Retur til internetartikler    
Retur til forside
Retur til andre historiske orgler

Ramusorglet fra Engestofte Kirke 1940-1981, bygget o. 1850

Del 2. Renovering og rekonstruktion

 

1. del af artiklen var en gennemgang af orglets tilstand ved modtagelsen 3. juli 2013, hvor orglet havde været uhensigtsmæssigt oplagret i 32 år.
Gennem fotodokumentation og gennemgang af orglets enkelte dele blev min konklusion, at orglet formentlig vil kunne restaureres og rekonstrueres efter fjernelse af den uoriginale pneumatiske tilbygning og andre uoriginale dele.

Denne 2. del af artiklen beskriver renovering og rekonstruktion efterhånden som arbejdet bliver udført.
Siden er påbegyndt 17. juli 2013. André Palsgård

Ejere
1940-1981 Engestofte Kirke 

1981-2003 Freddy Halfdan Breck (orglet opmagasineret)
2003-1013 Thomas Halfdan Breck (orglet opmagasineret)
2013- André Palsgård

Overvejelser angående historik (Medio juli 2013)
Ombygninger:
1) Orglet har fået en "smart", ny facade med et nyt register med fritstående piber på et tidspunkt, hvor det var moderne - i bredeste forstand i perioden 1890-1950. Da det tilførte register er pneumatisk, kan man indskrænke perioden til o. 1900-1945.

På et tidspunkt fik orglet en ny bælg, der krævede så meget plads, at der ikke var plads til den tidligere vindkanal. Der måtte bygges en ny, udvendig vindkanal mellem blæser og bælg. Bælgen er fra perioden efter de sidste årtier af 1800-tallet, men ombygningen kan være sket  meget senere, da der kan være tale om genbrug af en gammel bælg.

Da orglet fik sin nuværende bælg, havde det endnu ikke fået elektrisk blæser, for pumpepedalen må have været i brug, eftersom man foretog udsavning af underkanten af venstre gavls nedre låge for at give plads til pumpepedalens nye gang.

Den pneumatiske tilbygning er tæt sammenbygget med den udvendige vindkanal og bælgen. Den må være tilført på samme tid, hvor man også har tilført nye registerknapper.

2) Den store elektriske sikring i orglet kunne tyde på, at orglet har haft en stor støbejernsblæser, der så har stået ved siden af orglet.
I så fald er orglet senere blevet udstyret med den diminutive elektriske blæser, Starup-gardin fra 1900-tallets 2. halvdel og møbelfjeder som belastning for bælgen.
Et alternativ er, at den orgelbygger, der første gang har elektrificeret orglet, har været noget kikset og foruden den alt for lille blæser og møbelfjederen også har anbragt en forhåndenværende kæmpesikring i orglet.

November 2013.
Antikvarisk-Topografisk Arkiv på Nationalmuseet har i korrespondancearkivet et læg omhandlende emner fra Engestofte - alle håndskrevne. Jeg har gennemgået papirerne. Der er tale om meget sporadiske oplysninger. Her er nogle udpluk:

1936. Menighedsrådet ansøger om nyt orgel...(Det fremgår af det følgende, at denne orgelsag vedrører pastoratets 2. kirke - Våbensted Kirke.

23/6 1979. Orgelkonsulent Hans Nyholm skriver til Lolland-Falsters Stiftsøvrighed:
"Det nuværende orgel er, så vidt det kan ses af de foreliggende rapporter, ikke absolut kassabelt, selvom det trænger hårdt til istandsættelse. De i orglet anvendte tekniske systemer er af den type, der normalt lader sig reparere, det siges endog, at "orglet har en udmærket klang". Man bør da, inden det destrueres, undersøge, om det kan gøre nytte i en anden kirke, som vil ofre det nødvendige på dets nedtagning, restaurering og genopstilling, og hvor det arkitektonisk kan indpasses. Det bemærkes i denne forbindelse, at der fra I. Starup & Søn foreligger et fast tilbud på restaurering af orglet.

1979. Ifølge menighedsrådsformanden er det aftalt, at lærer Hanne Holm, der af og til har spillet ved gudstjenester i Engestofte Kirke, køber det gamle orgel for 1200 Kr.

1979. Orgelregistrantens Ole Olesen sender et brev til Erik Skov, Nationalmuseet,  med indvendinger mod at orglet kommer på private hænder. Menighedsrådet har oplyst, at det er et nyere orgel (40 år), og det har myndighederne taget for gode varer, skønt det er et ombygget Ramusorgel fra 1800-tallets midte.

Der er myndighedspersoner (jeg har ikke noteret hvem), der tager den kommende private ejer i forsvar og anfører, at hun lader til at være meget glad for orglet og uden tvivl vil kunne tage vare på det (Mit ordvalg).

Orgelbygger P. G. Andersen leverede det ny orgel til Engestofte Kirke i 1981. Det var et kasseorgel med 4 stemmer i en lysere disposition (8,4,2,1) end Ramusorglets (8,8,4,2). Det nye orgel blev allerede i 1992 afløst af et 6 stemmers orgel med anhangspedal med 1 stemme bygget af orgelbyggeriet P. Bruhn & Søn. 

Kommentarer:
Jeg fandt ingen beskrivelse af Ramusorglet. Ejheller en kassationserklæring fra 1979. 


Orgelbyggerfirmaet Frobenius har ingen papirer på Engestofte Kirkes orgel eller orgelsager fra 1930erne. 

December 2013. Engestofte Kirke og Våbensted Kirke havde fælles pastorat. Rigsarkivet har begge kirkers forhandlingsprotokoller liggende under betegnelsen Engestofte Kirkes forhandlingsprotokol 1922-1980. Her er nogle uddrag:

November 1933. Der forhandledes om Installation af elektrisk Lys i Engestofte Kirke.

September 1935. Det vedtoges at indhente Overslag til Ministeriet over et nyt Spaantag paa Taarnet og over et lille Pibeorgel ..., eventuelt et nyt Harmonium.

November 1935. Ansøgning om nyt Orgel afsendes.

Februar 1936. Anskaffelse af nyt Orgel stilles i bero (fordi kirkens spir skulle repareres, AP).

December 1939. Om at varme kirken op dagen før en kirkelig handling og holde temperaturen på 12 grader under handlingen.

Juni 1940. Det andet Punkt, der blev forhandlet, var angaaende Anskaffelse af et Orgel til Kirken. Fra et Firma, Starup & Søn, var der tilbudt et forholdsvis billigt Orgel.

Juli 1940. Starup tilbyder at opstille orglet på prøve.

September 1940. Det vedtoges at modtage det opstillede Orgel for 2700 Kr.

Januar 1941. Orgelbygger Starups Tilbud om aarlig Tilsyn med Orgelet mod en betaling af 30 Kr. vedtoges. (Desuden oplysning om, at harmoniet sælges for 35 Kr. og at en bælgetræder skulle antages til 1 Kr. pr. gang, AP).

Juni 1971. Fra Firma Starup & Søn forelaa Meddelelse om, at orgelblæseranlæg til orgelet i Engestofte Kirke til en Pris af Kr. 4761.00, der blev godkendt af Menighedsraadet.

Februar 1979. Vi mødtes i kirken og drøftede orgelfabrikant A. Langs brev vedr. manglerne ved orglet sammen med skrivelserne fra orgelkonsulent Østergaard.
... forelagde forskellige oplysninger om en løsning af problemet som er akut, og man enedes om at rådet skal foretage en samlet besigtelse af P Gerhard Andersens kasseorgel i Bagsværd og et orgel i Næstved samt evt. et Frobeniusorgel.


Marts 1979. Man var enige om at vælge den billigst, forsvarlige løsning som er Poul Gerhard Andersens orglet til en pris af 80.000 Kr. plus moms p.t. 20.25% ialt 96.000 Kr.

August 1979. Endvidere beder vi  Hanne Holm om tilbud med køb og nedrivning af det gamle orgel.

Marts 1981. Der afgives ordre på P.-G.A.s orgel.

Foreløbig konklusion af ovenstående: Engestofte Kirke havde harmonium indtil 1940, hvor kirken fik sit første orgel. Orgelbygger Starup har altså leveret det ombyggede Ramusorgel med pumpepedal. I 1971 elektrificerede Starup orglet med den alt for lille blæser og det typiske Starup-gardin. 8 år efter - i 1979 - fungerede orglet så dårligt, at problemet blev angivet at være akut. 

Starups 1. mand og arvtager Albert Langs og orgelkonsulent Østergaards beskrivelser af orglets tilstand findes ikke på Rigsarkivet under Kirkeministeriets orgelkonsulentsager. Bibliotekaren mente, de var smidt ud. Erhvervsarkivet i Århus, der rummer Starups arkiv, har ikke katalogiseret arkivet..

Rekonstruktion

Træværk vaskes i terpentin. Borebillehuller spartles med hvid trælim. Svært angrebne ubehandlede træflader lakeres som yderligere beskyttelse, mens bemalede ydersider spartles, slibes og grundmales.


Vindladen fortsat. Borebillehuller spartles med hvid trælim.


Sprækkerne fyldes op med hvid trælim.


Der limes alufolie på med papiret udad. Træværket lakeres som ekstra borebillebeskyttelse.


Bagsidens midterste, lodrette rammebrædt forsynes med ny tap. Vindladens spunslåge kan hverken komme af eller på uden at det lodrette rammebrædt forinden er skruet af  det øverste vandrette rammebrædt. Er det en uheldig følge af en tidligere ombygning?


Der er mulighed for at flytte vindladen 4.5 cm frem mod nodenichen. Men traktur og vipper ser ud til altid at have siddet på samme sted. Bemærk, at rammetræet over nodenichen er gået i stykker p.g.a. borebilleangreb.


Registertræk på venstre gavl. Borebillehuller spartles med trælim og der lakeres med alkydlak. Brædtet i midten af billedet bærer vipperne til  sløjferne. Der er et tilsvarende brædt i modsatte side. Disse brædder ligger løst kun understøttet ved enderne. Brædderne  klemmes på plads mellem gavlenes lodrette rammetræ og vindladen. Orgelhuset skal være samlet så effektivt, at de ikke kan rokkes.


2 håndsmedede søm fæstner højre gavls bageste hjørne til midterste, vandrette rammebrædt.


Det vandrette rammetræ midt på orglets forside består af flere stykker, der er tappet ind i de lodrette rammebrædder. For at samle orgelhusets underdel effektivt uden brug af lim, sættes der (i mangel på håndsmedede søm!) en enkelt skrue fra orglets inderside gennem hver tap. 


Inde i orglet ses 3 hak i kalkantens viser for bælgens stilling. Bælgen skal løfte så meget, at det højre hak kan ses på ydersiden af orglet. Bedste stilling er hak nummer 2, mens hak nummer 3 ikke må overskrides.


Vipper og registratur.


Den uoriginale registerknap til Octav 2 Fod gik helt fra hinanden efter et lille stød. Træet er gennemtæret af borebilleangreb.


Nørre Vedby Kirkes Ramusorgel har langstrakte registertræk. Der findes også en kugleformet type (f. eks. Fuglse Kirkes Ramusorgel), men den er sjældnere.
Foto: Annelise Olesen 1973.



Man ser her ind i vindladen via den kanal, der var tilsluttet den udvendige vindkanal, der er fjernet. I bunden af kanalen ses bagenden af ventilerne i ventilkammeret.


Der er savet noget af holderen til en vippe for trakturen til Fugara 8 Fod - formentlig for at give plads til den uoriginale vindkanal.

    
Diverse huller proppes til. Til venstre hullet efter kontakten. Til højre hullet efter registertræk til Principal 4 Fod.

     
Egetræslisten på nodenichen limes. Bemærk, at listen ikke flugter med loftet i nichen. Jeg tror ikke, den er original, men kan til gengæld heller ikke gætte, hvordan det har set ud tidligere.

Orgelhuset

Overvejelser vedrørende orgelhuset.

Det er sandsynligt, at overdelens rammeværk er en fortsættelse af underdelens rammeværk - 4 lodrette brædder fortil og 3 lodrette brædder bagtil. Det er også sandsynligt, at orglets øverste ende afsluttes med vandret rammetræ i samme højde på alle 4 sider.

Plan vedrørende orgelhusets grundstamme:

Det midterste, lodrette brædt bagtil er intakt efter limning. Det har en tap forneden og påskrues med 2 skruer foroven.
De bageste hjørner kan let gøres intakte ved sammenlaskning. 
Det øverste, vandrette brædt bagtil er borebilleangrebet i enderne ved udsavningerne til sammenzinkning og skal repareres.
De forreste hjørner skal tilbageføres til de gamle bredder - der skal indlimes træ til korrekt bredde på både forside og side. Der skal udsaves tappe.
De øverste vandrette brædder i gavlene skal have fjernet de uoriginale  forhøjelser af krydsfinér. Der er borebilleangreb ved sammenzinkningerne bagtil og brædderne er afsavet fortil, så de skal forlænges og der skal udsaves til sammenzinkning med gavlens vandrette brædt og udsaves slidse til tappe fra de lodrette hjørner.
Forreste, øverste brædt mangler helt og skal nybygges med udsavninger til sammenzinkning med gavlenes øverste rammetræ og slidse til tappene fra de lodrette hjørner.

Orglets rammeværk kan adskilles, men det er mest praktisk at lade det forblive i samlet stand. Imidlertid vil orglet være for stort til at passere døren ind til mit orgelskur. Jeg har derfor valgt at gennemsave alle 4 hjørner langs overkanten på de mellemste rammebrædder. Overdelen kan derefter laskes på underdelen.


Højre bageste hjørne. De  afsavede dele er lasket sammen med bræddestykker ved limning. Venstre bageste hjørne er behandlet på samme måde. De vil derefter kunne spartles og males på ydersiden. -Det ser noget klodset ud. Jeg har siden da stemt dem af igen.

Jeg har savet hjørnet af i højde med overkanten af det midterste, vandrette rammetræ. Efterfølgende er de sammenhørende dele lasket sammen med påskruede bræddestykker.



Venstre gavls overdel. (Abstraher venligst fra grønt orgelskur med vinduer og carportens bjælker og plasttag). 
Det lodrette rammetræ er tappet ind i det vandrette. Det holdes sammen bagtil ved sammenlaskning med et påskruet brædt der fulgte med orglet.

Det ses, at der er foretaget en afsavning af forreste ende af det øverste vandrette brædt i forbindelse med tilbygningen med fritstående piber.

Det forreste hjørne (i venstre side af billedet) mangler en del af rammetræet af samme årsag.

Orgelhusets rammeværk repareres og rekonstrueres. Forinden fjernes bælgen (Se senere).


Orgelhuset i fuld højde set bagfra.


og skråt forfra fra venstre


og skråt fra højre.


Højre forreste hjørne set indefra. Det ny brædt indgår i fronten, det gamle brædt med indlimet supplement indgår i  gavlen. Delene er limet sammen og har foroven tappe, der går op i overliggeren.

De 4 øverste vandrette brædder er zinket sammen, men også limet, så de udgør en samlet ramme. Der er indsat et ekstra brædt som forstærkning i siderne. 

Alle lodrette brædder er lasket på forneden. De 2 nye brædder i fronten er foruden tapnuingen foroven også lasket på foroven for at øge stabiliteten.


Orgelhuset set bagfra efter tapning og påskruning af overdelen og efter indledende spartling, slibning og grunding med hvid maling.


Orgelhuset set forfra 3. august 2013.


Sidst i september 2013:  De 4 låger på orgelhusets bagside er af nyere dato omend fra snedkerlimens æra. Fyldingerne er af moderne krydsfinér. 3 af dem er svært borebilleangrebet - nogle steder med regulære defekter. Fyldingerne skal derfor fornys. 
Her er lavet et første forsøg på en bagsidelåge. De gamle fyldinger blev savet væk og rammernes hjørner blev overhældt med kogende vand, indtil rammetræet kunne skilles ad.


Oktober 2013: 3 af bagsidelågerne har fået nye fyldinger af finér. Orgelhuset er utilsigtet blevet 2 cm lavere end oprindeligt, så lågerne har måttet ændres tilsvarende.


Da jeg regner med at skulle til ventilkassen en del gange i den kommende tid, erstatter jeg skruerne i det midterste, lodrette rammetræ på bagsiden med en lukkeanordning, der fungerer hurtigere. 

Bælgen   


Magasinbælgen blev holdt fast ved højre gavl med en skrue i det understøttende brædt og en skrue i bælgen.


Der er ikke bejdset under klodsen. 


Efter at bælgen er fjernet, ser man, at den understøttende bjælke ved venstre gavl er blevet berøvet sin midterste del ved sløset gennemsavning - måske for at få listet bælgen ind i orgelhuset via venstre gavl. Vi fik bælgen ud ved at løfte orgelhuset.


Hele bælgen er fjernet og ligger på siden på en hund. Undersiden vender hen mod os.
Kilebælgen ses fortil i billedet. Pumpepedalen har sikkert fungeret som en vippe med et lille træhjul til anlæg mod den egetræsklods, der er monteret på kilebælgens underside i venstre side af billedet.


Bælgen set fra venstre side.


Nærbillede af vindladens underside. 
Øverst ses åbningen til bælgens vindkanal. Her var den udvendige vindkanals nedre ende fastgjort med pålimede skindstrimler.
Vinden tilføres fra blæseren gennem det fleksible paprør. 
Neden for paprøret ses overtryksventilen.



Et kig ind i bælgens vindkanal, der har fungeret som musetilholdssted med skaller fra solsikkefrø (fuglefoder) og en rød gummibold
med gnavmærker.

Vinden kommer ind via det fleksible paprør gennem hullet i forgrunden.
Længere tilbage ses min finger løfte ventilklappen, der med en snor har haft forbindelse til bælgens overside.

Vinden føres fra kanalens loft op i magasinbælgen. Pumpebælgen har ikke haft nogen funktion efter at der blev etableret elektrisk blæser.



Den kileformede pumpebælg er i bedre stand.


Magasinbælgen er svært skadet af mus og borebiller.


Magasinbælgens overside. Den ene af de 3 dækplader af tynd træplade er skruet af. Under den er på rammen pålimet brunt papir til tætning. 


Papiret er her fjernet. I hullet har siddet en træprop, der holder snoren til overtryksventilklappen. Faltene ses i hvilestilling.


I magasinbælgens bund ses 3 ventilklapper af svært læder med stopklodser i form af skråtstillede brædder.


Under ventilklappen findes en mængde huller, der fører til pumpebælgen. Fra pumpebælgen kan vinden kun gå ind i magasinbælgen, men ikke retur.


Her ses hullerne efter fjernelse af ventiler.

Magasinbælgen kasseres, men den kileformede pumpebælg vil kunne bruges som magasinbælg. En "ny" magasinbælg bygges af pumpebælgen med anvendelse af dele fra magasinbælgen.

Brædtet til venstre i falten stammer fra magasinbælgen og har her erstattet et brædt, der viste sig at være brækket i 3 dele. Der er anbragt nyt skind under det gamle skind, der var forrevet i kanten. De 2 skind er limet sammen med hvid trælim.


Bælgens bund er forsynet med 2 studser af pap/alu rør. Det ene hul skal tilføre vind fra blæser og gardin. Det andet hul skal sende vind til vindladen. I det firkantede hul ses overtryksventilens røde filt.


Bælgens bund set indefra.


Bælgen set fra siden.


Bælgens overside har fået dækplader fra den ophuggede magasinbælg. Der er sat et stykke nyt rammetræ i midten. Der er brugt en del hvid trælim til udspartling af borebillehuller og til fastlimning af løse skindkanter og nyt skind. Bælgen er lakeret indvendig og udvendig med alkyd gulvlak. Dækpladen til højre bærer træproppen med sejlgarnet til overtryksventilen.

    
Sidst i september 2013: Bælgen er anbragt hvilende med den åbne ende på det tværgående brædt ved højre gavl og fastgjort ved påskruning af den tidligere omtalte træklods.
Fotoet til venstre viser understøttelsen af bælgen ved det midterste rammebrædt på orglets bagside. 
Fotoet til højre viser ophænget af bælgens lukkede ende nær facaden. Ophænget er skruet på klaviaturbakkens venstre hyldebærer.


Oktober 2013: Der er etableret vindforsyning fra ny elektrisk blæser. Her ses her bælgen i lukket tilstand og neden for i oppustet tilstand.

Piberne


Nogle af træpiberne har et tilproppet hul på pibekroppen. Måske har piben tidligere været hængt op eller måske stammer den fra et endnu ældre orgel, hvor den var hængt op?


Mange træpiber er gået op i samlinger og må limes. Løse pibefødder og støpsler limes fast. Piberne er alle forstærket i toppen med en strimmel pålimet lagenlærred eller ostelærred. Hvor lærredet er intakt, bevares det. Særlig slemme utætheder overlimes med skindstrimler. Bagefter lakeres indvendig og udvendig med alkyd gulvlak. Støpselen forsynes i de fleste tilfælde med nyt skind. 


Jeg har tidligere forestillet mig, at toppen af den krøppede pibe C skulle vende ud over venstre gavl. Jeg tror, den skal vende bagud. 


Træpiben Cis vender fremad og her er der rigeligt med plads. Jeg vil overveje, om jeg skal forsyne alle piber med et forstærkende bånd af lagenlærred i toppen.


Her ses de træpiber, der vender bagud. Mærkeligt nok er den største Fugara-pibe c i god stand. Den har kasseskæg og ses til venstre i billedet.


September 2013. Gedakters hatte får nyt filt. Samtlige piber renses en ekstra gang og buler udrettes, hvor det er muligt. Der foretages enkelte lodninger. Hvor det er for vanskeligt bruges superlim for ikke at ødelægge piben. Så kan en orgelbygger redde den, hvis der bliver økonomi til det. Piberne nummeres korrekt fra C.


Orglets front er til venstre i billedet. De 3 registre i venstre side af billedet skal stemmes fra orglets forside. 
Fugaraen til højre i billedet skal stemmes fra orglets bagside.


Den manglende koniske pibe nr. 49 tilhørende Gedackt 8 Fods registret har her fået en uspecificeret afløser fra mit pibelager.


September 2013: Jeg er heldig at få fat i nogle gamle fugarapiber i tinlegering til erstatning for de ødelagte piber.
Her ses den originale Ramuspibe c til højre og de "nye piber til venstre for den.


De nye piber er ikke så bløde som de originale Ramus-piber. De er intoneret kraftigere og sætter hurtigere an. 


Her ses de største fugaraer skråt forfra. Nogle af dem kunne godt trænge til lidt hjælp fra en orgelbygger. Den vinklede pibe er nr. 14. Den har tilloddet Reutersk stemmeslidse. Bag den ses den originale Ramuspibe nr. 13.

   
Fotoet til venstre: Pibefodens længde og mensuren er som i de originale piber.
Fotoet til højre: Desværre har en orgelbygger på et tidspunkt moderniseret klangen ved at tillodde de Reuterske stemmeslidser og etablere åbne stemmeslidser. Det er en skam, men desværre meget almindeligt.


November 2013. De originale piber har nu fået vind fra vindladen. De viser sig meget svage i klangen og usikre i ansatsen og svære at intonere. Jeg har derfor valgt at sætte det ny register på vindladen og lægge Ramuspiberne i kassen i bunden af orglet.



De mellemstore gedakter og fugaraer tager sig pænt ud og klinger smukt.

   
Her ses c (pibe nr. 25). Til venstre en Ramuspibe med sideskæg og relativt lille opsnit. Til højre erstatningspiben, der har kasseskæg og et lidt højere opsnit. Ramuspiben er svær at intonere og ændrer sig under spillet. Klangen er svag. Erstatningspiben er kraftigere, men alligevel ret fattig på overtoner, skønt den har åben stemmeslidse. Det skyldes nok opsnittet og kasseskægget.


De 6 mindste fugarapiber i erstatningsregistret har ingen stemmeslidse, men må stemmes på kanten. Den mindste pibe manglede i erstatningsregistret, så nr. 49 er en noget krøllet Ramuspibe, der dog klinger fint.


Et kig ind i orglet fra bagsiden. De mindste fugaraer ses i forgrunden.


Her ses piberne c (nr. 25). Fra venstre Oktav 2', Rørfløjte 4', Gedakt 8', original Fugara 8' med Reutersk stemmeslidse og sideskæg og erstatningsfugara med åben stemmeslidse og kasseskæg..

  
Billedet til venstre: Gedaktens piber nr. 37 og 38. Piberne 38-49 er åbne, tilspidsede piber.
Billedet til højre: Gedaktens piber nr. 49 og 48. Nr. 49 er uoriginal og fundet i mit depot. 


Oktavens største 5 piber trænger til udretning af buler, men kan da spille.

Tangenterne


Her ligger tangenterne klar til renovering og nogle af dem ligger i pres efter limning. På mange af dem bukker belægningen af kunststof opad i forreste ende. 

Fingersnavs på tangenternes sider skrabes eller slibes af. Løse filtgarneringer limes på eller fornys. Borebillehuller forsegles med hvid trælim. Træet får sluttelig en oliebehandling. 



Spillebordet forsynes med nyt filt og tangentgangen indstilles til 13 mm. Der garneres med et ekstra lag skind på tangentens ende ved forbindelsen til dens vippe.
Hjulene i midten af billedet er blot en møbelhund, der ligger på ryggen i bunden af orglet. Al plads må udnyttes.


Jeg havde håbet, at tangentbelægningerne kunne limes ned, men faktisk er alle forkanterne bøjet mere eller mindre opad og lader sig ikke presse på plads. 
Der er også en del revnede tangentbelægninger som det ses på fotoet. Når belægningen er fjernet, ses det, at borebillerne foretrækker fast tag over hovedet. Træmel fjernes, overfladen limes og i enkelte tilfælde må der spartles. Efter slibning kan ny belægning limes på. Belægningerne passer ikke helt, så der er brug for tilpasning med juniorsav eller fil og fint sandpapir. Kanterne kan slibes med fint sandpapir på trekantsliber. Overfladen tåler også slibning, der afsluttes med fint vandslibepapir. Der skal ikke poleres med fedtstof. Det gør organisten helt automatisk med fingerfedt, når han tager instrumentet i brug. 


De nye tangentbelægninger er diskret mærket med tangentens navn i den ene ende. Til venstre ses et c. Det ender nok med, at alle belægninger skal fornys.


Alle tangenter har i begyndelsen af september 2013 fået ny belægning af plast. Overskydende belægning er savet og slebet af. Overfladen er slebet med wienerkalk opslemmet i vand. Sideværts slub i tangenterne er ordnet ved ny filtgarnering ved stifterne. 


Det er nu en meget klodset måde, nodenichen er anbragt på. Den slutter underligt forneden og rager alt for langt ud. Det er ikke oprindeligt.

   
Oktober 2013: Den del af nodenichens indfatning, der ragede ud over rammetræet, er savet af. En egetræsliste tilpasses som liste bag tangenterne.


En egetræsliste danner ny front under nodeholderen.


Nodenichen er skubbet 1.5 cm bagud. I bunden af orglet gemmer jeg for en sikkerheds skyld resten af registret som reservedelslager. Fugararegistret er nemlig det mest følsomme i orglet.Nu kan organisten overskue hele klaviaturet. Nodenichen fastholdes i den ny position med 2 skruer. Forneden er 1 skrue i hver side bagstopper for nodenichen.
Efter etablering af el. belyses nodenichen gennem et udsavet hul i dens top.


Lyskilden er en lampe med en sparepære (for at undgå opvarmning af de nærmeste piber).

Vipperne


Der garneres med filtskiver over og under vipperne. Nogle af lædermøtrikkerne har for stort hul til messingtrådene. Orgelbyggeren har løst problemet ved at trække et strå eller et stykke sejlgarn igennem møtrikkens hul før påskruning. Det virker ikke altid. Nogle af vippernes lædermøtrikker springer af, når de kommer i funktion. Et eksempel ses midt i billedet. Mange messingtråde må forsynes med nye lædermøtrikker. Messingtrådene er ret tykke (ca. 3 mm), men hullerne i de udtørrede lædermøtrikker er altså større.


Vindladen


Den udvendige vindkanal saves til, så alt holdes inde bag højre låge. Den lille stump vindkanal tætnes med pålimede skindstrimler. Der pålimes skind til tætning ind mod vindladen (det firkantede hul). En træklods med udsavning til fleksibelt pap/aluminiums rør limes på den afsavede ende. Røret er 8 cm i diameter.


Sidst i september 2013: Til venstre ses ventiler med tynd, uelastisk skindbeklædning. Efter fjernelse af den gamle beklædning og let slibning af træfladen, limes ventilerne fast på et underlag af 3 mm filt og skind. Der anvendes gulvlim, fordi det i højere grad beholder sin elasticitet ved optørring. Til højre ses nogle ventiler, der endnu ikke er skåret fri med Stanley kniv. Ramus har mærket ventilerne med blækskrift på hvidt papir.

Som det kan ses er ventilerne på et tidspunkt blevet øget i bredden ved pålimning af træ i en anden farve. Den større bredde giver større sikkerhed for, at ventilen dækker åbningen til tonekancellen effektivt, så hylere undgås.

Etablering af el.

Kontakter anbringes til venstre under spillebordet. En vippekontakt med rød indikatorlampe  tænder for blæseren og en anden vippekontakt tænder for lys til nodenichen og lampe i orglet.


Blæserkasse til højre forneden, PR-dåse i midten af billedet og herover kontakt til blæserens ledning.


Kontakter til nodebelysning og lampe inde i orgelhuset etableres ved højre gavl.

Etablering af vindforsyning


En ny Ventola orgelblæser med lodret akse og kapacitet 3 kubikmeter vind pr. minut, og max. vindtryk 80 mm vandsøjle, indkøbes fra orgelbyggeriet Laukhuff i Tyskland. Blæserens skovle kører rundt uden gnidningsmodstand  - såvel når der forbruges vind som når der er lukket for vindforsyning i gardinet. (Det er vigtigt, at en blæser ikke udvikler varme, da det medfører øget tonehøjde i de piber, der spilles mest og  derved bliver opvarmet). 
En stor lydisolerende blæserkasse ombygges til formålet. Støjdæmpningen sker ved anvendelse af MDF-plade, glasuld og gipsonit. 
I højre side af billedet ses en ventilklap, der åbner ved vindforbrug. I venstre side ses afgangsrøret fra blæseren.


Et par længdegående lister skrues på nederste rammetræ fortil og bagtil nær gulvet. En træplade hviler på listerne. Blæserkassen står på den og gardinet er monteret på den med skruer.
Blæserens afgangsrør af fleksibelt pap/aluminium bryder gennem blæserkassen og er forbundet med gardinet i midten af billedet.


Vinden føres fra gardinet til bælgens underside


-og fra bælgens underside i en bue op til vindladen.


Bælgen ses her belastet med 2 mukkerthoveder, der med den viste placering giver et vindtryk i trækanalen ved vindladen på 59 mm vands tryk. Ved sin undersøgelse af orglet i Engestofte i 1973 målte Ole Olesen trykket til 67 mm vands tryk på orglet i hvile. Nogle forsøg med forskellige tryk vil afsløre, hvilket tryk, der får piberne til at klinge smukkest.


Træproppen er fjernet fra trækanalen og erstattet af et blyrør, der udgør en del af et primitivt manometer. Det måler her trykket ved indgangen til vindladen til 59 mm vands tryk.


Når bælgen løfter sig, ruller gardinet ned og dækker mere og mere af vindforsyningshullet inde i gardinkassen. 
Man skal indstille snorens længde, så bælgen løfter sig mest muligt uden at overtryksventilen bliver udløst.


Når tangenterne er justeret i højde, kommer det spændende arbejde: Er vindladen tæt? Er der hylere - eller flere piber i samme register, der spiller på vind fra samme ventil? 
Heldigvis er sløjferne tætte - der er stille, når sløjferne er skubbet ind.

November 2013: Efter etablering af vindforsyning var der mange hylere, men sløjferne var tætte. Efter fornyelse af ventilbelægninger er der få hylere tilbage. En måneds tid efter har ventilerne sat sig og den sidste hyler har forstummet.

Gedakt, Fløjte og Oktav klinger fint i kammertonehøjde på vindtrykket 60 mm, der opnås ved at lægge mukkerthovederne yderst på kanten. Men de originale Fugarapiber ligger 20 cent af en halvtone højere med næsten lukket stemmeslidse. De kan ikke stemmes ned til kammertonehøjde, da total tillukning af den Reuterske stemmeslidse medfører at stemningen falder under kammertoneniveau. 

Noget af forklaringen må være, at orglet tidligere var belastet med en møbelfjeder og fik vind fra en blæser med for lille kapacitet. Ved brug af de store piber har bælgen ikke kunnet fyldes op. Når bælgen daler, trykkes møbelfjederen mindre sammen og trykket falder. Det gør stemningen også - og må da også have gjort det hos kirkegængerne. Ole Olesen målte trykket på vindladen til 67 mm vand, når der ikke var vindforbrug. Trykket må være faldet, når der blev spillet på orglet.  

Den ny blæser har overkapacitet, så trykket ikke daler ved øget vindforbrug. Erstatningsfugaraen kan stemmes til kammertoneniveau uden problemer.

Tanker om orglets udseende
 
Orglet bliver ikke malet egetræsådret igen, så mulighederne er frie. Hvis orgelhuset bliver malet i passende farver, kan stoffet bag facadens 3 åbninger være rødt. Jeg forestiller mig, at stoffet skal monteres på nogle forgyldte rammer, der passer til åbningerne. 
Der skal bygges gesimser foroven.
Der skal monteres tynde, vandrette lister, der skal skjule samlinger mellem underdel og overdel og overdel og top. 
Orgelhuset skal naturligvis bære guldstaffering.



Der skal drejes nogle nye registertræk efter mål taget på f. eks. Ramusorglet i Nykøbing Falsters Klosterkirke (Organist Jan Ole Vanggaard, juni 2014). 

Fotos fra oktober 2015: Blæser anbragt i orgelhusets bund, øverste del af orgelhusets facade, en større del af orgelhusets forside, orgelhusets højre, øverste hjørne, spillebordsnichen (AP).











Fotos fra januar 2016 efter endnu en gang spartling og slibning og maling med hvid alkyd.
   

Se internetartiklen om Ramusorgler. Der er mange flotte farvesætninger.


Pibetilstanden februar 2016:

Fugara 8 Fod
1-12 er fælles med Gedackt 8 Fod: Dækkede træpiber med støpsel.
13 er original Ramuspibe fra Engestofteorglet. Åben pibe af tinlegering med ekspressionsstemmeslidse, kernestik og skæg
14-49 er uspecificerede piber fra pibebanken. Opsnittet er højere end på de originale Ramuspiber. Alle piber har kernestik.
14-43 har åbne stemmeslidser, da Reuterske stemmeslidser er fjernet. De har kasseskæg.
14 var vinklet, men er rettet ud af amatøren.
21, 23 og 25  er forlænget ved pålodning i toppen.
44 har kasseskæg og ingen stemmeanordning.
45-49 har sideskæg og ingen stemmeanordning.
49 mangler, formentlig kasseret.

Originale Fugarapiber fra Engestofteorglet:
13 er som omtalt ovenfor og anvendt i orglet.
14-36 var åbne piber af tinlegering med kernestik og sideskæg og Reuterske stemmeslidser.
14-24 var meget svært beskadiget og findes ikke længere.
25-36 er i nogenlunde stand. Findes i lager.
37-4
9 er åbne piber med kernestik og sideskæg. Findes i lager.

Gedackt 8 Fod:
1-12 er dækkede træpiber fælles med Fugara 8 Fod
13-49 er af  tinlegering med hat, kernestik og sideskæg.
13 og 14 er noget krøllet.

Flöite 4 Fod:
1-37 er piber af tinlegering med hat, kernestik og skæg. 1 er ret krøllet.
38-48 er åbne piber af tinlegering, koniske og med kernestik.
49 er tilført.

Octav 2 Fod:
1-12 er åbne piber af tinlegering med ekspressionsstemmeslidse og kernestik.
1-2 og 4-7 er meget krøllede.
3 findes kun som pibefod, men er midlertidigt erstattet af en tilfældig pibe.
13-49 er åbne piber af tinlegering med kernestik. 46-49 er tilført. 48-49 er i dårlig stand.

Orglet skal være kororgel i Saxkøbing Kirke efter istandsættelse hos orgelbygger Kenneth Gustavsson, Härnösand, Sverige.
Orglet blev afhentet hos mig i eftersommeren 2016.


Jeg har forsynet orglet med et messingskilt med følgende tekst:

Dette orgel blev bygget af Frederik Hoffmann Ramus o. 1850.
Orgelbyggeriet  I. Starup & Søn opstillede det i 1940 i Engestofte Kirke
på Lolland  i ombygget form med fritstående piber og en tilbygget,
pneumatisk Principalstemme i fronten.
I 1981 blev orglet nedtaget og opmagasineret hos Freddy Halfdan Breck
indtil 2003, og hos hans søn Thomas Breck i årene 2003-2013.
Thomas overlod orglet til mig i 2013. Jeg fjernede mest muligt af det
uoriginale og restaurerede orglet, så det blev spilbart.
Nu forærer jeg det til Saxkøbing Kirke, hvor det lille orgel får en fremtid
som kororgel.                                        København 2016, André Palsgård

André Palsgård, påbegyndt 17. juli 2013, sidst redigeret 2017

Retur til internetartikler    
Retur til forside
Retur til andre historiske orgler