Alling Kirkes orgel fotograferet 1974 af Annelise Olesen.
Historiske orgler i orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke
Alling Kirkes orgel 1906-1984
Alling Kirkes orgel fotograferet 1974 af Annelise Olesen.
Alling Kirkes orgel i Orgelsamlingen 2002 (AP)
Ejerforhold
1906-1984:
Alling Kirke, Viborg Amt.
1984-1994:
Konfirmandsstuen i Tulstrup præstegård.
1994-1996:
Orgelkonsulent, organist Heinrich Hildebrandt-Nielsen, Skive.
1996-2002:
Danmarks Orgelmagasiner, de sidste par måneder i hestestalden til Schackenborg
Slot.
2002-2016:
Udleveret til mig til opstilling i orgelsamlingen i Sct. Andreas
Kirke.Restaureret af mig og i 2003 opstillet i Orgelsamlingen.
Orgelsamlingen
blev opsagt pr. oktober 2016 p.g.a. forestående kirkelukning.
Orglet
blev flyttet hjem til min bopæl august 2015.
Juli 2016:
Det blev besluttet, at Indslevorglet, der tilhører Middelfart Museum, bliver
udlånt til et kommende privat koncertsted i Asperup på Fyn, "Orgelloftet",
ved Jane og Peter Laut.
Ved samme
lejlighed donerer jeg lillesøsteren fra Alling Kirke til
"Orgelloftet". Begge orgler blev hentet til Asperup august 2016.
Disposition
Mekanisk
keglelade med 1 manual (C-c''') med 3 registre:
Aeoline 8'
(C-H er fælles med Gedackt 8')
Gedackt 8'
Flöte 4'
Facadepiber
er attrapper af sølvbronzeret træ.
2 pumpepedaler f jern for organisten.
Orgelhuset samles med tapper og kiler. Et kig ind i orgelhuset. Højre gavl er lige for og bagsiden til venstre.
Orglets tilstand juni 2002
Orgelhuset.
Bagside, gavlene og facadens overdel er samlet med tappe og kiler.
Meget gedigent udført og let at skille ad. Orgelhusets facade består af
en overdel og en underdel.
Facadens overdel har 4 pibefelter - til siderne 2 store, rundbuede pibefelter. I midten 2 små rundbuede pibefelter, der er indskrevet i en bue. Midterdelen er rykket 7,5 cm tilbage i forhold til resten af facaden. Midterdelen er 103.0 cm høj, mens sidepartierne er 115.0 cm høje. Bredden er 174.0 cm + 6 cm gesims ved begge gavle. Sidefelterne indeholder hver 5 pibeattrapper af træ. Sidefelternes labier danner tilsammen en opadvendende bue. Hvert af midterfelterne indeholder 7 pibeattrapper af træ. Midterfelternes labier står i samme højde. Alle attrapper er skruet fast. Der er noget meget slidt, snavset og falmet flonel (lyserød til lys orange) bag piberne. Det er fastgjort med påsømmede trælister. Forneden i nicherne er der original, mørk egetræsådring under trælisterne.
Facadens
underdel har kun ét malingslag. Den er efter det oplyste udsavet af pulpiturets
balustrade, da orglet blev nedtaget i Alling Kirke. Facadens underdel er 93.5
cm høj og 174.0 cm bred. Facadens totale højde er 208.5 cm. Gavlene er 104.0 cm
høje og 82 cm brede. Orglets dybde = gavlbredden + Facadens dybde 7 cm, altså
89.0 cm.
Facadens overdel bærer over pibefelterne en
Giverplade. Facaden
er over midterste rundbue prydet med en oval, hvælvet, forsølvet giverplade -
11 cm høj og 17 cm bred. Langs kanten en bort af stiliserede blomster. Den
indgraverede tekst er som følger:
Givet til Alling Kirke
til Minde om
Gaardejer Søren Lauersen
og Hustru
Johanne Kathrine Westergaard
af Over-Bomholdt
Aar 1906
Venstre
gavl har en oplukkelig låge over og under spillebordet. Begge fastholdes med
vridere. Over spillebordet ses et 3.5 cm x 9.5 cm stort, hvidt porcelænsskilt
med guldkant og sort påskrift:
Roerslev
Margaard
Nørre Aaby
Spillepulten
er placeret ved venstre gavl. Den er 74.5 cm bred, 81.0 cm høj og 35.0 cm dyb.
Den oplukkelige klap fungerer som nodestativ. Låsen fungerer ikke. Klappen er
hængslet på en skrå træplade, der er meget tynd foroven, hvor en påsømmet liste
holder den fast til gavlen. Der er defekter i den tynde del af pladen. Det er
formentlig sket, fordi man ved nedtagningen af orglet - af uforklarlige grunde
- har adskilt spillepulten fra venstre gavl. Spillebordsnichen er forsynet med
mørkbejdset egetræ til siderne og bag tangenterne. Tangenterne er i god stand.
Tangentstifterne er anløbne og ru. Filten er slidt eller manglende.
Registertrækkene er små, sortbejdsede knapper med hvide porcelænsskilte med
sort tekst. De ligner knapperne på et harmonium. Mekanikken er som i Joh. P.
Andresen & Co. s orgel fra Vester Starup (1905). Filten, de små ruller
kører på, er slidt næsten helt væk.
Spillebord med lysestager, der sidder underligt skævt. De er siden forsvundet (Annelise Olesen 1974)
Registermekanikken er identisk med mekanikken til Vester Starup Kirkes Joh. P. Andresen-orgel fra 1905.
Højre gavl
har en låge, der er savet til forneden for at gøre plads til en gardinkasse. I
lågen er der udskæring og jerntrisse til en snor, der går fra bælgen til
gardinet. Trissen er sjusket anbragt med gennemgående skruer. Lågens fylding og
karmstykker hænger ikke sammen.
Orgelhusets bagside har 2 hængslede døre af
god kvalitet med fylding.
Døren nærmest venstre gavl har været til at låse. Låsen mangler. Der er
blyantsinskriptioner på den venstre låges inderside. Øverst står der
"Jydsk Orgelbyggeri". Nedenunder står der "Stemt 7/10 -71 A J
Hansen" Derunder ses yderligere 9 stemmedatoer med gentagelsesstreg før og
efter. Den sidste dato er "20/7 1982". Døren nærmest højre gavl har
også blyantskrevne notater. Øverst "Willy Paulsen". Derunder "5
Juli 1928". Derefter følger 41 stemmedatoer. Den sidste er "21
Oktober 1969".
Traktur og registratur. Vinklerne
ved vindladens underkant er iorden. Enkelte korte abstrakter er bækket og en
abstrakt mangler. Nogle få lædermøtrikker glider af messinggevindene.
Bemaling. Orgelhusets
oprindelige bemaling er mørk egetræsådring. Den nuværende
bemaling er lysegrøn og 2 grå nuancer. Der har tidligere været
stafferet med
guld på søjlernes kapitæler og ringe (muligvis kun et forsøg, der ikke
har fået
varig betydning). Forneden på højre gavl findes et firekantet parti til
verifikation af originalmalingen .Pibeattrapperne i facaden har
oprindeligt været sølvfarvede. Derover findes et hvidt malingslag
(grunding?) og yderst et lag mørk blågrå.
Bælgen og vindladen er skruet sammen,
men de har næppe været adskilt siden opstillingen af orglet i Alling Kirke i
1906. De er indfarvet i en oxydrød - samme farve som træpiberne. Bælgen er
sammenbygget af 2 kileformede pumpebælge og en kileformet magasinbælg. Pumpebælgene
kan pumpes med jernpedaler af organisten. Systemet har dog ikke kunnet anvendes
efter orglets elektrificering, fordi vinden passerer bagud gennem blæseren, når
den ikke er i brug. Pumpebælgene åbner mod venstre, mens magasinbælgen åbner
mod højre. Magasinbælgen er belastet med 10 nummererede mursten og 2 elastiske
trælister, der spændes, når magasinbælgen løfter sig. Det giver et vindladetryk
på 60 mm vand. Trælisterne må nødvendigvis medføre et højere tryk, når bælgen
står i oppumpet stand, end når den står lavt. Orglet ånder, men der er ikke
nogen hørlig forskel i tonehøjden. Det skyldes formentlig, at bælgen står skråt
i udgangsstillingen og tæt ved vandret i oppumpet stilling. Den del af trykket,
der hidrører fra murstenene og relaterer sig til tyngdekraften, er størst, når
den vandrette projektion af overfladen er mindst, altså i hvilestillingen. Det
tryk, der hidrører fra murstenene, aftager med stigende bælg - modsat den del
af trykket, der hidrører fra trælisterne.
Bælgens
viser er en vandret træstok, der vipper over en lodret stok bag
facaden. Den vandrette stok ender i en slipkkepind, der kører i
en slidse i venstre gavl. Stokkens højre ende er forbundet med
magasinbælgen via en lodret stok.
Vindladen er en mekanisk keglelade - en såkaldt registerventillade med kegleventiler. Vindforsyningen fra bælg til
vindlade findes i orglets højre side, hvor fordelingskassen ligger langs højre
gavl. Ventilerne er klapventiler. En træprop på kassens højre side lukker det
hul, der giver adgang til trykmåling.
Registrenes 3 ventilkasser ("grøfter") ligger parallelt med facaden i samme niveau som fordelingskassen. Deres kegleventiler har på et tidspunkt fået anslagsringe, der består af tynd plade af et for mig ukendt, brunt kunststof - måske bakelit. Den forreste ventilkasse, der tilhører Aeolineregistret, indeholder 37 kegleventiler - og nærmest lufttilførselen et tomt afsnit, der med en vandret liggende kegleventil er adskilt fra resten. Der er en rørforbindelse mellem dette ventilløse afsnit og Gedacktregistrets ventilkasse, hvor en vandret kegleventil adskiller de 12 største kegleventiler fra resten. Et træk i et af disse registres registertræk medfører, at fordelingskassens ventilklap åbnes. Ventilklappen er med en messingtråd i forbindelse med kegleventilen, der trækkes i åben stilling. Derved forsynes hele registret og det lukkede afsnit i naboregistret med vind, så de 12 største piber i Gedackt 8 registret klinger uanset det ene, det andet eller begge registrer aktiveres.
Efter
afhentning i orgelmagasinet i hestestaldene til Schackenborg Slot ses orglet
her læsset af foran mit orgelværksted. Facaden med de blåmalede pibeattrapper
ses bagtil.
I forgrunden bælg og vindlade, der er bygget sammen. Forrest ses pumpepedaler
for organisten. De nedhængende abstrakter skal vende opad og forbindes med
tangenternes bagende. Over abstrakterne ses vinkler.
Bælg
med vindlade er lagt ned på bagsiden. Man ser de 2 kileformede pumpebælge, der
pumpes med de 2 jernpedaler af organisten. Magasinbælgen er kileformet.
Når den
pustes op, løfter den 2 elastiske trælister, der spændes og øger
trykket. De er ikke originale eller gavnlige for stemningen.
Bælg
og vindlade set fra højre gavl. Den grønne kasse er vindregulator (gardin) for
den elektriske blæser. Registrene er - nævnt fra venstre - Aeoline 8',
Gedackt 8' og Flöte 4'.
Den vandrette kasse opadtil i forgrunden er ventilkassen, der forsyner de 3 "grøfter", som kegleventilerne sidder i, med vind.
Pibestokkene
er afmonteret. I forgrunden til venstre ses et tomt rum tilhørende Aeoline 8. Det
er adskilt fra rummet med ventiler af en vandret liggende kegleventil. Til
højre i forgrunden ses et aflukket rum med 12 ventiler tilhørende Gedackt 8. Rummet
er adskilt fra rummet med de øvrige ventiler af en vandret liggende
kegleventil. I forgrunden ses rørforbindelsen mellem de 2 registres lukkede
afsnit. Allerforrest ses ventilkassen med de 3 klapventiler til registerkancellerne
(2 ventilklapper ses). Hånden trækker i abstrakten til klapventilen til Aeoline
8, hvorved den åbnes. Klapventilen trækker samtidig den vandrette kegleventil i
åben stilling. Derved føres der vind til hele Aeoline 8 og via rørforbindelsen
til de 12 største ventiler i Gedackt 8 (AP, juni 2002).
Blæser og gardin. Blæseren
er lille og støjsvag. Den har vandret akse og velisoleret kasse. Den indvendige
støjisolering i bunden er defekt. Gardinet er velfungerende. Der er brutalt
gjort plads til det i højre gavl ved sjusket udsavning i lågen. Trods de små
dimensioner af det fleksible paprør mellem blæser og gardin (60 mm), er
vindforsyningen rigelig.
Orgelbænken
er bygget som Joh. P. Andresens tidlige orgelbænke: Sædet går ikke ud over
gavlene. Der er savet ca. 5 cm af gavlene forneden.
Piber. Alle
piber har kernestik.
Aeoline 8'
Alle piberne er af naturstøbning (50% tin og 50%
bly, hvilket ses på det typiske mønster. Alle piber har Reuterske
stemmeslidser.
c-h' har kasseskæg
c''-c''' har sideskæg
Pibekroppen til c bærer et præget, trykt c og en håndskreven indgravering
"Fugara". Dis' mangler.
Samtlige kasseskæg er trykket ind (som orgelbyggere har for vane), og nogle af piberne er bøjet eller svært
klemt.
Gedackt 8'
C-c''':
Piber af tin/bly legering med hat og sideskæg.
Pibekroppen til c' bærer følgende prægede, trykte tekst:
Eugenbraun
Spaichingen
527:
Piberne er hårdhændet behandlet i forbindelse med
udskiftning af hatfilt med lyserødt eller orange filt for mange år siden
(Filten er svært falmet). Filtlaget er meget for tykt, så hattene er blevet
presset og vredet ned på plads med en så voldsom kraft, at pibekroppenes øvre
diameter er formindsket op til 5 mm. En del af piberne er desuden afklippet i
toppen.
Piberne er klemt og bulet som følge af forkert
håndtering under transport og opbevaring.
Flöte 4'
C-f '': Piberne er nøjagtig mage til piberne c-f ''' i
Gedackt 8.
fis''-c''': Åbne piber af tin/bly legering uden
stemmeslidser.
Inde i pibehatten til C er indridset følgende
håndskrevne prægede, trykte tekst:
Anton Lüfluse
C
Spaichingen
1904
Pibekroppen til c bærer følgende prægede, trykte
tekst:
Eugenbraun
Spaichingen
528
Maltrakterede piber netop hjemkommet fra orgelmagasinet ved Schackenborg Slot. Til venstre piber fra registret Aeoline 8', til højre fra Gedackt 8 (AP, juni
2002).
Restaurering
Alt træværk renses, vaskes og olieres. Revner limes og
defekter i spillebordspulten spartles. Lågen i højre gavl limes sammen.
Venstre låge i bagsiden forsynes med ny lås og nøgle.
Det kræver nyt nøglehul. Det gamle nøglehul spartles til.
Spillebordet forsynes med nyt filt. Stifterne og
tangenterne slibes med wienerkalk. Stifternes stilling justeres, så afstanden
mellem tangenterne er ens.
Tangenter monteres.
Registertrækkene
justeres med filt. Defekte abstrakter repareres, en manglende abstrakt fornys.
Der er for stor
afstand mellem de stokke, der løfter kegleventilerne, og kegleventilerne. De
fleste stokke bæres af metalvinkler, der er skruet i. Afstandene justeres. Stokkene
nærmest spillebordet bæres af en træliste, der er anbragt ved vindladens
bagkant, men for lavt. Den er vanskelig at komme til. Der fastskrues en liste
med filt til anslag i den korrekte højde ved vindladens forkant. Der garneres
med filt ved stokke, de få steder, hvor det mangler. Vindladens grøfter
overlimes med papir med alufolie. Revner i pibebrædder limes.
Blæserkassens
lydisolering repareres. Der etableres ny forbindelse med fleksibelt paprør. Gardinkassens
dybde udvides med 10 cm og der etableres en ensretterventil formet som en klap,
så det bliver muligt atter at spille ved at pumpe med fødderne alene.
Viserens dele
repareres.
Pibeattrapperne
sprayes med aluminiumsmaling. Pibemundene males sorte.
Piber, der er
bøjede eller bulede, rettes. Trykkede kasseskæg rettes ud. Defekter loddes. Den
manglende pibe Dis' i Aeoline 8 bygges ved sammenlodning af dele fra brugte
piber. Der sættes nyt hatfilt på gedakterne - rødt filt på Gedackt 8 og sort
filt på Flöte 4. Ved samme lejlighed udvides toppen af pibekroppene til normal
dimension. Der intoneres på pibemunde og pibefødder. Piberne stemmes, A= ca.
435 som i de øvrige orgler i Sct. Andreas Kirke. På enkelte piber i Aeoline 8
registret er stemmeslidsen rullet for langt ned. Dette korrigeres med sort lærredstape.
Der anbringes
PR-dåse på bagsiden af spillebordsgavlen. Der etableres en elektrisk kontakt
(med indikator, der lyser rødt, når strømmen er slået til) til den elektriske
blæser. Der etableres en elektrisk kontakt til en stikdåse, der forsyner en spillebordslampe
(malerilampe) og en elektrisk lampe (med afbryder på ledningen) inde i orglet. Begge
kontakter sidder til højre under spillepulten.
Giverpladen af
forsølvet metal poleres op med wienerkalk og pudsemiddel og skrues på facaden.
Orgelbænkens gavle
forlænges med 5 cm, og der foretages udsavninger til "ben".
Defekter i
orgelhusets bemaling lappes.
De røde træpiber er C-H i Gedackt 8' - de piber, som Aeoline 8 låner.
Opstillet foran ses 3 piber, der hører til tonen c'. Fra højre Aeoline 8,
Gedackt 8 og Flöte 4'.
Værket
set forfra. Aeoline 8' står forrest.
Piberne
set fra lågen over spillebordet. Bagvæggens låger er til venstre i billedet (AP, 2002).
Historiske oplysninger.
Orglet blev restaureret af Jydsk Orgelbyggeri i 1972.
Ved denne lejlighed blev bælgen, vindladen og træpiberne farvet røde.
I 1984 byggede Th. Frobenius & Sønner nyt orgel
til Alling Kirke. Orgelkonsulent, organist Heinrich Hildebrandt-Nielsen fandt orglet
for godt til udsmidning. Resultatet blev, at Frobenius flyttede orglet over i
Tulstrup Præstegårds konfirmandstue. Da pulpiturets balustrade skulle ændres af
hensyn til det ny orgel, fulgte et passende stykke balustrade med som
facadeunderdel. Orglet blev anvendt mindre og mindre, især da en ny præst
flyttede ind i præstegården. 10 år senere kontaktede man Hildebrandt, der
fjernede orglet. Han havde det opmagasineret et par steder i et par år,
hvorefter orglet i 1996 overgik til Danmarks Orgelmagasiner. Herfra var det
faktisk forsvundet igennem ca. 5 år, men da jeg efterlyste det, dukkede op i
hestestaldene på Schackenborg Slot i 2001. Derefter tilbød Danmarks
Orgelmagasiner i Jylland mig orglet til samlingen i Sct. Andreas Kirke.
Det står ikke klart, hvor lysestagerne er blevet af.
De er formentlig forsvundet i 5-års lakunen. De har næppe været originale. Som
det ses på Ole Olesens foto fra kirken i 1974, er beslagene monteret på en skrå
flade.
Menighedsrådsformand i årene 1988-2000 Søren Sørensen
fortæller, at lysestagerne sad på orglet, da han med sine forældre flyttede til
Alling i 1951.
Orglet blev afhentet i Orgelmagasinernes depot i Møgeltønder i juni 2002 af pastor Mads-Bjørn Jørgensen og undertegnede.
Tilføjelse august 2015:
Allingorglet flyttes fra Orgelsamlingen til Organ Donor Clinic.
Fejlfinding vedrørende problemer med vindforsyningen.
1) De elastiske trælister, der medfører øget vindtryk,
når bælgen løfter sig, fjernes.
2) Tangenthøjden justeres, så kegleventilerne løfter
maximalt, hvilket medfører mere sikker ansats og smukkere klang i piben.
3) Registertrækkenes lædermøtrikker justeres, så
ventilklapperne åbner maximalt uden at der opstår hylere, når registerknapperne
er skubbet ind.
4) Vindtrykket måles i et hul i registerkancellen på
den side, der vender ud mod højre gavl. Snoren fra gardin til bælg går tværs
gennem gavlens låge, hvilket hindrer måling af vindtryk. Lågen fjernes. Snoren
føres op over gavlen.
5) Overtryksventilen er en klap, der sidder i bælgens
bund. Fra klappen fører en snor op igennem et lille hul i bælgens overside. En
lille pind holder snoren på plads. Overtryksventilen udløses for sent. Når
kilebælgen pustes for meget op, medfører modstand i faltenes limninger, at
vindtrykket stiger. Vindtrykket svinger mellem 60 og 80 mm vands tryk. Snoren
til overtryksventilen justeres, så bælgen ikke kan udfolde sig så meget. Snoren
mellem gardin og bælg justeres, så bælgen ikke løfter sig op til udløsning af
overtryksventilen.
6) Med den nye indstilling og i det langt mindre rum
klinger piberne bedst ved et tryk på 48 mm vand (mod tidligere 60 mm). 3 af de
10 mursten er fjernet fra bælgens overside.
7) Når man holder nogle toner i diskanten og trykker
en håndfuld bastoner ned, sker der et trykfald på kun 2 mm vand, og bælgen går
aldrig i bund, hvilket viser, at blæserens kapacitet er i orden. Hvis man ikke
bruger blæseren, men udelukkende pumper vind med pedalerne, sker det samme
trykfald.
8) Orglet er fortsat meget livligt i sine reaktioner i
forhold til de andre småorgler, men der kan ikke justeres mere.
Ændringer ved spillebordet.
Det er meget svært at komme til lædermøtrikkerne ved
tangenternes bagende, fordi nogen efter påskruning af forpladen har spartlet
skruehullerne til. Pladen gøres aftagelig. Der pålimes ny liste foroven til at
dække den øverste kant af pladen.
En snor af vital betydning.
I orgler med elektrisk blæser er snoren fra bælgen til vindregulatoren af
stor betydning. I Allingorglet gik snoren over en trisse tværs gennem lågen i
højre gavl. Det hindrede trykmåling, da hullet til vindladen sad bag døren.
Dette ændres, så snoren nu går over 2 trisser ved gavlens top.
Set nedefra: Blæserkasse, gardinkasse med snor, mærker efter indlimning af
træ i det tidligere hul i døren.
Snoren passerer via 2 trisser fra ydersiden op over gavlens øverste kant til
indersiden.
Snoren fortsætter ned mellem de excentrisk ophængte stokke, der løfter
kegleventilerne, til bælgen.
I højre side af billedet ses en stok, der kommer fra bælgen og med en skrue er
forbundet med en vandret stok. Det er den første del af visersystemet.
Til venstre: Visersystemet fortsat: Den vandrette stok vipper over en holder.
Når bælgen stiger, løftes den del af stokken, der ses i venstre side af
billedet, mens den del, der er til højre i billedet, sænkes.
Til højre: Stokken ender i en viser af form som en slikkepind. Her ses den i
hvilestilling. De reparerede dele males op.
Juli
2016. Orgelsamlingen er opsagt pt. oktober 2016 p.g.a. kirkelukning.
Indslevorglet skal flyttes til en institution i Asperup, "Orgelloftet"
ved Jane og Peter Laut.
Allingorglet doneres til "orgelloftet", så de 2 søstre kan følges
ad.
Orglet bærer et messingskilt med følgende tekst indgraveret:
Dette
orgel blev bygget af Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik, Nr
Det blev i 1906 opstillet i Alling Kirke nær
Himmelbjerget.
Efter nedtagelsen i 1984
blev det flyttet til konfirmandsstuen i Tulstrup præstegård.
1994-1996 blev det opmagasineret af orgelkonsulent, organist Heinrich
Hildebrandt-Nielsen, Skive.
1996-2002 blev det opmagasineret af Danmarks
Orgelmagasiner i hestestalden til Schackenborg Slot.
I 2002 blev orglet udleveret til mig.
Jeg restaurerede det, og i 2003 opstillede jeg det i orgelsamlingen i
Sct
jeg i august 2015 flyttede orglet til min bopæl.
Juli
2016, André Palsgård.
André Palsgård, 2003-2022