Retur til forside
Retur til internetartikler

En smålandsharpe med stiftvalse og dens indkodede musik.

Beskrivelse
En smålandsharpe er et mekanisk, selvspillende strengeinstrument. Direktøren for Mekanisk Musik Museum (Platanvej/Vesterbrogade, København) Claes Friberg, oplyste mig i 1983 om, at smålandsharper blev bygget i perioden 1885-1915. Han sagde, at de ikke var egentlig sjældne, for de fandtes rundt omkring, men der var aldrig skrevet bøger om dem.

Jeg erhvervede (for 1200 kr.) smålandsharpen i 1981 hos et firma i Nybølle. Firmaet opkøbte svenske bondemøbler, der blev sendt videre og solgt i Tyskland. Sælgeren oplyste, at han havde opkøbt instrumentet på Växsjöegnen, og at en kollega havde opkøbt et lignende instrument med 1 ekstra stiftvalse.

Min smålandsharpe har en kasse af fyrretræ finéret med birketræ på de 3 sider, men ikke på bagsiden. Låget er af massiv birk. Den ligner mest af alt et sybord. Mekanikken er enkel. Melodierne er stiftet med jernstifter på en stiftvalse, der drejes med et udvendigt håndsving.

Da jeg købte den, var den noget medtaget. Låget var brækket på langs, en del strenge manglede og snekken var revnet. Det lod sig dog reparere.

Mange melodier er gået tabt på de mange lirekasser med stiftvalse, fordi man omstiftede stiftvalsen, når man ønskede en ny melodi tilført repertoiret - det var billigere end at bygge en ny stiftvalse. Min smålandsharpes stiftvalse er aldrig blevet omstiftet, så den gemmer på de originale, fabriksnye melodier - og det er først og fremmest derfor, jeg skriver denne internetartikel.

Fotos før restaurering (AP, 1981):


     

Mekanik

Stiftvalsens akse hviler i lejer af jern.
Håndsvinget drejer en snekke, der griber om tænder udskåret i stiftvalsens højre ende.
Den venstre akse stikker ud igennem et hul i kabinettets venstre side. Den er forsynet med 12 riller, så stiftvalsen kan stilles i 12 positioner, der repræsenterer hver sin melodi.
Hver tangent består af en træplade med
en stiv metaltråd med et hammerhoved bestående af et stykke birke(?)gren på spidsen. Træpladen kan vippe. På træpladens frie ende findes en stift, der bliver trykket ned, når den rammes af en af stiftvalsens stifter. Derved trykkes træpladens fri ende ned, så den anden ende med den lille træhammer løftes. Når stiften har passeret, falder hammeren ned på 2 ståltrådsstrenge. Der er ingen dæmperfunktion, så de tidligere anslåede strenges efterklange interferer med de nys anslåede strenge - som på et klokkespil.
Tonernes omfang er c, d, e, f, g, a, b for h, c', d', e', f', g', a', b for h', c'', d'' e'', f '' - altså 18 toner ialt på en diatonisk skala.


Fotos 2020 (AP):
   
Til venstre: Stiftvalsens venstre akse. De 12 riller repræsenterer hver en position med en melodi.
Til højre: Stiftvalsens højre akse og møllehjul. Den sidste stift mod højre er den sidste dansevises sidste tone - f ´´. Denne tone bruges kun denne ene gang!


   
Til venstre: Forpladen og stiftvalsen er fjernet. Man ser håndsving og snekke. Stiftvalsens højre akse skal hvile i rillen til højre.
Til højre:  Stiftvalsen er sat på plads.

   
Til venstre: En tangent er taget af. Rillen på undersiden af tangenten skal hvile på den smalle metalkant. En fjeder holder tangenten på plads. Hver tangent har en lille jernstift på den frie ende.
Til højre: Fingeren trykker tangenten e ned, så hammeren løftes.

Lokalitet
Kabinettets bagside er af fyrretræ. Her fandtes
4 laksegl, der formentlig har fastholdt en fabriksmærkat. Desuden rester af en jernbanemærkat af papir, hvor bogstaverne EMARP sidder tilbage.
Svenskt Visarkiv oplyste i 1982, at Emarp ligger i nærheden af Vimmerby i det nordlige Småland. Man må formode, at der har været en jernbanestation eller et trinbræt i Emarp, som har været det nærmeste, man på let måde kunne komme til køberens adresse. Derefter har smålandsharpen måtte bæres eller køres med trækvogn eller hestevogn til køberens adresse.

Melodierne
Jeg optog i 1982 smålandsharpens melodier på kassettebånd og sendte det til Musikmuseet i Stockholm for at få yderligere oplysninger. Museet videresendte mit brev og kassettebåndet til Svenskt Visarkiv, der gav mig nyttige oplysninger.
Først på stiftvalsen er der 2 koraler, nemlig koralen "Min synd, O Gud, mot dina bud" (Nr. 187 i den Haeffnerske Koralbok 1820) og koralen "Vak upp, min själ, gif ära" ( Nr.
429 i Haeffners koralbok, udg.1820). Denne koralbog var i brug igennem hele 1800-tallet, men undervejs, som der kom nye udgaver, kunne nogle koraler komme til og andre udgå. De sidste 10 melodier er "danslåter, förmodligen lokala sådana, från 1800-talets sista hälft - exsakt vad går inte att identifiera".

Brev fra Svenskt Visarkiv 1982:
 

Fotokopier af de 2 koraler fra Haeffners koralbok 1820 - med tilskrevne noter fra Svenskt Visarkiv:
     




Smålandsharpens melodier - 2 koraler og 10 danseviser fra Vimmerbyegnen:
Noderne er i pdf-fil, der kan printes.

André Palsgård 2020

Retur til forside
Retur til internetartikler