Retur til internetartikler         
Retur til forside

Orgler bygget af ukendte eller mindre kendte mestre

1) Orgler bygget af ukendte mestre


Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987

Abel Cathrine Stiftelsens Kirke, Dronningens Tværgade 39, København (Kirken bestod i årene1752-1884, brændte i 1884). 
Orglet: Ukendt mester. Ejere:
1710-1868: Frederiksberg Slotskirke (Organist- og Kantorembederne 1953 side 66) Se divergerende oplysninger nedenfor!
?-1842 Krigsråd Ulrik Chr. Melby og frue.  
1842-1884 Abel Cathrine Stiftelsens Kirke (Skænket af de private ejere). Renset og ombygget af orgelbygger Jens Gregersen 1842.
1884-1949 Abel Cathrine Stiftelsen, Abel Cathrines Gade 13, Vesterbro, København. 1887 repareret af orgelbygger Knud Olsen, der indsatte nye bælge. 
Fra 1949 Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Opmagasineret i Christiansborg Slotskirke 1949-1971. Restaureret 1971 af orgelbygger P-G Andersen, der indsatte ny bælg og elektrisk blæser og fremdrog navnesedler med registerbetegnelser. Disp.: 1 manual (C-f ''') med 3 stemmer: Gedakt 8' (af træ, fra o. 1800), Fugara 4' (af metal, fra o.1842), Flageolet 2' (af metal, Gregersen o. 1842). Salmeverstæller til 10 vers. Klaviaturet kan klappes op og aflåses som en sekretær (sjældenhed i orgler, men almindeligt i skibsklaverer) (Danmarks Kirker 1987) 
Opstillet 1710 som Frederiksberg Slotskirkes første orgel. Udskiftet 1773 og foræret til Blågårds Seminarium, hvor det blev brugt indtil 1840, hvorefter det blev opstillet i Abel Cathrine Stiftelsen. Ordret tekst fra nedenstående kilde: Da den sidste jomfru døde på stiftelsen 1949, ringede en håndværker til Musikkonservatoriet og sagde, at der stod et gammelt klaver, og hvis konservatoriet ville have det, kunne det få det. Ellers ville det blive smidt ud af vinduet. Konservatoriet hentede orglet og fik det istandsat (Berlingske Tidende, torsdag 14. januar 1982 side 2: Gammelt orgels sælsomme skæbne) Anekdoten om orglets redning blev også fremsat ved en koncert i Statens Museum for Kunst 17. januar 1982 (hvor orglet blev præsenteret for offentligheden efter restaurering) Brorsonfortolkeren Ingolf Olsen spillede på lut og Troels Svendsen på barokviolin med akkompagnement af Jens E. Christensen på orglet (Program for koncerten)
  
Annelise Olesens fotos fra 1975 er hentet fra Danmarks Kirkers netudgave 1987 Orglet var i 1975 uddeponeret af Musikkonservatoriet til Christiansborg Slotskirke. 
Man ser en velleramme med mange veller på fotoet til højre. I teksten nævnes det, at der er en masse overflødig mekanik i orglet - som om vindladen skulle have været anvendt til et større orgel. 

Børglumkloster Kirke, Nordjylland. Bygget o.1750 af ukendt mester, ombygget, udvidet, 13 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987) 13 stemmer på 1 manual + pedal (Dansk Orgelindex)
    


Børglum Kirkes orgel fotograferet juli 2016 ved Messiaskirkens kortur (AP)
    

   
Organist Krisztina Vas Nørbæk ved spillebordet på bagsiden af orglet - og udsigten fra orgelpulpituret (Foto: Susanne Palsgård)

Asminderød Kirke. Leveret 1822 af anonym mester. 1836 nyt 4-stemmers orgel bygget af Ramus (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970)

Dragsholm Slotskapel, Vestsjællands amt. Da orglet nu er rubriceret som bygget af Knud Olsen henvises til internetartiklen om Knud Olsens orgler (AP)

Dråby Kirke (ved Jægerspris). Bygget af ukendt mester. Opstillet 1870 af Knud Olsen. Skænket af Grevinde Danner, Jægerspris Slot, på kong Frederik VIIs fødseldag. Grevinde Danner havde fast plads i kirken. Disp.:  Mekanisk sløjfelade med 1 manual (C-c''') og 5stemmer: Gedact 8 Fod, Viola di Gamba 8 Fod, Principal 4 Fod, Fløite 4 Fod, Octav 2 Fod. Alle piber er af metal bortset store oktav i Gedakt 8'. Fløjte 4' er dækkede piber bortset øverste oktav, der er åbne, koniske. Gavlformet, nygotisk facade. Spillebord ved gavlen til højre og pumpepedal for kalkant ved gavlen til venstre. Kromatisk pibeopstilling med diskant i højre side. Registertræk er aflange som Ramus byggede dem (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970) 1881 nyt orgel ved A. H. Busch & Sønner (Dansk Orgelindex set 2018)

Egedal Kirke, Nordsjælland - se  Nivå Kirke
  
Engbjerg Kirke, Lemvig - se Vestenskov Kirke, Lolland

Esbønderup Kirke - se Herlev Kirke

Farum Kirke. Bygget 1844 af ukendt orgelbygger. 1891 nyt orgel ved A. H. Busch & Sønner (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970)

Frederikssund Kirke. Orglet bygget 1853 af ukendt mester. I 1906 nævnes det, at Knud Olsen o. 1870 byggede et 4 stemmers orgel. Det er sandsynligt, at det er det gamle orgel, han har restaureret. 1924 nyt orgel bygget af Starup (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970)

Herlev Kirke (ved København). Bygget o. 1854 af ukendt mester / Esbønderup Kirke fra 1869. Leveret og opstillet af Daniel Köhne. 3 1/2 stemme. Stemt for højt. 1814 nyt orgel ved  A. C. Zachariasen (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970)

Møgeltønder Kirke, Sønderjylland. Bygget 1679, ombygget, udvidet, 25 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987)

Nivaagaard Bedehus (beregnet for teglværksarbejderne) ved godsejer Johannes Hage, Nivaagaard, 1893-1910. Enkelte dele kan måske dateres helt tilbage til 1757. Blev bygget 1823 (?) Har muligvis stået i Søllerød Kirke 1823-1893. Ombygget. Næppe Hartmanns orgel, men han kan have spillet på det, hvis det stod i Søllerød Kirke /  Nivå Kirke 1910-1990. Nyt orgel 1980 (Det lille orgel blev dog i kirken til 1990) / Egedal Kirke, Nivå, udlånt  1990-2003 / Nivå Kapel fra 2004 (Nivaa Kirke 1919-2010, side 50-53. Iben Skibsted Klæsøe: Harmonium og orgel - læs: Positiv og orgel (AP)) Nivå Kirke, Nordsjælland. Kororgel. Ukendt bygmester. Bygget i 1800-tallets midte, ombygget, 5 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987) Mekanisk sløjfevindlade med 1 manual (C-c''') med 5 stemmer: Gedact 8 Fodstone, Fugara 8 Fod fra c (C-H fælles med Gedakten (AP), Principal 4 Fod, Fløite 4 Fodstone, Octaw 2 Fod. Facadepiber er attrapper af træ. Registertrækkene ligner den kuglerunde type som Ramus byggede. Et registertræk til en vakant stemme er af en anden type og kunne være bygget af Marcussen. Tidligere kassebælge. Tidligere sorte undertangenter og hvide overtangenter. Klaviaturbelægningen udskiftet af I. Starup & Søn o. 1946.  Restaureret o. 1961 af Th. Frobenius & Co. Orgelhuset blev forsynet med tag. Nye låger på bagsiden. Ny vindlade, abstrakter og vindforsyning. Bemalingen var oprindelig ådret. I 1970 mørk almueblå, lys blå, guldstaffering. Pibeopstilling i pyramideform. Pibematerialet fordeler sig på 6 generationer: o. 1800?, o. 1850?, Frederik Nielsen o. 1800-tallets slutning, Th. Frobenius & Co. 1961, diverse piber fra 1900-tallet (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt. Utrykt afhandling 1970)  2004 flyttet af Gunnar Husted og opstillet i Nivå Kapel  (Orglet 1/2005, nye orgler 2004) Trykket ændret fra 51.2 til 48.8 mm vand (Computertrykt seddel ved Husted inde i orglet) Bygget 1823? 1 manual med 5 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2018) 
Ombygningen i 1961 medførte bygning af ny vindlade - tilsyneladende efter gamle mål, idet spunslåger er genanvendt. Elastiske ringe ved sløjfer. Ny kvadratisk, fjederbelastet bælg og ny blæser og blæserkasse i bunden af orglet. Der er fast bund i orglet og den trekantede top er forsynet med tag, der er helt lukket (AP, set april 2018) / Jacob Friis-Grigoncza, orgelmuseet i Nysted fra november 2018.  Fugara C-H er kobberpiber med hatte af tin/bly. Nogle åbne piber af tin/bly er forlængede, men  alle åbne piber har fået åbne stemmeslidser og påloddet overlabiet, så opsnittet er blevet lavere. Gardin er ikke set. Sløjferne er af sandwich-typen (2 masonitplader med skugummiringe imellem). Der er plads til 6 stemmer i fundamentet. Den midsterste er blændet med skind og sløjfe (AP, november 2018)
      
Nivå Kirke 1975 (Annelise Olesen) 

Orgelbænken har den marineblå farve, som orglet havde i 1975 (Udsnit af scannet foto fra Iben Skibsted Klæsøes artikel).

Nedenstående fotos er taget april 2018 af AP:
   
Til venstre: Gammelt orgel med nyere mekanik.
Til højre: Fjederbelastet svømmebælg. Derover abstrakter og velleseng. Vellesengen er monteret på vindladens underside.
   
Ventilkammeret fra 1961 inspiceres - det ser ud til at være i god stand.

5 Ramusregistertræk med tilhørende træskilte - og til venstre et andet træk til en vakant stemme.
   
Stikkermekanik fra tangenter til vinkler.

Nivå Kapel - se Nivågård Bedehus

Nivå Kirke - se Nivågård Bedehus

Nørre Lyndelse, Fyn. 
Orgel 1 (+): Anonym mester. Antagelig købt brugt o. 1864, bekostet af kirkeejeren. Placeret på vestpulpituret. 
Orgel 2 (+): Anonym mester. Bygget 1907. Pneumatisk keglevindlade. Disposition: 1 manual med 5 stemmer: Bordun 16’ (fra F), Principal 8’, Rørfløjte 8’, Salicional 8’, Octav 4’; koppel M 4’-M, svelle. Bekostet af menigheden. I forbindelse med kirkerestaureringen o. 1930 flyttedes orglet fra vestpulpituret (+) til et podium i tårnrummet, og samtidig udskiftedes eller omdannedes den oprindelige facade ud fra et ønske om stilmæssig harmoni med det nyklassicistiske alterparti.  De to englefigurer fra en tidligere altertavle fandt genanvendelse i orgelfacaden. Ved Orgelregistrantens besøg 1973 var orglet malet i to gråbrune nuancer, stafferet med blå, rød, lys orange og guld. Nyt orgel 1975 (Orgelregistrantens oplysninger 2016) 

Sankt Mariæ Kirke, Jens Jessensvej 7, København (katolsk). Ukendt orgelbygger - tilsyneladende amatørbygget. Ukendt byggeår - tilsyneladende er ældre pibemateriale anvendt.
Stod tidligere i en landsbykirke nær Regensburg. Årstal for anskaffelse til Sankt Mariæ Kirke er ukendt. Disposition: Mekanisk sløjfevindlade med 1 manual (C- f ''') med 5 stemmer: Holzged. 8', Rørfl. 4', Princip.-fl. 2', Cymb. (Zwerg) 1/3' (C-H 1/2') + Pedal (C-d') Subbas 16' (senere tilbygning). Delte registre. Permanent koblet anhangspedal (Orgelregistranten, 1974) Orglet blev sendt tilbage til Tyskland til en bror til en af søstrene o. 1980 - en mand, der sætter orgler i stand (Personlig medd. til AP fra katolsk bispekontor1989)

Snostrup Kirke. Ukendt bygmester. Købt brugt 1875 af Knud Olsen. Leveret med nyt orgelhus. Disp.: Mekanisk sløjfelade (C-c''') med 4 stemmer: Gedakt 8', Principal 4', Gedaktfløjte 4', Oktav 2'. Oktaven repeterede i sidste oktav. Ombygget 1966 af Th. Frobenius & Co. i en sådan grad, at kun facadepiberne er originale. Det er C-h' i Principal 4'. De har stort blyindhold, ingen kernestik og ikke Reuterske stemmeslidser. Pibeopstillingen på vindladen følger facadepiberne (Ole Olesen: Orgelbygning i Frederiksborg amt, utrykt afhandling fra 1970) Orglet findes fortsat i kirken i sin stærkt ombyggede form (Dansk Orgelindex set 2018)

Søllerød Kirke se Nivå Kirke

Sønderborg Slotskapel. Bygget ca. 1570 af Herman Raphaelis Rottenstein-Pock? (HRR-P byggede orglet til Københavns Slotskapel 1553 og i Roskilde Domkirke 1555). Ude af drift fra 1670. Nyt værk (eller forsøg på rekonstruktion af værket) ved orgelbygger Mads Kjersgaard.
Disposition:
Oberwerck F-a''= 38 toner: Principal (F-c, + f-g' er facadepiber), Grob Gedact, Over Pfeiffe discant (d'-a''), Octava, Nachthorn, Super Octava, Sedecima, Mixtur, Trompet.
Positiv (C-a'' = 41 toner + 3 subsemitoner (dis). Octav Flöite (dækket), Super Octav Flöite (rørfl.), Quint Flöite (C-H dækket, c-a'' spidsfl.), Zimbel (2 kor, tertser og oktaver), Regal.
Desuden Tremulant og Vogelgeschrey (Mads Kjersgaard: Rekonstruktion af renæssanceorglet på Sønderborg Slot, Orglet 2/1998, side 4-9)
       
Sønderborg Slotskapel med nyrestaureret orgel
       
Fra Orglet 2/1998 side 9 (Orgelfacaden med lukkede låger), side 5 (Registermekanikken til Oberwerck) og side 6 (Positivets regal og klaviaturet). Man kan ane subsemitonerne  dis, dis' og dis''.

Snostrup Kirke, Frederiksborg amt. Bygget o. 1850 af ukendt orgelbygger, ældre dele, ombygget, 4 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987)  

Tikøb Kirke. Bygget 1822 af ukendt orgelbygger. 1855 erstattet af orgel bygget af Gregersen (Danmarks Kirker)

Tvede Kirke, Århus amt. Bygget o. 1850-1900, ombygget, 3 stemmer (Side 3 i oversigt over ældre danske orgler 1987) Bygget 1875? 1 manual med 3 stemmer (Dansk Orgelindex 2018)

Vestenskov Kirke, Lolland. Bygget o. 1877 af ukendt mester. Flyttet fra Vestenskov Kirke 1904 / Engbjerg Kirke, Lemvig, 1904-1952. Facaden forblev i kirken efter indsættelse af nyt værk på 6 stemmer ved Frobenius i 1952 (Danmarks Kirkers netudgave set 2016)
    
Engbjerg Kirkes orgel med den historiske facade afbildet på forsiden af PO-bladet maj 2016 og i Danmarks Kirkers netudgave.


2) Orgler bygget af mindre kendte orgelbyggere


  Side 4 i oversigt over ældre orgler 1987


Side 8 i oversigt over ældre orgler 1987


Aller Kirke. Facade Oppenhagen 1820. Se Marcussen.

Asserballe Kirke, Sønderjylland. Bygget 1878 af Furtwängler & Söhne. Ombygget, 9 stemmer (Fortegnelse over ældre orgler 1987, side 4)

Brødremenighedens Kirkesal, Christiansfeld. Positiv bygget 1770 af Jürgen Hinrichsen Angel, Flensborg. Erhvervet 1774. Opstillet 1778 i Søstrehusets korsal. Senere flyttet til kirkesalen. Facadepiber brugt i krigsøjemed under 1. verdenskrig og erstattet af attrapper af træ. 1956 restaureret af Jydsk Orgelbyggeri: Nye facadepiber og tilbygning af elektrisk blæser. Disposition: 1 Manual (C-d''') med 6 stemmer: Gedact 8 Fuss, Principal 4 Fuss B/D (C-F dækket, Dis-gis' i facaden), Gedact 4 Fuss, Octave 2 Fuss B/D, Gedact 2 Fuss (fra f '' 4') B/D, Octave 1 Fuss B/D. Bas/Diskant deling ved cis'/d'. 2 kilebælge i soklen. 2006 restaureret af Marcussen & Søn (Orglet 1/2010 side 31-42, Svend Prip: Small is beautuful, side 34-39) Bygget 1770 (Organistbladet juni 2017)

Positivet, da det stod i søstersalen (Orglet 1/2010, side 34)

Brødremenighedens Angel-orgel pryder forsiden af Organistbladet juni 2017

Det kongelige danske musikkonservatorium, orgelsalen, København. Bygget 1877 af det engelske firma Bishop & Son. Stod opr. i en baptistkirke i London /  2006 opstillet i stormagasinet Urban Dock Lalaport i Tokyo, nedtaget 2011 p.g.a. nye regler for jordskælvssikring /opstillet i orgelsalen 2011 (PO-bladet dec. 2011) 26 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal (Dansk Orgelindex , set 2018)

Bishop-orglet i japansk stormagasin (PO-bladet dec. 2011)

Dreslette Kirke, Fyn. Bygget 1787 af Hartvig Joakim Müller. Ombygget, 10 stemmer (Fortegnelse over ældre orgler 1987, side 6) 1 manual med 10 stemmer (Dansk Orgelindex set 2018) Danmarks ældste danskbyggede kirkeorgel (AP)

Haderslev Seminarium. 2 orgler bygget af Furtwängler & Söhne. 2 og 14 st. (TFK 2018)

Fejø Kirke. Bygget 1884 af Frederik Hansen i samarbejde med C. Schuster. Der kendes ikke til andre orgler bygget ved et samarbejde med de 2 orgelbyggere. (Læs evt. om Schusters danskproducerede orgler på harmoniumsfabrikken Joh. P. Andresen & Co., Ringkjøbing, på denne hjemmeside).
1 manual med 4 stemmer og anhangspedal. Velklingende med fin spillemekanik. Frederik Hansen var uddannet snedker og selvlært orgelbygger. Hans fabrik i Eskilstrup hed "Orgelfabrikken Iris, F. Hansens Damp-Orgelfabrik, Eskildstrup, Nykøbing F". Orglet er muligvis et af  fabrikkens 1. værker - det eneste endnu eksisterende. Hans søn Hans Fr. Espenhain Hansen videreførte virksomheden indtil 1936. Frederik Hansen & Søn byggede i 1931 orglet til Ålholm Slot (Lolland-Falsters Stift: Lolland-Falsters Stift 1803-2003, side 121-132, Svend Prip: En orgelrejse, side 131) 
   
Fejø Kirkes orgel bygget af Schuster & Hansen er fotograferet af Svend Prip 2003

Jesu Hjerte Kirke , Randers (kat.). Bygget 1890 af Friederich Fleiter til Jesu Hjerte Kirke i Randers. Der er 5 stemmer på 1 manual og anhangspedal, og hele instrumentet er indbygget i et anonymt udseende orgelhus uden egentlige facadepiber. Udover den elektriske blæser, der står i et lille aflukke i stueplanet, kan orglet luftforsynes fra en manuelt betjent pumpestang i bunden af orgelhuset i modsatte side af spillebordet. Dispositionen er består af tre 8-fods karakterstemmer, en 4-fods fløjte og en 2-fod. Registrene aktiveres fra registertræk over spillebordet. Et sjette registertræk bærer betegnelsen Kalkantenglöcklein. Fornylig restaureret af Frobenius bekostet af Johan Otto Wroblewskis Fond (Organist Per Rasmus Møller på Det Danske Orgelselskabs facebookside maj 2017)


        
Fotos af orglet i Jesu Hjerte Kirke: Per Rasmus Møller juni 2017

Jesuskirken i København. Bygget 1890 af Aristide Cavaillé-Coll. 20 stemmer på 2 manualer og pedal (Dansk Orgelindex, set 2018)


Ketting Kirke, Sønderjylland. Bygget 1878 af Furtwängler & Söhne. Ombygget, 8 stemmer (Fortegnelse over ældre orgler 1987, side 4) Bygget 1878 af  P. Furthwängler & Söhne med 8 stemmer, 1 manual og Pedal. I nyere tid er det udvidet med et 2. manual, således, at orglet i dag tæller 13 stemmer, 2 manualer og Pedal og denne disposition: 1. manual: Principal 8', Gedackt 8', Oktav 4', Fløite 4', Quintatøn 2', Mixtur III fag. 2. manual: Rørfløjte 8', Fløjte 4', Principal 2', Quint 1 1/3', Sesquialtera II, Tremulant. Pedal: Subbas 16', Gedackt 8'.  Manualkobling som træk. Orglet klinger fint, men Furthwängler er der næppe meget tilbage af (Organist Per Rasmus Møller på Det Danske Orgelselskabs facebookside 2018) 1958 omdisponeret af Marcussen & Søn. 2001 tilbygget 2. manual af Marcussen & søn (TFK 2018)
    
Ketting Kirkes orgel fotograferet 2015 af Per Rasmus Møller 

Kettingorglets spillebord efter ombygning 2001 (Per Rasmus Møller, 2015)

Lysabild Kirke, Sønderjylland. Bygget 1878 af Furtwängler & Söhne. Ombygget, 12 stemmer (Fortegnelse over ældre orgler 1987, side 4)

Over Lerte Kirke. Bygget 1866 af Wilhelm Sauer, Frankfurt an der Oder, som hans opusnr. 104. Orglet belv nedtaget - vistnok i 1973. Orglet blev muligvis bygget til en privat person i Berlin som husorgel. Orglet blev senere opstillet i Flensburger Predigerseminar og i den forbindelse udvidet med pedal: Subbas 16' som opstilledes på en mekanisk keglevindlade. Nyt pedalkobbel etableret i forbindelse med udvidelsen. Senere opstilledes orglet i aulaen på Haderslev katedralskole. Hvornår det er kommet til Over Lerte vides ikke, men muligvis omkring 1920.
Disposition: I. Manual: Flute 8', Gamba 8'. II. Manual: Gedakt 8', Fugara 8'. Kobbel: II/I (oprindeligt kobbel). Svelle for hele orglet.Mekanisk aktion. Wilhelm Sauers orgelbyggeri eksisterer fortsat og var i Østtysk statseje mellem 1972 og 1990. Orgelbyggeriet er atter i privateje (TFK 2018)

Over Lerte Kirkes orgel 1920?-1973? Ukendt fotograf. Udateret foto.

Skærbæk Kirke, Sønderjylland. Bygget 1879 af Furtwängler & Söhne. Ombygget, 15 stemmer (Fortegnelse over ældre orgler 1987, side 4)

Tønder Seminarium Bygget af Furtwängler & Söhne (TFK 2018)

Vartov Kirke, København. Bygget 1823 af Oppenhagen bag orgelfacade fra 1755. Disp. 1858: 1 manual med 6 stemmer: Fugara 8', Gedakt 8', Fløjte 4', Quint 2 2/3', Octav 2', terz 1 3/5' / Da kirken i 1874 fik nyt orgel bygget af Daniel Köhne, overtog denne Oppenhagens orgel incl. den gamle facade. Daniel Köhne opbevarede dette orgel i årene 1874-1896 eller 1898, hvorefter han opstillede det i / Jorløse Kirke ved Holbæk (incl. den gamle facade). 1937 fik kirken nyt orgelværk (i det gamle orgelhus og bag den gamle facade) ved Starup & Søn 1937.  Enkelte dele: klaviaturet, spillemekanikken og vindladen, genanvendtes imidlertid i et orgel, samme firma byggede omkring 1943, og som i dag ejes af Luthersk Missionsforening i Gilleleje (Danmarks Kirker, netudgave set 2015)

Vilstrup Kirke, Sønderjylland. Bygget 1803 af Hans Friedrich Oppenhagen. Orglet var placeret over alteret. 1850 nyt orgel ved Marcussen med genanvendelse af Oppenhagens facade. Oprindeligt indgik facaden i alteret, men i 1940 blev orglet med facade flyttet til vestenden af kirken. Facadens midterfeltet rummede oprindeligt et et maleri, der ikke blev genanvendt ved flytningen (Danmarks Kirker 1954) Nyt orgel ved Marcussen i 2004 (Dansk Orgelindex)

Oppenhagens facade i Vilstrup Kirke. Annonce i organistbladet oktober 2004)

Væggerløse Kirke, Storstrøms amt. Bygget 1887 af Orgelfabrikken Iris, F. Hansens Damp-Orgelfabrik, Eskildstrup, Nykøbing F, ombygget, ny facade. 6 stemmer ( Side 8 i oversigt over ældre orgler 1987)  1 manual med 6 stemmer (Dansk Orgelindex, set 2018)


Internetartiklen er påbegyndt maj 2016, André Palsgård

Retur til internetartikler         
Retur til forside