Retur til internetartikler     
Retur til forside

Denne side er påbegyndt 2004. Formålet er at få registreret og beskrevet så mange som muligt af de orgler, der er udgået fra orgelfabrikken Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik.
Siden omfatter To trykte artikler om orgelfabrikken og en En organografi, der indledes med en alfabetisk værkfortegnelse.

To artikler om Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik.

1) Ifølge Karen Margrethe Christophersens artikel om Roerslev Margaard Pianoforte- og  Orgelfabrik i den historiske årbog for Nordvestfyn, VENDS 1993, byggede fabrikken ca. 6000 pianoer og ca. 70 orgler i perioden 1892 til sidste halvdel af 1920erne. 

Kort referat af artiklen, der indeholder mange interessante detaljer og fotos af den musikalske familie: 
Hans Jørgen Hansen blev født i 1860 på Roerslev Margaard - en gård på 40 tdr. land beliggende nær landsbyen Roerslev, der ligger tæt ved Nr. Aaby ved Middelfart. Han voksede op på fødegården. I 1889 blev han viet til Mette Kirstine Andersen og overtog fødegården, hvor parret fortsatte med at drive landbrug. Gården rummede også på et tidspunkt et gårdmejeri. I løbet af de næste 9 år fik parret 6 børn, hvoraf sønnen Aksel Hansen var den førstefødte. Hans Jørgen Hansen var meget musikinteresseret. Han studerede bøger om pianoers og orglers indretning og besøgte orgelbyggerier i Odense og Tyskland. Derefter åbnede han i 1892 Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik. Produktionen af instrumenter gik strygende, og man ved, at jorden ihvertfald i 1906 var bortforpagtet. Familien ændrede i 1915 efternavnet til Hansen-Margaard. Hans Jørgen Hansens ældste søn, Aksel Hansen-Margaard, var aktiv medarbejder i firmaet og overtog det senere. Virksomheden flyttede til Odense i 1925 og beskæftigede sig fra da af med mindre instrumenter, bl. a. violiner, og fra 1927 flyttede familien fra gården.

Her er hele artiklen:














2) Herunder en artikel om orgelfabrikken fra Illustreret Tidende 1908:
 

Fra artiklen "En Orgel- og Pianofortefabrik paa en Bondegård" trykt i "Hver 8. Dag. Illustreret Ugeskrift" redigeret af C.C. Clausen, 12/4 1908, 14. årgang nr. 28, side 585. Teksten kan læses herunder:

En Orgel- og Pianofortefabrik på en Bondegaard.
Ovre på Middelfartegnen, ved Stationsbyen Nr. Aaby, finder man en Bondegaard Roerslev Margaard, der er bleven til Orgel- og Pianofortefabrik. Det er et Særsyn, men det er også en Mand med en ejendommelig Skæbne og særlige Anlæg, der har skabt denne Virksomhed, der synes saa nøje knyttet til Byerne, derude paa Bondelandet.
    Hr. Hans Jørgen Hansen havde fra Barnsben af den Blanding af musikalsk Begavelse og mekanisk Snille, der skal til for at danne Fabrikanten paa dette Omraade. Hver Gang, han hørte Spil, optog det ham og betog ham, og han var ikke mere end 8 Aar, da han selv lavede sig en Violin.
    Men han var født i en 300 Aar gammel Gaard, der længe havde været i Slægtens Eje, og han skulde overtage sine Fædres Gaard. Det var først, da han havde overtaget Gaarden, da han var bleven sin egen Mand, at han kunde give sine medfødte Anlæg Lov til at udfolde sig. I 1887 udstillede han paa Landbrugs- og Industriudstillingen i Middelfart sit første Klavér, helt lavet af ham selv.Derefter foretog han nogle Rejser og Ophold paa udenlandske Fabriker. Og i 1892 indrettede han i en af Gaardens Bygninger et Værksted, hvor han begyndte med et par Mand. Det bliver i Aarenes løb til den anselige to Etages Bygning, hvor nu 16 Mand arbejder i Forbindelse med tidssvarende Maskiner, og hvorfra der hver Uge udgaar et Paar Pianoer foruden Orglerne.  Disse Pianoer og Orgler har nu vundet frem over det hele Land, de findes i adskillige kirker og i mange private Hjem. Og i Odense, Svendborg, Faaborg, Vejle, Horsens, Aarhus og Neksø har Hr. Hansen Filialer, foruden at han er Leverandør til en Mængde Forretningsfolk rundt om i Provinsbyer og i København.
    Gennemmusikalsk, som han er, foretager Hr. Hansen selv alle Intonationer og Stemninger, og af talrige Anbefalinger fra de mest kompetente Folk fremgaar det, at hans Pianoer og Orgler er fortræffeligt Arbejde.
    Saaledes er denne Fabriks Historie, der er noget af Eventyret over den, Eventyret om den musikalske og sindrige Dreng, der som Mand faar Held til at virkeliggøre sine Barndoms-Drømme.


Firmaskilt fra Alling Kirkes orgel

Organografi
Alfabetisk oversigt

Albøge Kirke, +
Alling Kirke

Asperup Kirke, +
Hørning Kirke

Hårslev Kirke

Indslev Kirke 
Fårup Kirke
Nørre Nærå Kirke, +
Nørre Søby Kirke (ved Søbysøgård), +
Ring Kirke, ?
Søndersø Kirke, +
Tanderup Kirke, +
Vejlby Kirke (ved Røjle)
Vester Ulslev Kirke, (+)
Vester Åby Kirke, +
Vestmanna Kirke, Færøerne
Østervraa 7, dags adventistmenighed

Albøge Kirkes orgel (Århus Amt) fra o. 1900, +
Mekanisk registerkancellade med 1 manual (C-c''') med 4 stemmer:
Bordun 16' (fra F)
Principal 8
Rohrflöite 8
Oktav 4 (C-c'' er transmission af Principal 8)

Facade bemalet med egetræsådring og guld, attrappiber af sølvbronzeret træ.
Bælg og blæser er nye
(Orgelregistrator Ole Olesen 1975)

Albøge Kirke fotograferet 1975 af Ole Olesen

Alling Kirkes orgel (Århus Amt) 1906-1984 / Tulstrup Præstegård 1984-1992 / Orgelkonsulent, organist Heinrich Hildebrandt-Nielsen (Skive) 1994-1996 / Danmarks Orgelmagasiner (1996-2002) / Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke, København (2002-2016 / Orgelloftet i Asperup ved Jane Laut (Fra 2016).
Mekanisk keglelade med 1 manual (C-c''') med 3 registre:
Aeoline 8 (C-H er fælles med Gedackt 8)
Gedackt 8
Flöte 4

Piberne er kromatisk opstillet med de længste piber ved højre gavl. 
Spillepult ved venstre gavl.
Facadepiber er sølvbronzerede attrapper af træ. 
2 pumpepedaler af jern og slikkepind som viser for bælgens stilling - beregnet for organisten.





Alling Kirkes orgel fotograferet 1974 af Ole Olesen. Lysestagerne var ikke originale. De sad på orglet ihvertfald  fra begyndelsen af 1950erne til 1996. De forsvandt sporløst i de følgende år.


Allingorglet i Sct. Andreas Kirke februar 2003 (André Palsgård)

Læs mere om Allingorglet, der indgår i orgelsamlingen Tryk her
Allingorglet blev hjemtaget i 2015 fra Sct. Andreas Kirke, da orgelsamlingen er opsagt. Det blev doneret af undertegnede til Orgelloftet i Asperup (Fyn) ved Jane Laut og overført i august 2016.


Asperup Kirkes orgel (Fyns Amt) 1908-1935

Vindlade og disp. ukendt. (Formentlig mekanisk kegleladeorgel med disp.: 1 manual med 6 stemmer (Formentlig Bordun 16', Principal 8', Dolce 8', Gedakt 8', Oktav 4', Fløjte 4' og Pedal: Formentlig Subbas 16'). Ombygget 1926 af Th. Frobenius, hvis tilbygning lignede et rygpositiv. I 1935 byggede Frobenius et nyt pneumatisk orgel med 2 manualer og pedal med genanvendelse af piber fra det gamle orgel. (Sognebladet Asperup Roerslev, 24. årgang, juli 2004, nr. 3, side 5-8, Grethe Marcussen: De to første orgler i Asperup). 2004 byggede Husted mekanisk orgel med 2 manualer og pedal, 7+6+2 stemmer, med genanvendelse af  2 Margaard-stemmer og 3 Frobenius-stemmer (Orglet 1/2005, nye orgler 2004)

Fårup Kirkes orgel (v. Purhus v. Randers, Århus Amt) 1940-2004
Orgelmagasin i Viborg fra 2004
Bygget 1895. Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 8 stemmer:
Bordon 16'
Principal 8'
Gedakt 8'
Viola de Gamba 8' (fælles med Gedakt 8')
Oktav 4'
Floite 4' (indsat 1976 fra + orglet i Vester Åby Kirke (Fyns Amt)(Et Roerslev Margaard orgel))
Kvint 2  2/3'
Oktav 2'

Facadepiberne i midterfeltet er klingende, mens piberne i sidefelterne er stumme.




Fårup Kirkes orgel fotograferet 1974 af Annelise Olesen. Bemærk de 20 små, nummererede "registertræk", der i virkeligheden er en salmeverstæller. Salmeverstællere kan også være udformet som en kugleramme. I alle tilfælde er det vigtigt for organisten at vide, hvornår man er kommet til sidste vers, så han kan registrere ekstra festligt og evt. gøre sig klar til et lille efterspil. 

Orgelamatør Sven Winther Topp, Nykøbing Mors, oplyser, at orglet er opstillet i 1940 af A. C. Zachariasen og Arne Nielsen (hvilket fremgår af blyantskreven inskription på en låge. Bruno Christensen har skrevet en stemmeanvisning på en låge: "Temperer Oktav 4 ', alt kan stemmes efter den!". Orgelbygger Svend E. Nielsen restaurerede det i 1978. 

Jeg besøgte kirken 26. juli 2004, hvor 2 orgelbyggere fra Frobenius var ved at nedtage orglet. De viste mig låger med de nævnte blyantinskriptioner. Der var foretaget nogle ombygninger på orglet. Pumpebælgene var fjernet fra den store bælg - formentlig i forbindelse med tilslutning til elektrisk blæser. Registertrækkene sad oprindelig ca. 50 cm over spillebordet. Udboringerne var dækket af en træplade på ydersiden. Vindladens ophæng til facadens bagside (2 brædder) var savet af  (i overensstemmelse med, at vindladen tilsvarende var sænket ca. 50 cm). Sløjferne var af bakelitlignende kunststof. Der var fine filtringe på fundamentet. Orglet så ud til at være i god stand. Desværre kom jeg for sent til at spille på  orglet, da  nedtagningen var påbegyndt. 

Mange af de små landsbykirkers menighedsråd aner ikke, hvilke orgelklenodier de råder over! De gamle orgler kan restaureres for små penge, og der kan ofte gives fondsstøtte.  I Fårup Kirke mistede jeg atter en gang tilliden til dømmekraften og den gode smag hos kirkens folk.  Menighedsråd er jo ikke fagfolk på alle områder, men netop derfor bør de forskellige muligheder undersøges endnu grundigere, for også i kirkens regi er der rådgivere, der mere tænker på at gøre en god forretning end at fremlægge alle muligheder. Forhåbentlig bliver opmagasineringen af orglet kortvarig. Orglet egner sig jo fint til en lille kirke, kapel eller lignende.

Hørning Kirkes orgel, Århus Amt (1899-1982) /
Østervraae 7. dags Adventistmenighed, Nordjyllands Amt (fra 1982)
Sløjfeladeorgel. 1 manual (C-f '''). Opr. disposition er ukendt. 
Ombygget 1944 af A. C. Zachariasen. Herefter disposition:
Quintatøn 16' (1944. Piberne står på pneumatisk vindladetilbygning!)
Principale 8' (C-G fælles med Gedakt 8')
Gedakt 8'
Rauschquint II (1944. C-H: 2'+ 1  1/3'. c-f ''': 2  2/3' + 2')
Anhangspedal (C-d')
Koppel (Manual-Pedal)
Svelle

Facadepiber er attrapper af tinlegering.
Spillebord ved højre gavl. Bemalet med 2 lysegrå og 1 chokoladebrun nuance (Ole Olesen 1976)


Hørning Kirkes orgel fotograferet 1974 af Ole Olesen

Hårslev Kirkes orgel 


Ole Olesens foto fra 1970erne viser det indstillelige kollektiv til Hårslevorglet. Funktionen fremgår af orgelbyggerens egne bemærkninger:
Orgelbygger Hans Jørgen Hansen skrev i 1905 i et tilbud til Højby Kirke følgende om det indstillelige kollektiv: "Registerne ere til at dreje rundt, og alle de Register der bliver drejet saa Navnet staar lodret tager Pedalen; de Registre som ere trukne ud med Navnet Vandret vedbliver at spille, man kan da frembring Crescendo og Decrescendo alt efter behag idet de gaar tilbage af sig selv naar Foden tages af. Endvidere kan Pedalen indstilles saa de spiller med hele Tiden."
Tanderup Kirkes orgel havde et lignende indstilleligt kollektiv.

Indslev Kirkes orgel (Fyns Amt) 1900-1975'
Det Danske Orgelselskabs Orgelmagasiner / Danmarks Orgelmagasiner  1975-1993
André Palsgård 1993-1994
Middelfart Museum (Hindsgavls kursuscenter) 1994-1999
Udlånt af Middelfart Museum til Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke fra 1999
-2016 
Udlånt af Middelfart Museum til Orgelloftet i Asperup ved Jane Laut (Fra 2016).

Sløjfeladeorgel med 1 manual (C-f ''') med 4 stemmer: 
Bordun 16' (fra F)
Principal 8'
Gedakt 8'
Fløite 4'

Spillepulten er til venstre. Piberne er opstillet i C/Cis orden med de største piber i midten og C-side modsat spillebordet. 
Facadepiberne er sølvbronzerede attrapper af træ.
Kalkantstang ved højre gavl.  

Facaden bemalet med egetræsådring. Trekant med kors og til siderne guldkugler med ækvator.

   
Indslev Kirke 1973 (Annelise Olesen)                                                             Orgelkoncert i orgelsamlingen i 2014 (AP)
    
Indslevorglets spillebord og indstillelige kollektiv (AP 1994)

Læs mere om Indslevorglet, der indgår i orgelsamlingen Tryk 
Indslevorglet skulle forlade Sct. Andreas Kirke efter opsigelse af orgelsamlingen p.g.a. kirkelukning, men Middelfart Museum havde ikke aktuelt egnede lokaler. I august 2016 blev orglet efter aftale med museet overført til Orgelloftet i Asperup på Fyn ved organist Jane Laut
.

Nr. Nærå Kirke (Fyns Amt) 1911-1953 / med nyt værk 1953-1994, +

Pneumatisk orgel med 1 manual (C-f '''). Disposition ukendt.

Orglet blev opstillet i 1911 med spillebordet sammenbygget med facaden, så organisten sad med ansigtet ind mod orglet. Allerede i 1913 blev spillebordet vendt og opstillet fritstående, så organisten vendte front mod alteret. Årsagen var, at kirken havde fået ansat lærer A. J. Larsen som organist og kirkesanger. Det var naturligvis praktisk, at begge funktioner kunne klares af samme person, men arbejdet som kirkesanger krævede, at han sad med ansigtet vendt fremad i retning mod menigheden. (Kilde: Pastor Poul  B. Nielsen).

Orglet var oprindeligt pneumatisk, men blev i 1953 ombygget af orgelbygger A. C. Zachariasen & Søn, Aarhus. Det fik ny sløjfevindlade, der var anbragt inde i selve orgelhuset - over trappesokkelens gulvniveau. Abstrakterne fra spillebordet blev anbragt i en flad kasse oven på dette gulv. Sokkelen rummede en kæmpemæssig svømmebælg. Ifølge tilbudet fra orgelbyggeriet blev de fleste piber genanvendt, men omintoneret. Dispositionen var herefter: 1 manual (C-f ''' ) med 7 stemmer: Bordun 16' (fra F), Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Quintatøn 4', Flachfløjte 2', Mixtur samt pneumatisk klokkespil. Facadepiberne var attrapper af sølvbronzeret træ (Kilde: Den Danske Orgelregistrant og egne iagttagelser jan. 1994).

Efter nedtagningen af orglet i 1994 blev dele af facaden og enkelte piber opmagasineret i Middelfart Museums magasiner. Jeg fik klokkespillet forærende, og videregav det til museet efter istandsættelse.


Orglet i Nørre Nærå Kirke (Fyns Amt) fotograferet af sognepræst Poul B. Nielsen i januar 1994 - kort før, det blev nedtaget. Tårnrummet er højt, men orglet ser ud af mere, fordi det er anbragt på trappepodiet.

Nørre Søby Kirke (ved Søbysøgård) (Fyns Amt) 1905-1980, +
Mekanisk registerkancellade (keglelade) med 1 manual (C-f ''') med oprindelig 4 stemmer:
Principal 8'
Gedakt 8'
Gamba 8
 Flöite 4'
Ældre pibemateriale (P. U. F. Demant) genanvendt.
Prospektpiber var attrapper af sølvbronzeret træ med en baggrund af rødt stof.
Salmeverstæller.
Bælgen var en sammenbygget kilepumpebælg og kilemagasinbælg.

Ring Kirke (Vejle Amt) 1908-1917, ?
Disposition ukendt.

Søndersø Kirke (Fyns Amt) 1904-1969, +
Mekanisk keglelade. Opr. disposition er ukendt.

Tanderup Kirkes orgel (Fyns Amt) 1904-1974, +

Mekanisk "registerkancellade med hængeventiler" (keglelade?) 1 manual (C-f ''') med 5 stemmer: Bordun 16', Principal 8', Gedackt 8', Oktav 4', Floite 4' (åben, konisk). Specielt indstilleligt kollektiv, hvor registertrækkene kan tilkobles mekanismen, når de bliver drejet 90 grader. Se foto og bemærkninger under Hårslev Kirkes orgel
Prospektpiber var attrapper af sølvbronceret træ. Bælgen bestod af en magasinbælg sammenbygget med 2 pumpebælge. Magasinbælgen var en enkelfoldebælg, mens pumpebælgene var kileformede.
Middelfart Museum har registerskiltet
(Pers. medd. 1/4 2016 fra museumsinspektør Maiken Nørup).

Vejlby Kirke (v. Røjle, Fyns Amt),  o. 1898-1940

Vester Ulslev Kirke (Storstrøms amt) 1904-1983
Pneumatisk keglelade, 1 manual (C-f '''), opr. disposition er ukendt. Prospektpiber var attrapper af sølvbronceret træ. Det ombyggede orgel kom i privat eje.
Orgelværket findes i privat eje på Lolland, mens orgelhuset blev kasseret p.g.a. borebilleangreb. Disp.: 6 stemmer + oktavkoppel. Anhangspedal
(Personlig meddelelse fra Mogens Gert Hansen 17/8 2015). Ny ejer 2016: Mogens Gert Hansen (Pers. medd. fra samme). 

Vester Åby Kirke (Fyns Amt), +

Floite 4' indsat i Fårup Kirkes orgel i 1976.

Vestmanna Kirke, Færøerne
(Pers. meddelelse fra orgelregistrator Ole Olesen 1995)


André Palsgård, påbegyndt juni 2004, sidst august 2016

Retur til internetartikler         
Retur til forside