Retur til internetartikler         
Retur til forside


2 søsterorgler bygget af Schierf i 1846 - en fotodokumentation

Orgelbygger Schierf
Den væsentligste litteratur om orgelbygger Schierf og hans orgler er bogen "Brøndbyvester Kirkes orgelhistorie" af  Preben Andreassen, udgivet 1987. 

De mest kendte Schierf-orgler
Preben Andreassen oplister i 1987orglernes data: 
1837-1865   Nørre-Herlev Kirke. 
1842-?          Valby Kirke. 
1843-1938   Brøndbyvester Kirke / 1938-Guldbjerg Kirke.
1843-1925   Brøndbyøster Kirke. 
1844-?          Greve Kirke
1845-?          Karlebo Kirke / Fra ? Hvedstrup Kirke.
1846-1953   Karlslunde Kirke / Fra 1953 Køge Museums depot. 
1846-1973   Karlstrup Kirke / Fra 1973 Orgelselskabets depot i Roskilde.
1847-?          Reerslev Kirke
1848-?          Tune Kirke

Herunder nævnes de 4 orgler, vi kender mest til. Manglende oplysninger er skaffet hos Den Danske Orgelregistrant.:

Karlstrup Kirkes orgel 1846-1973 / Orgelmagasinet i Gråbrødre Kapel, Roskilde 1973-1993 / Orgelmagasinet i svinestalden til Undløse præstegård  1993-2004 / Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke ved AP fra 2004. Restaureret, men ikke opstillet p.g.a. pladsmangel.
Lille tempelformet orgelhus i empirestil. Pibeløs facade. Sløjfeladeorgel  med strålemekanik. Disp.: 1 man. (C-c''') med  4 stemmer: Gedakt 8' (af træ), Principal 4' (C-c er åbne piber af træ, resten er åbne piber af tinlegering), Fløjte 4' (C-c' er åbne piber af træ, resten er åbne piber af tinlegering. Metalpiberne er af andet og formentlig yngre fabrikat end de øvrige metalpiber), Oktav 2' (Åbne piber af tinlegering). Ingen registerskilte.
(Orgelregistrator Ole Olesen, rapport 1971)
Sorte undertangenter. Kalabashlignende lysestager og en meget speciel orgelstol med ryg og sider. 
 
     

Orglet var intakt ved nedtagelsen i Karlstrup i 1973, men en stemme (Fløjte 4') blev udlånt med visse klausuler til det orgel, der er opstillet i kapellet til Gl. Estrup Herregård (Tidligere Karlebo Kirke og Hvedstrup Kirke). Klausulerne går ud på, at hvis Karlstruporglet skulle blive restaureret og opstillet i kirkeligt regi, kan Fløjte 4' af den ny ejer forlanges udleveret fra orglet i
kapellet til Gl. Estrup Herregård (!) Kontaktmand vedr. denne sag: Orgelbygger Svend E. Nielsen, Uvelse. Orgelstolen fulgte med til Gl. Estrup (Set af AP 1993) 

I august 1993 blev orglet flyttet fra orgelmagasinet i Graabrødre Kapel i Roskilde til svinestalden til Undløse præstegård i Nordsjælland.

   
Karlstrup Kirkes orgel. Fotos er afscannet fra Preben Andreassens bog. Bemærk orgelstolen og de kalabash-formede lysestager og de sorte undertangenter.


Karlslunde Kirkes orgel 1846-1953

Magen til Karlstruporglet. Orgelbygger Starup erstattede Fløjte 4'  med Fugare 8'. Dele af orglet opbevares i magasiner under Køge Museum under fine klimatiske forhold, men pibematerialet er i dårlig stand.
 

Brøndbyvester Kirkes orgel 1843-1938 / Guldbjerg Kirkes orgel  1938-1992 / Fra 1992 Magasin ved Varde Kirke
Samme disposition. I 1938 erstattede Marcussen 3 originale registre med nye piber, så kun Gedakt 8' er original. På bagsiden af orglet var der 2 pumpetrin, der forsynede de 2 kilebælge med luft.
Opbevares ved Varde Kirke med henblik på genopstilling i kirken
(Medd. fra Ole Olesen 2004).  


Guldbjerg Kirkes orgel. 

Karlebo Kirkes orgel 1845-1934 / Hvedstrup Kirkes orgel 1934-1994 / Kapellet til Gl. Estrup Herregård (fra 1994)
Samme facon, men orgelhuset er mere pyntet. Sløjfeladeorgel med 5 stemmer. Opr. Gedact 8', Principal 8', Floïte 4', Octav 4' , Super-octav 2', noli me tangere (må ikke røres, d. v. s. stumt register). Orgelbygger Starup udskiftede på et tidspunkt en stor del piber i Gedact 8' og erstattede Floïte 4' med Gambe 8'.  Dispostionen er ændret tilbage efter flytningen til Gl. Estrup Herregårds Kapel, hvor orglet fik tilført en åben Fløjte 4' fra Karlstruporglet.  


Hvedstrup Kirkes orgel. Der er forgyldte ornamenter over pibefelterne. Facadepiberne og den vandrette top er uoriginale.
 
Fotos er afscannet fra Preben Andreassens bog, og
  oplysninger fra før 1987 stammer fra Preben Andreassen: Brøndbyvester Kirkes orgelhistorie (udg. 1987). 


Tilføjelse oktober 2016. Fotoet viser Schierff-orglet i kapellet på Gl. Estrup Herregård oktober 2016.
5 stemmer. Dispositionen ifølge registerskilte:
Gedact 8', Principal 8', Floïte 4', Octav 4' , Super-octav 2' (Foto og tekst af Per Rasmus Møller på facebook for Danmarks organister)

Karlslunde Kirkes orgel 1846-1953 - tilstand 2004
Opmagasinerede dele af orglet fra Karlslunde Kirke (1846-1953) på Køge Museums magasin, Vasebækgård


Kasse 1   8 åbne træpiber (Principal 4’) og 7 dækkede træpiber (Gedakt 8’).  Mange borebillehuller, men ingen friske. Piberne er utætte. Vindkanal med 1 åbning for enden og 2 åbninger på den brede side (Pumpebælgen og magasinbælgen er ikke bygget sammen, men har selvstændige forbindelser? Spunslukke til vindladen (med løkke af sejlgarn til at trække i).


Kasse 2  Mange piber tilhørende Oktav 2’. Piberne er ikke talt, men den overvejende del af piberne formodes at være der. De fleste piber kan ikke give lyd fra sig.  


Kasse 3  11 gedakt 8’ af træ (mærket b-a).


Kasse 4  16 gedakt 8’ af træ (mærket g-a). Diverse trædele.  

Kasse 5   7 tinpiber tilhørende Fugare 8’.

   
Kasse 6  19 tinpiber tilhørende Fugare 8’. 23 tinpiber tilhørende Principal 4’ + løse dele. Mange af piberne er mast eller bøjet, enkelte er revet over.  

En stabel af piber
4 store, åbne træpiber (Principal 4’, C-dis), underlabiet er af fyrretræ. 12 store gedakter af træ (Gedakt 8’, fra C?), underlabiet er af egetræ. Desuden pumpepedal, 2 pibebrædder og diverse løse trædele.  



Vindladen
Adskillelsen mellem kancellerne er spunsede og trænger overalt til lim og tætning. Strålemekanikken er ophængt ”akselløst” uden montering af vipperne på midten. Skindpulpeter i ganske pæn stand og ihvertfald til at reparere. Enkelte manglende smådele vil let kunne eftergøres.  

    

      
 
            

Spillebordet
incl. tangenter ser ud til at være intakt.

Bælge
Der findes 2 næsten lige store bælge, der ser ud til at være i ganske god stand. De er dog ikke nøjere vurderet. Orgelhusets underdel er opbevaret i ét stykke. Trekanten foroven er iorden. Orgelhusets overdel ligger adskilt. Det er ikke konstateret med sikkerhed, at alt er tilstede. Der findes en lille primitiv lysestage af metalmalet træ med lyseholder af bly.

Registrering og fotografering er foretaget 16. januar 2004 af  pastor Mads-Bjørn Jørgensen og André Palsgård under tilstedeværelse af museumsdirektør Michael Teisen. De viste fotos er taget af undertegnede.


Karlstrup Kirkes orgel 1846-1973

  
Karlstrup Kirke september 1970  fotograferet af  pastor Erling Glad. Bemærk den specielle orgelstol.               

Opmagasinerede dele af orglet fra Karlstrup Kirke (1846-1973) i Danmarks Orgelmagasiners magasin i Undløse præstegård:


Kasse 1 19 store trægedakter i god stand (Gedakt 8’). De store pibers underlabium fastholdes af 3 håndsmedede søm med en skindskive til underlæg. Piberne ligner trægedakterne på Køge Museum.  

     
Kasse 2
  19 mellemstore trægedakter i god stand (Gedakt 8’) øverst. Piberne ligner trægedakterne på Køge Museum. 38 små, åbne tinpiber nederst (formentlig tilhørende Oktav 2’) nederst. Let trykkede pibekroppe. Tinpiberne virker nyere end de små metalpiber på Køge Museum.  

 
Kasse 3 (til højre på fotoet )  2 lange pibebrædder, 1 kort pibebrædt, 3 lange lister til pibeophæng eller træk.


I bunden af kassen ligger 29 åbne tinpiber tilhørende Principal 4’, de længste med skæg. Tinpiberne virker nyere end de originale metalpiber på Køge Museum.  
Det har senere vist sig, at de fleste piber i denne kasse er Staruppiber fra Køge kirke. Reuterske stemmeslidser, som der ses flere af på fotoet med de lange metalpiber, blev først kendt i Danmark ved 1800-tallets midte, da Marcussen & Reuter restaurerede orglet i Roskilde Domkirke. Reuter opdagede, at brystværkets principaler klingede særligt smukt. Det skyldtes, at de var forlænget for at kunne udfylde pibefelterne. Reuter begyndte ved nybygning af orgler at anbringe stemmeslidsen på åbne blypiber lidt nede på pibekroppen. Det giver en blødere klang med svagere overtoner end hvis der rulles fra kanten. Klangen var populær i den romantiske periode, så idéen slog an. Samtlige orgler i Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke har Reuterske stemmeslidser (Orglerne er bygget mellem 1890 og 1906). 


Kasse 4   24 små trægedakter i god stand.  Piberne ligner trægedakterne på Køge Museum. Mange pibestøtter.  

Kasse 5
Pibestøtter.

Orgelhus
Overdel med jerngitter er i god stand. Underdel  i god stand. Registertræk i god stand. Spillebord ser umiddelbart ud til at være intakt. Pibestokke i god stand. Vindlade og mekanik er ikke nærmere efterset, da underdelen forefindes i samlet stand.  

 


Karlstruporglet på orgelmagasinet i præstegårdens svinestald i Undløse 2004

Bælg
1 mindre bælg i god stand.  



2 kalabashformede lysestager i god stand.

Registrering og fotografering er foretaget af undertegnede på orgelmagasinet i Undløse præstegård under tilstedeværelse af formand for Danmarks Orgelmagasiner, orgelbygger Gunnar F. Husted, og orgelbygger Erik Hult, 8. maj 2004, André Palsgård.

Kan Karlstruporglet rekonstrueres?
Orgelhuset
til Karlstrup Kirkes orgel er i god stand.  
Vindladen
til Karlstrup Kirkes orgel ser ud til at kunne repareres uden de store problemer. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan Karlslundeorglets vindlade anvendes.
Bælgen.
Der har vistnok oprindeligt været 2 pumpebælge og ingen magasinbælg. Efter elektrificering af Karlstruporglet har man formentlig kun beholdt 1 bælg som magasinbælg. Karlslundeorglet har 2 bælge, der vil kunne anvendes, hvis det oprindelige bælgsystem skal retableres.

Piber.
3 af de 4 originale Karlstrup-registre forefindes. Der mangler kun enkelte piber. Karlslundeorglets piber vil muligvis kunne erstatte de manglende piber. Det udlånte register Fløjte 4’ er åbne træpiber i C-c’ og åbne tinpiber i cis’’-c’’’. Træpiberne kan bygges efter mål ved opmåling af den originale stemme i Hvedstruporglet (i Gl. Estrups Kapel), men muligvis er registret ikke originalt. Hvis en rekonstruktion af Karlstruporglet skal foregå i kirkeligt og professionelt regi, kan den originale stemme Fløjte 4' ifølge klausuler hjemhentes.  
Orgelstolen.
Hvis orgelstolen ikke kan udleveres fra Gl. Estrup, kan en nøjagtig kopi bygges uden de store problemer.


Restaurering
Siden 1988 har det været blandt mine største orgelønsker at se Karlstruporglet fra 1846 genopstå. Det har blot været usandsynligt, at der var tilstrækkelig interesse og økonomi til at få orglet restaureret i professionelt regi - blandt andet fordi et register mangler. I maj 2004 fik jeg positivt respons fra Køge Museum m. h. p. udlevering af donormateriale fra Karlslundeorglet, hvis projektet var seriøst.  I juli 2004 fik jeg tilsagn om udlevering af Karlstruporglet fra Danmarks Orgelmagasiner til opstilling i Sct. Andreas Kirke. Orglet havde da været opbevaret i 31 år under ydmyge forhold, så det bliver en spændende - men sandsynligvis også besværlig - opgave at restaurere det.

Klik her, hvis du vil læse, hvad der videre skete med Karlstruporglet.

André Palsgård, juli 2004-2017

Retur til internetartikler         
Retur til forside