Schwarzach.

Orglet blev restaureret af AP i 2000 og opstillet i Sct. Andreas Kirke i august 2001, orglets originale bælg blev hentet i Børglum Kirke sommeren 2002 og monteret marts 2003.


Disposition
Mekanisk kegleladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer eller rettere: 2 parvist kombinerede registre på hver 66 piber, hvoraf det dybe register spiller pibe nr. 1-54, mens det høje register spiller pibe nr. 13-66. I det følgende betegnes de 66 piber for nemheds skyld C-f '''', som om de alle
tilhørte det dybeste register.

Beskrivelse af det originale pibemateriale: Alle træpiber er dækkede. Alle åbne piber er af tinlegering og har oprindeligt haft Reuterske stemmeslidser. Alle piber har kernestik. Piberne er opstillet med de største piber ved gavlene og delt i en C-side og en Cis-side. C-siden er modsat spillebordet. Principalerne f-e'' indgår i facaden. 

Bordun 16' / Rorfloite 8'.
C-F# er anbragt på udflytterpibestok ved gulvet bagtil i orglet. Det er dækkede træpiber med sideskæg og meget højt opsnit med halvcirkelformet afskæring af overlabiet. Piberne er rødmalede indvendig. C, Cis, D og Dis er krøppede, og de enkelte dele, der er savet i smig, er samlet meget fint med forsænkede skruer. Piben C har indvendige tværmål = 105 mm x 148 mm, opsnit = 82 mm og labiebredde = 105 mm.
G-h står på vindladen. Det er ligeledes dækkede træpiber med højt opsnit og halvcirkelformet afskæring af overlabiet. De er rødmalede indvendig.G- H har sideskæg, mens c-h mangler sideskæg. Piben c har indvendige tværmål = 60 mm x 88 mm, opsnit = 62 mm og labiebredde = 60 mm.
c'-h'' er af tin/bly legering. De er dobbeltlabierede, har højt opsnit og halvcirkelformet afskæring af overlabiet. De har sideskæg og hat med indvendigt rør. Piben c' har mensur = 69 mm, opsnit = 20 mm og labiebredde = 42 mm.
c'''-f '''' er magen til ovennævnte, men har udvendige rør.
Det høje opsnit og den halvcirkelformede afskæring af overlabiet giver en meget blød og overtonefattig klang. Den er dertil svag. Det er sikkert for at øge styrken, at man har gjort piberne dobbeltlabierede.

Principal 8' / Octav 4'.
C-H er dækkede træpiber med halvcirkelformet afskæring af overlabier. De er rødmalede indvendigt. Mensuren er større end Bordunens. Således måler Principalens C indvendigt 83 mm x 110 mm til sammenligning med Bordunens pibe c, der som nævnt måler 58 mm x 88 mm. Principalpibens opsnit = 55 mm mod Bordunpibens 62. Principalpibens labiebredde = 83 mm mod Bordunpibens 60 mm. Principalens træpiber har altså større mensur og lavere opsnit end Bordunens.
c-e er af tin/bly legering, har udhævede labier og små sideskæg. Overlabiets afskæring er buet på piben c i modsætning til de øvrige principaler i metal, der alle har vandret afskåret overlabium.
f-e'' står i facaden. De er bygget som cis-e. Der er 7 piber i hvert felt, men i sidefelterne er kun de 5 piber klingende. f-g har det oprindelige, ret høje opsnit med vandret afskåret overlabium. De øvrige facadepiber, der oprindeligt var klingende, har med en enkelt undtagelse på et ukendt tidspunkt fået fået gjort opsnittet lidt mindre ved pålodning af overlabiet. Hensigten må være at øge mængden af overtoner.
f '' - f ''' står på vindladen. Det er piber af tin/bly legering. Overlabierne er pænt formede, men ikke udhævede. Piberne har oprindeligt haft Reuterske stemmeslidser og små sideskæg. Piberne er ombygget, idet den Reuterske stemmeslidse er fjernet ved afklipning af pibens top. Sideskæggene er ligeledes klippet af. Hensigten må også her have været at give en klang med flere overtoner.
fis''' - f '''' står også på vindladen og er af tin/bly legering. Også her er toppen afklippet, så stemmeslidsen er blevet åben. Piberne har ikke udhævede labier, men pænt formede labier. Disse piber har aldrig haft sideskæg.

Et kig ind i orglet fra bagsiden. Piber tilhørende Bordun 16'.Fra venstre ses F,Dis og Cis, der er krøppet med pæne sammenskruninger (AP, juni 2000).


Et kig ind i orglet fra bagsiden. Nederst i billedet ses piber fra Bordun 16'/Rørfløite 8'. Øverst ses piber fra Principal 8'/Oktav 4' (AP, juni 2000).


Piben h'' i Bordun 16' = h' i Rørfløite 8' har indvendigt rør, mens piben c''' i Bordun 16' = c'' i Rørfløite 8' har udvendigt rør. Begge er dobbeltlabierede (AP, juni 2000).

I forreste pibebrædtgrunden ses fra venstre Principaler af fyrretræ, 1 stor og flere små Principaler af bly/tin legering. I pibestokken bagved ses Gedakter af bly/tinlegering og længere bagtil træpiber tilhørende Bordun 16' (AP, juni 2000).


Facadeprincipaler i venstre midterbue med påloddet forlængelse af overlabier (AP, juni 2000).


Der var ingen plade forneden i fronten, da orglet indgik i balustraden. Facadepiberne blev sat ud af drift i 1947, da erstatningspiber blev anbragt på vindladen. Her ses begge sæt piber (AP, juni 2000).

Nyere piber til erstatning for facadepiberne f-e''
står på vindladen i samme orden som de oprindeligt klingende facadepiber. Det er piber af tin/bly legering med åbne stemmeslidser, lidt større mensur og lavere opsnit end de oprindelige facadepiber. Underlabiet er ikke formet, men blot trykket ind. Klangen er ganske køn, har mere ansats og flere overtoner, men er efter min mening ikke på højde med de originale piber, der synger mere.

Kollektiv
Tutti udløses ved tråd på en pedal til højre fod. Mekanismen kan låses i aktiveret stilling.


Fund ved restaurering
Lågen på bagsiden nærmest venstre gavl har på indersiden en sprøjtemalet skabelontekst med store, sorte bogstaver: "A - Co. 2". Under denne tekst står håndskrevet med blåt farvekridt "Frederikshavn", der var bestemmelsesstedet for transporten med jernbanen.

Ophængningsbrættet til baspiberne bærer følgende blyantskrevne tekst på bagsiden:
"Giv Agt paa h' i Pr. 8
skal til slut lidt for dyb
af hensyn til Oktav 4'
        Bruno"
Det er orgelbygger Bruno Christensen, der har skrevet det. Ifølge orgelregistrator Ole Olesen var han lærling og senere svend hos orgelbygger A. C. Zachariasen, Aarhus Orgelfabrik, i årene 1937-1945. Jeg ved ikke, hvad notatet betyder, for jeg har ikke haft problemer med placeringen af den nævnte facadepibe eller erstatningspiben for facadepiben.

På bagsiden af Bordunpiben Dis står med blyantskrevet: "ikke ud". Jeg ved ikke hvorfor.

På bagsiden af den bageste fylding over spillebordet står med blyant skrevet:
"Stadig strøm til Orgelbyggeren".

På siden af E i Bordun 16' står der skrevet en del med blyant:
J. A. Zachariasen
Stemt Jul 1938
og Rejst 1940
kremo 21/1 1943

Willy Paulsen.
16 Oct 1945
15 Aug 1946
Facaden dubleret paa
vindladen og Blæser
opstillet 5. 6. 7. Mai 1947"
Derefter ialt 18 stemmedatoer på hver sin linie - begyndende med 19 Aug 1948 og
sluttende med 16 Juni 1969.

Jens Alexander Zachariasen blev (ifølge orgelregistrator Ole Olesen) i 1938 kompagnon til faderen A. C. Zachariasen. Hvad blev rejst i 1940? Betyder kremo, at orglet blev nedtaget i 1943? Willy Paulsen var ifølge Ole Olesen i mange år Zachariasen-firmaets orgelstemmer. Det fremgår af notatet fra 1947, at orglet først da blev elektrificeret. Ved samme lejlighed blev facadepiberne gjort stumme ved fjernelse af kondukterne - og piber til erstatning for facadepiberne anbragt på vindladen.

Orgelhusets bemaling
Orglet var oprindeligt brunbejdset og lakeret med klar lak. Det kan ses på højre side af spillebordet, der aldrig er blevet malet, fordi den side vendte ind imod pulpiturets balustrade.

    
Orglet var oprindeligt brunbejdset og lakeret. Spillebordsgavlen blev aldrig malet, da den var dækket af pulpiturets balustrade (AP, juni 2000).


Højre gavl fremviser bemalingen fra perioden i Bangsbostrand Kirke, mens facaden har den nyere bemaling fra perioden i Børglum Kirke (AP, juni 2000).

Højre gavl fremviste bemalingen fra Bangsbostrand Kirke. I Børglum Kirke stod denne gavl direkte op mod væggen - derfor blev den aldrig malet om. Bemalingen var lys grå i en grøn nuance og med
staffering af chokoladebrun, olivengrøn og guld.

Resten af orgelhuset fremviste bemalingen fra Børglum-perioden: Lysegrå med stafferinger af rød og olivengrøn.


Tekniske detaljer
Orglets mål
Højden er ca. 258 cm. Bredden er 180 cm, hvortil kommer spillebordets dybde = 38 cm og gesimser foroven på højre gavl = 7 cm. Den totale bredde er ialt ca. 225 cm. Dybden er ca. 118.5 cm.

Bælg og blæser og orgelstol manglede. I Børglum Kirke sad organisten på en almindelig stol. Den originale bælg blev opmagasineret på kirkeloftet ved nedtagningen af orglet. 

Mekanisk keglelade. Vindladen er anbragt tæt ved gulvet. 

Kombinerede registre. Orglet har pibebesparende system af den type, som det østrigske orgelbyggeri Gebrüder Rieger var berømt for.

Udflytterstok, der er beregnet for de 7 største piber, er anbragt på gulvet ved orglets bagside. Oprindeligt var kondukterne mellem pibestokken og udflytterstokken bygget af paprør, der var skåret i smig og sammenlimet.

Facadepiber. Øgningen af overlabierne må være sket før flytningen til Børglum Kirke, hvor piberne blev sat ud af drift. Der må oprindeligt have været kondukter af pap fra vindladen til facadepiberne.
I 1947 blev facadepiberne sat ud af drift og erstatningspiber med åbne stemmeslidser indsat på vindladen (ifølge inskription i orglet). Samtidig blev små principaler/oktaver afkortet til åbne stemmeslidser og de af dem, der havde skæg, fik studset det.

Dobbeltlabierede piber indgår i Bordun/Rørfløjte registret: Piberne har højt opsnit (der tilmed er maksimalt rundet). Hvis man blænder den ene mund, er styrken ganske svag og klangen ulden.
Når piben klinger med 2 munde, er styrken væsentlig kraftigere og klangen meget smuk og veldefineret.

Spillepulten har oplukkelig klap med nodeholder. Spillebordsnichen er  af egetræ. Registerknapperne er små, sortmalede, elegante og letløbende. De er anbragt under runde træplader med emaljerede skilte - hvide med sort påskrift. Firmanavnet Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing er malet med gult på en skrå egetræsliste i vinklen mellem nichens vandrette og lodrette plade.

Traktur
Tangentens bagende løfter en lodret forløbende abstrakt, der er fastgjort med messingtråd og træmøtrik. Abstraktens anden ende trækker tæt ved gulvet i det ene ben af en vinkel, hvis andet ben trækker i en abstrakt, der løber under vindladen i dennes længderetning og trækker i en sidehængt velle, der løfter de 4 registres kegleventiler på samme tid.

                
Registermekanikken er som i Hjerm vestre Kirkes orgel 1903-1979 (AP, 1993).
  

Skitse af registermekanikken i Hjermorglet (AP, 1993).

Registratur
Registertrækket er inde i orglet forsynet med en kile på undersiden. Trækkets kile kører på en rulle, der sidder for enden af en vippe, der derved tvinges ned. Vippens bagende løfter en lodret abstrakt, der er fastgjort med messingtråd og træmøtrik. Abstraktens anden ende trækker tæt ved gulvet i det ene ben af en vinkel, hvis andet ben trækker i en abstrakt, der løber under vindladen i dennes længderetning og i en lille arm til en jernvelle, der med en anden arm trækker i messingtråd fastgjort til det pågældende registers ventilklap inde i registrenes ventilkasse, der findes langs højre
gavl på vindladens underside.

Kollektiv
Når pedalen trædes ned, trækker en jerntråd i en velle under spillebordet. Derved roterer vellen. Vellen er forsynet med gribere, der løfter ryttere (af træ), der er limet på registrenes lodrette abstrakter. Alle 4 registre aktiveres derved på samme tid (Tutti).


Historiske kommentarer
4 spørgsmål presser sig på:
1) Opstillingstidspunktet.
2) Hvem foretog ombygning af facadepiberne, mens orglet stod i Bangsbostrand Kirke?
3) Hvem solgte orglet til Børglum Kirke?
4) Hvem gjorde de gamle facadepiber stumme, erstattede dem med nye og forsynede orglet med elektrisk blæser, da orglet stod i Børglum Kirke?

ad 1) Børglum Kirkes orgel i perioden 1945-1997 stod oprindeligt i Bangsbostrand Kirke i Frederikshavn. Den Danske Orgelregistrant oplyser opstillingstidspunktet o.1908. Orglet bærer navnet Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing. Det var Danmarks største harmoniumsfabrik, der i 1897 oprettede en kirkeorgelafdeling. Virksomheden havde så stor succes, at fabrikken ustandselig måtte udvides med nye tilbygninger. Men de fysiske rammer var for små til yderligere udbygning. Joh. P. Andresen valgte at frastykke kirkeorgelafdelingen og hellige sig harmonierne. Han overlod ved årsskiftet 1908-09 kirkeorgelafdelingen til sin nevø og mangeårige medarbejder, orgelbygger og organist Marinus Sørensen, der videreførte firmaet under navnet Horsens Orgelbyggeri. Aftalen bærer datoen 29. december 1908 og indeholder en passus om, at et til Skarrild Kirke færdigt orgel skulle opstilles af Marinus Sørensen. Da der ikke er oplyst noget om andre orgler, der var på lager, må man regne det for sikkert, at orglet til Bangsbostrand Kirke ikke blev opstillet senere end 1908.

Karl Berthelsens undersøgelser
En omhyggelig undersøgelse blev foretaget i efteråret 2000 af Karl Berthelsen, Frederikshavn,
og en tidligere sekretær i menighedsrådet. Karl Berthelsen oplyser, at i avisens referat af kirkens indvielse 30. november 1902 står det nævnt, at der på pulpituret er anbragt et harmonium. Karl Berthelsen og hans hjælper gennemgik Menighedsrådets forhandlingsprotokol fra 1904 til 1954. Først i 1936 er der tegn på, at der er et orgel i kirken, da organist og bælgetræder søger om vederlag for kirkelige handlinger uden for selve gudstjenesten, bryllup begravelser m. m.

Et brev (dateret 15/6 1992) fra Gebrüder Riegers efterfølger, Rieger-Kloss Varhani i Krnov i Tjekkiet, til organolog og organist Thor Frehr Kørber i Holstebro, oplyser, at Rieger sendte 19 orgler til Danmark i perioden 1900-1905. Det fremgår af Joh. P. Andresens rejseregnskabsbog for årene 1904-1908, at han kun én gang besøgte Frederikshavn, nemlig i 1905.

De mekaniske kegleladeorgler fra "Det Keiserlige HofOrgelbyggeri" Gebrüder Rieger i Østrig, som Andresen leverede og som vi kender opstillingsåret for, er alle opstillet i årene 1900-1905. Et orgel, der var fuldstændig identisk med Børglumorglet blev i 1903 leveret til Almind Kirke, Vejle Amt. Det blev nedtaget i 1982. Det er for mig mere sandsynligt, at orglet er opstillet i perioden 1902-1905 end o.1908.

Berthelsen og hans hjælper har også været på besøg hos præsten i nabosognet Flade, idet kirken indtil 1939 hørte under Flade og Gørum Sogn. Heller ikke her fandtes oplysninger om orglet.

I forbindelse med  flytning af orglet fra mit orgelskur til Sct. Andreas Kirke i august 2001 fandt jeg imidlertid et trykt tal på den største principalpibes forside - nemlig 821. Det kan være et opusnummer fra Gebrüder Rieger. I så fald er orglet bygget i 1901. Da Riegers orgler ifølge Riegerkataloget fra 1902 er leveret i  opusnumerisk rækkefølge, og da Joh. P. Andresen næppe havde Riegerorgler på lager, er det sandsynligt, at orglet blev opstillet i 1901 eller 1902. 

Spørgsmålet om orglets opstillingsår blev løst i 2002, da man i forbindelse med 100 års jubilæet for Bangsbostrand Kirkes opførelse ledte en ekstra gang i de gamle papirer og fandt et brev fra Joh. P. Andresen. Han melder orglets ankomst med jernbanen og beder kirkens folk om at være tilstede, når orglet ankommer, så jernbanens folk ikke får mulighed for at læsse det af på egen hånd. Han fortæller, at nevøen Marinus Sørensen vil ankomme i midten af ugen og opstille orglet. Det skete i december 1903. 

ad 2) Vi ved intet om, hvorfor overlabierne på facadepiberne blev forlænget ved pålodning. Det må i sagens natur være sket, før de blev sat ud af drift i 1947.Vi ved ikke, hvilken orgelbygger, der udførte opgaven.

ad 3) Berthelsen oplyser, at ved et menighedsrådsmøde 14. juli 1944 besluttede man at bestille et nyt orgel hos Th. Frobenius & Co.. Prisen var 17.980.- kr. Dertil kom pris for opstilling m. m. Samtidig oplyses det, at man får 1.500.- kr. for det gamle orgel.
Det er derfor sandsynligt, at Frobenius har købt orglet i Bangsbostrand Kirke og solgt det til Børglum Kirke i 1945 - evt. via en mellemhandler.
Jeg har i efteråret 2000 og foråret 2001 forelagt dette for orgelbyggeriet Frobenius & Sønner. Orgelbyggeriet kan ikke bidrage tilsagens opklaring, da der ikke længere findes sagsmapper på orglet - hverken under Bangsbostrand Kirke eller Børglum Kirke.

Men kan det virkelig tænkes, at Th. Frobenius & Co. købte orglet af det ene menighedsråd og solgte det til det andet menighedsråd, mens A. C. Zachariassen (hvis man skal tro notaterne i orglet) hele tiden servicerede orglet - først i den ene og så i den anden kirke?

ad 4) I Børglum Kirkes menighedsråds protokol findes følgende notat, der ikke letter på forståelsen:



"1946, 4. November afholdtes Menighedsraadsmøde i Børglum Præstegaard.
Alle Medlemmer var til Stede.
1) ...
5) Det vedtoges at modtage Orgelbygger Frobenius' Tilbud af 9. September 1946 paa Ombygning af Orgelet i Østre Kirke.
Samtidig med dette Arbejde indlægges Motor og Blæser...."

Willy Paulsen har skrevet i orglet, at han elektrificerede orglet og dublerede facadepiberne på vindladen på 3 majdage i 1947, så det må regnes for sikkert. I så fald har Th. Frobenius udliciteret opgaven til sin konkurrent A. C. Zachariassen eller til en af konkurrentens ansatte, nemlig Willy Paulsen!

Det står stadig uklart, hvorfor ombygningen i 1947 med erstatning af  facadepiberne med nyere piber på vindladen og afklipning af toppen af de små principaler blev udført. Hensigten må have været at øge overtonesammensætningen, men det har tilsyneladende ikke medført nogen større, klanglig forskel.  

Børglumorglet er Danmarks næstsidste mekaniske kegleladeorgel med pibebesparende system - bygget af Gebrüder Rieger, men leveret af Andresen under dennes navn. Det sidste af den slags Riegerorgler findes i Vestenskov Kirke på Lolland.

Ændringer ved restaurering
De uoriginale erstatningspiber for facadepiberne blev fjernet og de ekstra pibestokke er skruet af den originale pibestok.

De originale facadepiber er forsynet med kondukter af fleksible pap/alu rør og er atter blevet klingende.

Forsøg med principalerne. Mindste facadepibe er principalens e''. Den har Reutersk stemmeslidse. Resten af piberne har i 1947 fået afklippet toppen, så de har åben stemmeslidse. Jeg har loddet en top på f '' for at finde ud af, om tilbageføring af de små principalpiber/oktavpiber med etablering af Reutersk stemmeslidse var umagen værd. Jeg må indrømme, at jeg ikke kan høre klanglige forskelle på e'', f '' og fis'', hvorfor jeg har undladt yderligere ombygning.

Udflytterstokken til de største piber er forsynet med kondukter af fleksible pap/alu rør.

Bælg.  I august 2002 hentede jeg med en vens hjælp den originale bælg og den originale vindregulator (af gardintypen) hjem fra Børglum Kirke. Bælgen er en vandret svømmebælg sammenbygget med en kileformet svømmebælg, der pumpes med foden. Pedalarmen er ca. 2 meter lang. Bælgen står på 80 cm høje ben. Bælgen er 100 cm bred og 180 cm lang. I marts 2003 blev bælgen anbragt under gulvet sammen med gardinet og en stor blæser, der maximalt kan yde 110 mm vands tryk og 5 kubikmeter vind pr. minut. Vindkanalen under gulv består af 2 fleksible pap/alu rør (11 cm i diameter). De er tilsluttet en papirbeklædt vindkanal af spånplade. Kanalen passerer op igennem gulvet, vinkler 90 grader over gulv og tilslutter sig  den bagre ende af registrenes ventilkanal, der ligger langs orglets højre gavl. Trykket i vindladen er 85 mm vand.

Ny bemaling er inspireret af bemalingen på Hjerm vestre Kirkes orgel (Viborg Amt)1903-1979, også et Riegerorgel importeret af Joh. P. Andresen. I 1938 foretog orgelbygger Emil Nielsen nogle mindre ombygninger af orglet og forsynede facadens top med en trekant med engel og guldkugler til siderne herfor. Herefter blev orglet malet op i festlige farver svarende til kirkens øvrige inventar.

Børglumorglets bemaling er udført med alkydoliemaling med laserende teknik. Der er anvendt fortyndet maling i 7-8 lag, der er blandet eller tonet på fladen, i nogle tilfælde med kunstneroliefarve. Søjlerne er hvide med årer af rødt, blåt og sort. De øvrige farver er orangerød til fyldinger, rødviolet til rammetræ, kraplak (dybrød tone) til toppen, dueblå, stålblå, lys rødviolet, grønblå, lyserød og guld.                                                 

April 2016. Ny ejer: Orgelbyggeriet Gebrüder Riegers efterfølger, orgelbyggeriet Rieger-Orgelbau, Schwarzach, Østrig.

André Palsgård, 2001-2022.

Retur til Historiske orgler